týsdagur 1. juli 1930síða 1

RS FRÆLSI Fre 3 INNAN E3 US Tandlæge BREND Telf. 114. NON 23 MIN = SI Ian E3 = træffes 11—5. ml BRETLAND OG hevur TORA INDIA meira enn f år verid ein spurn- Ú ongantíð ingur, sum allur heimurin hevur ansað og fylgt. Skaldið og upp- verður reistramaðurin Gandhi umtalaður og avmyndaður . í ollum heimsins bloðum. Stríðið í Indiu svarar harðliga aftur á tí brétska veraldartingi. Ein partur krevur Barrabas krossfestan, og tað vil í nútíðar- máli siga, at tað skulu sendast maskinkanónir og flogdrekar, fullir av eiturgassi, ímóti Gandhi og hansara fylgi. Aðrir, eisini Bretlandsmenn, krevja at sleppa honum leysum, og at India sleppur undan bretskum yvir- valdi. Bretland kann, um tað vil nýla sína makt — riflur og ka- ráða í hundraðir nónir enn av árum í Indiu, men kortini kann tað sigast, at hin bretski arbeiðaraflokkurin hevur meira- fólkinum siga: bretska tálð »Latum okkum samráðast. In- Jutin av ti aftanfyri sty, telr diafólk sleppur ikki úr tí træla- domi, tað livur í, og sum er fí fyriskrivað í avgomlum sam- tyktum, fyrr enn tað gerst frælst og fær sjålvstyri. Oll heimsins fólk lærdu ikki at nýta sína frælsu og valrætt, fyrr enn mannaminnir aftaná, at hesi rættindi vóru fest á pappírinum<. Tey Indiafólk, ið hjálpa skulu landinum og íbyggjarum, bæði móti indiskum og bretskum eyðvaldi, eru tey kugaðu, hitt undir- indiska arbeiðarafólki, klassin. Eisini hin indiski und- irklassin, sum undirklassin aðra- staðni, vil um stund koma til makt og ræði. Tí hava Indialands sjálvstýris- krov samhug hjá ollum heims- ins arbeiðaraflokkum, eisini Bretlands arbeiðaraflokki. Veraldarbardagurin, ið skúgv- aði so mangt avleiðis og broytti Indiafólksins, broytti eisini í stórt mát teirra viður- siðvenju skiftir vinnulívinum viðvíkjandi. Frá at hava verið mest sum eitt hur alskins ævintyrland, gott vaks og blómaði, er India vorðin , eitt verksmidjuland. Í teim svørtu verksmiðjum verða spun- advørur virkaðar fyri eina heilt ússaliga løn og í einari ómenn- langari arbeiðslíð. Hetta er Indialands aðal-útflyt- iskjansligari Hon verdur førd å hin fremmanda ingarvøra nå å døgum, marknadin, har Bretland, Ame- rika og Japan fyrr véru eina- rådandi. Og f stundini kennst munurin slørri millum kúgarin 7 Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, Nr 26 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst . . avslåttur í prísinum. -FØROYA- og hin kúgaða, grefliga skilist millum arbeiðarar og arbeiðs- gevarar. Indiafólkið verður so- leiðis av tilviljum skift í tvín- Og tað stríðið, ið her kemur at standa millum ingar innlendis. hesar báðar partar, er longu í ljósmála. arbeiða- Samkenslan millum rar og arbeiðskvinnur er nógv Få nørdur í tí seinri tíðini, vegna teirra stríð og tusk undir frem- mandum og egnum harðræði í verksmiðjunum. Arbeidsmannafeløg verða stov- naði, og hitt arbeiðandi fólkið fylkist so við og við fjølmentari sak, mál og um sína egnu spurningar. Sjålvt um tað um hetta mundið sær út, sum spjað- ing og øvund, klandur og inn- landa strid hoyrur til dagsins Indiafólkið á byrjunarstigi til eina nýggja tíð. Hitt fátæka fólkið er líka gott, ja betur, umboða av »ordan«, so er indiska Bretlands arbeiðarastjórn, enn tað vil verða av tí indiska yvir- klassanum. Telegrafurin ber hvønn dag boð um uppreistur og stríð í Indiu, og verður tað lagt út fyri at verða táttar í bardaganum millum Gandhi og Bretlandsmenn, men soleiðis er ikki. ófriði, ið astum, er áskoðan, at rættur hins kúgaða Ein stórur partur av tí verið hevur í sein- runnin av teirru skal verða eins stórur og kúg- arans. Verkfallsstríð við havna- stødirnar byrtast alt týðari og Hilt fólkið krevur sín rætt. Heima í Bretlandi byrjar, ikki bert innanfyri hitt kenda bretska afturhaldið, men innanfyri ein stóran part av yvirklassanum, málið um fullt frælsi fyri Indiu at finna viðhald. Mac Donalds støda til hin indiska sjálvstýris- týðari. arbeiðandi spurningin og hansara fridarliga framferð móti uppreistramanni- num Gandhi er sjónliga væl- fagnað av Bretlandsmonnum. Ministarin fyri Indiu, Wedge- wood Benn, segði um dagirnar í