týsdagur 12. august 1930síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Til, 216. Thorshavn. Tlf, 216. Feriovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr, M. Fadden, ameriksnsk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, ? Bind, kun 3 Kr, for begvye B. Dejlige Sne, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 10,000, 1,35, Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. Muntre Fortællinger, kun I Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort med 125 Kunstfoios, kun 315 Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. store den unge, Elvekjær: Pragtværk minst bidrog til at gi dagen dens høilidelige præg. morgenen kom nye folkemasser | til, gående, bilende og kjørende, > slík at der da gudstjenesten tok sin begyndelse antagelig var samlet ca. 50.000 mennesker, langt det største antall som no- ensinde har overværet en guds- i Norge. tjeneste Ifele natten og | » Foruten den officielle prote- stantiske gudstjeneste holdt også ved det lille Stiklestad, katolikkerne sin katolske kapell på Hellig-Olav er jo katolsk helgen og del er rimelig at også de vilde være tilstede. Men de var få i anlall og deres høittaler blev fullstendig overdøvet av de andres megtige kjemperøster som kunde høres hele 6 kilometer. Der blev holdt to gudstjene- I ster, først i kirken på Stiklestad, hvor biskop Hogneslad preket og siden ved Olavsstøtten hvor biskop Berggrav holdt talen. Rundt omkring på sletten ut- foldet der sig et interresant >> folkeliv. Der såes alle slags mennesker, lapper fra Finnmark og franskmenn og italienere fra turistskibene, silkekledte damer fra byene og kvinder i nasjonal- br ni omkring, drakter fra bvgdene Der var folk som í stille andakt lyttet til talen og sangen gjen- nem luften og folk som drakk | kaffe av termosflasker og spiste | medbrakt smørrebrød og på | den måle fikk en tilsynelatende | behagelig blanding av åndelig | og timelig føde, | Om eftermiddagen var der | stor folkefest med tale av stats- | råd Hasund, | Onsdag var der i domkirken | moltlagelse av de utenlandske | kirkers representanter. Biskop | Støren holdt ell msttalen og | ønsket de fremmødte represen | tanter velkommen. Re presentan tene svarte med korte taler. Forsdag blev der gilt middag for de ulenlandske innbudn: Og fredag ebbet festen ut med et om domens historie av Mever. foredrag pro SSO Í virkelishelen omfattet grammet langt mer av gudstje- nesler og andaktler, sang og kirkekonserter enn hvad der er . [| blilt nevnt i dette korte referat, | cg man kan ikke fri sig for en | | følelse av at det var vel meget uv det øode, Allikevel vil nok de som fikk | | være med minnes festen lenge. | | pro- | Hitt vakra og hitt hættisliga. Nekur orð til umhugsan. Bæði fremmandir, ið koma til Tórshavnar, og íbyggjarar her , eru á hitt vakrasta, ið her er at síggja, er einum máli um, at Aarvegurin. Tað, id hevur gjørt helta stað meira vakurt enn onnur her í , Havn, er serstakliga åin, Havn- ará, ið her rennur oman í vág- ina. Ødrumegin er vegurin, Áar- vegur, har fólk og vágnar ferðast oman og niðan frá morni til myrkur, ein ferðaægr, so nógv nýtt sum nekur, men tó so smøl, ja ovsmøl. Hinumegin áarbakkan vaksu trøini, og um staðið landskan dám. Um veturin, táið summarið fær suður- trøini eru klødd við kava, er staðið ikki minni vakurt. Her eru áarbakkarnir leysliga neyndir. Annar er nýttur til veg og annar er vorðin eitt av teim náttúruvakrastu stoðum í Havn. Leiðin eftir Aarvegnum er altíð vokur, bæði á sumri og velri. Men áin? Ja hon hevur yvir- »renesance«-tid, og ikki