týsdagur 26. august 1930síða 4

ER ER Sækketvistlærred ty LA0ID gyil tg El Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. 18 Øre xS 47, samme Kvalitet 125 em. bred 96 Øre pr. m. Ubl. Skjorter 200 Øre | SÍ lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 em. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 45x 45 cm, 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. - TORSHAVN - RIT ————— TELF.: 171 220 gu TELEGR.: SKIPAFELAGID Allir rættir Føroyingar taka bert verur og ferðast einans við forum skipafelagsius. P/f. Skipafelagið Føroyar. Sne Forlang illustreret Katalog, pr mr ASK TVEIR 544 HGSTTAROMA06VELSMAG g FS STEIN Husholdningsskolen. 2 Maaneders Kursus begynder 15. September. EPSOM- BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD | Skjorter svære, ublegede, realiseres å 200 Øre stor Størrelse 225 Øre Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. á peer ol (75 THORSHAVN = MÆLKEFORSYNING- 06- "MARGARINEFABRIK. Lemmer» Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. ISVIRKI keypir góðar, fersksaltaðar lippur lippurnar mega í salt skjótast møguligt. — Prísurin liggur um 50 oyr. kg. ÍSVIRKI "| FISKAVIRKI SYDRUGØTU tekur móti fiski til turk- ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss, eigur at siga frá í góðari tíð. Telefon 6. ver vinnandi maður ver vinnandi kvinna minst ein lut í Vinnulánsgrunninum. ú jo SE + BEDST ==) |: | kalva, „Ísvirki“ jevur „Isvirki“ tekur unum „Ísvirki“ hevur velurs. Føroyingar eiga ing fyri prísin á longu hevur haft, agnið, ið fáast kann. Onganlíð ís- og gi el á e > „Íisvirk er fiskimannsins, veiðarans, allir veiðimenn styðja tí 7 . 6 »Isvirki? „Ísvirki“ selur um og kann lí geva besta prís fyri hýsu, rundfisk. besta agnið og ísin. á ísurin og agnið eru keypt úr virkinum. egnan fiskasavnubåt, fær sín egna fiskuútflutningsbát. Fiskisavnubálurin fær nú ma- skinu innsella og verður liðugur um eina víkur. fiskaútflutningsbátin er Jálurin skal í gerð og verður vónandi liðugur til heystar ella al styðja ikki bert kann koma al heimafiskinum, og sum Í framtidini vil hava hin størsta tydning fyri sluppiiskiskapin við altíð at kunna útgera fiskiflotan vid allarbesta sildatrot hundraðir av tåsundum fyri Føroyar um árið. 66 „Ísvirki““. EU [SE AS mr ENID BR heystið og håveturin allan flatfisk og i agn- og ísúlreiðsl- Ð veiðarar til »Isvirki«, Peningurin til jålladur. »lsvirki«, ið hava almiklan tydn- men Sun hereftir, sigur ES Ir i alli Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, M. S. Viðstein. Tórshavn. Jeg ia Bonderkoner som med Man skal tilgive sine Fjender, men endelig ved Barnedaab, Bryllup og deres Hænder le i Jorddynger- vi slog jo ihjel? he avelser n Í dem til Blods mellem Mur- Hvor var Gud? Havde han vendt Gud mana være stor, naar han saa- brokkerne, for de søgte efter skjulte os Ryggen — os — de utilgivelig dan kan lade sig mishandle Ska dumme? Og jeg ser Gud bg de røde Øjne. mk Guld Fo nej det var Jamen vi troede jo — vi troede! Hvad er jeg? Et ubrugeligt Styk- langt mere værdifuldt Og Præsterne — Guds Tjenere, ke Liv, ødelagt af Mennesker. Uden En lille Blomst, som hun plantede velsignede vore Vaaben! Glæde, uden Had, uden Drifter, ud:n Í Fornaret, og som hun nu bar bort Flammekasterne, Gasgranaterne, | Tro. En stúrap Nerve, der er revet som det sidele M om det Hjem, Kasteminerne, Pigtraaden, Mørser- | ud af et Legeme, og som nu ligger som sdelngde ved at forsvare ne — og Knivene, som vi havde mel- skælvende af Kulde paa Feberens qet lem Tænderne, naar vi sprang ned solftimrende Ørkensand. Alt ram- Hvis troede paa Gud, vilde jeg i de fjendtlige Skyttegrave og flæn- mer min blottede Sjæl og hudløse bed Bøn Ul ham sede i Maver og Struber. Hjerne For nit Land mod at blive Gude Tjenere gik med i Krigen og En lille