týsdagur 15. juli 1930síða 1

FØROYA SEIN DEMOKRAT BRODURSKAPUR FRÆLSI vr. 28. | %" 90 oyr. á 3. og 4. Ny ýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avslåttur í prísinum. 30. oyr. á forsíðuni,. Við sterri lýsingum fæst INNING 2 HNKKNIOO Æ ANNANN 53 MND Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. LÚLUNLAAURT 3 ONOOOVUD SS TUNNU £3 Mu NN £3 HINN JIM ES Wille AD ER IKKI gott og greitt fulla fatan av (Í, þa) at fáa sum í hesum døgum hendir í Finlandi. Flogboðini til heims- ófriði verd til at blødini eru merkt av eisini Her er eitt og eru lí hugsa um. land, sum eflir langa, langa tíð hevur strevast fyri at bjarga sær sum tjóð. Bjargingin var fullfíggjað, láið gotirstykkir þlóðigu europeisku stridsvøllum. tagnadu å teim Men tað sær út, sum finskir høvudkambar nú vilja gera Fin- land aftur til tað træls-træladømi, sum tað var undir fremmandum harrum. flog- og tad hava Hugsað vit okkum, at boðini eru sonn — vil ongar grundir til at ivast í so eru ley politisku viður- annað góð í Finlandsbúgvin skiftini alt enn Finlandi. Og kann siga, sum fleiri aðrir hava sagt, at vont er at træla undir fremmandum harrum, men tað verða undir er einki betur at koyrlinum, ið reiggjaður er av egnum landsmonnum. Finlandsbøndir hava íbyrt eina nýggja rorslu — hon er kortini hin italiska ikki so nýggj, t. e. sjúkan —- ið skorðar á ríkis- ræði og rætt flokki, bandleggja blød teirra og taka Og ríkis- stýrið var ikki sinnað til at leggja stjórnina at taka frá vissum politiskum valrættin frá teimum. frá sær stjórnarstarvið, men hevur latið tíkisslýrið hevur, vid at vera bóndakrevini notið frama. bøndrunum til vildar og fyri tað játtað oll komið lí finska fólkastýrinum í mesta krøv teirra, miklan vanda. Hesin vandi kann, áður enn nakar grunar, koll- vlóðigum stríðs- føra til endurnyggjan av vellingar- og dogum. Javnaðarmenn hava í Finlandi ikki altid haft tað so fridarligt. Men tað eydnast at íbyrta eina arbeiðararerslu á kortini hevur frískum demokratiskum botni. Sjálvandi vil javnaðarflokkurin seta hart móti hørdum her, fyri at verja landið móti hesum ný- íbyrta yvirvaldi og kúgaranda. Vi, fær eydvaldi makt, sum tað hevur vilja til, so er liðugt við í friðarliga demokratiska ut- viklingi, og einavaldsins knógv- ingarandi verður ráðandi — og hann oyðir alt frískt lív í sam- felagnum. Millum tær endurreistu tjóðir í Europa hevur Finland dýrast keypt frælsu sína. og hill Borgarkríggj »hvita« harðræði, táið líggju-lúsindir av vóru fongslaðir, smámonnum var hin fyrsta >frælsis<-tíðini. åvirkanin av Sárini frá tí grødd blóðigu tíð eru neyvan enn. Tað má vónast, at tað eydnast tí demo- kratiska fólkinum í Finlandi at forða og knæboyggja tær harð- ræðisroyndir, sum í hesum døgum koma fram í Finlandi — og bjarga sær sjálvum sum tj60. Men royndi at ganga bóndabólkinum sjålvt um ríkisstýrið til handa við at góðkenna mest alt, ið teir mátti tað, vegna 6ålilisprøgv á tingi, geva krævdu, seg frá. Hin leiðandi undir teim »hvftu« harðræðisdogum í 1918, Svinhufvud, hevur byrt nýggja stjórn. Síðani eru longu fleiri blóðigar hendingar allkendar, umframt at fleiri ríkisdagsmenn hava verið handtiknir og sendir út av landinum. Bóndabólkurin krevur val- rættin broyttan soleiðis, at o. u. ein mill. veljarar missa valrættin. Táið vit vita, at lað við seinasta val í 1,719,567 veljarar, mega øll åsanna, at tad Finlandi vóru er ein blóðig órættvísisgerð at Tað einasta, ið bóndabólkurin, styðj- lata slík krev vinna frama. aður av peningasterkum aftur- haldsmonnum í stérstødunum, hevur í kvittanum, er at for- koma tí fólkavalda stjórnarlag- knæboyggja hitt fólka- stýrda Finland. num, Svinhufvud hevur longu sýnt, at hann ætlar at boyggja seg fyri ollum krøvum, ið bónda- bólkurin reisur. Javnaðarmenn eru sjónliga til reiðar, hvat ið enn ágerst, og teir vænta hart og blóðigt stríð um framtíðslagnu