verða vard, bert fyri sín vakur- livað sína áin sum á kann longur leika skuld. Soleiðis sum viðurskiftini nú um stund eru, so verður Havn- nýtt til at ará meiri og minni hlaka avfall í. ikki er Eg veit, at hetta lógligt, men at hetta verður gjørt kortini, sær ein alt ofta dømir um. Tað hendir um summarið, táið lítið vatn er í ánni, at hon ikki er ser fyri esjandi hyljar. Fólk, ið gongur eftir Aarvegnum, blaka, vegna reinforissemi, appelsin-, banan- Og ánna, heldur þa) enn at kasta tað fyri folurnar. såreplaskøl í Og hetta skuldi jú verið í sín Men cilt ógvuliga stórt >menc eftir. fínasta ordan. her er tó Áin verður altíð sekt av ung- lingum, ið stutlleika sær í ánni. Ymist, sum rekur í ánni, henta leir upp, og eitt appelsinskal verður roynt við tonnum, um burtur úr ikki eitt sindur fæst enn. Ietta hendur seg ikki so sjáldan, at slíkt er at síggja, at born koyra í munnin bæði eitt annað, ið funnið er í ánni. Øll skilafólk verður nýtt til og vita, at áin (0 8 í vita, hvalið áin er vandamikilt leikstað ið á hátt fáa alvorligar sjúkur. Hetta tekja ánna heilt niðan til slús- fyri born, henda kunna kann verjast við at irnar. Nakað av ánni er longu tækt, og har er komin góður og nytuligur vegur. Og láið vegurin, Aarvegurin, enn er ovsmælur longur uppi, má vegurin kortini um eina tíð breiðkast. Byrådid | eigur lí, táið talan verður um at breiðku Aarvegin, at ansað eftir, at hin sóttarberandi áin takt Vit mega oll krevja, at verður líka niðan til slús- irnar. tað verður fyribyrgt, at hesin parturin av ánni liggur leingi opin, oftast til skaða fyri tað upp- vaksandi slektina í Tórshavn. Ein móður. - Ð Úr Føroyum. Tórshavn. Legtingsnevndir. Í teimum nevndum, sum tingid í ár hevur sett, eru hesir limir: Kirkjunevndin: J. II. Poulsen, Nolsø, Petersen, Kallsoy og Matras. Johs. Kommunala nevndin: J. H. Poulsen, M. Samuelsen og Chrisliansen. Fíggjarnevndin: P. M. Dam, ÁA. Samuelsen, J. H. Joensen, Nolsø, Winther og Niclasen. "alursson, Ymsamålanevnd: P. M. Dam, Mitens og Johan Poulsen. Amtmannsmålanevnd: J. H. Poulsen, Weihe og Zakariasen. Nevnd viðvíkjandi fiskivinnu: M. S. Viðstein, Mitens, Zaka- riasen, A. Samuelsen og J. H. Joensen. Búnaðarnevndin: M. S. Viðstein, Johs. Paturs- son, Niclasen, Matras, Effersoe, M. Samuelsen og Weihe. Telefonnevndin: J. H. Poulsen, Mitens, Win- ther, Johan Poulsen og Weihe. Sanatorienevndin: M. S. Vidstein, Johs. O. Joen- sen, M. Samuelsen, Debess og Simonsen. Apotek- og doktaranevnd. M. S. Vidstein, Mitens, Zaka- riasen, A. Samuelsen og Johs. O. Joensen. Flaggnevndin: J. H. Poulsen, Mitens, Paturs- son, KEffersøe og A. Samuelsen. Veganevndin: P. M. Dam, A. Samuelsen, M. Samuelsen, Edw. Mitens og Winther. Havnanevndin: J. H. Poulsen, A. Samuelsen, J. H. Joensen, Edw. Mitens og Winther. Skúlanevndin: J. H. Poulsen, Johan Poulsen, A. Samuelsen, J. Kalloy og Zakariasen. Konkursnevndin: P, M. Dam, Effersøe, A. Sa- muelsen, Mitens og Winther. Ur Grønlandi frættist: »Hjørdis« »Thurid« 59.000, »Phi-Phi« 90.000, »Lillie« 86.000, »Lieute- nant Vedrinez« 79.000, »Marita« 50.000, »Ondine« 30.000. 79.000, Grind. Endiliga ljóðaðu grindabodini, nú leygardagin. Grindin var heima á Sandi, og tað eydnaðist at fáa dripið hana seinrapartin á degi. 154 hvalir komu til skiftis. Bæði »Sleipner« og »Tjaldur« hava siglt gjøgnum nógva grind, táið teir komu móti landi. Tjaldur kom til Havnar í gjáramorg- unin frá Keypmannahavn. 34 ferðafólk og 135 tons av stykkja- góðsi. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu í húsi »Havnar arbeids- mannafelages hoskvøldid 14. aug. kl. 1,9. Havnar býráð. Byrådsfundur verður miðvikudagin komandi kl. 8, s. p, Mun kan sige, at to Ting bør selv det. mest socialistisk prægede Stats- magt under alle Omstændigheder ta- ge med sig fra det privatkapitali- stiske Samfund, nemlig: 1. Tekniken, den rationelle Bedriftsorganisation og Driftsledelse og 2. Det økonomiske Kontrolprincip, Rentabilitetsprinci- pet, vette sidste gaar man Glip af, hvor man forvalter et Foretagende efter de gamle Kancelliprinciper eller efter fllantropiske Synspunkter ellet efter begge Dele i en yndig Pære vælling, Filantropi og andre ikke strengt økonomiske Synsmaader maa der selvfølgelig i et moderne Samfund indrømmes stor Plads; Hospitaler, Skoler, visse Arter af Boliger o. 8. v. maa administreres uden at det for- langes, de skal forrente sig. Og det vilde selvfølgelig være hen i det Blaa at organisere sligt som offentlige Ak- tieselskaber. Men Filantropi eller kulturelle Hen- syn kan umuligt gøres til bærende Principper for hele Samfundsøkonomi- en. Naturligvis maa det bero paa et Skøn, hvad man vil have administreret efter filantropiske og hvad efter økono- miske Principer; det afhænger bl. a. af Samfundets Velhavenhed, Men un- der alle Omstændigheder er man nødt til at trække visse Grænser, I gamle Dage var det en almindelig udbredt Menin“ i socialistiske Kred- se, at naar Socialdemokratiet fik Mag- ten, saa skulde vi køre gratig | Spor- vogu og Jernbane, ja, der var dem der mente, vi skulde have gratis Brød og ikke betale Husleje. Udgifterne skulde dækkes gennem Skatteindtæg- terne. Der er det fornuftige i denne Betragtning, at den fattige Arbejder med Rette kan forvente, at hvor Socl- Raadighed over skai aldemokratiet faar økonomiske Foretagender, han og hans Fæller have økonomisk For- del deraf. Hvortil disse Anstrengelser for at faa ellers alle Magten? Men — bortset fra Hospitaler, Skoler m. m, — kan det ikke forlanges, at denne økonomiske Fordel bliver saa stor, at Foretagenderne giver Under- skud; kun til en vis Grad kan dvite dækkes af Skatteindkomster, Og iev- rigt vil man paa denne Vis gansk» miste Overblikket og Komtrøllen med den økonomiske Virksomhed, og det hele vil gaa i Fisk. Det viser sig da ogsaa, at man ad- skillige Steder i de offentlige Virk- bort fra de gamle »kulturelle« somheder gaar Kancelliprinciper eller Principer og organiserer dem som eller i Lighed med Aktie- selskaber. I Tyskland, hvor baade Ri- get og Enkeltstaterne (særlig Preus- sen) besidder mangfoldige tildels me- moderne get store Statsvirksomheder, har man ligefrem omdannet (og omdøbt) disse til Aktieselskaber; Riget og Preussen er endda gaaet endnu videre, idet de paagældende offentlige Aktieselska- ber er samlet i store Holding-Kom- pagnier, der ikke selv direkte driver produktiv Virksomhed, men ejer Ak- tierne i de paagældende Foretagen- der og dermed udøver den øverste finansielle og disponerende Myndig- hed — altsaa ganske svarende til de private Forvaltningskonsortier i Form, omend naturligvis ikke helt Í Indhold. Andre Steder har man vel ikke omdøbt de offentlige Foretagender til Aktieselskaber, men organiseret dem saaledes, at de kun faar en bestemt afgrænset Kapital at arbejde med; Tilskud ud over dette fra Statskassen gives ikke, yderligere Kredit maa forrentes som Banklaan, og Maalet er selvfølgelig, at den Kapital, der er afset til Foretagendet fra det Offent- liges Side, skal give Udbytte. Lighe- den med de for et Aktieselskab gæl- dende Principer er aabenbar. Her i Landet gennemførte den før. Regering en den danske ste socialdemokratiske Regnskabsreform