Dreng sidder og piller Vin- forsvaret talte for os — Guds Vilje ske, I har ger og Ben af en Flue, et for et — JERD JAG intet Ansvar — Gud har Ansvaret, Stykke for Stykke. Tankeløst, som Abels Blo tab nod Himlen, og for han er vor Fader, og han vil be- skubber han Kugler frem og tilbage Gud hørte t lønne Jer, naar I er gode Soldater. paa en Regnemaskine. Tilsidst dræ- Men vort Blod hørte han ikke, og Saadan talte Guds uniformerede | ber han Fluen af Medlidenhed. vi var Millioner, som Dae for Dag Tjenere de som havde Forsagel- Menneskene holdt Liv i mig if raabte til ham Hvorfor kom han sens og den guddommelige Mildhedø Medlidenhed. Men hvad andet er jeg ikke ned til os? [Hvorfor kom han Symbol paa Frakkekraven. end en værdiløs mishandlet Flue ikke til Smnaabørnene, til Hustruer- Er det ikke en Haan mod Gud at Stykke for Stykke tog Krig:n mine Lemmer, mine Følelser og mine San- bære Korset frem i Krigen? Og fødte mig paany. Var det af ne og Mødrene, som bønfaldt ham om at standse Galskaben? Nej, det var jo kun en Uniform — ser Skulde vi straffes, fordi vi troede? Uniformen var Gud, vor Gud — vort | Medlidenhed? De røde Øjnes Medli- Eller er der slet ingen Gud — er Fædrelands Gud. De andre Landes denhed? Gud kun en Illusion? Svar, hvem Gud havde andre Uniformer Ufødt vandrede jeg paa Jorden ind- der tør! Man delte Gud, og hvert Land | til de røde Øjn» forløste mig Skrigets Forløsning, den blodrøde Elsker dine Fjender! Men vi kaldte sit Stykke for VOR Gud, dræbte dem jol Gud kan bruges til alt. Og han | Gniste Forløsning. Hvor var Jesus — Mildheden — kan bære Ansvaret for alt, derfor er Hvad forstaar 1? Barmhjertigheden? han Gud Autoriseret Af Staten, an- Kun den gale, kun Jen som kender de røde Øjne, forstaar mig og den Sandhed, som ligger bag de Ord som jeg ikke kan forme Hvad er Ord? Raab fra Tomhedenl! De ufødte og uudtalte Tanker er Livet, og Døden er kun et Vejkryds Í Livet Gud staar som set Hvorfor forhindrede Gud ikke Kri- Tjenere ikke mn Pæl i Vejkryd- gen, hvorfor sagde hans til ham at han skulde forhindre dem. Hvorfor gjorde de det ikke selv, Bøgernes Bog siger jo Du maa ikke slaa ihjel. Kirken klager over manglende Tro, den siger at Menne- skene bort fra den. Hvor- for vendte den sig ikke mod Menne- skene, tog dem ind til sig, og trandte op mod Krigen. De store skabte Kri- gen, men Kirken er for de smaa — de smaa som kun længtes efter at Kirken skulde rejse sig og slan sin Kappe om dem, og beskytte dem mod Mord og Brand. Hvorfor svigt:de Kirken, adlød den ikke Guds Bud? Den sagde — Guds Vilje ske, + og san rolig til. Min Fjende var kun en Dreng, han forstod ikke hvad han saa og gjorde. Men Præsten velsignede ham og hane Vaaben og de Mord, han skulde begaa. Man sendte ham vender sig hvorfor derovre ud for at kæmpe, men han bl:v slaa- et ned for mine Øjne. Hvor kunde Gud nænne det? Jeg saa hans Hjerte i hans Øjne, det hamrede i tavs smertefyldt Gru Mor! stod der i dem. Det skreg mod den Mor som sad hjemme og bad for ham. Han dræbte ikke mig, men han paaførte mig Lidelser som intet Men- neske kan forestille sig. Hvorfor lod Gud ham gøre det? Engang vil jeg møde ham. række ham min Haand, og han vil trykke den til sit unge, varme Hjer- te, som nu har faaet Fred. Og jeg vil tage hans stakk2 ls knu- ste Hoved ind til mit Bryst, for han er min Broder. Og Gud vil smile og sige at det er Ret. Hvis jeg kendte en Præst kelig Præst for Mennesker, jeg gaa til ham Jeg vilde tale til ham om alle d2 syge Tanker, der ormer i min Hjerne om Tro og Tvivl, og alt hvad jeg har set. Og om Gud. Jeg vilde lægge mit Hoved i hans Skød, og han vilde tale mildt til mig Jeg vil - en vir- saa vilde og sige — Gaa derhen hvor der er Fred, gaa til Gud. Dit Liv tilhører ham bring ham det, læg det for hans Fødder (Fortsættes),