týsdagur 5. august 1930síða 3

IR — ' Den økonomiske Situation. Af Knud Korst. (Sluttet). Men naar Kapitaldannelsen nu foregaar under saa gunstige Vil kaar, som her er antydet, kan man drage den Slutning, at hverken de offentlige Udgifter eller Arbejdsløn- nen i Øjeblikket er højere end Na- Langt fra at »spi- det hedder tionen kan bære. se Kapitalen op«, som er din danske Nation nu inde pan en betydelig Kapitaldannelse — saa betydelig, at det hjemlige Kapital- der kan afdrages paa Gælden til Udlandet (denne andrager henved 1 Milliard behov kan dækkes, og at Kroner). Hermed er i Virkzligheden et af de største Spørgsmaal for dansk Økonomi og under »Fagforenings-Styre«, som det hedder, besvaret. Det kan ikke med Rette siges, at disse to Faktorer har belastat Nationens Økonomi ud under demokratisk Styre over dens Bæreevne. Tilbage staar da det Problem, om Økonomien kan taale en yderligere Belastning, nemlig den, der bestaar i at føre de nedskaarne social3 Ud- Ved Bedømmelsen heraf kan vist ikke bygge paa faktiske Forhold, fuld. byrdede Begivenheder som i det for:gaaende. — Alligevel er der næppe Tvivl om, at Nationen kunde bære denne Byrde; det gælder blot om at finde den rette Metode til at hidføre en Omlægning af Forbruget Begrænsning af det gifter op igen. man ganske — nemlig en unødvendige Forbrug til Fordel for da uheldigt stillede Befolkningsklas- sers Nødvendighedsforbrug, hvorom der her er Tale (gamle Folk, Inva- Thi at der er et meget stort Forbrug her i Lan- det af saadanne Ting, som ikke hø- lider, Arbejdslose etc.). rer til de elem:ntære Fornødenhe- der, er øjensynligt; man behøver blot at nævne Automobilismen og Manufaktursygen. Statsmændenes Kunst skulde da bestaa i at træffe Foranstaltninger, hvorved et saadant Forbrug blev be- grænset og den dearved frigjorte Købeevne blev overført til de nævnte Befolk- Maa- stedmoderligt behandlede ningsgrupper, saadan de, at Kapitalopsparingen ikke ram- paa en mes derved Finder man de ratte Midler til en Forbrugsomlægning, da kan rolig sætte dem i Kraft; thi Nationens økonomiske Bæreevne, er i Orden. Dette i sig løvrigt lette Statsmændene bedre Tider m2d- fører automatisk en Forøgelse af dat slig man Grundlaget, selv vil Opgaven; thi de Offentliges Indtægter, og samtid 'g en Formindskelse paa forskellige Udgiftsbudgetter (Arbejdsløsheds- hjælp, Hjælpskasseudgifter m. m.) Til Slut skal jeg berøre et — iev- rigt meget stort — Omraade af Ned. skæringspolitiken, som ikke foran er nemlig Det store Beløb nærmere omtalt, Tjeneste. mandslønningerne. der for Statens Vedkommende ved Nedskæringen sparedes paa denne Konto, blev som bekendt íkke an- vendt paa en saadan Maade, at nt. op Nationens Kapitalreserver styr- kedes d:rved. Det adsplittedes tvært. imod í talløse Smaaposter, idet det anvendtes til budgetmæssig Dækning Række banernes Godstakster Beløbet af en Nedsættelser af Jern- væsentlig for Landbrugsvarer figurer:de altsaa før paa Statsregnskabets Løn- ningskonti, men figurerer nu som et mægtigt Underskud paa D S. B Paa dette Sted skulde Tjenestemændene egentilg ganvinde det, de tabte; men om dette nu lader sig gøre, er vist mere end tvivlsomt. Derimod skulde de bedre Konjunkturer gøre det be- rettiget i al Almindeligh2d at tage Spørgsmaalet om Tjenestemænden as økonomiske Vilkaar op til ny Dref- telse. Muligt er det dog ogsaa. at de bedre denne fastlønnede Konjunkturer vil komrne Befolkningsgrup- pe tilgode ad anden Vej, nemlig ! Form af et faldende Prisniveau Et og andet. KLOGE ALLIKER, De store Luftkenaler paa Hospi- talsbygningerne ved Nykøbing Sj. er et meget søgt Tilflugtssted for AJU- ken, denne hyggelige, snakkesalige Fugl. Forleden opdagede man paa en af Bygningerne, at der fandt en mærkelig Samtale Sted paa Bunden af en saadan Luftkanal, og det vare- de