týsdagur 12. august 1930síða 3

<< [f]|f[[[| 00 OG lertid indlysende, at den Mand, som startede Kronborg-Værket, Borg- mester Peder Christensen í Helsing- ør, trods alt her har været inde paa noget rigtigt, ikke alene i den Hen- seende at engagere det Offentlige produktiv Virksomhed, men m. H. t. den Produktionsgren, han her har valgt. Der er nemlig utvivl. somt et godt Grundlag for Produk- tion af Vinduesglas i dette Forbruget, der nu dækkes helt ved også Land; Import (særlig fra Belgien), er stort og stigende, og en betydelig Toldbe- skyttelse sikrer paa Forhaand en Fa- brik et godt Ly under den vanskelige Opvækst i Konkurrence med de gamlø indarbejdede Fabriker og deres Agenter her. Det synes derfor næsten oplagt, at der maa være lavet et eller andet, Sabotage paa Afsætaingsmarkedet eller andre »Fiduser«, for at faa Fo- 1etagendet til at køre i Grøften. Og i hvert Fald fortjener Borg- mester Christensen alt andet end at smædes, kritiseres og forbitres, for- di det brød sammen for ham. Tvært- imod synes jeg, at han er kendt som en overmaade klog og forsigtig Mand, der fra vor Side fortjener Re- spekt for sit Initiativ, og fordi han vovede Pelsen i denne Sag. Det er selvfølgelig kedeligt med de tabte Penge; men det er som bekendt de første Skridt der koster, og den, der gaar foran, risikerer at faa Klø, og- saa af sine egne. Et Eksempel som dette er under alle Omstændigheder et Tegn paa, at de demokratiske Institutioher er Í Færd med at orientere sig í Ret- ning af at vinde Indflydelse paa Er- hvervslivet. Der vil blive gjort man- ge andre Tilløb, og adskillige af dem vil selvfølgelig mislykkes 1 første Omgang. Farerne er store. Sabotage, for- bitret Modstand fra Privatkapitalens Side vil Demokratiets Optræden paa denne Skueplads selvfølgelig møde } lange Baner. Begynder Staten eller en Kommune f. Eks. at opkøbe Ak- tier i visse Foretagender, vil der let gaa Spekulation i Affæren, blive fore- taget Modopkøb, enten for at slaa Profit deraf eller for simpelthen at bremse det. Derfor kan Demokratiet, der ellers er bygget paa Aabenhed og Offentlighed, jo heller ikke saa godt paa dette Omraade paa FPor- haand offentliggøre sine Hensigter Í alle Enkeltheder. Men det kan be- kende sig til Principet — og det er i og for sig det afgørende; f. Eks. kan Ledelsen i den paagældende de- mokratiske Institution bemyndiges af Generalforsamlingen til — alene eller i Fællesskab med nærmere be- tegnede Institutioner med de sam- ten i visse Virksomheder som er af Betydning for Institutionens Med- lemmer, Risikoen ved slige Transaktioner opstuar naturligvis ikke altid af Sa- botage, Modspekulationer eto. fra Modstanderens Side; men ogsaa f. Eks. deraf at Konjunkturerne kan svinge ret stærkt. Lad os gøre det Tankeeksperiment, at kratiske Institutioner vilde erhverve Aktiemajoriteten i De danske Suk- kerfabriker. Paa Grund af lave Ver- Sukker er nogle demo- denspriser paa Kursen paa dette Selskabs Aktier Í de sene- re Aar guaet betydeligt ned Allige- vel er det jo ikke udelukket, ut Suk- kerpriserne kan gaa endnu længere ned (hele Prisniveauet Verden over er jo for Nedadgaaen); de Aktier man erhvervede au til 170, er maa- ske om et Aar kun 150 værd der vilde altsaa paa Papiret være et ikke ringe Tab. Men det er ogsaa muligt, at Kursen vil gaa den anden Vej og give stor Gevinst Dog, den Slags er ikke afgørende, De demokratiske Institutioner skal jo ikke erhverve Aktier for at vinde eller tabe paa Kursfluktvationern8; men for at faa Indflydelse pua Le- delsen. Men de maa selvfølgelig væ- re rustet til rent regaskabsmæssigt at kunne taale en Kursnedgang i før- ste Omgang. Det er givet, at planløse eller util- strækkelige Aktieopkøb er end slet ingen. Individuelle Aktiekøb værre fra de enkelte Arbejderes eller Funk- tionærers Side har tidligere været omtalt; dette