týsdagur 19. august 1930síða 4

Sækketvistlærred 18 fre Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. $ HE 0, samme Kvalitet 125 em. bred 96 Øre pr. m. Ubl. Skjorter 200 Øre SI verd Í i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker - TORSHAVN - 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker em TEL: om å 200 -— TELEGR.: SKIPAFELAGIÐ 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 15 x 45 em. TN — 825 Øre pr. Dus. ; Allir rættir Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. Forlang illustreret Katalog. SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. : Føroyingar faka bert verur og ferdast einans við førum skipafelagsins. p/f. Skipafelagid Føroyar. Galvaniseraðar iak- og húsaklædningspláfur keypast biligast frå Poul Hansens lleilsolu, Tórshavn. Telefon 61. Telegramaaresse VERITAS. SR == MT TEE ; Se Í ; k er fiskimannsins, veiðarans, allir veiðimenn styðja tí „Ísvirki““! OVER ALT Hasholdningsskolen. | =% i á 2 Maaneders Kursus begynder 15. September. “, BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD „Ísvirki“ selur um heystið og hávelurin og kann lí geva besta prís fyri kalva, hýsu, allan flatfisk og rundfisk. „ísvirki“ hevur besta agnið og ísin. „isvirki“ tekur lut í agn- og ísúlreiðsl- unum til veiðarar til »Isvirki«, tå fsurin og agnið eru keypt úr Skjorter svære, ublegede, realiseres á 200 Øre stor Størrelse 225 Øre virkinum. „Ísvirki“ hevur egnan fiskasavnubát, fær sín egna fiskaútflutningsbát. Fiskisavnubåturin fær nú ma- skinu innsetla og verður liðugur Et Parti svært Tvist- Lærred um eina víkur. Peningurin til fiskaútflulningsbálin er jålladur, ås Øre Dåturin skal í gerð og verður mindste Forsendelse 10 Kr. vónandi liðugur til heystar ella veturs. ff [[[|——————————————————————————————eq—— ef [[f—[———|0CdA———— ————ooflc——…——$—&$[$jo| 8 kk | ; ; 5 á 1 . . Førovingar eiga at styðja »lIsvirki«4, ið 9 Á > 5 y J St. Annæ Plads 10. ikki bert kann koma at hava almiklan tydn- ISVIRKI | København K. ing fyri prisin å heimafiskinum, men sum key pir g vådar. fersksaltaðar lippur lippurnar mega longu hevur haft, og sum í framtidini vil hava í salt skjótast meguligt. — Prísurin liggur um 50 oyr. kg. hin stersta tjdning fyri stuppfiskiskapin við altíð at kunna úlgera fiskiflotan við allarbesta 5 4 ÍS V IRK I p agnið, ið fúasl kann. F FISKAVIRKI Onganlíð ís- og sildatrot hereftir, sigur — - - —— SYDRUGØTU hundraðir av túsundum fyri Føroyar um árið. ; Ísvirki“ - jo po . . ver vinnandi maður || tekur móti fiski til turk- „misvir . F 2 P 2 ingar. Tann, sum vil vissa "> vør vinnandi kvinna se & EKI NEI i rå r r . r == || C= | | minst ein lut í frå í góðari tíð. Sl Sl SE EEN NER Sell re Ty Telefon 6. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M.S. Viðstein. VA Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. Hvis den Mand, som har skrevet | det mit Fædreland, er det fordi j>g mod hinanden, for de røde Øjne har Fædreland! hvor jeg elskede det Sult er Liv Sult er en Urdrift, Artiklen »Vox« kaldte han sig, | her har visse juridiske Rettigheder, spaltet alt Ord. Fædreland — Mor! den første og største af alle Følel- í var her, saa vilde jeg tale med ham. som jeg ikke har indre Steder? Jeg De har spaltet mig, sprængt mig Í Det er ikke den samme Klang, men ser. Det er Sulten, og Frygten for For det nytt kke, at jeg gaar op kan ikke forstaa det to Stykker det var den samme varme Følelse, Sulten. og Herredømmet over Sul- paa Redaktionen. Paa en Redaktion Altsammen kun Irossætninger, Jeg vilde saa gerne tro, at alt det der skød op i mit Bryst, naar jeg ten, der beh rsker Verden Sult er har man ikke Tid til at: tale med men én sulten Mand kan ikke tro som jeg lærte í min Barndom, er hørte Ordene Bevægelse, Mæthed er Stilstand Í hvem som helst. Og det er også Alt er tilfældigt h:r i Livet ro sandt og sundt og rigtigt, men jeg Og Statsmændene gjorde Fædre- Statskunst er — Evne til at beher- 8 overflødigt, for jeg ser han Ansigt | tilfældige Mennesker træffer hinan- kan ikke, Jeg kan ikke længere tro, landet til et Retsbegreb, og han llede ske Sulten, Samfund er organiseret