ikke længe, før man var klar over, at det var nogle Alliker, der sad der- tinde og klagede sig over, at de ikke kunde komme op igen. De blev alle reddet. o KRAVEKN APPEN. Det er ofte oprivende Scener, der udspilles, naar Husets Herre kæmper for at faa sin Kraveknap presset ind i Knaphullet i den stivede Flip og Skjortelinning. Denne Scene kan imødlertid undgaas, blot Knaphullet vædes forsigtigt paa Linningens id- vendige Side. o MDD MASKE. I Jågerstrasse i Berlin er der aab- net en stor Restauration, hvor alle skal bære Masker. Det gælder Perso- net og Gæsterne. Saa snart Gæster- ne arriverer, bliver de forsynet med Masker, og der er Forbud mod at tage Maskerne af, inden man forlader Restaurationen! Hvis man lader Ma- sken falde, bliver man smidt ud! Lysingar Firestone Footwear Company. UMBODSMADUR FYRI FOROYAR: HANSEN Telf. 61. Veritas. POUL Telf. 61. Torshavn. Telgr.: biligast frá Telefon Gl. keypast EN - - - foss sigarettirnar eru gjerdar av besta virginia- tubbakki. Tær eru bæði betri og nógv storri enn allar út- lendskar, sum í Føroyum eru seldar til sama prís. Poul Hansens Velegramuaar SSÉ Veiði hýsu og flatlisk. Ísvirki mælir Feroya fiskimonnum at leggja allan alvin á at veiða hýsu og flatfisk. Fáið tykkum hýsu- og kalvalínur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí harvið vinnst størsta úrslit í longdini. Tess sterri „produktión“ tess minni útreiðslur pr. kg og harvið tess storri eftirgjald. | | Í Í | | | | | Í | Besta slags gummi arbeiðsskógvar við hvítum sólum. | Besta slags gummistyvlar við hvítum sólum. Í Í Í | Fiskimannastyvlin „Pacific“. Løriftsskouvar við gummisólum. AÐALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Fel Holmstrom Heilsølu, Tórshavn. VERITAS Ísvirki. = 72 00. > —-— En dygtig Smed kan straks faa Arbejde. | Wenzel Petersen & Vilhelm Nielsen, > EET | 03 | 8 Havnar Galvaniseraðar tak- ou húsaklædningsplátur | som | omma og SKANDINAVIEN MERIKA LINIE Eneste direkte Ruter fra København til Amerika og Canada. Negelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Muaancden. Ingen Pasvisering til Canada. Liniens egne Funktionærei modtager Passagererne í Canada og Arbejde kan forud sikres Landmænd samt unge Piger til Husarbeide. Skriv til Agenlen H. C. Miiiler, Ihorshavn, Passager-Afdelinger, Kongens Nytorv 8, København K. fe] >e [>e FRI >E FREE > 198 se ] »€ 19CT 9 FRE »€ ESC ET SEK | ax EJ Ég : E3 8 Prima 3 8 Husholdningskul. á O Ny Forsyning. Q 8 Kol- á Cementhandil. F Telefon 172 — 208. Telgr.-Adr Kolcement. 11 | XII KIRK KÍKI KISI NIKI KÍKI NI AN »€ JE De Dane 19 3€ ED 9€ FDG 3€ EK En god, brugt Lastvogn, til De r | ogsaa kan benvites | sonbefordring, sælges billigt Vilhelm Nielsen. Ein kvigukålvur, móður premiu og faðir 2. premiu, fæst hjá J. M. Poulsen, Skopun. VAGN RAS SKT Til Canada med White Star Linien. Cunard ov, Alle Oplysninger ved Jens av Revni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn 1, København. DE RØDE ØJNE EN SANDFÆRDIG HISTORIE AF A. 6. Ved hans Side gik en Dame — hans Hustru? Ved hans anden Side gik en Ven, ligeledes med en Dame. De røg deres Cigaretter under Marchen, lo og konverserede som gik de paa en Promenad2. Jeg ser ham endnu for mig Bred, rank, spænstig — en Skik- kelse der var trænet i Legemsøvel- ser, et Ansigt som man kun ser det hos Mænd. De naaede Jernporten ved Bane- gaarden, han kastede Cigaretten fra sig — og var Soldat og Officer Hhhhholdt! Han rungede Kom- mandoen ud San rakte han Vennen Haanden, og jeg såå noget som jeg aldrig glem- mer. Kun et Haandtryk og et Blik. Saadan tager to Venner Afsked med hinanden, naar de ved at de aldrig ses mere. Han rakte Haanden til sin Vens Dame, Hun smilte og aagde nogle Ord. Han smilte igen og svare- de hende, San vendte han sig mod Hustruen. Kun et IHaandtryk, et Blik og