týsdagur 1. juli 1930síða 2

Be rss, sm Er 2 i 5 $) 3 H H Så [ E.R Det rigtige Resultat naas kun paa een Maade nemlig ved nøje at følge Brugsan- visningen. Den Vaskemaade, som der anvises, er gennem Aartier ble vet grundigt prøvet Verden over og har vist sig uovertruffen. Følges Brugsanvisningen nøje, er De sikker paa, at De opnaar de Fordele, Per sil-Metoden byder: en let, billig og skaansom Vask, der skaaner baade Dem, Deres Tøj og Deres Penge pung. Det er i Deres Interesse, ude- lukkende at anvende Persil. Persil sælges overalt í Originalpakker a 50 og 95 Øre Persii til al Slags Vask. »Selv om arvede Formuer skuide være bortødslede efter nogle Gene- rationer, er det ikke desto mindre sandt, at meget af den til enhver Tid eksisterende Rigdom er arvet af dem, der ejer den, En Begrænsning af Arv gennem Arveskatter er derfor et effektivt Middel til at formindske Ulighederne | Formue mellem Med- VISS DSP LOFT on. standen i Amerika: »Det er jo et Faktum, at der ogsaa i U.S.A, findes Formuer, som nu er gaaet over | tredje, fjerde, ja endogsaa femte Ge- neration. Og Tendensen til at stille Í det mindste visse Dele af Formuen under saadan Forvaltning at den und- drages Arvingernes fri Raadighed, siges at være i Tilvækst. Dette er ogsaa naturligt under et økonomisk System, hvor Formuen før stedse flere Ejere ikke betyder konkrete Ka- pitalformaal, men kun en Ret til en vis Indkomst.« Selv om Wigforss udtrykker sig yderst forsigtigt for ikke at tabe vi- denskabeligt Fodfæste, saa fremgaar det dog af Aanden i hans Afhand- ling, at han anser en Udjævning af Formuerne for ønskelig og vigtig af mange Grunde, Spørgsmaalet er da, om det er hensigtsmæssigt at tilstræ- be en saadan Udjævning ved Hjælp af Arveskat, eller om en Indkomst- og Formueskat er mere tormaais- tjenlig. Vil man undersøge Spørgsmaalet grundigt, maa man jo tumle med for- skellige store Problemer. F. Eks, det- te, om en relativ høj Arveskat kan tænkes at nedsætte Folks Lyst til at arbejde og samle Formue (et Pro- blem, der jo løvrigt ogsaa opstaar, naar Talen er om Indkomst. og For- mueskatten), I det store og hele er der næppe nogen Grund til at nære Frygt I saa Henseende, i hvert Fald vil Arveskatten, som først skal beta- les en Gang i den uvisse Fremtid, sikkert virke skræmmende end Indkomstskatten, selv om denne mindre Í Realiteten skulde være mildere, og hvad Indkomstskatten angaar, anfg- rer Wigforss en Udtalelse af Lord Bradbury til den engelske Colwyn- Komité, der skulde undersøge Beskat- ningens Virkninger paa Arbejdsom- hed og Foretagsomhed: »Jeg kan ikke selv tænke mig, at nogen bliver mindre ivrig efter at tjene Penge, blot fordi man tager " HAVNAR TIMBURHANDIL TELEFON 250 TORSHAVN TELEFON 250 Altíð nógvd av besta svenska viði til bíligastu prísir. Halvdelen af Gevinsten fra ham. Í Virkeligheden tror jeg, at dette Lil en vis Grad kan gere ham ivrigere, ef- tersom han med kun Halvdelen í Be- hold naturligvis er meget mere opsat paa at tjene Penge. Han kan nok sige: Vel, da jeg maa afgive Tredje- delen af min Gevinst, lønner det sig jo faktisk ikke at tjene noget som helst. Men jeg tvivler paa, at han I Praksis handler derefter,« Et er Í hvert Fald sikkert, at man uden større Risiko for nedsat Fore- tagsomhed o. Í. kan beskatte al Arv til andre end Arveladerens Børn end- ogaa meget højt, De danske Arveat- gifter er som bekendt ogsaa gradue- ret under Hensyn til Slægtskabets Nærhed. Dog, skal en Arveskat betyde noget for Formueudjævningen, er det ikke tilstrækkeligt at beskatte Arv til fjernere slægtninge meget højt, fordi Hovedmassen af Arv gaar fra Forældre til Børn. Det vil føre for vidt her at gaa nærmere ind paa de mange interessante Ting, som Wig- forss anfører i denne Forbindelse. Wigforss gaar naturligvis meget ind paa Problemet om, hvorvidt en Arveskat medfører Adsplittelse af en Gang dannede Kapitaler — et Skræm- mebillede, som jo ofte ophænges for at gøre Demokratiet i vor Tid bange for at røre ved de bestaaende Forde- lingsforhold, Forfatteren skriver blandt meget andet herom: i 4 ME GL VAN ev VV saaledes, at vi aldeles ikke staar hjælpeløse, hvis det skulde vise sig nødvendigt at