parlamentinum: Viðvíkjandi Indiu, so hevur henda núsitandi arbeiðarastjórn á sínari stevnu- skrá millum annað eisini at kunna bjóða Indiu at vera væl- komin millum Bretlands Domi- nionståtar! Mac Donald segði tað sama í Skotlandi Álitið, ið Simons-kommissiónin hevur sent á almennum fundi stutt frammanundan. út, hevur eisini uppskot frammi um at gera Indiu til Dominion. Men, táið hetta stríðið hæsur av, og India hevur fingið sítt sjálvstýri, tá verður aftur farið at togast innlendis, millum yvir- og undirklassa, og javna út tann mun, ið gull og harðræði hevur skapt, Tirsdag hin 1. juli 1930. JAVNADUR Ministeriet Briining ryger. Finansminister Moldenhaner øn- sker at træde tilbage, hvad uundgaaeligt vil foraarsage, at hele Kabinettet ryger. (Fra vor Korrespondent). Berlin, 24.—6.—30. Offentlig- heden bekendt, havde Ministeriet Som det vil være driining ikke noget solidt Basis at danne Regering paa, da det socialdemokratiske Ministerium var traadt af. Man var ved det Ministeriums Dannelse al- klar ikke vilde faa nye lerede over, at det nogen Men efter at den første Rege- ringsperiode var løbet nogen- lunde roligt hen, var man be- gyndt at helde til den Anskuelse, at Regeringen vilde holde Plads til de ordinære Valg, da det viste sig, ut de divergerende Meninger indenfor de forskel- lige Partier, saavel som samtlige Partier, vilde resonnære paa snart sagt alt muligt, naar det Front mod gjaldt at danne SRncialdamalratint I de sidste Dage er der dog opstaaet et politisk Uvejr, der naturligt vil føre til Kabinettet Briinings Afgang og Udskrivning af Valg. Paa Trods af at Re- geringen før har haft sine uro- lige Øjeblikke og klaret Skærene, maa det dog antages, at den ikke nem det politiske Tordenvejr, kommer helskindet gen- der nu raser over Briinings Kabinet. Denne Gang er det Alvor, Finansminister Molden- hauer har indgivet sin Demis- sion, og det vil uden Tvivl medføre, at hele Kabinettet maa følge hans Eksempel. Det er derfor ganske givet, at Briining vil anmode Hindenburg om Til- ladelse til at opløse Rigsdagen og udskrive nye Valg. Krisens Aarsag. Aarsagen til den opstaaede Krise er, at Rigsraadet har for- kastet Nødoffer, som Moldenhauer har udarbej- Forslaget om det, og bag hvilket hele Kabi- Nødofret indbringe ca. 400 Millioner Mark, nettet stod. skulde men da det var de fastlønnede Funktionærer og Embedsmænd, der skulde betale denne nye Skat, turde det tyske Folkeparti, Hr. Moldenhauers eget Parti, ikke gaa med, fordi det først og fremmest ramte alle de Embeds- mænd, der dannede Kærnen i det tyske Folkeparti. Moldenhauers Demission har forværret det Virvar, der har hersket indenfor Ministeriet Briining, og i politiske Kredse mener man, at Moldenhauers lang Levetid. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Demission mana medføre hele Kabinettets Demission. Finans- ministerens Demission er saa meget mere betegnende, som det var det tyske Folkeparti, der efter at have styrtet den socialdemokratiske Finansmini- ster Hifferding valgte Molden- hauer i Stedet. Det var dernæst Moldenhauer, som i Samarbejde med Briining og Folkepartiet lagde Bomben under Kabinettet + Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Blaðið 1 årg. Herman Miiller og sprængte den store Koalition. Brøning og Moldenhauer har slaaet stærkt paa, at der nu skulde regeres uden Hensyn til Partierne, og nu viser det sig efter to Maa- neders Regering, at Ministeriet Briining er blevet sprængt af det tyske Folkeparti, det samme den store arti, der sprængte Koalition. K. ARV AF CAND. POLIT. KNUD KORST 11. Vor svenske Partifælle Zrnst Wig- forss har holdt et Foredrag i Natio- naløkonomist Forening om »Arvskatt som Medel till e"omnomisk Utjåm- ning<. Dette Furedrag har været at- trykt í Foreningens Tidsskrist, det er trykt í Foreningens Tidsskrift, det er lig letlæseligt, og da det altsaa er publiceret et dansk Tidsskrift, er det let tilgængeligt for de mange, der interesserer sig for de offentlige Fi- nansforhold (Beskatning m. m.) og disses Sammenhæng med Samfundets økonomiske Tilstand som Helhed. Paa Dansk findes der