týsdagur 23. september 1930síða 2

* SO RA Ge fe gr: = fre Ma ret A = FH 5 i v. Toor's oljuklædir eru væl kend og nógv avhildin í Feroyum. Fremme af dens berettigede In- Men god Samvirken er al Tid Ærlig- leresser. Betingelsen for hed og loyal Optræden fra hegge Sider. Jeg ved, at det danske Folk onsker det bedst mulige Samarbejde med Broderfolket den nuværende Rege- her, og ring vil med Glæde medvirke Udvikling, der fremmer Indflydelse dens cgne Anliggender, men det danske Riges Enhed for al til en Befolkningens paa kan ikke svækkes separatistiske Bevægelser kan udfolde sig. Vil man leve í Fællesskab med del øvrige danske Folk, mana man arbejde loyalt med under den til enhver Tid gæl- dende Lovgivning og Retsord- nine. Enhver kan arbejde for Ændring af Lovene, men Ænd- ringer maa ogsaa besluttes paa lovlig Maade, og naar Beslut- ning er taget, maa man bøje sig derfor fra alle Sider. Saaledes har mit Parti og andi Partier, der onskede Endringer i det gældende Sy- stem, i den gældende Forfatning og i den specielle Lovgivning, maattet indrette sig og saaledes maa Befolkningen paa Færø- erne ogsaa indrette sig. Men. vil man ikke leve i Fæl- lesskab med os, san maa Be- folkningen her, paa regelret Maade, give Udtryk derfor, og alle kan saa maa den ogsaa tage Konsekvenser deraf; man ikke nyde Fællesskabets Fordele og dog være fri og uafhængig af den anden Part i Fælles- skabet. Selv om der, som sagt, aldrig en Drøftelse, hvor- Folk dets Repræsentanter har udtalt har været no under det danske eller om dette pinlige Sporgsmaal, foler jeg mig overbevist om, at jeg med de her fremsatte Be- tragtninger har givet Udtryk for, hvad Folk i Danmark tænker og mener om denne Sag. En Hilsen fra Danmark. Idet jeg overbringer en Hilsen fra det danske Folk og særlig fra Landets Regering, udtaler |: amtidig Forventningen om, Anlig- maa blive behandlet med at alle betydningsfulde penael Alvor af ansvarlige Repræsen- tanter af Folket, Fiden giver Folkene mange Opgaver at tumle med, og de økonomiske Forstvyrrelser kaster ind i Folke ladig sine Skygger Di Der er, særlig for de mas Folk, meget at overvinde il sikre Folket Adgang til et rimeligt Udkomme ved eget 5 Mb ide, Vanskeligheder maa formane os id maa Nalioner til Samvir- ken i Sammenhold om de fælles Inleresser. leg haaber, at der ogsaa vil ere Forstanelse heraf i den erøske Befolkning, og jeg øn ker, at man lidenskabsløst og lovalt vil kunne drøfte alle Spørgsmaal, som maatte have Interesse her, og som ikke br der den Samhørighed, der har gammel historisk Ret, men netop Tidens store Færingerne og Grønland. »Dagens Nyheder« for 5. September bringer føl- gende Artikel: I de senere Aar har Færin- gerne stadig gjort Tilnærmelser, I 1926 fik de Tilladelse til at faa en Station ved Angissup Ke- Kertarssua (Ravns Storø), som ligger i Godthaabs Syddistrikt. Og hertil er Syd- og Nordgrøn- lands Landsraad ganet med. | 1927 vedtog og stadfæstede den danske Rigsdag en midlerlidig Lov om Tilladelse for de danske og islandske Fiskerskibe til at fiske Territorium med de yderste Øer som Grænse og flyttede samtidig den foran nævnte Station til Kangerdlaurs- sorusek (nuværende »Færinger- havn«). Stedet ligger ca. 45 km fra Godthaab og kun ca. 10 km fra den nærmeste beboede Plads, Utorkarmiut. Dette var