holde Kapitaldan- nelsen oppe paa en vis Højde. At overlade dette Anliggende til en for- holdsvis lille Gruppe af Medborgere, som for denne sin Medvirkning kræ- ver en overordentlig høj Belønning, synes at være en ret primitiv og sløs- agtig Metode. Man kan paa forskellig Maade stimulere Opsparingen blandt de mindre Indkomster, Der findes forskellige Former for >„kollektive Opsparing, saaledes som vi nu ser det indenfor Aktieselskaber eller de kooperative Sammenslutninger Til denne kollektive Opsparing kan man ogsaa henregne Kapitaldannelse Ii Statens Haand gennem Beskatning«. Ikke mindst dette sidste har i vore demokratiske Tider faaet meget for- øget Interesse, idet de fleste europæi- ske Kulturstater er slaaet ind paa en saadan Formueopsamling i Statens Haand; og i Almindelighed regner man nu i den offentlige Forvaltning med, at Arveafgifterne ikke maa an- vendes til de løbende Udgifter; paa denne Maade bevares disse Midler som Kapital — endda uden Tvivl paa en mere effektiv Maade, end hvis de var overgaaet til Arvingernes Dispo- sition. Imidlertid — í samme Øjeblik Sam- fundets Kapitalopsamling anbefales som en Erstatning for de enkelte Medborgeres, ruller en Mængde ny Problemer sig op. Kan man virkelig vente sig tilstrækkelig Indsigt om Kapitaldannelsens Nødvendighed hos en demokratisk Folkerepræsentation? Formaar Staten paa eff«ttiv Maade at forvalte Kapital? Vil en Stræben efter at udjævne Formuefordelingen gennem Arveskat efterhaanden brin- ge saa store Kapitaler ind under Sta- tens Raadighed, at der derved auto- matisk maa opstaa en altfor stor og risikabel Udvidelse af Statens økono- miske Foretagsomhed? Mod dette sid- ste anfører Wigforss, at om nødven- digt kan man her »indskyde Stats- gælden som en Buffer<. Statsgælden er saa stor, at en Amortisation deraf vil beslaglægg. mange Aars Arveaf- gift. Alt det anførte er selvfølgelig kun en Tangering af de Problemer For- fatteren behandler. Men disse Proble- mer er saa aktuelle og vigtige, at alle interesserede bør læse Afhandlingen sin Helhed, „Vor vældige Opgave -“ Den 14. internationale Ar- bejdskonference organiseret som sædvanligt af Folkeforbun- dets Broderorganisation, Det in- ternationale Arbejdsbureau — aabnedes forleden i Genéve. Det er den største Konference af denne Art, som hidtil er holdt. 51 Nationer er repræsen- terede. Hvad den skal udrette? Dens Opgave er stor — mange vil maaske mene af endnu større praktisk Interesse for Arbejder- klassen end selve Folkeforbun- dets Konferencer. I Aabningstalen, som holdtes af Konferencens Præsident, den ' [ Lolgisba Qanial politiker Professor Mahaim, blev sagt nogle gode Ord, som for- tjener at kendes af Verden. De lyder som et Motto over disse Konferencers Arbejde. Vor vældige Opgave -- udtalte Professor Mahaim — bestaar i at søge fastlagt et Mi- nimum, under hvilket intet Menneske skal være tvunget til at leve. Saa længe der findes Børn, hvis aandelige og moral- ske Udvikling hindres, fordi de er tvunget til at arbejde, saa længe Verden miskender Arbej- det og den, der arbejder, saa længe Arbejdsbetingelserne er af en saadan Art, at de-ikke byder de dyglige Arbejdere nogen som helst Muligheder, saa længe kan man ikke paastaa, at den sociale Retfærdighed er sket Fyldest, og saa længe er der en stor Opgave at løse for Det internationale Arbejdsbureau. Og í de 11 Aar, Arbejdsbu- reauet har eksisteret, har det udført et dygtigt Arbejde efter ovenstaaende citerede Linier. Sandt nok. Der er en lang Vej at marchere. Man er kun ved Vejens Begyndelse, Men en Dag er de Maal, Arbejdsbureauet har sat sig, Naturligheder og Selv- følgeligheder. For hver af de aarlige Konferencer rykker netop nye Spørgsmaal Spørgsmaal om hvilke der har stanet Kamp og Strid op fra Utopiernes taagede Verden til Realiteternes haandfaste Regioner, Ogsaa i Aar staar der en Række interessante og betyd- ningsfulde Spørgsmaal paa Ar- bejdskonferencens Dagsorden. Man vil bl. a. maalet om Arbejderbeskyttelse, drøfte Spørgs- om fortsat Uddannelse af Ar- bejderne paa Fagskoler og andre Skoler, og man vil søge at gen- nemføre Ratificering af den allerede vedtagne Konvention om Beskyttelse