týsdagur 19. august 1930síða 3

dAktiemajoriteten i Foroya forngripafelag hevur framhald av aðalfundi sínum mikudag 20. august kl. 9 s. p. í avhaldinum í Havn. Stjórnin. forsikring for den Sags Skyld lige saa godt ligget inde med den nævnte Aktieblok som af den Grund at afvige fra holdbare »Prudential«. Uden Forsikringspriuciper. Jøvrigt skal jeg naturligvis ikke paa dette Sted udkaste noget Pro- gram til Statens Fremgangsmaade Í disse Sager. Emnet er vældigt, navn- lig naar der er Tale om at realisere det i Praksis. Man kan sige, det lig- ger heller ikke for i Dag; men dog er det saaledes, at Tingen trænger sig paa, og der er Symptoner pua, ut den staur nær foran en større sg frodigere Udvikling. Jeg hører heller ikke til dem, som tror, at Staten kan paatage sig al- ting; jeg tror ikke, den kan iudord- ne samtlige Landets Bønder, Skræd- dere og Skomagere under en Soel- uliseriugsplan (jeg kun forresten ik- ke se, hvem der skulde have Forngj- else af det). Jeg tror heller ikke, Sta- ten kun befatte sig med at erhverve Aktiemajoritet (saalidt som at mono- polisere) alt mellem Himmel og Jord, selv om det drejer sig om rigtige og betydningsfulde Selskaber. Lad mig til Belysning heraf nævne som Eksempel Superfosfatfabrikerne. Er der Forhold megen Mening i, at Staten er Fabrl- under almindelige kant af Superfosfat, som kun bruges af Landmændene, men er et ukendt Begreb for den øvrige Befolkning — altsaa noget ret specielt. Paa den an- den Side er det fra vort Synspunkt uheldigt, at Industrien ejes af et pri- vatkapitalistisk Selskab, endda paa en eller anden Maade i Aftaleforbin- delse med udenlandske Koncerner (og hvem ved, en Dag ligger maaske Deutsche Bank). Nu har de danske Bønder startet mægtige Indkøbsforeninger (for Fo- derstoffer og Kunstgødning); det var da naturligst, om disse ejede Indu- strien For ikke længe siden fandt der da Forhandlinger Sted disse kooperative Organisationer og ogsaa mellem Landmandsbanken, der laa inde med en stor Blok af Aktierne i denne In- dustri (om Majoriteten husker jeg ik- ke), om Overdragelse af disse Papirer. Men se, straks rejste alle Landets Provinskøbmænd, der handler med Kunstgødning, forbitret Protest mod denne Transaktion, og af den Grund gik Forhandlingerne i Stykker. Dette Eksempel synes mig at vise 4 to Ting af Vigtighed. For det første at de demokratiske Institutioner endnu let lader sig enten skræmme eller vise tilbage, naar der møder dem Modstand, Men for det andet, at man ogsaa i den kooperative Lejr er indstillet paa at vinde Magten i be- tydningsfulde Aktieselskaber gen- nem Erhvervelse af Maroriteten. oo Vi skal i det hele taget ikke prøve paa at »vokse ind í Kapitalismen«; thi saa vil vi bare komme til at føre Kapitalismen og deres Metoder vide- re, selv om det bliver paa et bredere Grundlag. Altsaa en Slags Stals-, Kommune: og Fagforeningskapliulis« me — men dog en Form for Kapita- lisme, som vi nu har ugiteret imod san længe, Nej, vi skal skabe vore eyne Former for Driftsledelse g Økonomi í det hele taget Vi skal vente til vi faar den fulde pí litiske Magt og san støbe Næringslivet om 1 en ny yr bedre Form og led det efter nye og bedre Principet Der man en virkelig <Sociulisering til, for det kan blive godt. Og lad os helst »tage det hele«, saa vi kan fua ordnet Forholdene en Gang to alle. Nu kan der jo paa Pupiret udarbej. des san mange Socialiseringsplaner det skal være; alting kan bringes til at passe udmærket sånmen, der kan blive videnskabeligt System í det, al ting kan bringes til at gaa efter ea vidtløftige Projekter Snor. Dog slige maa set fra det Trin i Udviklin- gen, hvorpan Samfundet eflinder sig — siges at være dilettantiske; de or faktisk saa gigantiske, at ingen nu levende kun overskue blot en Brak del af dem overført pau Virkelighe- den, og ingen Magtfaktor, ikke en- gang den stærkeste, socialistisk sin- dede Statsmagt, vilde være i Stand til at realisere dem blot tilnærmelses- vis. Det