týsdagur 19. august 1930síða 2

I Få Rn ME BAR SSR Í Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Ð b : Hugo Øster's Maskinsnedkeri, B 7 216, Thorshavn, Tlf, 216. ir AS Forlovolse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, store Bind, kun 3 Kr. for begge DB Dejlige Sne, den unge, dvbisunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den vod at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Munire Fortællinger, kun I Kr. 25 Øl Filmens Æveniyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Pogforlag, Afd. F. S. D., Odense. til tess vid felagid hevur givid loyvi teimum treytum, at ábyrgist eina áselta peninga- mongd, t. d. 20 milliónir. Alt skal nú koma ann uppá tann enska verkfrødingin, sum felagið sendur til Íslands í sumar at kanna málið. Íslendska ríkis- | stjórnin hevur eisini lagt tær treytur við, at bert íslendsk fiski- | skip fån loyvi at selja fisk til | hesi frystihús, og at fiskurin | ikki má verðu fluttur út á ødr- | um skipum enn íslendskum. | Vil vøjn soleiðis, at meðan | grannalondini leggja storri og | storri dent á at fån klippfiskin | betri og betri, búgva tey seg | eisini undir al ganga yvir til | ferskfiskaútfluttning í stórum stíl Her fúa vit ikki uppílag al brovla hina gomlu vrakaralóg- ina, so at hon kann geva keyp- arunum í Spaniulandi sámuliga trygd fyri, at teir fúa klippfiskin í tí skili, teir ynskja. | Studen- Maade, færøsk ter protesterer imod den paa hvilken vor Holdning under | Olajbegivenhederne i Thorshavn | er blevet omtalt í >Nationalti- | dende«, dels af Bladets egen ud- | sendte Medarbejder, som over- | hovedet ikke har overværet det | skete, del og ikke mindst af Færøernes højeste Embeds- mand, Amtmand Ringberg. | Det nu saa omstridte Færø- flag er som bekendt i sin Tid blev komponeret af færøske Studenter. Af denne Grund paa- | tænkie vi undertegnede flere Dage inden Olai, at vi under Lagtingshøjtideligheden vilde samles under dette Banner. Vi kom under vore Overvejelser i Forbindelse med Lagtingets For- mand, Hr. Mitens, der meddelte os, at han intet havde imod vort Forehavende, men han forud- | salte, at Flaget ikke blev vist fra | Í nolingsbygningen eller fra Plat- | formen udenfor, hvor Tingets Friluftsmøde skulde aabnes. | Samtidig meddelte Hr. Mitens, | at han havde konfereret med Politimesleren om denne Even- tualitet, og at Politimesteren ikke Efter at denne Aftale var truf- fet dell vi den 29. Juli paa sommeliø Vis i Festen, samlede om vort Fla De Betingelser, Í avlinssformanden forudsæl- nin tillede, har vi for vort Vedkommende ikke overtraadt. At senere det danske Flag fjer nedes fra Tinghuset, har vi ingen Del Dette maa være Myndighe- derne bekendt. »Nationaltiden de«s Korrespondent vilde saale des fra ansvarlig Kilde kunne have fanet Oplysning om, at vol Dellagelse i slod i en Devivenhederne be ømmelig og lovlig det foretrækker han Demonstralion for færøsk Flag Í Stedet } tilatorisk Vis at omtale os som ivrige Deltagere i dansk- fjendtlige Demonstrationer, og omhyggeligt at redegøre for vore Understøttelser fra Universitetet og andre videnskabelige Institu- tioner. Endnu mere maa det dog undre os, at Amtmanden kan finde det tilbørligt at følge en noget lignende Fremgangsmande ved i en Avis af meget udpræ- get politisk Farve (Dagens Ny- heder, 3. Aug.) at indlade sig paa en subjektiv Redegørelse for Begivenhederne, og der nævne statsunderstøttede! Vi ind os som skal ikke komme nærmere paa det urigtige i Amtmandens Fremstilling (ingen af os er stals- undersløtlede, 2 er kommunilels- understøttede), ejheller paa Pro- blemet Amtmandens Deltagelse det er et interes- men