týsdagur 23. september 1930síða 1

X FRÆLSI Nr. 38. 20 ovr. á 3. og 4 Lýsingaprísur fyri petitreglu: : síðu. avsláttur í prisinum, *"FOROYA : 30 ovr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Alg BALSLEV & G00S, THORSHAVN Færøernes største Tømmerlager en gros og en detail. Statsminister Stauning paa Færøerne. ———— Statsminister Stauning, der ankom til Thorshavn i Torsdags, udtaler til „Foroya Social-Demokr.«: Jeg har med Glæde bemærket den Interesse, her er for Udvik- ling af Erhvervet, og jeg haaber, at den meget betydelige Stølte, som i de sidste Aar er ydet til nye Fartøjer og til Anlæg i For- bindelse med Fiskeriet, fra den danske Statskasse, ved Bevillin- ger af Rigsdagen, vil vise sig gavnlig og bidrage til Ophjælp- ning af Befolkningen her. beset Jeg har med Interesse det Anlæg, som nu findes i Tveraa, og fundet det særdeles interessant, ogsaa fordi det fører et nyt. Princip ind i Erhvervs- forholdene her. At faa de færøske Fiskere fri- gjort til mere selvstændige Del- tagere i produktivt Arbejde maa være Maalet, og naaes dette, vil de sikkert i stigende Grad op- tage den sunde Form for Fæl- lesdrift, som vi har set udvikle sig iblandt danske Jordbrugere, Navn af under Andelsvirk- somhed. En friere og bedre økonomisk Stilling end hidtil vil ogsaa føre til forøget aandelig Interesse, og denne er som Regel ensbety- dende med højere Kultur, Med et moderniseret færøsk Fiskeri vil der sikkert være Muligheder for bedre Livsvil- kaar end hidtil, for store Dele af Befolkningen her. Men naar det drejer sig om Fiskeri uden- for Øernes Omraade, og særlig er der vel Tale om Fiskeriet ved Grønland, saa maa gældende Regler respekteres og tilbørligt Hensyn tages til et andet Be- folkningselement — det grøn- landske — der ogsaa har Krav paa Beskyttelse og paa en sikret Adgang til at skaffe sig det for- nødne til Livet, ligesom Færin- gerne ønsker det her ved Øerne, Efter at jeg nu har besigtiget Forholdene fra Kap Farvel til Upernivik, vil dette Anliggende paany blive taget op til Behand- ling, men den færøske Befolk ning og andre, der fisker under Grønland, kan ikke vente at faa Adgang til at fortrænge den lidet Befolk- ning i Grønland fra dens natur- endnu udviklede lige Basis for Erhverv og Fore- tagsomhed. Hvad der skal ske af Ændringer i Forholdene, vil blive forhandlet, ogsaa med Re- præsentanter for den grønland- ske Befolkning, og det er vor Pligt, fra alle Sider, at respek- tere de Afgørelser, der træffes paa lovlig Maade, Jeg har beset Forholdene i den Havn, der er aabnet for de færøske Fiskere, og ved nu, at den, hvad angaar Plads, er til- strækkelig stor for det Fiskeri, der hidtil at der er har været. Men jeg Mangler, og vil kan blive afhjulpne; det maa nemlig ser, gerne virke for, at disse være Opgaven at søge Tilfreds- hed tilvejebragt. Selv om Fær- ingerhavnen er stor, vil det være rimeligt at forberede en udvidet Adgang. Jeg har udset saadan Plads, som nu er under- søgt og maalt, og jeg vil altska rette vedkom- forhandle med mende om ogsaa at faa denne Plads stillet til Raadighed. Jeg vil desuden optage til Forhand- ling Spørgsmaal om Tilladelse til Depot for Olie og andet til Fartøjernes Forsyning samt for et Værksted for Reparationer, hvilket siges at være tiltrængt. Flag-Demonstrationen. Det er med nogen Beklagelse vi har set eller hort Udtryk for Uvilje overfor vort fælles Land og dets lovlige Institutioner. Jeg tror ikke, man gavner noget ved