týsdagur 24. juni 1930síða 3

- hjælp. Alt Snavs forsvinder som ved et Trylleslag og hver enkelt Genstand faar den skønneste Q)- Glans. Dertil kommer, at Q's Vir- keomraade er ubegrænset. Til Ser- faas overalt. vi alle faaet banket Beretningerne om disse eventyrlige Løbebaner ind I Hjernen — naturligvis for at vi sku- de forstaa, at saadan kan vi alle have Sukces, hvis vi blot er flittige, høflige, udholdende osv. osv. Dog, udsætter man de Folk, der har haft en saadan Karriere, for statistisk Bearbejdelse, liver de til et uendelig ringe Tal Í Sammenligning med Antallet af frem- stanende Mænd indenfor Erhvervs- livet. Og vil man sammenligne deres Pal med Tallet paa dem indenfor de jævnere Befolkningsklasser, der har Evner og Begavelse og som altsaa burde være>kommet frem«, men trods alt ikke er kommet det, saa bliver det forholdsvis endnu ringere; thi selv om man 'kke har Tallet paa de bega- vede Folk af Underklassen, som trods al Tale om »fri Bane« endnu i vor Tid brænder inde med deres Talenter, saa kan man ane, at deres Tal maa være meget stort, For den begavede Skoledreng af Underklassen er Drømmen om en Fremtid a la Carnegie Men Virkeligheden er ganske anderledes end Drømmen. Kun i ét af 100,000 Til- fælde vil han slippe indenfor den høje skøn. Mur som omgærder de Ledende og virkelig godt betalte indenfor Erhver- vene, De, der er indenfor Murene, er nemlig i det store og hele i Stand til at bestemme, hvem der skal være de- res Efterfølgere; og hertil vælger de selvføgelig først og fremmest deres egne — deres Sønner, Svigersønner, Venners Sønner osv. Det staaeligt, at Avancementerne sker paa den Maade; men dette er altsaa noget helt andet end lige Start og fri Bane. I ny Samfund, som Amerika, vil der selvfølgelig være mange Chancer og- for at gøre Kar- er for- saa for ny Mænd riere; Rammerne i Næringslivet skal jo fyldes ud. Men naar det er sket, naar Erhvervslivet har naaet en vis Grad af industrie! og kapitalistisk Udvikling, ophører dette i det store og hele; de, der er naaet frem til den økonomiske Magt, konstituerer sig som Klike, som »Society« og monopo- liserer de ledende Poster, Formuerne og de store Indtægter for sig selv og deres nærmeste. Positionen som Med- Jem af Bourgeoislet bliver arvelig; de rige danner Dynasti, og om disse Dynastier grupperer sig en Række Slægter med »gode Navne«, thi de rí- ge er jo ikke talrige nok til at besætte samtlige betydningsfulde Poster, Der- Mr kan en Mand kun i sjældne Til- fædde gaa neden om og hjem, hvis hæ hører til en æt de virkelig gode Familier; han kan altid puttes ind et Sted. Det hænder jo ogsaa ofte, at de Riges Døtre gifter sig med mindre velstillede Medlemmer af ædle Slæg- ter, hvis Formue ved Konjunkturer- nes Skiften har tabt | Værdi (f. Eks, Jordejendom 1 forskellige europæiske Lande), Men Hovedsagen er, at denne Kreds í det store og hele holder sam- men gennem Slægterne og kun tøven« de optager ny Navne í Kredsen. Pris pr. Pakke 25 Øre Med et Slag er De befriet for alle Rengørings-Kvaler. Henkels nye Rense- og Opvaskemiddel Q vil være Dem en uforiigne- lig og uanet villig og bil- lig virkende Arbejds- Der har været fremsat mange Teo- rier om Aarsagen til, at Levevilkaare- ne er saa forskellige for de forskel- lige Befolkningsklasser, Nylig frem- satte f. Eks, Professor Wieth-Knud- sen den Teori, at naar Indkomst- og Formuefordelingen er saa ulige, saa skyldes dette simpelthen den store Forskel i Individernes Evner og Be- gavelse; den intellektuelt begavede bliver velstaaende, den dumme fattig — en Lov som intet Samfund ustraf- fet kan prøve paa at imødegaa (f. Eks. ved