af Børn og unge Arbejdere. Men et af Dagsordenens mest interessante Punkter er en Hen- stilling til Forvaltningsraadet fra den indiske Arbejderrepræsen- tant Joshi. Han gør opmærksom paa, at man i Fremtiden maa gøre sig klart, at der ikke kan gælde lige de samme Regler for Arbejdsforhold og Arbejdsbelin- gelser i Asien som i Europa. Og han foreslaar, at man tager under Overvejelse snarest at indkalde en særlig Konference, hvor man kunde drøfte Asiens Forhold og faa Klarhed paa hele det brændende Spørgsmaal om Arbejdernes Stilling i den nære og fjerne Orient. Der er ikke Tvivl om, at Joshi's Forslag er paakrævet. Der maa skabes en Udredning af Forholdet mellem farvede og hvide Arbejdere. negge varier er i lige høj Grad interesserede heri. Det er Arbejdernes dyreste Interesser, der drøftes ved For- Det er Spørgsmaaulet om Arbejds- og handlingerne i Genéve. Livsbetingelserne. Ur Føroyum. Tórshavn. Svem! Husk det, alle færøske Drenge, at nu er Svømmetiden inde! Hæng derfor ihærdigt i med Svømmeøvelserne hver Dag, helst naar der er Solskin og varmt Vejr. Og hvis I vil regnes blandt de raske og haardføre, saa skal I ogsaa svømme, selv om det regner og stormer. Svømning er den Idræt, som tjener jeres Legeme bedst, gør det haardført, sundt og velskabt, retter de skæve Knæ og den krumme Ryg, styrker Lunger og Nerver og fylder jer med Livsmod og Glæde. Husk det, alle I Forældre, som endnu har jeres Drenge hjemme, at I daglig giver dem baade Opmuntring og Lejlighed til Svommeovelser, selv om der er nok saa meget andet at be- stille hjemme. Husk det, alle I Forældre, hvor meget der kan komme til at afhænge af, om jeres Sønner kan svømme eller ikke svømme — jeres Sønners Liv og deres Kammeraters Liv kan komme til at afhænge deraf! Vi har mange Eksempler der- pan fra vort daglige Liv og Ar- bejde paa Søen. Et af de mest slaaende Eksempler fik vi dog Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorshavn. Tlf. 216. Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31, Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. at opleve og høre om i Foraaret ved Svydisland, hvor ca. 20 Mands Liv og Redning afhang af den ene af dem, Ziska Jacob- sen, der havde øvet sig í at svømme, mens han var Skole- dreng. Han blev derved sine Kammeraters Redningsmand. Og hans Navn er prentet med Guld- skrift i det færøske Fiskeris Historie. For Drenge og unge Mænd, som vil deltage i Kapsvømning Olajdag i Thorshavn, er der ud- sat 10 Præmier, som er udstillet i Vinduet hos Urmager Andr. A. Arge i Bringsnagetu. Absalon Joensen. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 19 Oporto: Tilforsel at dansk- islandsk Klipfisk 81 Tons, norsk 243, newfoundlandsk 342. Priser uforandrel. 23 6- Barcelona: Tilforsel af is- landsk Klipfisk 500. Priser tor 1. Klasses Klipfisk 104 Pesetas Rohnldning af alle Klipfiskesorter 800 Tons. Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 505 Tons, islandsk 246, norsk 332. Beholdning af fær- øsk Klipfisk 500 Tons, islandsk 250, norsk 150. Priser for fær- øsk Klipfisk 85—92 Pesetas pr. 50 kg, for islandsk 85—90, for norsk 85—95, pr AN. kg Veitsla var hildin í Sjónleikarhúsinum hósdagin fyri landslækna Hj. Heerup og frú, vegna teirra burturferd úr Foroyum. Hetta var almenn veitsla, og vóru o. u. 160 fólk komin saman fyri her at hava eina hugnaliga lotu saman við hesum avhildnu hjúnum, áður enn tey fara. Landslæknin kann líta aftur um seg og skoða tað verk, hann hevur gjørt í Føroyum, síðani hann kom til landið, og vera fegin um (ad. At eisini fólk í Foroyum vita at virða hansara stóra = arbeið, prógvaði sam- koman, heiðursveitslan, har mangar rødur vóru hildnar og allar undirstrikadu tær tað góða umdømi, landslæknin hevur vunnið sær í Foroyum. Fiskiskapurin. Úr Íslandi er'frætt frá hesum skipum: <Neptun< 20000, »Will. Stephanson« 26000, »Flower of the Forest 17500, »Bjørn Olafs- son« 24000, »Milly« 18000, Ur Grønlandi frættist at »Research« hevur fiskað 25000, og at fiskivånirnar eru tær allarbestu. Krúnprinsavítjan. Til amtið eru komin tíðindi um at hin svenski krúnprins- urin kemur til Tórshavnar í morgin. Hann ætlar at stødga einar tveir tímar. Ør