týsdagur 9. september 1930síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Embedsgaarden Aalekær. Sagens Behandling i Lagtin- get i de senere Aar omhandle- des i Lagtingstidenden: Før 1927, Side 24—30, for 1928, Side 30 og Bilag 36, for 1929, Side 89 og Bilag 22 b. Justitsministeriet har ved Skri- velse af 15. Juli 1930 tilstillet Lagtinget et Udkast til Forslag til Lov om Salg til Thorshavn Kommune af Embedsgaarden Aalekær og udbedt sig en Ud- talelse fra Tingel om Udkastet. Ministeriet har samtidig til- stillet Thorshavn Byraad et Ek- semplar af Udkastet til Udtalelse. Efter stedfundet Henvendelse fra Udvalgets Formand til By- man fra dette følgende Ek- raadet har modtaget en strakt-Udskrift af Forhandlings- protokol for Byraadets Udvalg for Kasse- og Regnskabsvæsenet, forsynet med en paategnet Attest af 13. f. M. af Byraadets For- mand, Byraadet har vedtaget at svare Justitsministe- hvorefter riet, al man ikke har noget at indvende imod det tilsendte Udkast til Lovforslag. Af de indhentede Oplysninger fremgaar, at den selvejende In- stitution Amts Bibliotek har faget Skøde paa et Areal af 6030 m? af Debesartrød. Etter det foreliggende Udkast til Lov- forslag skal Lagtinget have Ret til indenfor et Tidsrum af 20 Aar fra den Dato, Skøde udste- Færø des paa Gaarden, at erhverve den Del af Debesarlrød, overdrages til som Kommunen, for en Betaling af Í Kr. pr. m*. — Foranførte er i Overensstem- melse med Lagtingets Vedtagelse i 1929, jfr. Tidenden Side 89 og Bilag 22 b. Side 36. — Udvalget har delt sig i el Flertal (Effersøe, M. Samuel- sen, Vidstein og Weihe) og et Mindretal (Matras, Patursson). Flertallet kan i Henhold til foranførte, og idet man me- Niclasen og ner, at der ikke er noget til Hinder for Fremme af Lovfor- slaget, anbefale detle. Mindretallet erindforstaaet med Lagtingets Vedtagelse om Salg af »Aale- kjær« til Thorshavn Kommune Embedsgaarden med de deri gjorte Undtagelser m. m. (se Lagtingstidende 1929, Bilag 22), hvorom der i Tinget ingenlunde opnaaedes Enighed, kun nemført med et knebent Flertal, men tværtimod blev gen- Klausul, at det ved Salget indvundne Beløb ind- dog med den sik i en særlig færøsk Jordfond. Ved det af Ministeriet satte og for Laglinget forelagte Forslag til Salg af nævnte Embedsgaard er denne frem- Lov om Klausul, som dannede det væg- ligste Grundlag for Salgets Gen- nemførelse i Lagtinget, aldeles ladt ude af Detragtning, hvorved man ikke kan skønne andet end, at Hovedgrundlaget for Gaardens Salg í sin Helhed maa helragtes at være bortfaldet eller í en saa væsentlig Grad forringet, at Sporgsmanlet om Salg af Gaar- dens Udengaaedsjord bør stilles i Bero, idet man paa nærvæ- rende Tidspunkt ikke kan gaa med til al Forbillede Henseende, før der for skabe et Í saa Tinget foreligger en indganende grundig Undersøgelse og Over- vejelse af Salg af det samlede Kongs- og Embedsgods paa Fær- verne í Almindelighed, hvilket ikke under nuværende Samling lader sig gore. lovrigt er det overfor Udval- get ikke oplyst eller dokumen- teret, at Ønsket om Køb at Gaarden er dikteret af andre Hensyn end 1) Trøbesiddernes (indlagt af ommeldte Fæste) In- teresse i Erhvervelse af de af dem besiddede Trøers Overgang til Selveje i Forbindelse med Vinterfredning, hvilket Mindre- tallet skønner at være berettiget og bør sløltes, 2) Erhvervelsen af Arealer for Kommunen til Udstykning af Byggegrunde; her- til skal bemærkes, at der for Tiden neppe kan siges at være stor Trang tilstede i saa Hense- ende, men i Betragtning af By- ens store Vækst i de senere Aar har man dog ment at burde anbefale, at Gaardens Indmark med Strandrettigheder allerede nu bliver overdraget Thorshavn Kommune, dog saaledes, at det i $ I i Justitsministeriels Udkast ommeldte Arealer tilbageholdes til offentlig Brug, samt den Del af »Debesar Trø«, der ikke di- rekte er henlagt eller afhændet til Amtsbiblioteket, overdrages til