týsdagur 12. august 1930síða 4

I B ST 1 Sækketvistlærred Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. samme Kvalitet 125 em. bred 96 Øre pr. m. middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flønel 70 em. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 45 x 45 cm, i lille og 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. SÆKKELAGERET, Sct. Annæ Plads 10. København K. AA „Á FONTSIZE:S mr Í Í ——— ÍSVIRKI keypir góðar, fersksaltaðar lippur Prísurin liggur um 50 oyr. kg. í salt skjótast meguligt. HB: vinnandi maður ver vinnandi kvinna minst ein lut i Sióvinnulánsgrunninum. ( D Lin D 18 | n Hjælj | ha 1 E 1103 G Í Mm Kn rs Klør Dom Itil Orn 19 Ía vejt Í yo há ne Í n Gr 1 Í Í n SÍAÐ} i tin- gen Í met bered til Sp Mu Sel 1ger Blod 1 Ci yl d ned | Kraft saa trækker Leg>:met ! nen Jet gnistrer h id Nervetraadene = een GGnist Sprin Kløerne blev la bred <rabte ind under Buzen, flaaede t sig, alle Lemmer, Hænder, Fødd A 1buer, Hagen. Tungen — han favnede Guld, slikkede det i sig, voldtog Dyngen under ham, som stadig voksede, og da alt var slikket rent, blev han Patriot Han gjorde sig bred og flad oven- paa sin Gulddynge, drejede det ene Øje opad mod Idealerne, mens det andet stadig var paa Jagt efter merg Guld. Á KKGUFABRIKK: OKTA>, | 48 Øre Ubl. Skjorter 200 Øre Forlang illustreret Katalog. TA : EEN lippurnar mega ÍSVIRKI Og med skæv Mund mumlede han Taksigelser til det naadige Forsyn, og Forbandelser mod den Fjende, som bragte hans elskede Fædreland i Fare. Jo, han elsk2de sit Land, hver Dag fortalte han mig det. Han tegnede Krigslaan, for det gav Anseelse, og han sang med, naar de andre sang Sange til Kri- gens Forherligelse. Men ind imellem Krigslaanene og Sangene handled: han med Lev- lamidler I det skjulte, for det gav Penge — mange Penge. Han spiste ikke selv af de Levnedsmidler, men han bar Krigens Strabadser med Taalmodig- hed. Og forbanded: Bøndernes Rov- griskhed, der bevirkede, at Levneds- midlerne blev saa dyre Han holdt sig til Rationerne, men han gned sit Brød med en Guld- mønt, og det smagte ham sødt Han læste Bulletinerne om (åd Faldne og trak paa Skuldrene. Men naar han læste i sit Børsblad, at Fragterne igen var steget tyve Pro- cent. saa lø hans Hjerte, og paa sine Knæ takkede han Gud for hans Mis- kundhed Saa kom Dagen da jeg blev ind. kaldt Han holdt »n lang Tale for mig Ord kun Ord! Hvad er Ord Dum Mands Tomhed - TORSHAVN - TELP.: 171 á 209 — TELEGR.: SKIPAFELAGID Allir rættir Føroyingar taka bert verur og ferðast einans við forum skipafelagsins. P/f. Skipafelagid Føroyar. Sne Husholdningsskolen. 2 Maaneders Kursus begynder 15. September. EPSOM- BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD Skjorter svære, ublegede, realiseres á 200 Øre stor Størrelse 225 Øre Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. "|; FISKAVIRKI SYDRUGØTU tekur móti fiski til turk- ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss, eigur at síga frá í góðari tíð. Telefon 6. Han trykkede bevæget min Haand, og talte om Fædrelandet, som kaldte Jeg var ikke længere Kon kunde blive fær- nm Helt ler skul- paa mig toristen, som ikke Arbejdet. Jeg var — on ung straalende Helt, dig med de ud at kæmpe for sit Land Han talte sm Krigens Hæder og Berom- melse han sagde VI skal nok sejre VI! Ja VI! Han kunde sige det Vi som laa der ude sagde det ikke, for vi var ikke VI Vi var kun Soldater. Soldater som gjorde derce Pligt Ørn der hører en Kommando, Øjne der ser frem, Arme som dræ- ber Ajt andet er Støv pe Soldater er kun Orme, Hvorfor gaar jeg ! Rette med dat som er, og 3m Í kan være inder led? Er det Sulten, sm gør let? Jeg