at tænde national Strid, og navnlig ved jeg, at den lille Be- folkning paa Færøerne ikke kan faa nogen Glæde af nationale Eventyr, Befolkningen her skal selv- følgelig i vid Udstrækning have nandelig og politisk Frihed, og den maa derigennem ogsaa bi- drage til en i Underklassen til- økonomisk Rigets trængt Men Frigørelse. Grundlov gælder JAVNADUR Tirsdag hin 23. septembir 1930. | | SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR VALGENE I TYSKLAND Valgets Resultater. Socialdemokraterne .. Tysk-Nationale ...... Centrum... Kommunisterne Tyske Folkeparti Tyske Statsparti Økonomipartiet ... Bayerske Folkeparti National-Socialisterne . Landvolk-Partiet... Tyske Bodeparti. Landbund..... Konserv. Folkeparti.. Kristelig-Sociale Tysk-Hannoveranske Parti Valget i Tyskland har man Lov til at kalde et Desperations- valg, En meget stor Del af de tyske Vælgere har som Reak- tion mod 16 Aars frygtelige Kri- ser og Ulykker, med Hekatom- ler af Lidelser for stræbsomme Mænd og Kvinder, kastet sig í Armene paa Desperationspar- tierne, Nationalsocialister og Kommunister. Kommunisternes Agitation og ansvarsløse Politik Nationalsocia- hensynsløse er velkendt, og listerne er om muligt en Grad National- socialister har naturligvis intet med Socialisme at repræsenterer den mest yderlig- gaaende fascistiske, nationalist- iske Reaktion. Hitler, en Fanatiker, der ingen Hensyn kender, og > værre. De saakaldte gøre. De Deres er de laveste, som kan tænkes. De er Chauvi- nister og prædiker Revanche- krig med Frankrig. Partiet har en fast Garde, en Kohorde af betalte Stormtropper, der har Skydevaaben og i de store Byer leverer formelige militære Slag med Kommunisterne, hvor begge Jødehadere og artier har Dræbte og Saarede. Forraaede af Krigen, ligegyl- dige for almindeligt Arbejde, er disse Landsknægte, som man kunde kalde dem, en virkelig Fare for et sundt Styre i Tysk- land. Man siger ikke for meget, man kalder deres tion og Virksomhed rent ud forbryderisk. forfær- dende Forhold, en Arbejdsløs- hed paa 3 Millioner, en Nød og Fattigdom, der snart kan maale sig med den værste Inflationstid, og hele den Baggrund, som Kri- naar Agita- Kun de Fører er hvis Midler Antal Stemmer. 1930 1928 8,572016 (9,151,059) 143 2.458,497 (14,380.029) 11 (36) 1128920 '(3,711,141) 69 (61) 1587708 (3,263,3534) 76 (54) 1,576,149 (2,678,207) 26 (45) 1,322.608 (1,504,148) “22 (25) 1,360,585 (1395,684) 23 (23) 1,058,556 (915,30 1) 18 (7) 6,101,310 (809,771) 107 (12) 18 (9) 6 (8) } (2) 2 (30) 11 (0) 5 (5) gen er, har kunnet skabe den Situation, hvor disse Desperados har kunnet vinde saa stærkt frem. En af øsan de stadig skiftende, daar- | Aarsagerne dertil er gt samarbejdende Regeringer og Umuligheden af at danne en virkelig fast, ensartet Regering, som kunde gennemføre noget. Den sidste borgerlige Regering, Kabinettet Briinning, har vist det tilfulde. De to Yderpartiers Fremgang er for den væsentlige Del fore- gaaet paa disse borgerlige Mel- lempartiers Bekostning. For Folkepartiet, Demokraterne og de Tysknationale er Valget et fuldkomment Nederla Ogsaa Centrum synes at gaa tilbage. Socialdemokratiet ser ud til at holde Stillingen i Vælgertal, men taber dog Mandater. Den nuværende Regering med Hr. Briinning i Spidsen startede Feltraabet: med Valgkampen under Ingen Regering sammen Socialdemokrutiet, ingen Afhæn- gighed af Socialdemokratiet. I den Retning har Valget imidler- tid slaget alle Forhaabninger ned. Vil