for Demokratiet som Driftsherre. Af Knud Korst. Stats Foretagender (Jernbaner. Post 08v,), som betegnes som et Skridt Í samme Retning, og særlig Trafikminister Friis-Skotte gik í for Rentabilitetsprincipet som det eneste hoklbare for Forvaltnin- gen af det Offentliges økonomiske Virksomheder. Alt i alt kan man rolig sige, at der ingen Grund er for os til at bekæm- pe Aktieselskahsformen. Tværtimod maa denne siges at være overordent- lig anvendelig for Virksomheder be hersket af demokratiske Institutio- ner. Men Formaalet og de Dispositio ner, der udspringer deraf, hør unæg« telig være anderledes. mag Brechen Selvom de ledende Personer i demo- kratiske Institutioner ingen principi- idémæssige Indveudinger mod den Tanke, at skulde stræbe et- elle eller havde at gøre deres Institutioner ter at erøbre Magten i forskellige Fu- vetagender, om fornødent ved Køb sf Aktiemajoriteterne — saa kan main ikke fortænke dem i, at de, nuur det kom til Stykket, danne Køb med bange Anelser. Thi vilde gaa til san- der matte de jo begive sig ud pus et Felt, hvor Usikkerheden er det euð- ste sikre, hvor Risikoen for Tab er stor, hvor man uldrig kan vide, om det sikre Tidspunkt til er inde, og hvor man er udsut "for Maroderers Srhvervelse hensynsløse og drevne Modtræk og Manøvrer. og hvor ende- lig de Summer, der i det lange Løb maatte bindes, hvis det hele skul bli- ve til noget, er meget store. ikke Rystelser, Betænkelighederne bliver mindre efter saadanne som Aktiemarkedet de fleste Steder i Verden bar sidste Efteraar, da det vældige Kurs- været udsat for siden fald indtraf paa New Yorks Børs, Og- saa paa det danske Aktiemarked har der i den senere Tid været en ikke heit lille Deroute; f. Eks. er Øst- asiatisk Plantage (der bl. u. ejer Soyakugefabriken) gaaet et halvt Hundrede Points ned, Aarhus Olie- fabrik 25—80, Handelsbank omkring 20, D. F. D. S. 10 og saaledes videre næsten hele Kurslisten igennem. Hvis nu de demokratiske Institu- tloner havde bestemt sig til at er- hverve visse af disse Papirer, skulde de da købe nu? Eller vil Kurserne gaa endnu længere ned? Ingen kan sige noget derom med Sikkerhed. Man kan ikke fortænke vore gode Demokrater i, om de tøvede — før de handlede her. Dispositioner paa dette Gebet kræver naturligvis altid Omtanke og Forsigtighed; men dette gælder i særlig Grad de første Dispo- sitioner, fordi saa meget afhænger af en lykkelig Start. Desværre er det nemlig saadan, at der let gaar Panik i de demokratiske Falanxer, hvis no- get ikke gaar, som det skulde, i før- ste Omgang. Et Eksempel herpaa er det nylige Forsøg paa fra offentlig Side at star- te Kronborg Glasværk; her var der vel ikke Tale om Aktiekøb, men ea anden Form for Finansiering fra Stats og Kommunes (Helsingørs) 81- de, med det Formaal at sætte en Virksomhed Í Gang. Dog det er det samme; Principet svarer godt til det, der er blevet talt for her — altsaa at Demokratiets Organer eventuelt gen- nem Samarbejde sikrer sig Indflydel- se paa produktive Foretagender, ik- ke mindst for at skaffe Beskæftigelse for Befolkningen i dette Land. Forsøget mislykkedes som bekendt i denne Omgang; og straks kommer en hoverende Kritik til Orde fra For- retningsverdenens Side (særlig »Bør- sen«): Se, saadan gaar det, naar det Offentlige vil optræde som Fabri- kant osv. Dette overrasker ikke. Men det kedelige er, at Demokratiets Folk let faar Panik over slige Tab og be- gynder at tænke: Forretningsverde- nen har dog Ret maaske, den Slags Ting er maaske ikke for os. Uden at kende Enkeltheðerne Í dette lille Drama finder jeg det imid«