maa i Journalistik; Spørgsmaal, som sere alle færøske Akademikere, om Amtmanden over Færøerne virkelig mener, at Universitetets eller Carlsbergfondets Understøt- telser skal kunne være bindende for vor politiske Qverbevisning eller hindre os i pan sømmelig og lovlig Vis at demonstrere denne. Chr. Matras, mag. art. Sverri Dahl, stud. theol. Leif Waagstein, stud. jur. Louis Zachariasen, cand. polyt. Sigrid av Skarði, stud, mag. Th. Petersen, cand, juris, Vilh. Magnussen, stud. med. Hj. Djurhuus, stud. med. Ur Føroyum. i T Tórshavn. Thorshavn Byraad. Det ordinære Byraadsmøde i Onsdags havde samlet samtlige Byrnadsmedlemmer alle 9. Kørselen til og fra Havnen. Som første Sag paa Dagsorde- nen behandledes et af Polili- mesteren udarbejdet Reglement for Automobilkorsel til og fra Havnen. Politimesteren var slanet ind paa at regulære Kør- selen saaledes, at Kørsel ad Aar- vegur kun skulde tillades for lastede Vogne, der kom fra Havnen, medens tomme Vogne, ned til Havnen, Bringsnagotu. der skulde skulde køre ad Herfra skulde ske Afvigelser, særlig med Hen- der dog kunne syn til Fisketransport, saaledes at det dog tillodes Vogne, ladede med 500 kg, at benytte Aarvegur til Nedkørsel. Breckmann anbefalede den foreslanede Ordning, der var bygget paa Forholdene som de for Tiden er, med Hensyn til Vejforhold m. v. Debess fremførte, at Åarvegur er en meget trafikeret Plads, og blev fyldestgørende efter den foreslaade Ordning, ligesaa- ikke lidt som Nedkørselen ad Brings- nagøta var anvendelig i Almin- delighed. Taleren understregede Betydningen af, at Kørevejen i Byens østlige Del, fra Sergent- huset til Ormin langa, blev an- lagt, da denne havde meget stor Betydning, særlig for Opkørse- len. Med Hensyn til Åarvegur var Taleren ikke saa lidt Angst for den foreliggende Ordning, hvor det tillodes at Vogne kørte i modsat Retning denne smalle Vej, og der er ikke andet paa at stille op for Kommunen end at overdække Aaen. P. Niclasen bemærkede, al Udvidelsen af Åarvegur allerede er paa Programmet. Nogen har villet expropriere en Del af Fru Restorffs Have, andre vilde der- imod tildække hele Elven, (Her udtalte Taleren sin Harme an- gaaende Ødelæggelsen af den idylliske Elv). Tildækning af hele Elven vilde blive meget kostbar. Debess havde tænkt, at man foreløbig ihvertfald kunde ud- vide Aarvegur uden at tildække Elven helt. Man kunde godt bygge et Fortov ud mod Elven, og dette vilde jo betyde meget for Fodgængere. Foranstaltnin- gen vilde ikke være saa dyr, og derved er Elven reddet for en Tid. Breckmann oplyste, at Hen- sigten var í den kommende Vinter at anlægge den østlige Vej op fra Havnen. Men man har i Udvalget endnu ikke taget Bestemmelse vedr. Kloak- og Vandledningsspørgsmaalet. An- ganende Tildækning af Elven fremførte Taleren det naturlige i, at man i nær Fremtid tildæk- kede Elven mellem Liitzens Bro og Tinghusbroen. Arge anbefalede, at man alter optog Spørgsmaalet om Kørekaj Over- rundt om vejelse. Tinganes til Debess kom en Del nærmere ind paa de Omstændigheder, der foraarsagede, at maatte stille Spørgsmaalet om Kørekaj rundt Tinganes i Bero. Forhol- man det var, at Overslagsberegningen var for høj. Taleren vilde an- mode Teknisk Udvalg antage en kyndig Mand og fore- tage en ny Beregning. Han havde mere Tillid til en Praktiker end til en Teoretiker. om at Arge: Faar vi den omtalte østlige Vej op fra Havnen og Kørekaj rundt Tinganes, saa vilde Kørselsproblemet være løst paa forsvarlig Maade. Breckmann bemærkede, at Spørgsmaalet om Beregning af Kørekaj rundt Tinganes egentlig hørte hjemme i Havneudvalget og ikke i Teknisk Udvalg, som af Hr. Debess