Lagtinget. | Overensstemmelse hermed kan Mindretallet tiltræde $ 2 i Forslag til Lov om Embeds- gaardens Afhændelse med Ret for disse Trøejere til at kræve Køb og Vinterfredning, hvori- mod mun ikke kan gaa med til at give Bestemmelser, der sigter til at tvinge Trøejerne mod deres Vilje at modtage og betale denne Ret, som i Tilfælder kan være af underordnet Betydning. lovrigt henholder man sig til den af Mindretallet i Sagen an- ganende Salg af Embedsgaarden i Fjor afgivne Betænkning, se Lagtingstidende 1929, Dilag 22, Side 33—34—35, hvortil henvises. I Fald Justitsministeriet frem- deles skulde vise sig uvillig til at overdrage Gaarden eller dens Indmark til Ejendom i Overens- stemmelse med Lagtingets Ved- tagelse i 1927 (se Laglingsti- dende 1927, Bilag 23 $ 3 med Bemærkninger), maa det antages, at Regeringen vil være villig til at overdrage Gaarden til Thors- havn Kommune paa lignende Vilkaar som vestre Husegaard, nemlig i Fæste. Forslag: Af Flertallet (Effersøe, M. Samuelsen, Vidstein og Weihe): Der svares Justitsministeriet, at Lagtinget anbefaler det mod- tagne Lovforslag til Fremme. Af Mindretallet (Matras, Niclasen og Patursson): 1. Sagen om Salg af »Aalekær«s Udengaardsjord stilles i Bero indtil videre. 2, Justitsministeriet bemyndiges til at sælge den gamle Indmark, der hører ind under den til Amtmandsembedet paa Færø- erne henlagte Gaard »Aalekjær«, med Undtagelse af de i Justits- ministeriets Udkast $ I og Punkt Í nævnte Arealer eller Matr. Nr. 3. Ued Bestemmelse af Købesum- men nedsættes Gaardens Skatte- marketal i et saadant Forhold, som efter Juslitsministeriets Be- stemmelse svarer til den For- ringelse, som Gaarden lider ved det í 8 2 tagne Forbehold, Købesummen udgør 25 Gange Pengeværdien af Gaardens aar- lige offentlige Ydelser (Opsidder- leje, Naturalier m, v.) beregnet efter Gaardens nedsatte Skatte- marketal. For san vidt Lagtinget erhver- ver nogen Del af heromhand-- lede Arealer til Selvejendom, vil denne være at ansætte i Skatte- marker og Købesummen at be- stemme i Henhold til nærvæ- rende Paragrafs første Stykke. {. Nuværende og eventuelt frem- tidige Besiddere eller Lejere af Treer og Troparter, indlagte af det í foreganende $ ommeldte Fæste, skal, naar de har Trøen forsvarligt indhegnet fra Udmar- ken, og naar mindst '/, af Are- ulet er opdyrket, være berettiget til at købe Trøerne eller Trø- parterne for en Købesum af 100 Kr. pr. Helaarskofoder med Ret til samtidig eller senere at kræve Vintergræsning for Faar afløst, Købesummen og Afløsnings- vederlaget erlægges kontant ved Skødets Udstedelse, og naar Vin- tergræsningsretten af Ejer eller Besidder begæres afløst. a, Det Beløb, der indkommer ved Salg og Vinterfredning af de í ovennævnle $ 2 og $ 4 ommeldte Jorder, henlægges til en Fond, der bestyres af Fær- øernes Lagling, og hvis Midler kan anvendes til Ophjælpning i det færøske Landbrug efter Lag- tingets nærmere Bestemmelse. 6. Den Del af »Debesar Trø«, der ikke direkte er henlagt eller afhændet til Amlsbiblioteket, overdrages til Lagtinget. í. Skulde Justitsministeriet ikke være villist (il al Thorshavn Kommune Aalekærs- gaardens Indmark til Ejendom paa de i 8 3 nævnte Vilkaar, anbefaler Lagtinget, at: Kommu- overdrage nen overtager hele Gaarden i Fæste paa sædvanlige Belin- gelser. (Slutles). DEN ENGELSKE ARBEJDERBEVÆGELSE UDVIKLING OG STRUKTUR AF G. SPARRING-PETERSEN De, der paa de internationale Fag- orenings- eller 2. Internationales Kongresser gennem personligt Sam- vær med Førerne har haft Lejlighed bi at stifte Bekendtskab med den britiske Arbejderbevægelse, har sik- paa Gang modtaget et at her stod man paa afgørende kert Gang stærkt Indtryk af, overfor noget, der Puukter var helt forskelligt fra, hvad man var vant til paa Kontinentet saa- vel hvad Organisation som -»Teorl« angik. Trods Partiets i det sidste Tiaar, det nu for anden Gang staar som det britiske Imperiums