arbeið- araflokksins og hitt demokrat- iska stýrislagið. javnaðarblaðið, ið kemur út í Helsingfors, skrivar »Arbejdet«, soleiðis um standin í Finlandi í hesum døgum: skal javnaðarflokkur Finlands verða >Hvat enn hendir, so til allarseinast tann, ið verjir hitt demokratiska stýrislagið. Alt kann takast frá okkum, okkara frælsu kúga við okkara lív men eitt skal vara: Okkara altíð reiðuligu vilji til at verja fólksins dýrastu rættindi: borgararættindini, skal søgan í kunna fteir vápnamakt, týnast, okkara. kann æra komandi tíðum bera vitnisburð um«, Arbeiðaraflokkar í ollum norð- urlondum vilja við djúpari sam- kenslu fylgja stríðnum, ið hin finski = javnaðarflokkurin nú stendur í, og ynskja, felagsynskja, at hann má sigra yvir harræðis- royndum eyðvaldsins, JAVNAÐUR Tirstay hin 15. juli 1930. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið | ISLAND - AF KAI HOFFMANN Nedenstaaende Artikel er skrevet í Anledning af en Aarbog, som Dansk- islandsk Samfund har udgivet. Finnur Jonsson skildrer udførligt Altingets Historie fra 980 til 1271. I dette Aar blev Lovsigemanden afløst af en Lagmand, Sondringen mellem Lovret og Domstol ophørte. Island var kommet under Norge, Altinget var ikke mere et Samlingssted for alt Folket, Glansen var gaaet af dette berømmelige Ting, der var paa én- gang aristokratisk og demokratisk, skabt af den nordiske Oldtids Acnod. Tryggvi Sveinbjørnsson fortæller om erhvervsmæssige og økonomiske Forhold paa Island i 1929 — Rekord- aaret, da Markerne paa Sydlandet be- gyndte saa smaat at grønnes allerede i Februar, da Fræserne forøgede lø- lands 28,000 opdyrkede Hektarer med 13,000 Hektarer, da Havet, i spændende, vanvittige > Øjeblikke, kunde være sort a” Sild, Sigfus Blønda! giver et Udvalg af Epigrammer af islandske Almuedig- tere og Kunstdigtere med dertil] hø- rende Oversættelser, Politik, Digtning — det, som først og frem- Saaledes er Erhverv og mest er Ísland — repræsenteret Í denne. Bog. Hannes Hafstein, mangeaarig Statsminister og betydelig Digter. Altfor Ísland ludende over sin Saga, Men det var jo et længe sad ufrit Land, det havde ikke Mulighed for Handling. Den politiske Selvstæn- dighed i Forbindelse med den tek- niske Udvikling har vist, at dette til- syneladende fordrømte Folk var fuldt af Virkelighedssans, ynglingeungt, paa ingen Maade degenereret fra Sa- gaens Folk, Interessen for Island er i Danmark ikke stor, fra saa stor, som den er | Norge. De har desværre ikke Uret. Hver Gang klager Islændingene, langt- jeg faar en Bog om Ísland i Haan den, er der en Stemme i mig, der si- ger, at her er der noget, jeg forsømn- mer, et skønt Land, der ligger altfør langt borte, et ungt Folk, hvis Por- friskelse jeg gaar glip af. Isafjord er en socialistisk — eller vel snarere kommunistisk Kommune. Den eneste Í Buropa! Trawlernes unge Mandska- ber, Havnemolens Fiskerpiger er sn ny Type, egentlig en international, det tyvende Aarhundredes Ungdom, hærdet af barske Kaar, opstemt af det Spil, det Bventyr, der hedder Silden .... Altfor langt borte har Island ligget fra Danmark. Men i Fjor fløj man dertil fra Tyskland paa 15—16 Ti mer. Altsaa maa man fra os kunne gøre Turen paa 12—14 Timer. At omme flyvende over Havet mod Reykjaviks Fjelde en Sommeraften ved Solnedgang er et Slags nyt Land- nam, Af alle Maskiner er HFlyve- naskinen den forunderligste, baaret af den kan vi umuligt smæde »Ma- skintiden«, men maa lovprise den, elske den. Kom Ingolf og hans Mænd til Island i aabne Baade, saa var det ikke, fordi de var men kun fordi Tekniken den- mere haardføre end vi, gang var mindre udviklet end nu. Alene 03. igennem den har vi forandret Margrethe Løbner Jørgensen har 1 Aarbogen skrevet en Artikel om Flyvningen paa Island, I Sommeren 1928 blev der fløjet for første Gang. Island er nu det eneste nordiska Land, der har faaet indenlandske Fly- vepostruter. Maaske