fremført. J. M. Poulsen mente ikke, at Tiden inde til at bygge Kaj ved Tinganes. endnu var Her udspandt sig et Ordskifle mellem Formanden og Hr. De- Thorshavn bess hvorvidt Kommune uden Ministeriets Ap- on, probation kunde disponære over de ved Havnen indvundne Midler. Formanden oplyste, at man havde udbedret Kongebroen udenom Ministeriet, særlig af den Grund, at Udbedringen hastede. Ministeriet havde intet at erindre imod det skete. Debess vedgik, at det hastede med Udbedring af Kørekaj ved Kongebroen. Kongen skulde nemlig komme til Byen. Men vi kan da ikke forlange, at Kon- gen hertil, hver Gang vi her fra Byraadet skal forbedre vore Kaj- og Vejforhold. skal komme Efter at endnu flere Talere havde Ordet, henvistes Sagen til Udvalget Kasse- og Regn- skabsvæsen. for Regulæring af Havneafgiften. Der forelaa Forslag til Ænd- ringer i de for Havnen gældende Takster. Jacob Joensen refererede Sa- Man var dog ikke ganske gen. enig om de foreslanede Ned- sæltelser. P. Niclasen spurgte, hvor meget et Skib som »Lyra« be- talte í Afgift i et Aar her paa Færøerne, for han havde faaet oplyst, at dette Skib til Island lod en Afgift paa ca. 100.000 Kr. Jacob besvarede Sporgsmaalet „Lyrac her betalte en aarlig Afgift paa 3000 Kroner, Joensen med, at Aalekærsgaard. Udkast til lov der havde i Kasseud- Minisleriels om Salg af Aalekær, været til Behandling valget, foresloges vedtaget; dog havde Byraadet tilføjet en Be- mærkning om den af Patursson fremsatte Paastand om forskel- lige Rettigheder i Flatnarhaga. Kasseudvalgets Indstilling ved- toges. Tilhører. Lagtinget vedtog i Lørdags, med 14 Stem- mer mod 9, følgende af Flag- udvalget (Iffersøe, Mitens, J. H. Poulsen, A. Samuelsen) stillede Forslag: ; Lagtinget udtaler sin Harme over det St. Olafsdag i Aar ved Tingets Aabning sted- fundne Brud paa Tingfredon den Vold, som blev mod det paa Tinghuset hejste Rigsflag og paalaler alvorligt det skete Overgreb. og øvet For Forslaget stemte Sam- bandspartiet og Milens, Social- J. H. Poulsen. Selv- demokraterne og Mod stemte 9 styremænd. Forslaget Underskud. Købm. Poul Skrivelse, paa sidste Byrnadsmøde, anmo- Isaksen har ved en der behandledes det Byraadet om at deltage ved Dækningen af det som Kaproningen har givet. Hvorlunde mon det staar til Kapsvømningen? Underskud, med Klarer den sig uden al der sendes Aun- dragender til Byraadet? > På —— Velbastaðbóndir eru knappliga vorðnir so illa staddir av kríatúrum úr Havn í Velbastadhaganum, af teir hava líkið seg suman og brævskrivað góðsstjórninu, hvussu illa staddir teir eru. Bóndirnir gremju seg um alla tað tíð, ið teir spilla burtur við hvor um annan sum tað skilist at renna eftir neytum og oðrum illa sæddum fenaði, ið — tað ivast Velbastað- bóndir ikki í — eru slektað úr Havn. Bóndirnir biðja — krevja at Havnar byråd ger garð millum Flatnarhaga og Velba- staðhaga, og sum lad framgongur av brævinum, so skal Havnar byråd, umframt at steingja Vel- bastadbondir úti og Havnar fenað inni, eisini rindað allan kostnaðin, ið tað forir við sær at dansa eftir lálupípunum hjá Velbastaðbóndrum. Bóndabræv- ið er skrivað á donskum! Peter. Frelsens Hær. Ensajn Aggerholm, der nu atter í nogen Tid har været ved Frelsens Hærs Arbejde her paa Færøerne, er nu forflyttet til Ísland. Ensajn Aggerholm af- rejste herfra med »Dronning Alexandrine« i Fredags. Grind. Í gjár, um middagsmundið, ljóðaðu: >Grindaboð í fjørdin- uml« Bátarnir skundaðu sær av slað, og grindin var ríkin norð í sund. Hon doyði á Streymnes- 3-tíðina, men ikki oyrini um var hon meiri enn 20 hvalir. Demokratiet som Driftsherre. Af Knud Korst. (Fortsat). Det er iøvrigt en