Regeringsparti, har det f. Eks. indtil for ganske ny- lig kun haft 1 — skriver et — virke- ligt Dagblad til sin Disposition, »The Daily Herald«, som trytkes i Londoa. En egentlig Provinspresse har man hidtil maattet Heri er der imidlertid sket en betydningsfuld Forandring. I det store Jernbanecenter Manchester den 7. Juli Nord-England >The Daily Herald«. Søndagen forud indviede Philip Snowden med en gyl- nyindrettele enorme Fremgang og trods det at og kunnet undvære. nu fornylig udkom for Mellem- og en Provinsudgave af den Nøgle den store, Redaktionsbygning, Haabet om, idet han samti. dig udtalte at Bladet omgaaende som Minimum maatte faa mindst 200,000 Abonnenter. Í rettroende Marxisters Øjne var det engelske Arbejderparti imidlertid alle Dage »den grimme Ælling«l Det havde en svær »Uorden i Paragraf- ferne«. imidlertid, det er gaaet som í H. C den gik, har det udviklet sig til et Andersens Eventyr. Som Ti- og sjældent skønt Eksem- Ved sidste Parla- mentsvalg í Maj 1929 vandt Partiet anseligt plar af Racen. saaledes ikke mindre end 126 Man- dater og besætter nu i Underhuset ca. 290 Pladser, repræsenterende 8% Mill. Stemmer. (Til Sammenligning tjener, at Partiet Í 1910 med 370,000 Stemmer fik 42 Mandater, i 1918 fik det 57 med 2% Mill. Stemmer. For 1922 var Tallene henholdsvig 3 Mill. og 142, 1924 ca. 5% Mill. og 151 Man- dater.) Til Indledning skal nævnes, at den engelske Arbejderbevægelse som Hel- hed betragtet faktisk har kunnet klare sig uden den ellers for et Socialdemokrati for obligatorisk ansete fuldstændigt absolut marxistiske Ba- sis. Denne beklagelige Mangel har imidlertid i praktisk Politik forlenet Partiet med en umiddelbar Smidlg- hed og Elasticitet, som man skal lede længe om. Fuldstændig uhæmmet af en bestemt Livsfilosofi og en Í alle Detallspørgsmaal nøje udformet Teo- ri har den britiske Form for Soolal's- me med en vidunderlig Tilpasning3- evne formaaet at ogsaa a4- skillige uden for den egentlige Ar- »ptage bejderklasse og staar nu 30m maa- ske Verdens mægtigste Arbejderpar- ti, hævder Forf, til den meget in- struktive Bog, hvis Hovedlinier i det følgende skal fremstilles. Dr. Egon Wertheimer, London-Korrespondeni til »Vorwirts« og til »Socialdemokra- tisk Pressetjeneste« har i sin Bog Portræt af det britiske Arbejder- parti« (»Das Antlitz der Britischen Arbeiterpartei«, Maj 1929, engl. Udg. Juni 1929, »Portrait of the Labour Party«, Putnam's Sons, London) gi- ret en virkelig værdifuld Hjælp til Forstaaelse af det engelske Arbej- jerpartis Udvikling og Kaar. Bogen »liver ikke mindst interessant der- red, at Forf, stadig drager Sammen- igninger med Fastlandets Socialle- nokratier. Med al mulig Sympati for den en- gelske Arbejderbevægelse lader Wertheimer dog tysk Socialdemokra- ti vederfares fuld Retfærdighed. I Modsætning til den engelske Arbej- derbevægelse, der endnu ikke var blevet den Magtfaktor, den nu er, stod det tyske Socialdemokrati ved Verdenskrigens Afslutning overfor den utaknemmelige Opgave at skulle likvidere et Fallitbo. Paa det Stykke Arbejde opbrugte Tyskerne deres bedste Kræfter. Det engelske Broder- parti har indtil nu ikke heller maat- tet gennemgaa Desillusioneringens uafvendelige lldpreve, skal først nu til det. Betragter vi nu forst den engelske Arbejderbevægelses rent organisato- riske Opbygning, saa er det første, der springer i Øjnene, at dette ind- til 1928 af sine Vælgeres ikke hvilede paa disses direkte 34 af Partiet, men derimod paa en føderativ Orga- for det overvejende Flertal Vedkommen le personlige Medlømsskab nisation, paa Fagforeningerne, Trade Unions. Af disses, Styrke afhang Partiets Styrke, Indtil Vedtagelsen af Baldwins berygtede Lov i 1928, der tilsigtede at knuse Arbejderpartiet, men --opnaaede det stik modsatte, blev enhver ved sin Indtræden Í en Fag- forening derved tillige automatisk Medlem af Partiet. Den ny Lov gjor- de formelt Fagforeningerne