som bekendt saare lidet om disse overordentlig væ vr VR VRVULMU A LANG. Al VEJ DT ning for dem, der kunde ønske at læse lidt mere derom, skal jeg iøv- rigt henvise til, at der paa det nordi- ske nationaløkonomiske Møde i Kø- benhavn 1926 fandt en Forhandling Sted om »De økonomiske Virkninger af en høj Beskatning«; denne For- handling er offentliggjort i den tryk- te Beretning fra Mødet, som sikkert faas paa Bibliotekerne, I den nævnte Afhandling tager Ernst Wigforss til Udgangspunkt den Kendsgerning, at Formuerne er yderst ulige fordelt i denne Verden. Som Skema for, hvor stor denne Ulighed er, anfører han følgende Tal, der gælder U, 8. V., England, Frank- rig og Prøjsen under ét: 2 pCt. af Befolkningen (de rigeste) har mellem 57 og 72 pCt. f den samlede Formue, 18 pCt. (den højere Middelstand) har mellem 24 og 88 pCt. af Formuen; 15 pCt. (den lavere Middelstand) har mellem 3 og 6 pCt. og 65 pCt. af Be- folkningen (de fattige) har kun mel- lem 2 og 5 pCt. »f Nationens samlede Formue. Noget jævnere er Fordelin- gen af Indkomsterne, men ogsaa her er Ulighederne, som enhver véd, overordentlig store. kommenterer (disse Tal »Spredte Un- Tiden efter Verdens- Ta) gjaldt før Kri- gen) synes at give omtrent lignende Wigforss paa følgende dersøgelser fra Maade: krigen (de før nævnte nemlig Tiden umiddelbart Tal, ogsaa f. Eks, for Sveriges Ved- kommende. Nogen Tendens til Ud- jævning som Følge af de økonomiske Kræfters fri Spil, som det sædvanligt hedder, kan saaledes ikke konstate- res. For Europas Vedkommende sy- nes der ikke at være blevet anført en eneste Kendsgerning til Støtte for en Í Dagspressen og den populære Dis- kussion ofte fremsat Opfattelse, at Forbedringen af de brede Folkelags Levevilkaar skulde have medført en saadan Udjævning.« Uligheden har med andre Ord en overordentlig = konstant — Karakter. Hvoraf kommer dette? Ja, ved Be- tragtning af Forholdene mener Wig- forss, at det er nærliggende at tænke paa Sammenhængen med Arveretten og Testationsretten; men han erken- der, at det statistiske Materiale, der foreligger, ikke giver Oplysning om, hvor stor en Rolle arvet Formue og arvet økonomisk Stilling spiller for de økonomiske Uligheder. Han anfø- rer videre, at der mellem National- økonomerne er alt andet end Enig- hed om dette Spørgsmal, han siger, at disses Synspunkter kan næsten si- ges at skifte alt efter de respektive Videnskabsmænds praktiske Indstil- Ma: GEDE ML ERE ROV Formue spiller nogen Rolle for den ulige Fordeling, Uenigheden gælder Spørgsmaalet, om benægter ingen; denne Rolle maa kaldes væsentlig el- ler ikke, En af de tillægger Arveretten en ganske over- Nationaløkonomer, som ordentlig Betydning i saa Henseende, er Englænderen Edwin Calman. Wig- forss citerer følgende Linjer af en Afhandling fra denne Forfatters Haand: »At forestille sig, at de eneste eller Aarsager (til den eneste betydende ulige Fordeling) er Uligheder i Spar- sommelighed og Evne til at placera Kapital, er ikke blot urimeligt, men ogsaa farligt. Hvis vi skal fremkom- me med en effektiv Kritik af Reform- projekter, maa vi have Øjnene aabne for Fakta, ogsaa for de mest indly- Fakta. undtagen de nyeste er det sende Enhver véd, at í alle Lande Uligheden i de Mængder af Formue, som enkelte har faaet ved Arv eller uden Sam- Testamente, som er den mest Aarsag fakti- siger os menligning betydende gjendammens Eftertanke videre, at den relative Betydning af til Uligheden i ske Fordeling denne Aarsag i Fremtiden vil vokse snarere end formindskes. Alt efter- som Tiden gaar, maa Opsparingen i hver Generation komme til at udgøre en stedse mindre Del af hele den fra ældre Slægtled nedarvede For- mue.< I et nyt Land som Amerika indta- ger arvet Formue rimeligvis en min- dre fremskudt Plads end í Europa; Forholdene er saadan í Udvikling, at Chancerne for en Mand for í sin egen Levetid at samle en stor For- mue er større dér end her; men For- holdene i Amerika í saa Henseende kommer utvivlsomt til mere og mere at ligne de europæiske. Et Vidnes- byrd herom er følgende Linjer af den amerikanske Nationaløkonom H, R, Seager: ra