er næsten den sikre Vej til Ruin for Arbejderen og til stedse stigende Magt for Finansmæn- dene. Men selv om Opkøbene sker gennem Organisationer og Instituti- oner, saa maa der ogsaa her gaas planmæssigt frem; tilfældige Penge- anbringelser i nogle Aktier giver jo ingen Løsning paa Problemerne. Ud fra andre Synspunkter kan det være praktisk, at de store Fagforbund har nogle Aktier i de store Foretagender iadenfor deres Omraade; det giver jo Forbundsformanden Adgang til Belskabernes Generalforsamlinger, hvorfra han kan øve Kritik af Ledel- sen om fornødent, Derimod en lige- frem Pengeanbringelse fra Forbun- denes Side i sløje Aktier i Stil, mere utilstrækkelig til at beher- større ske Foretagendet, det har aldeles ia- gen Mening, er kun en kæmpemæs- sig Risiko. (Sluttes). vera okkum i hendi seinast friggjadag kl. 10 f. p. me Hensigter — at erhverve Mag- RARRRRRRRRRRRRKAAR Lysingar UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Teif. 61. Tórshavn. Telf. 61. YTelyr.: Veritas. Firestone Footwear Company. Hin nyggi fiskimannastyvlin Pacifie er gjørdur av frågera seigum gummi og trároyndur. heimsins sterkasti. Hann er ADMLGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Holmstrom. Gaivaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur biligast frá Telefon 61. keypaslt =M = UNS , allan alvin á rr 2 po sigarettirnar eru gjørdar av besta virginia- tubbakki. Tær eru bæði betri og nógv sterri enn allar út- lendskar, sum í Feroyum eru seldar til sama prís. Poul Hansens Telegramaaresse VERITAS. Fáið tykkum hýsu- og kalvalínur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí harvið vinnst stersta úrslit í longdini. | MM: - > 0M 05 0M > Heilsolu, lórshavn. Ísvirki mælir Feroya fiskimonnum at at veiða hýsu og flatfisk. Veiði hýsu og flatfisk. | leggja , Tess størri „produktión“ tess minni útreiðslur pr. kg og harvið tess størri eftirgiald. Isvirki. Føroya felag móti tuberklasjúku afholder Generalforsamling i Klubbens lille Sal Tirsdag den 26. ds. Kl. 8. Bestyrelsen. benhavn og KANDINAVIEN LL AMERIKA Eneste direkte Ruter fra København til Amerika og Canada. Regelmæssig Afgang fra Kø- Oslo flere Gange om Maaneden, Ingen Pasvisering til Canada. Jiniens Funktionærer modtager Passagererne i Canada egne og Arbejde kan forud sikres Landmænd samt unge Piger til Husarb« ide. Skriv til Agenten | | | | H. C. Miller, Thorshavn, eliel Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. TR: BE Prima Eg á Husholdningskul. & SÆL 5 O Ny Forsyning. GQ Få | Havnar Á 2 Kol- á Cementhandil. 8 F3 Telefon 172 — 208. F3 E3 Telgr.-Adr.: Kolcement. EJ E3 E3 E3 ; F3 EIBEN BON23 KLEE Til Canada med White Star Linien. Cunard og Alle Oplysninger ved Jens av Revni, [horshavn, Mogensen, Nvhavn 1, København. Lysingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan månadag fp. kl. 10. Telefon okkara 1483. DE RØDE ØJNE EN SANDFÆRDIG HISTORIE AF A. Ø. De røde Øjne har Skylden, hans Øjn». Mor! skreg de, jeg hørte det med min Ijerne, da den igen bø gyndte at tænke. Jeg vil skrive om mig selv. Det var Dagen før jeg skulde ud- skrives fra Lasarettet. Jeg var saa vidt helbr2det som jeg kunde blive, jeg havde ingen stærke Smerter mere, og Lasarettet skulde rømines. Jeg stod ved den store Jernport, som adskilte mig fra Verden. Den :Verden som jeg ikke havde tilhørt saa længe, men som nu forlangte mig tilbage — aller, nej, den vilde kunde indføre mig i en anden Ru- brik. Jeg var ikke en Ener i Samfundet, men en Decimal Í Stat:ns Regn- skab. Tanken var mig ligegyldig, for endnu havde jeg ingen Længsler, Intet Maal, knapt nok en Smule slumrende Selvopholdelsesdrift — Dyret í mig var endnu ikke vaag- nt. Jeg stod og saa ud paa Gaden, da et Par unge Piger gik forbi paa det modsatte Fortov. Den ene sagde et Par Ord til den anden, og de saa begge hen paa mig, og smilede