Erfaring, at Risikoen formindskes, sædvanlig Flerhed ikke blot naar man behersker en af Foretagender, et enkelt. Et herpva er 9. K. En- keltforetagender for en Del har væ- ret ude for lidt af hvert: Østasiatisk Plantage faldet stærkt i Kurs i den senere Tid, Ori- ent ligesaa; Schiønning & Arvé har tidligere været meget langt nede, Ka- pitalen i Nakskov Skibsværft er en Gang blevet nedskrevet, Baltic Cot- ton Corporation gik det ikke altfor godt, Men Koncernen Helhed bestaar, saa vidt man kan se, urokket af alt dette Op og Ned. altsaa Eksempel Koncernen, hvis er som før nævnt som aa samme Male vilde en af De- mokratiet behersket Koncern natur- ligvis staa ganske anderledes funda- menteret ved en Række spredte Fo- retagender. I Tyskland har Statsmag- ten fuldt vel Jette; haade Riget og den preussiske Stat har samlet sine gender i Koncerner (henholdsvis kal- forstaaet forskelligartede Foreta- det Viag og Preussag); det ene kan det Heihe- bestaar Ret- ned, men gaa op, andet den ning bør man derfor stile undre Ste- der. Et eller flere Porvaltningskou- sortier af Stat, Kommu- ner, Fagorganisationer og kooperati- kan Dag se ud som en latterlig anke Í dette Land — men det giver Perspek- urokket. Í samme bestanende ve Sammenslutninger maaske i tiv at operere med den. I Realiteten bliver der nok forsigtige forelg- big kun Plads for smaa Aktioner. En Ting hæmmet Fremstød pau Føor- haand saadanne ab orligt, nemlig at Staten, den almægtige Stat, er fattig; den har i Øjeblikkei ingen Det er er altid pen Penge at afse til sligt. Kunst de Partier har forstanet, at Staten skal ikke være for pengestærk i det Øjeblik, den falder i Socialdemokra- tiets Hænder. konservative sulte Men en socialdemokratisk Stats- magt maa have Penge at operere med. Den maa f. Eks. en skønne Dag give sig i Kast med at monopolisere visse Erhvervsgrene; den naturlige Konsekvens af Tobaks- og Spiritus- beskatningen og de dermed følgende Regler, Regnskabsopstil- Aftaler Monopol; indviklede linger, Forbud, osv. er dog det offentlige kunde jo ogsaa forenkle heie Afsæt- et saadant ningsapparatet for disse Varers Ved- kommende, hvilket de koncentrerede Industrier jo saa langt fra har opnaaet. Hvilken Mulighed for Forenkling er der ikke her: Vel maa et saadant Monopol bringes til økonomisk at balancere; men uden kan Staten vanskeligt bestanende en Øre i Kassen foretage de nødvendige Operationer. Dog ogsaa for en fattig Statsmagt lader det sig i ikke ringe Grad gøre at fan vigtige Aktiemajoriteter fast og rigtigt placeret, hvis den vil ud- nytte sin Indflydelse tilbunds. Baade Seddelbanken og de andre Banker er jo — ikke mindst af Hensyn til Er- hvervenes Finansiering — nødt til at ligge med visse Aktiebeholdnin- ger. Skulde Staten ikke i de Banker, den har Indflydelse paa, kunne sige et Ord med om, hvilke Aktier der af Hensyn til det nationale Erhvervsliv bør foretrækkes. Naturligvis uden at gaa de rigtige Bankprinciper for nær, Og saaledes ogsaa í andre Selska- ber, hvor Staten faar Koncession + ler paa anden Maade har Indflydelse, En anden Udvej: Det er en kendt Sag, at det engelske Forsikringssel- skab »Prudential« ligger inde med en stor Aktiepost i B. & W. Er det vir- kelig nødvendigt at gaa til et uden- landsk Forsikringsselskab for at faa finansieret en saa vigtig for Køben- havn ganske afgørende Virksomhed? Skulde ikke kunne læmpe de strenge danske Livsforsikringsbe- Selskabernå man sno til at af deres Penge 1 steommelser noget, Adgang nogle fun anlægge Í hvert Fald visse Aktier (der kunde jo opstilles en Liste over hvilke); var dette tíl- | kunde ladt, kunde Statsanstalten for Livs- 4