en sidste Omfavnslse. Men det rumme- de mere end Ord kan beskrive, + De tre gik over paa Fortovet — med Ansigter af Sten Den Mand er aldrig kommen til- bage for han var en Mand Drengen En frivillig hav var saa ung. Han saa saa glad og stolt ud, ag hans Far gik ved hans Side og bar hans Riffel. Saaledes maa Moses have set ud, da han lagde Isak pan Offer- stenen Men Moses blev skaanet af Gud, den Far er ikke bleven skaanet. Mange, mange aaa jeg drage bort, men det var kun Afsked:n der gjorde ondt. Det gjorde ondt at se Kniven, som skulde skære Mennesket ud af hans Liv, det gjorde ondt at føle Snittet, men saa var det ogsaa forbi På Lem føler intet mere, naar det ør bleven skilt fra sin Organisme, og vi fik andet at tænke paa — vi blev Soldater Dagen kom, da jeg skulde bort. Jeg tog Afsked fra min Far, men det blev en kort Afsked, for han kendte Pligt. Han var Embedsmand, intagelig, for og han vidste at jeg vilde blive en god Soldat, for han gav Opdragels2 mig en god Han opdrog mig til Ly- dighed og Pligtfølelse. Han inddelte min Tid Skoletid, Lektietid, Lege- tid, Hviletid, Sovetid, og det store Vægur i tild:lte mig Dag mit Liv i nøjagtigt af- skaarne Stykker. Senere, da jeg blev hans Væijelse hver voksen, ledede han mine Tanker Naar jeg spurgte, og jeg spurgte ofte, saa gav han mig altid Svar, ler l:dede tilbage til det fasttomrede Staten Samfundet, en Borgers første Fundament Ro og Orden er første Pligt, baade overfor sig selv og overfor sine Medmennesk:r Ver- lensordenen Solsystemet, siger det Samfundet er et lille Solsystem »g hver Borger er en lille Stjerne som har en Bane at bovæg> sig í Jori skælv, Krig, Oprør det er kun Stjerneskud og Kometer i vort lilje Univers Det prindelige bestaar uforandret, og vil bestaa tí! evig Tid Krig, Oprør og Revolution Gud vender sig Sevne. Min Far havde allerede ved Krl- gone Udbrud mdt sig som frivil- Kort efter at jeg blev indkaldt, kom ogsiå han til Fronten Han havde udtrykkelig betinget sig at Í Í stadig ser for mig skrivo om dem ser dem eg har set dem lige det Øjeblik min Hjerne ha ) , k Í ha Ís H I r jeg hans skul i af hans går Mivesyva Í | dum | Í na í l i va ler | ud i )e t i Í I | ligt SIT IsKi i í H l | Ma i Í I [i } < | ten | Død i id y i | Skudsaa ) ra stur u g | fik Hiædersteg Mod | r | h «i t lædersteg : 3 | P Í KI ! jáá 1 i Mer 14 | paa Lasat ned mit fí le Saa | 4 min Skuid ! yrk Het J t r | ogs5a men d | 10 inat- stem som sidd nin Hof let er uden videre Betydnin Jeg maa forta lidt o sid ste Saar, for det nar faaet B-tyd ning for mit Liv. Men først man jeg hvile lidt forsøge at tænke mig bort fri Øjnene — de Øjne mm jeg Det vil ikke lykkes jeg vil hell:re lem, som jeg siden da de brændte sig ind Í Forsøge åt skrive sm Jeg kan ikke beskrive dear intet Menneske kan gøre det, men de som keride skyttegraven, kender lisse Øjn ser dem vaagn Nætter, naar Minderne om dengang flaar og slid»r í deres syge De Øjne Mand som knuste min Skulder Sjæle tilhørte en med som Jeg ser, sin Bøssekolbe. Han var angst Man kan let blive angst, naar man bliver overrumplet af en Fjende, der er ude for at rense en Skyttegrav. Vi var gode Soldater — godt ind- øvet Mandskab, som kendte vor Ma tier til Bunds En Kniv mellem Tæn- derne, en Haandgranat í hver Haand, for vi var jo da ikke Negre eller Ghurkaer — de arbejdede med Kniven alene. Jeg saa kun hans Øjne i 2n Brøk- del af et et Flimmer af mit Liv, jeg hørte ikke hans Stem- me, og jeg havde aldrig vidst at han var til, hans Billede har præget síg uudsletteligt paa mit Øjes Nethinde Et ungt skægløst Ansigt, en Drengs Ansigt, og han havde et brunt Mo- Kind. Og Sekund, men darmærke paa den ene hans Øjne? ikke men de hvilken Farve de luede rødt — de udstraalede Rædsel og Jeg saa hane blodrøde Sjæl krympe sig bag dem, Jeg ved havde, 2