Befolk- ningen og Kommuneraadet ved Narssak utilfreds med, fordi Havnen ligger ved det Løb, Sæltrækket nemlig Løbet mellem Merkuit- (Skinderhvalen) og Øerne Simiútat. Sydgrønlands Lands- rand udtalte Utilfredshed med at Havnen flyttedes »til et Sted, hvor den kan virke skade- F- indenfor et meget kommer igennem, sok sin lig for grønlandske Erhverv, og hvor den er saa nær ved beboet Plads«. Endvidere beklagede Landsraadet, at den grønlandsk danske Rigsdag har givet mid- Tilladelse til Fiskeri Søterritoriet og lertidig indenfor skede, at »den hidtil gældende ikke on- Territorialgrænse over- skrides,« Jeg vil nu ikke dvæle ved disse Problemer og nærer intet om, at Tilladelsen Det var maatte vise Færingerne, da de Ønske om- stodes. Hensyn, man jo maa have en Havn et Sted. Men nu vil det være for meget at holde sig passiv. I Foraaret stod der i en Radioavis (Nr. 79, d. 8. April), at Folketingsmand Samuelsen har den færøske fremsat som Forslag til den danske Rigsdag, at færøske Fi- skere »skal have Lov til at fiske helt ind til Fastlandet, dog visse Fjorde undtagne.« Dette betyder, at den nuværende Territorial- grænse ophæves, og at alle grøn- í und- »visse Fjorde«, for Fær- Dette er vist hvad vi heroppe Lands- landske Farvande aabnes, tagen ingerne. ganske kun, venter (ligesom Sydgronlands raad har sagt i 19 »Lands- raadet er ikke i Tvivl om, at Følgen af slig Tilladelse vil blive, at Færingerne om ikke længe vil stille komme ind paa Fjordene for at drive Fiskeri der«), men det er en stor Overraskelse og vækker Krav om ogsaa at megen Opsigt, fordi dette Krav kommer tidligere ventet, Og hermed er man kom- met til et afgørende Punkt, nem- lig Forløberne for Omvæltning, end vi har en Revolution af de nuværende Forhold: Oplukning af Landet og Monopolets Ophævelse, idet den nuværende Territorialgræn- ses Ophævelse er ensbetydende med, at Monopolets skærmende Mur brydes. Dette Spørgsmaal har en saa stor national Betyd- ning, at jeg, som ikke hører til Administrationen, er bleven nød- saget lil paa egne Vegne og paa Opfordring Landsmænds og af disse at gribe Pennen. Og Spørgsmaalet har særlig Interesse for Befolkningen af Vestgrønlands mellemste Del og specielt Godthaabs Distrikt, førdi de fiskerigeste Banker ligger ROYNDARSTUND Ein føroyskur teknari avmyndar soleiðis hin politiska standin í Før- ovum um hetta mundið. Jóannes bóndi hevur vundið seg í tevmarnar, og sjålvt um hann setur fætur i spenn, gongur ongan veg So statt kemur tað væl við, at knívurin hjá Pålli kappar. C. ú endanum. tí teir eru ovnógvir uden for Godthaab, og da det er afgjort, at med de Fjorde, man vil have aabnet, menes bl. a. Godthaabs Fjorde. Derfor er det kun naturligt, selvfølge- ligt, at vi fra Godthaab har el Ord at sige om Spørgsmaalet, der jo i sig selv fremmaner til en stærk Modaktion fra Grøn- lændernes Side. Men desuden er der en anden Ting, der har faaet mig til at skrive. sandanne Spørgsmaal er fremme, saa er der sikkert adskillige i Danmark, der tænker som saa: »Men hvad Jeg tror, naar mener selve Grønlænderne om Sagen?