tror det, for min Sult hyler. Som en Ulv der sidlor þar sin Bag og hyler mod Maanen, salan hyler min Sult mod de røde Øjne, 35m sid- der der oppe og stirrer paa mig. I] Gaar Aftes byggede jeg en Mur af Mæthed mellem Øjn ne og mig. men Muren »r bleven tynd og Zzennem- sigtig. Øjnene kommer Jeg kender det saa godt er det om Natten værst SEE) „Ísvirki“ „Ísvirki“ „Ísvirki“ „Ísvirki“ ing fyri DR 2 Foroyingar eiga at slyðja prísin á Ongantíð ís- og sildalrot 4 o * 6 6 „lIsvirki er fiskimannsins, veiðarans, allir veiðimenn styðja tí z 6 6 } „Ísvirki“ . selur um heystið og háveturin og kann lí geva besta prís fyri flatfisk og allan g kalva, hýsu, rundfisk. hevur besta agnið og ísin. tekur lut í agn- og ísúlreiðsl- unum til veiðarar til »Isvirki«, lá ísurin og agnið eru keypt úr virkinum. hevur egnan fiskasavnubát, fær sín egna fiskaútflutningsbál. Fiskisavnubálurin fær nú ma- skinu innselta og verður liðugur Peningurin ti um eina vikur. fiskaútflutningsbálin er játtaður. Bálurin skal í gerð og verður vonandi liðugur til heystar ella velurs. »Isvirki«, ið íkki bert kann koma at hava almiklan tydn- heimafiskinum, men sum longu hevur haft, og sum í framtidini vil hava hin storsta týdning fyri sluppfiskiskapin við altíð at kunna útgera fiskiflotan við allarbesta agnið, ið fåast kann. hereftir, sigur hundraðir av túsundum fyri Foroyar um árið. 66 „.Ísvirkt'“. SEE SEAN FAN Givid út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmidja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. Nærmere indti! jæ mærker Feden mod mine Øjenlaag. Jeg ge nærmere kommer de, fra lem føler He Funge var travl graver. som en Aads3i- Og hans Bevægelser var 3om Sja- Hvis jeg troede paa jeg tro, at den springe frem þaa min Hud Í kalens ved Nat. store Draab:r, og jeg presser min Sjælevandringen, vilde Nakke ned i Hovedpuden for it und- der bor en Sjakals Sjæl I ham, men gaa dem. Nærmere tadig nær- jeg ved, at han er kun en Gnier. Et mere kommer de, og tænder Bran- Menneske som elsker Penge. dan í min syge Hjerne, ug Pinen Í min nøgne hudløse Sjæl Sult hyler ad dem, men det er min Skyld, for jeg lærte den at hyle. Da jeg kom ud fra Lasarettet lær- Og min Han havde Beskæftigelse for mig. Selvfølgelig min kære Samper — Regeringen har jo henstillet til 03, at vi saa vidt muligt genantager de Folk, som vi beskæftigede før Kri- te jeg mig at skrive med Haand. Og gik ud til Domini, hvor skulde jeg ellers gaa hen? Han var nedladende, men jeg saa og kendte Tyvesmilet om hans Mund Nu beskæftigede han mange Men nesker i sin Forretning, han er næ- sten værd sin egen Vægt Í Guld. Han slæbte mig rundt i Forretnin- gen og forestillede mig for sit Perso- pule, for jeg har fire Hæderstegn, an gjorde dem udtrykkelig op- mærksom paa det. Helt havde han ikke være Patriot, selv om det meste af venlig og glemt at Masken var slidt af Hans jordfarvede Læber stod i et stadigt Grin, og hans Tænder stod i hans Mund som gamle, mosgroede Hans hans Gravstene paa en Kirkegaard. Aande lugtede af Lig, men venstre gen, men min kær» Semper — De- res Arbejdsevne er jo meget stærkt indskrænket — hvor meget faar De i Invalidepension? . Han tog min Pension, for han gav mig saa meget mindre í Løn .... Fra Tid til anden besøgte jeg Sø- ster Maria Hendes Børn var alle gledet bort fra hende, jeg var den sidste, Lasa- rettet var igen blevet Sygehus. Hendes Patienter er alle velstaaen- de Mennesker, og hun er igen Syge- plejerske. De er høllige overfor hende, men de husker stadig, at de betaler — Søster — vil De give mig et G'as Vand, men koldt! — Frøken vil De rette d:nne Pude for mig, jeg ligger ikke godtl (Fortsættes), eee