Tyskland kommunistisk ikke ud i eller nationalist- isk Kaos, maa de borgerlige Partier Socialdemokratiel paa en søge Samarbejde med sund republikansk, demokratisk Basis, Skyld, for det europæiske Samarbejdes Skyld dette naas trods det desperate Udslag. For Fredens maa det. haabes, at kan Og saa maa man haabe, at Tyskland dog en Gang kan komme ud af Vanviddet og naa til rolige, stabile Forhold. B. ogsaån for Færøerne og gældende Love maa holdes. Det danske Flag er det natio- nale Symbol, ogsaa for Færø- erne, og det man respekteres. Og det danske Sprog maa være det Bindeled, som ingen Dansk kan undvære, Dette udelukker ikke Retten for Befolkningen paa Færøerne til at bruge deres eget gamle Villighed til at søge en god og forsvarlig Ord- ning Sprog; der er tilvejebragt, men denne Ordning kan ikke udelukke, at Dansk færøske Skoler som det Sprog, fremdeles læres i de der holder Befolkningen i Kon- takt og Forbindelse med deres eget Land og derigennnem ogsaa med den øvrige Verden, Økonomisk Selvstændighed. Jeg har erfaret, at nogen her- oppe har fremsat Tanken om fuld — ogsan økonomisk Selvstændighed for Færøerne. Jeg ved ikke, hvilken Tilslutning | AA Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið i verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødunm 4 art , . . og skrivstovuni. Telf. 143 << bm = Tandlæge BREND 2 vffes 11—5, Telf. 114. = STÚKU YANN HDHNENKNM 233 EMNE Allir føroyskir fiskimenn bråka nu v. Toor's hålendsku oljuklæðir. dette vidlgaaende Krav har i Defølkningen her, og det har heller Danmark aldrig været drøftet i som noget alvorligt Anliggende. Jeg ved derfor heller danske Folk og dettes ansvarlige Rigsdag og ikke, hvordan det Regering stiller sig dertil. Mit umiddelbare Indtryk er, at det vil være værdigst at overlade Befolkningen her selv at afgøre sin egen Skæbne. Er det Befolk- ningens Vilje, at Færøerne skal blive et helt selvstændigt Sam- fund, og lilkendegives denne Vilje ikke blot af Folket paa Enkeltmænd, men af afgørende Maade, saa vil jeg personlig ikke Jeg ved, at haard Skæbne for Befolkningen. Naar skal til aft Skatter til alle nødvendige For- sætte mig derimod. det vil blive en man heroppe opkræve Admi- Skole- maal, til Forvaltning og nistration, til Retspleje, væsen, Kirke, social Forsorg, til Havne, Veje, Fyrvæsen, Fiskeri- inspektion samt til Ophjælpning lille Befolkning segne under Byrden. af Fiskeriet, saa vil den Men er det Vilje, Befolkningens maa den (tages denne paa sig. Det vil føles g uretfærdigt baade her og i den anden Del af Danmark, men det faar være, hvis det er Fol- kets Vilje. Hvis Selvstændighedskravet imidlertid blot betyder, at man vil søge ind under en anden Stats Beskyttelse, og yde sin Tribut til denne, saa stiller Sa gen SsIg anderledes, men jeg antager ikke, at nogen færøsk Borger nærer saadanne Planer, thi de vil fra almindeligt Syns- punkt blive bedømt som en Art Forræderi. Loyal Behandling. ik k Et dokumen- til Fordel naar det Den danske Stat kan have noget imod at tere, hvad den ofrer for Folket her. Og bliver klarlagt, vil der være Grundlag for en Afgørelse, og en Afgørelse maa træffes; thi den øvrige dapsket Defolkning kan ikke være tjent med stadig at bringe Ofre for denne Lands- del, for alligevel at blive siglet som Udbyllere og Undertryk- kere overfor Færøerne. Jeg tror, at hele Folket í Dan- mark er med mig, naar jeg til- siger Færøernes Befolkning loyal Behandling og rimelig Støtte til i 4