« Man Landsraadsforhundlingerne det Spørgsmaal besvaret, men efter et udbredt Forlydende er der nogle, som ikke har særlig Tillid til disse, idet man mener, at Landsraadet arbejder under Styrelsens Paavirkning. Det Spørgsmaal vil jeg helst ikke berøre. Men jeg vil garantere for, at det, jeg i det følgende vil skrive, ikke er skrevet under denne Paavirkning, men har sin Bund og Grund i den offentlige Mening blandt Grønlænderne. Og derfor, skønt vi vægrer os ved at tro, at Regeringen vil gaa ved al læse faa kan ind paa Færingernes Forslag, og skønt vi ved, at Landsraadet vil alt for at modsætte Forslagets Gennemførelse, vil vi ikke sidde med Hænderne Ii Skødet. Se, der er i dette Spørgsmaal 1) Hensyn der af gøre sig to Hensyn at tage: til Færingerne, nødvendige Grunde fremsætter Forslaget, og 2) Hensyn til Grøn- lænderne, hvis Fangstomraade man begærer. Begge Folk hører til Danmark, og det er klart, at den danske Regering gerne vil ordne Sagen til begge Parters Tilfredsstillelse og Bedste. I. Færingerne ønsker, at nuværende Seterritorium ophæves. Ønsket har sin Grund i de Fiskeriforhold ved Færøerne, idet med langt større Udbytte kan fiske heroppe. Da jeg ikke kender Forholdene paa Færøerne, vil jeg ikke berøre denne Side af Sagen. Jeg vil blot anføre, — ifølge de meget sparsomme Kil- der, jeg kan opdrive — at Fær- Íslandsfiskeri í 1924 har givet 7 Millioner Kroner. San det tyder dog paa, at der ogsaa er andre Steder end Grøn- dem, det skal vanskelige man ingernes land, hvor de kan fiske med godt Udbytte — i hvert Fald den Gang. løvrigt — menneskelig talt — har vi ikke noget imod Færin- gerne, og har heller ingen Grund dertil. Vi forstaar, at de søger herop til Fiskebankerne, hvor de kan faa endnu større Ud- bytte. Og vi har ikke noget imod at give dem en Havn under visse Betingelser. Men alt dette vil vi gaa ind paa, „saa lænde de ikke kommer vore egne Interesser for nær“, som et af Nordgrønlands Landsrandsmed- lemmer sagde under Mødet i 1927, og det har de netop gjort ved deres Krav om Ophævelse af den nuværende Territorial- grænse og Oplukning af Fjorde. Desuden har de kan fiske — med stort Udbytte Fiskepladser, de fisket — og ved de har Adgang til, og vi hvad de har at forlange Vi synes, at der ingen Grund er til at give dem mer, netop fordi dette kan blive et skæbnesvan- gert Skridt for Grønlænderne. Í den Forbindelse vil jeg ikke undlade at bemærke, at det al- lerede har vist sig, at Færingerne (eller Skibe) er ligegyldige over for vore Inte- resser, idet de efter grønlandske Fangeres Udsagn har plyndret Ederfuglereder paa Øerne og skudt Fuglene i Fredningstiden. Og hermed har de begaaet en dobbelt Forseelse: De er trængl ind — hvad ofte sker over Grænsen, har været i Land forstaar ikke, mer. visse færøske der og overtraadt en Bestemmelse, de sikkert godt kender — og burde kende. Saadanne Tilfælde indbyder aldeles ikke til nær- mere Bekendtskab. (Sluttes). Ur Føroyum. Tórshavn. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). Barcelona: Tilforsel af is- landsk 210. Priser uforandret. Beholdning af alle Sorter 600. Oporto: Tilførsel af islandsk 234, af newfoundlandsk 6, af tysk 6. Priser uforandret. Genua: Markedet roligt. Efter- spørgselen ringe. Priserne ufor- andret, fra Frankrig 8, fra Eng- land 21. dunsk- Ungdomsskolen. Ungdomsskolen ved Snedkerm. P. Poulsen genoptages til 1. Ok- tober d. A. Elever indtegnes hos Skolens Leder P. Poulsen. Thorshavn Byraad har paa sidste Byraadsmøde vedtaget at opføre et Lokule til Ungdoms- skolen paa det Kommuneskolen tilhørende Areal. „Flaggsjúkan“. Løgtingid sýnti danska ríkis- ráðharranum, lann heiður sum yvirhovur harra Stauning, Havnin at flagga fyri hon- um tórsdagin, táið hann kom til Havnar. Løgtingid eigur einki annað flagg enn danskt flagg, og tað var haft uppi — fyrsta sinni síðani bóndasonurin skar tað niður. 