i | el lyse frem af den Stump Avis, som | den, knytter deres Liv sammen. og derfor har jeg mistet Livet og sjakrede med Id2aler, jeg kan Mæthed á Br ligger foran mig | avler Børn. Det sker tilfældigt, Krigen sprængte mig, for den vi- Ikke forstaa, at det kan være rig- Krig »r Sult — hos de store. Fred { Et glatbarberet Ansigt, og han har Spiren til et nyt Liv bliver lagt, ste mig, at alt er helt anderledes, gt de tal er Sult — hos de smaa Guldbriller paa. Hans Blik er blegt, uden it disse to Mennesker seiv er Í end man lærte mig Staten — er talt ør EA sr hverand: hi For de smaa maa holdes Í »n pas- x ; > ni ir P F tila i e de ealer R og han har Poser under Øjnene som | Stand t it b:stemme hvornaar og det Domini g hans Aandsfælle r? Er vid: , SS | 5 sende Sulttilstand, ikke stor nok, til gamle Mænds hængende Buksebage hvorledes Følelser og Tilfældishe- Jog kan ikke tro det, men det var r ; bi F ven ví ér Kun at de bliver desparate, ikke svag nok lue er 1 on . lav 2 ATA. folket de dur e, de lettroende, j , ; Á t i ' ; fans Stenim r dyb og velskol:t, der er det, som bestemmer om dette jo diss Mennesker, som foraarsage á: falscmme a roend til, at de bliver dovne og ligegyldige. pH for han taler ofte til Møder og i Før- eller hint Menneske skal fødes eller de Krigen. De store, kloge og dyg- Vi skal tro, at alls Mennesker. sor Frygten for Sult er Livets Salt Br samlinge ikke tige Domini -— ikke de smaa og ér fn Ira: D annesker, vere Men Sult er Tanker, og Tanker er »Vox« betyder $temme, det er sik- Indflydels»n udefra er det, som | SMudsige, som han, jeg kender. Olie- Grænse ar i i Pe å Mm 3 Oprør. Tro er Orden, Vid:n er Op- kert ikke t eldig, at han har valgt kommer til at bestemme hans Ud- brønde, Miner, Jernbaner og Bjerg- h Á ASK AE VP rør og Kaos dette Mærke Han et kert som vikling, hans Tankers Retning, hans værker laa i et eller and:t Fædre- em RAE ond som et Dyr men Vi — de smaa, maa ikke tænke, jeg forestiller mig fros Grundlag. Hele hans Liv bli- | land, og et andet Fædreland strakte som er født paa den anden Side Er vi mange, som tænker, saa , , ; af mit Fædrelands Grænser, er mine Lo , Og stor og fedladen, for hans Blað ver bygget paa hans Barndoms Fun- Kløerne ud ell? dem si ut ; je | 4 indtil sprænger vi Samfundets Rammer, co F ' . Á í *víler Fol- je fer, 32 ( e er gode í 8 er et anset Blad. der kert betaler dament paa den Opdragelse som Ikk Folket, for hvad bryder Fol , n V gt I ) Á tænker vi enkeltvis, saa sprænger sine Medarbejdere godt, og mati bli- hans Opdrager og Forsørger giver , á om Oliebrønde, om Miner el : yminierne á : 1 sl lá ; Bú vi og áely r Jer Di Ti are { ftp ar Í anet, hvad v made, mn [t] R ver fed af at tale til Folket ham. Men sidenhen skal han være in Fru sorgu KUR efter NR h da ; De røde Øjne har faaet mig til at : JOM — en il » » ø VS i I alle c er : Han siger, at Farens Stund til en s2lvstændig Personlighed med Flagstana ' et med Lysthus og Kan det da være Sandhed? leg tænke, derfor har de sprængt mig. hø Få á stend , y NEP" ; | Jord er Fædreland, det kan jeg kan ikke forstan det. Jeg tænker, og kommer bort fra lunde Fer Indenlor vue foru tree: forstaa, for det har jeg set, men Da det første Menneske vandreda det bestaaende, for man tænker altid pr; ved it det en ste Rammar Por par han Fr hvor kan jeg tro paa 2t Fædreland, paa Jorden, gik han i Fred ndtil bort fra det som er. Det maa man bvorfor er det rigt for Rammerne, bliver han en Op- som kun er opbygget paa Tilfældig. det næste Menneske kom ge ikke, man skal tro paa det bestaa- ar Jeg da kun Haet mit hy som Fører st ; beder, og Følelser. vandrede sammen indtil de blev ende et Laan af I p Irelandet Jeg ser kun Tvivl og Modsætnin- For Fædrelandet kan da ikke være sultne, Saa stredes de om den før- Tro at alt er godt, tro at alt er Sit Land skylder man á men ber Følelser og Tro, Grundsætnin- det Sted bag Fronten, hvor Domini ste Haandfuld Fød> de fandt Det rigtigt, tro at man er klog. hvor er mtt Fædreland? Hvorfor er g:r og Erfaringer, Og alt strider og hans Fæller sidder? kan jeg forstaa, for det er Livet (Fortsættes).