viser sig f. Eks. ogsaa, at Í Sovjetunionen, hvor man i langt større Udstrækning end noget andet Sted i Historien, har prøvet paa at tage hele Erhvervslivet ind under Statens organiserende Haand paa én Gang, maatte man snart begrænse sit Operationsfelt betydeligt, fremfor alt undtage Landbrugsbedrifterne fra Socialiseringsplanerne (Kollektivl- seringen er saa vidt jeg forstaar Í stor Stil beslægtet med vor Andels- hevægelse). For en demokratisk Bevægelse som len danske, der saa aabenbart sy- nes født til en langsom og støt, men ukraftig Vækst, maa det da ogsaa ligge nær at tage derfor ingenlunde Opgaverne op fra en anden Ende; altsaa lade de uoverskuelige Projek- ter ligge og paa Forhaand begrænse sit Operationsfelt til de Omraader af Næringslivet, hvor den koncentrerede Kapitalmagt dominerer, med andre Ord, de store Selskaber. DE RØDE ØJNE EN SANDFÆRDIG HISTORIE AF A. Ø. Hun ár dJoras Vjensrinde, :n Syga- plejersk:, for d2 ønsker ingen Mor Hen los Hændor år 344 bløde som tidligere, men hendes Smil og hen dee Øjn2 er ikke de samme. Men hver Gang jeg kommer til hendi: saa lyser hendes Øjne af Glæde, og hun tag)r min Haand i sine Hænder — — Ser De det Semper, De behøver kun denne ene — jeg sagde det jo, den or stærk for to Og jeg smiler og siger ja Hun ved at jeg lyver Hun sr det paa mine Kinder, der er hule og indfaline, og paa min Frikks:krave, for mit Haar falder af í Haan fulde. Men nun holder Liv i mig, som en Læge holder Liv í en Patient med Indsprøjtninger Hun g'æder sig, hver Gang hun ser mig, for j»e er den sidste af hendes Børn. Men det Liv hun giver mig, bliver ædt af Domini . For tre Maaneder Domini mig ind til sig. Det gjorde ham saa frygtelig ondt, men han maatte sige mig op. Tider- ne er saa vanskslige, og nu var jeg siden kaldte jo saa vidt helbredet, at jeg let Kun- de faa en Plads, selv øm der forlang- tes fuldt Arbejde for Lønnen 0.8. V Han havde egentilg slet ikke haft Brug for mig, men det var jo hans Pligt at genantage mig den Gang — man har jo nu :n Gang Pligter over- for Fædrelandet, og man mana jo bringe Ofre. Han græd næsten hans egen Godhed, ogsaa jeg var rørt. Graaden klukkede i min Hals. if Rørelse over Ha—ha, ho—ho — og han saa over- rasket paa mig — Hva' — ler De, Semper? — Nej Hr. Domini. — Det er Graad, Sorg — Sorg over at j>g skal skilles fra Dem. Mit Hjerte krym- per sig fordi jeg ikke skal se Dem mere. Han san lidt usikkert paa mig — troede mig næsten — men forstod saa. Og gik fornærmet bort. Ian vilde have Eneret paa at lyve. Siden da har jeg holdt min Sult ned: med Brød og Vand. Som et lænket Dyr ligger den pna Bunden af min Sjæl, og hyler efter Kød, den vil ikke længere nøjes med Lysingar Til Afværgelse af illoyal Konkurrence og til Fremme af sunde Forretningsprincipper i Trælastbranchen, beklager vi ved fremtidige Licitationer kun at være i Stand til at afgive Tilbud, sanfremt samtlige indkomne Bud aabnes i Nærværelse af de By dende eller disses Repræsentanter. august 1930. Pf, Havnar Timburhandil. Tórshavn, 4. sva I 4 Hi SA UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. allan alvin pr. kg og Brød. Men jeg tirrer den som en Dreng tirrer en bunden Hund. Jef R stod foran Delikatessehandlernes Vinduer og fortalte min Sult om de udstillede Herligheder. Stykke for Stykke Enkeltvis — Med Øjnene vendte og drejede jog hvert Stykke Steg, smagte i Tanker- ne paa det, sank Spyt, og fortalte min Sult, hvor goit det smagte, Og den sled i sin Lænke, den hy- lede som en bunden Ulv, og naar Savl og Fraade drev den ud af Mundvigene, saa gik jeg. Før den drev mig ind gennem Vinduets Glas. Den hvæsede og snerrede, og snoede indtil den laa stille if Udmattelse, Saa op- sig om sig selv, og gispede søgte jeg en anden Butik, og Spillet begyndte forfra De skulde prøve det Spil, Hr D>- mini, det kræver Vilje at beherske sin Sult Naar saa Sulten var ved at beher- ske mig, naar den sad i mine Øjne, sna købte jeg Brød til den