at udjævne Fordelingen gen- nem progressiv Beskatning og social Lovgivning). Professoren erkender vel, at Arve- retten i nogen Grad ophrver denne Lov; han kan jo heller ikke godt over- se den Kendsgerning, at der findes ubegavede Individer, som lever højt paa Formuer, de har arvet fra deres Fædre, Men han tillægger ikke dette Forhold nogen særlig Betydning. Sandheden er imidlertid utvivlsomt den, at Arv og Arveret netop er en af de vigtigste Aarsager til den ulige Fordeling af Goderne i denne Ver- den. Samfundet er ingenlunde saa let- flydende, at den begavede Mand auto- matisk stiger op til Overfladen og den ubegavede synker til Bunds. Forskel- har hævdet Anskuelse, at naar visse Aktie- lige Nabtionaløkonomer den selskabsdirektører og andre fremra- gende Forretningsfolk havde saa sto- re Indtægter, saa skyldtes dette sim- Tilbud og Samfundet har haardt Brug for saa- pelthen Efterspørgsel; danne Folk, men da de er meget sjældne, bliver Prisen paa dem me- get høj. Dette kan se bestikkende ud; Samfundet har selvfølgleig haardt Brug for Ledere, men Spørgsmaalet er, om der virkelig er saadanne en saa overvættes Knaphed paa Polk, der egner sig til at Hvordan kan man vide det, da de be- gavede Folk af Underklassen jo kun har meget faa Chancer for at vise, hvilke Evner de i Virkeligheden er Í Besiddelse af. Det har jo vist sig, at være Ledere, Bonde- og Arbejderklassen meget vel har formaaet at præstere et stort An- tal førsteklasses Ledere, da der blev Brug for saadanne i Organisationer- ne og i de offentlige Forvaltningsor- ganer, som disse Befolkningsgrupper fik Indflydelse paa. Og har man paa den anden Side nogen Garanti for, at de Følk, der glider ind i de store højt betalte Stillinger absolut er de mest kvali- ficerede? Er der ikke langt større Ohancer for en middelbegavet Søn af en Finansmand end for et genialt Barn af en Arbejdsmand? Derom kan der vist ikke være to Meninger. Enkelte moderne Nationaløkonnmer er da ogsaa begyndt at underkaste tele Årvespørgsmaalet en nærmere Jndersøgelse, I vore Dage kan der ler jo ogsan fremskaffes en Del Ma- erlale til statistisk Belysning af Pro- Jemet; Arv af Formue er som Regel j skattet, og Skatter avler som be- vice, Sølvtøj, Krystal, ved Skylning af Glas og Flasker, Ledningsrør og Vaskerender, Stengulve, Flisevæg- ge, Mopper, Gulvklude, Badekar og Isskabe, kort sagt, ved ethvert Opvaske-, Skylle-, Rense- og Ren- gøringsarbejde, som tænkes kan, er (D en uforlignelig Arbejdshjælp. Brug ØD i egen og Deres Omgivel- sers Interesse. fremstilles af samme Firma, som fabrikerer Persil. Tjaldbudin i Kirkjubø opin hvønn dag frå sunnudag 15. juni til 1. september. Tostadrikkur, the, kaffi 0. a. tendt statistisk Materiale. Og hvad ten anden Side af Spørgsmaalet an- zaar — Betydningen af at arve et rodt borgerligt Navn — har man |} vor Tid et Materiale i de >blaa Bø- rer< (jf, Kraks blaa Bog), der udgives de forskellige Lande. Hvad den første Del af Arveproble- met — Arv af materiel Formue — an- gaar, skal jeg i en følgende Kronik »mtale en meget interessant Artikel, som fornylig er publiceret i »Natio- 1alokonomisk Tidsskrift«. Knud Korst, FORSKELLIGT FY Fyrtaarnet, aljas Carl Schenstrøm, er en brav og godmodig Mand, der ikke er blevet ør eller stor af sit utrolige Held paa det hvide Lærred, men dyrker sin Staalhest i Stedet for Bil og som befinder sig bedst i sit smukke lille Hus med Have paa Ut- terslevhøj. Han har rejst det meste af Europa rundt som Filmskunstner, og engang var han i Paris midt i den sydende Turisttid, Det danske Selskab med Lau Lauritzen i Spidsen var en Af- ten paa Montmartre, og da Lau