8 sjålvstyrismenn golt av hesum, ti teir ikki koma inn um tingdyrnar, var uppi. útsettur sama fingu ikki kundu soleingi hetta flagg Tingfundurin — var henda dagin, vegna flaggsjåkuna hjá teim 8. Og so mundi verið dagin eftir eisini. ini flagga fyri ríkisráðharranum, Tí henda dagin var eis- Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL 216, Thorshavn, Til, 216, ið fór av stað henda seinraparlin, Og lað kann ikki sigast annað, enn at tað er málmur í harra Milens, burtursæd frá hansara rúgvu, tí hann hálaði hitt danska flaggið niður á hálvum degi, so løgtingid kundi halda fund. Teir 8 sjálvstýrismenninir dagin gjørdist påra friskir og komu å ting, og harra Mitens hevði hála uppá síðuna av soninum. seg nógv bónda- Sambandslingmonnum dámdu lítið, at Milens hálaði flagg niður á hålvum degi, og teir bóru soljóðandi = mólmæli tl for- mannsins: »Vi undertegnede Medlemmer af Sambandspartiet i Lagtinget protesterer imod, at Hr. Lag- tingsmand Mitens har nedtaget det paa Lagtingshuset i Anled- ning af Statsministerens Besøg vajende Dannebrogsflag umid- delbart før Lagtingsmødet KI. 1, idet vi ikke kan dette i Forbindelse med en Udtalelse af Selvstyrepartiets om, at Tilhængere ikke være Lagtingsmødef, undlade at sætte Formand han og hans kunde over- ejheller holde Partimøder i Lagtings- huset, saalænge Dannebrog vaj- ede over Huset, Vi har udtalt Beklagelse af, at Dannebrog ved tidligere vor en bestemt Lejlighed er skaaret ned af Lagtingets Flagstang, og vi vil heller finde os i, at Dannebrog stryges ikke i Tavshed Indrømmelse til Kredse i eller udenfor Lagtinget, der er som en Rigsflaget uvenlig sindede. Under Lagtingsformandens Sygdomsforfald har vi í Dag i god Tid gjort Næstformanden bekendt med dette vort Stand- punkt,« Grønlandsspørgs- maalet. Lagtinget har til Behandling ogsaa i Aar Sagen om Færin- gers Fiskeri ved Grønland. Lag- tingets Fiskeriudvalg har ladet denne Sag vænte, idet mente, at en Forhandling med Statsministeren, da kom man denne hjem fra Grønland, muligt kunde bidrage til en heldig Ordning af Forholdene vedrørende Færin- gers Fisker ved Grønland. Statsministeren kom hertil i Torsdags, og var til Møde med Lagtingets Medlemmer. 8 Selv- styrerepræsentanter undlod at møde, og har hermed lagt for Dagen, at Grønlandsspørgsmaa- lets heldige Løsning ikke ligger dem saa meget paa Sinde, som andre mere svævende Anlig- gender, Om de færøske Fiskere er af samme Mening, turde dog være et Spørgsmaal. Havnar byråd. Byrådsfundur verdur midvikudagin komandi kl. 8. 5. p. Klakksvík. Lógin um ellisrentu. Harri blaðstjóri! Fegnir, sum vit eru, við at lesa tygara frá- greiðing um ,Lov om Alders- rente ella lati okkum siga okkara blað, skulu vit veita tygum tøkk fyri tygara uppskot. Vit vóna, at: tað má eydnast at fáa tað samtykt av okkara løgtingi. Ikki ivast vit í, at Norðova tingmenn vilja styðja uppskotið væl, annars gera teir sær fyri skommun. Fleiri Klakksvíkingar, , kk i seinasta nr. av lygara