gam melt Brød, det er billigst Jeg slog det i Halsen paa den, jeg masede den tilbage med Brødstyk- Den knurrede, for let holdt den nede len var ikke til- Jes fortalte den, at det var Læk z håanede den, naar dn x ce me , 2 .. Veiði hýsu og flatlisk. Ísvirki mælir Føroya fiskimonnum at á at veiða hýsu og fiatfisk. Fáið tykkum hýsu- og kalvalinur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí harvið vinnst stersta úrslit í longdini. Tess størri „produktión“ tess minni útreiðslur harvið tess størri eitirgiald. cummist jlar Cummisiyviai við hvítum sólum. I Fiskimannastyviin Pacific'', Løriftsskogvar við gummisólum. ADALGOYMSLAÅ: BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Telyr.: Holmstrom. leggja » I , Ísvirki. TI sled fot ejg B | g den skar Tænder og skuled m med Ond- skab lys le ud af ( Sulten kan man ikke narre, men ma kan it len D ndet k sulten, H Da min De tror at kende den, fordi De en Gang var for gerrig til at betale de høje ris for Levnedsmidler, men D haa lo side Deres sult tvang Dem, men min Sult tvinger ikke mig. Jeg har tæm- len nede Men de røde Øjne kan jeg ikke kan holde tærnn De raaber Tanker til mig, som jeg ikke tidligere har tænkt, 1e taler om Ting, som jeg helst ikke vilde høre om Er det Sulten som har Skylden, er det Sulten, der har fostret de røde Øjne? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Sult føder Tan ker. Sult er som en gloende Jern- rist for Tankern De hopper og springer og danser, naar Sulten ger og snapper efter dem, men 1e er dovne, naar min Hjerne er ud- spilet af Maddunster Jeg vil ikke skrive mere i Dag, jeg vil ikke være en Oprører FREDJE DAG Jeg forstnar mig ikke selv Jeg læste í en Stump gammel Avis Fiden«, den Avis som min SKANDINAVIEN ERIKA LINIE Eneste direkte Ruter fra København til Amerika og Canada. Regelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Muaaneden. Ingen Pasvisering til Canada. Liniens egne Funktionærer modtager Passagererne í Canada og Arbejde kan forud sikres Landmænd samt unge Piger til Husarbejde. Skriv til Agenten: H. C. Miller, Ihorshavn, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. PAX PX ÞSGLX 1961 2 13C| 190) 6 191 TILL TICT HIK EJ | Ei EJ . f. Prima Fá 8 Husholdningskul, & 5 TELPHASKALAÐAAÐAÐRØLUAUALUURÆÐÐUFURTU DAYS Fi i $ Ny Forsyning. Q F > Havnar B | 2 Kol- á Cemesthandil. 8 | Telefon 172 — 208 | 5 Telgr.-Aår.: Kolcement. 5 Ej DAGANA 2€ (9: 2€ 19EL DE FIG SET SKE DK SK] Til Canada med Cunard ogs White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Re; ni, Ihorshavn, eller C. Mogensen, Nvhavn 1, København. i Føroya felag móli | afholder | tuberklasjúku Generalforsamling í Klubbens lille Sal Tirsdag den 26. ds. Kl. 8. Bestyrelsen. i sø III BRSM IDEA SNEDE ME per sigarettirnar eru gjørdar av besta virginia- tubbakki. Tær eru bæði betri og nógv størri enn allar út- lendskar, sum í Feroyum eru seldar til sama pris. Fát Í ) som g i% god Di Va n A For svar og Afrustning, og Í ind følelse og alle disse Ting, som be- skæftiger ethvert Mennesk:e fordi det stadig trænger sig paa Naar Menneske er mæt 3aa trænger han til »n Religion 1 el- ler anden Idé, som kan beskæftige ham Nogle tror paa Gud, andre er So- elalister, og atter andre samler paa Frimærker. Det er saa ligegyldigt, hvad man beskæftiger sig med, Ho- vedsagen er, at det er en Idé — no- get som ligger udenfor Dagliglivets Graahed Det er bekvemmest at tro paa Gud »ller Socialisme, men det kan være | praktisk“at tro paa Frimærker. som maaske senere kan stige í Værdi, Og det er en tryg og behagelig Fø- lelse at tro paa, at alt er godt, som det er. Det er farligt at rive det bestanende ned, naar man ikk? har Kræfter nok til at skabe noget nyt og bedre, men hvad skal man gøre, naar man ikke kan tro? Sult gnaver Troen i Stykker En sulten Mand kan ikke tro, for han har Tanker. Det var altsammen saa godt og rigtigt, hvad der stod Í den Artikel, men jeg ved, at det var ikke Sandhed for mig. 5 rd