og Sohenstrøm Arm i Arm vandrede gen- nem de straalende Boulevarder med de flimrende Lys og det mægtige Op- bud af unge Pariserinder, sagde Lau i Pariserstemning til Fyrtaarnet: — Det her, Sohenstrøm, er vel no- get af det rigtige! — Ja, svarede Schenstrøm sagtmo- digt, men der er ogsaa meget af det forkerte. Saadan saa han nu paa det. LIGE FOR LIGE I Paris har Folk som bekendt ingen Gadedørsnøgle, men de bliver lukket ind af Portneren, Digteren Santeuil kom en Gang temmelig sent hjem, ringede paa og hørte ogsaa Portne- rens Skridt indenfor Gadedøren. — Skynd Dem at aabne Døren, det er Santeuil, sagde han. — Det er forbudt at aabne Døren san sent om Natten, svarede Portne- ren. Santeuil skød imidlertid et Penge- stykke ind under Døren, som der- efter straks blev aabnet. Da Digteren var kommen indenfor, udbrød han ær- gerligt: — Aa — nu har jeg tabt udenfor. Portneren gik ud for at tage den op; men i samme Øjeblik smækkede Banteuil Døren i bag ham. — Luk Døren op, raabte Portneren. — Det er forbudt at aabne saa sent, ØØd Santeuils Svar, — Men jeg aabnede for Dem, lød atter Stemmen udenfor. — Nan — saa skal jeg ogsaa aabne, men til samme Pris, Portneren skød Pengestykket ind inder Døren, og Santeuil tog det muntert op og aabnede Døren for den asende Portner, min Bog Lysingar Det er endnu ikke for sent, hvis de vil have Græs i Aar, at bruge Kunstgødning. Et Mindre Parti endnu paa Lager. VALDEMAR LUTZEN Firestone Footwear Company. Besta slags gummi arbeiðsskógvar við hvítum sólum. Besta slags gummistyvlar við hvítum sólum. Fiskimannastyvlin „Pacific**. Leiiftsskógvar við gummisólum. ADALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Holmstrom. UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. Telgr.: SKALDAGÁVAN skald, ið Hentzes (silvursteypið), mugu geva seg undir hesar treytir: 1) Evni yrkingarinnar er Olavsøkan. 2) Yrkingin eigur at Tey ætla at kappast um skaldagávu Gudmunds aa vera innsend til eitt av blødunum í Tórshavn innan 15. juli. 3) Yrkingin má ikki fara upp um 300 erindareglur. 4) Yrkingin má vera undirskrivað við merki (ikki navn skaldsins). 1 afturlatnum brævumslag, ið merkt er eins og yrkingin, verður navn yrkjarans eigur yrkingin at sent saman við yrkingini. 5) Um moguligt vera maskinskrivað. M. S. Viðstein. Richard Long. C. Holm Isaksen. Símun av Skarði. G. L.-Samuelsen. TS KR KK KK KOTI KK KR FØROYA FISKIMENN Teir, ið vilja vera fastir avreiðarir til »Isvirki«, fáa: > 100 ovr. fyri kg av ø— 15 kg kalva sum tryggadan vetrarpris. 80 - - 35—15 summarpris, 90 15—30 vetrarpris 70 15—50 summarpris. 60 yv. 350 vetrarpris. 50 - . - 50 summarpris. 60 - - und. 5 vetrarprís. 50 - - 5) summarpris. 30 av hýsu. Hægsta dagsprís fyri flatfisk; havtaska er dýrari enn kalvi, háur nakað sum torskur! Einki aftur í havið. Slógv og bíligur fiskur verða malið til fiska- mjøl, id er einastandandi at mjólka av. má Fái tykkum reiðskap til virdisfiskin og komi við veiðuni til „Ísvirki“! ? NEC CSE MLSE MEE MSE LIE MSENE3EMGSENESEMG MM MECSENGSEMCSENC SEJE NE SEJE NE KK KA UNEMESE MS MESS MCSEJE CSE MC MESS MELSE Kl 2) 13€ 136 1 1361 < T3CT 3 196 198) 131 1961 X 1361 1<1> | LÅ ; Hamar 8) 1004. 8 Kol- á Cementhandil. 3 | - Á ne | Keypmenn kunna geva boð E3 Gode Kvaliteter. Ýr Billige Priser. 53 | uppá útflýggjan av ymiskum El El | handilsvørum, ið nýtast skulu 3 Kontor i 3 Á al: stíl * i E Holm Jacobsens Bygning i rå I. 100) til Sl. decbe KA i Vágsbotn É Greinligari frågreiding fæst vid 8 Telefon 172 00, F | at snågva sær til formannin. 8 Telgr.-Adr.: Kolcement. É Nevndin fyri sjúkrahúsinum EJEJEJEDESEJEJEIOEDESEDESEJESEJEJEJ í Hoydelum.