politisk neutrale. I første Omgang bherøvedes Fagforeningerne og dermed Partiet derigennem for ca. 40 pCt. af sine M.dlemmer! Fagforeninger- Medens ne paa Fastlandet i Almindelighe.l blot betragtedes som Rekrutterings- korps for Partiet, var Forholdet Í Stor-Britannien altsaa det, at Fagfor- indmeldte sig eningerne en bloc | Partiet, Baldwin gennemtvang nu, at Medlemsskab af det britiske Arbej- derparti fremtidigt blev gjort afhæn- gig af en personlig derom fremsat Begæring, ledsaget af Kontingentbe- taling. I Forvejen er germansk og britisk Mentalitet ret forskellige. Den Prak- sis, den engelske Arbejderbevægelse hidtil havde fulgt, skulde ikke gøre Kløften mindre mellem de to Former for Arbejderbevægelse; tværtimod! Paa Kontinentet søger Partiet i Føl. ge sin hele marxistiske Indstilling ganske underledes at tage sig af det enkelte Partimedlems hele Udvikling, fremelsker og dyrker Klassefølelsen og jævnlig ogsaa Klassehadet i ham, søger at præge hele hans Tankegang vg Livsvaner, Lederne sendes Í Part!- skoler o. 8. v. En tysk Leder f. Eks., skolet i marxistisk Tankegang, er saaledes ud fra sit Synspunkt i Stand til at gennemtænke de foreliggende teoretiske og praktiske Problemer; han arbejder følgelig paa langt Sigt. Englænderen derimod bryder sig ikke synderligt om teoretiske Over- vejelser, interesserer sig langt mere for de øjeblikkelige praktisk-politi- ske Resultater. Forholdet mellem Partiet som saa- dant og »Rigsdagsgruppen« er i Eng- land ogsaa noget for sig selv, Medens paa Fastlandet Partiet er den afgø- rende Faktor, »Rigsdagsgruppen« blot dets Redskab, Storbritannien i Praksis det modsat- te. Her er det Parlamentsfraktionen, der kontrollerer Partiet; dette er kun er Forholdet i øverste Myndighed i Tiden mellem to Samlinger, ellers den underordnede Faktor, og Partiets Formand en rent dekorativ Figur. Arbejderpartiet som saadant er en ren Stemmemaskine, hvisHovedformaal er Propaganda, For- beredelse og Finansiering af næste Valgkampagne. Af det allerede nævn- te vil det let forstaas, at der ikke kan være Tale om noget egentligt indre Partiliv. Rødderne til det nuværende briil- ske Arbejderparti, der først konsti- tuerede sig i Aaret 1900, maa hovel- tre ældre sagelig søges i følgende Sammenslutninger: Fabianerselska- bet, stiftet 1884, navnlig paavirket af Henry George. antimarxistisk og Det rent marxistiske Social-demokra- tiske Forbund, stiftet samme Aar. Den egentlig drivende Kraft i Ud. viklingen, navnlig i Aarene før og under Verdenskrigen maa imidlertid siges at have været det i 1893 i Brad- ford af Keir Hardie stiftede saakall- te »Uafhængige Arbejderparti« (I. L. I), der stadig efter engelske For- hold har været temmelig revolutio- nært indstiliet. For denne kraftige og paagaaende Gruppe, der under Krigen havde indtaget en stejl paci- fistisk Holdning, indtraadte der imid- lertid i 1918 en Krise, der dog i de nærmest følgende Aar forblev skjult for de fleste. LL. P. fik endda et betydeligt Tilløb af tidligere Libera- le, Salonsocialister og allehaande Idealister; men dets Indflydelse var som Gruppe i bestandig Aftagende. [ Virkeligheden havde det nemlig nu fuldført sin historiske Pioneropgave, som var at indpode Arbejderbevægel- sen virkelig Socialisme. Efter den første Arbejderregerings Fald viste det sig saaledes, at mange af I. P. L.s Spidser, der nu havde prøvet den uhyre vanskelige Opgave at skulle omsætte dettes Krav i den praktiske Politik, ikke mere vendte tilbage til det og for Fremtiden vend- te det døve Øre til dets talrige Reso- lutioner. Philip Snowden, der efter sine egne Udtalelser har »ofret sit politiske Livs bedste Aar for I. I. P.«, var en af de sidste, der nu for- nylig forlod den synkende Skude, idet han offentligt motiverede hvor- for. Som bekendt har Partiet døjet en Del med Kommunisterne. Til en klar Adskillelse mellem Socialisme og' Kommunisme kom det Í England