og vinked2. De kunde ikke se at jeg var Krøbling, for jeg havde drejet min syge Skulder ind mod Gaarden, det gør jeg altid, For at ligne et rigtigt Menneske, Men jeg vinkede ikke igen, for j*g hader Spøg og Medlidenhed. Det var tilsyneladende ingenting, men den Dag fik det Betydning for mig. Jeg ligned2 altsaa endnu at Menneske. Et Menneske som unze Piger gad vinke til. Selv om det kun skete af Taabelighed. Dagen efter blev jog udskrevet og Søster Maria tog min Haand: Det er en god Haand, Semper! Den kan ernære Dem, tror De ikke? Hun saa mig ind i Øjnene Hun vidste at hun kunde ikke overbevise mig, at jeg ikke troede hende, der- for talte hun. Jeg sagde Ja, men jeg løj. Og hun vidste det. Hvorfor talte hun ana? Hun løj for sig selv og for mig, og jeg løj for hende Og dog >r jeg en Helt. En fejg lyvende Helt, der ikke turde være ærlig overfor en lille svag Kvinde, Jeg gik ud ad den store Jernport, ud paa Gaden, der stod jeg og saa mig om. Midt ude laa Sporvogns- { | skinnerne, d> lo til I mig, og hviskede om Fred Jeg havde løjet, men de var Sand heden. Kolde, hvide og retlinjede laa de og ventede paa mig En Sporvogn kom kørende langt nl ei Gaden Den havde to røde Lygter og den kom imod mig. Jeg hørte Hjulene huje og hvine, da den bremsede vl Stoppestedet an a- din hujede Granaterne naar Døden red zennem Luften paa dem Og jeg saa de røde Øjne pan te hvide Staalskinner Jeg gjord?> et Skridt frem, men da følte jeg et Par andre Øjne i min Nakke. Og jeg blev angst. Ikke for Hjulene, men for Søster Marias bedrøvede Øjne. Jeg vidste at hun stod ved »t Vindue og saa ned paa mig Jeg følte hendes Øjne brænde paa min Hals, og jeg trak mellem Hovedet ned Skuldrene, for at Frakke- kraven kunde beskytte mig. Og sn g mig over Gaden Helten fra toogtyve Slag var bange for en lille Kvindes rene Øjn« Jeg sík ind paa en Restaurant for at apis: til Middag Jeg vilde fejre min Genfødelse ved et godt Maaltid og et Glas Vin. Jeg Daare F] 1 Jeg havde ikke tænkt paa at jeg havde Søster altid skaaret Kødet Í holdt fast vilde ikke længere Hun havde Stykker for mig, hun paa min Tallerken, naar den glid? fra mig, hun smurte Smør paa mit Brød Søster Maria, hvorfor kunde jeg ikke blive hos dig? Du gjorde mig til dit Barn, men din Godhed og Hjælpsomhed blev Skyld i min Ube- hjælpsomhed Jeg kunde jo have bedt Tjeneren hiælpe mig, men min Trods var begyndt at vaagne En Dame og 2»n Herre sad ved et Bord ved Siden af mig. Damen saa min Forlegenhed, ng hviskede noget til sin Ledsager. Han nikkede, og hun rejste sig og kom hen til mig, hjælpe og spurgte om hun skulde mig Jeg afslog det med en Tak. Havde hun taget Knivan ud af min Haand, havde jeg været hende taknemme- lig, men hun spurgte Siden hen spiste jeg altid hjem- me Anden Dag I Gaar skrev jeg mig fra Sulten, først i Gaar Aftes spiste jeg Jeg har endnu Brød til i Dag og i Morgen, *t Maaltid til hver Dag. Det er ligegyldigt ikke værd at skrive om. Men jeg er sulten, I LL Dom | irig sulte Han v m Prin i Han mn r han Penge Í Í 3 t 5 | Krigen SIK hans Foil l láaa g for bana l Í bange f Pen- ge ud. Han elsk2de P pg kunde S killes f Í H Pen lid } Guld- stykk i Stykk if ham selv, 4 g VA hans Kontorist jeg | Penge t ham Det Í <k* Pengenes Værd, ikke ten Ma g Berømmelse som Pen- g K giv der havde Værdi for t Í va uld Guld som li und ø paa, se paa, tage i Haanden. høre klinge, og le til med 8 Gtiie jn Han slskede a elle Peng yz han skæld paa m naar jeg ikke ar- bejdede nok, og han sukked hver Gang, han skuld betale mig min Løn Men da Krigen kom blev han anget for sine Peng« Ikke for dem, som laa i Pengeska- bet eller laa sg Banken, men for dem, som svømmede ud: Verden, for hel Fragtmarkedet brød sammen, Dampern> laa omkring Havnene og hvinede af Rædsel hvad skal vi gøre? Maa vi sejle? Vi er blos kerede! Vi er beslaglagtel a A SS