vil Fremtideris Flyverute mellem Europa og Amerika komme til at gaa over Sagaøen! Sagaøen — Ordet er ikke yndet af moderne Islændinge. De har hørt det for mange Tusinde Gange, de er hjertelig trætte af at blive betragtede som et Folk, der har eksisteret. Møn naturligvis kan man ikke, naar ens væsentlige aandelige Beskæftigelse Aarhundreder har været ut Bedrifter og gennem beundre holde Sproget rent, Forfædrenes med ét Slag blive helt aandelig frigjort. Man kan som den arbejdende Ungdom give hele den nationale Højtidelighed en god Dag, men Aandslivet paa Island er stadig under Traditionens Hæmning. Det bebrejdes en Gunnar Gunnars- son, at han er rejst ud for at for: tælle Danmark, Europa om Island, at han ikke er blevet siddende hjemme for at skrive for Islændingene aiene. Det tages Digteren ilde op, at han er Digter, ser Virkeligheden med sine egne Øjne og ikke objektivt historisk. Og dog var det netop Sa- gamændenes Lyst at rejse ud, Dog var disse Historiefortællere ikke mere objektive, end det i deres Lidenska- belighed og Skaberdrift passede dem, Den konservative Betragtning |; det sammen med Indtil har Akademikere ou Køb kunstneriske hænger de sociale Forhold paa Island vor Tid mænd været de Førende deroppe Nu Jón Baldvinsson, Formand for det islandske Socialdemokrati, Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. Blaðið 4. árg. 143. er et Bondeparti kommet til Magten. Arbejderne er traadt ind ! Politiken, Smaabender og Arbejdere, der for- ener sig til Værn mod Udbytning, vil komme til at sætte deres Præg paa Fremtidens Island, som det í Old. tiden var Høvdingerne og senere hen Præsterne, der skabte Islands Kultur, Trygvi borhallsson, Islands Persteminister. Kultur mistede aldrig Folket er et dømokratisk Land, Men denne Forbindelsen med Danmark siger Ud- lændinge, der kommer hertil. Mænd fra Parlamentarismens England er- klærer, at deres Land i Virkelighe- den er en stokkonservativ, højaristo- kratisk Rede i Danmark. Og dog er Omgangsformen paa Island endnu mere jævn og fol- kelig end her. Det er Aanden fra da gamle Dage. Naar man paa Island har kørt en Tur med en Bil, giver man Chaufføren Haanden ti! Afskød, Islændingene føler sig ikke som >Tje- De er frie Mænd, Ligemænd. Intet er saa uengelsk som at be- tragte sin Ohauffer som sin Lig mand, men det er ægte islandsk, og paa dette Punkt er vi Danske mere vi har her Sammenligning med nere«, engelske end islandske, noget at lære af vore nordlige Fræn- der, Noget at lære, meget at studere, at beundre vil vi finde paa Island. 32 paa et Kort over Landet, det er en svimlende Vrimmel af Navne, Hver Fjeldknude, Vandløb, Det er tusind hver Smaadal, hvert hver Bondegaard har sit Navn. Aars Historie, tusind Aars daglige Liv paa den sto- re Lavaø, der har aflejret dette Flet- værk af vanskeligt udtalelige Navne, Fortvivlet slaar Turisten sig for Pan- den, naar han paa en Biltur gennem Landet herer Navn paa Navn — man- ge af dem fra den ækiste, ærværdige Tid — nævnt af den utrættelige Is- lænding ved Siden af sig. Er denne lø- Geolog, bliver lænding ovenikøbet Kundskabsmassen for overvældende. Man gør sig døv. Man lever kun Í Blikket, den underligt klare der naar langt, langt ud Í Luft, saa den hvide, den blaanende Jøkel synes saa nær, skønt Island, om hvem man den er unaaelig fjern. Island! Men selv Mennesker, skulde (tro bedre, mødte min Opfordring til at tage derop med, at det jo var besværligt at rejse paa Island. Hotellerne var primitive, de vilde hellere til Svejis, hvis Bjerge jo ogsaa var mere gigan- tiske, jætteagtige, voldsomme De islandske Fjelde har Istidens Gletsohere skaaret flade eller sløbet Takker og sjældne, men netop denne geometr.- tiske Form, denne Bøherskelse í Vild- Landet er min- blødt rundede, Tinder er skaben er betagende. dre romantisk, man aner den underjordiske Ild, end det er dæmonisk,