týsdagur 23. september 1930síða 3

30 Lam udbydes í Licitation til Sana- Mindste Vægt 12 kg. Sanatoriet torict. Tilbud sendes (til inden 1. Oktober. Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., tí tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. Flyveren Costes. EN dansk-franske Flyver Leth Jensen, der som bekendt del- tog í Verdenskrigen paa fransk Side og som senere bosatte sig í Paris, afsluttede í Gaar et Besog i Dan- mark. — Er De stadig Flyver? spurgte vi. — Nej, nej, led Svaret. Og det af flere Aarsager. Den væsentligste er den, at det at være Flyver i virke- ligt europæisk Format — og det skal man jo gerne være, hvis man i det hele taget skal være Flyver — kræ- ver ganske særlige Evner af sin Mand. Kun ganske enkelte driver det saa vidt, for Eksempel en Mand som Costes, der nu satte over Ande- dammen Han havde den Energi, der skulde til for at fortsætte som Fly- ver, efter at Krigstidens Anspæn- delse var overstaaet. Dertil kommer, at hans Evner som Flyver rækker langt ud over det almindelige. Han var den eneste, der kunde gøre det. — Jeg vil ikke betænke mig paa at sige, at han for Øjeblikket var den eneste af samtlige franske Fly- vere, der havde Betingelser for at gennemføre Amerika-Flyvningen. Hvis Folk blot kunde dremme om, hvor store Besværligheder der gaar forud for en saadan Flyvning | Ret- ning af Tilrettelæggelse og Bereg- ninger —. Naa, heldigvis kom han over. Jeg blev straalende glad, da jeg hørte det. — Kendte De selv Costes? — Ja, han var allerede fra Krigens første Aar en af mine gode Venner. Jeg har længe ventet, at han skulde lave noget stort. — De er bosat i Paris? — Ja, ja, jeg hører til dér, men min Kone og jeg kan daarligt und- være en lille dansk Afstikker en en- kelt Gang. Vi maa herop et lille Svip for at mærke Skumsprøjtet fra de danske Kyster. En Karburator i Frankrig af Mærket »Jensen«, — Er det ikke lidt trist helt at skulle sige Flyvningen Farvel? — Aah, hvad. Jeg har nok at gøre med mine Kaburatorer til Automobl- ler. —?P?? — Ja, jeg er Karburator-Fabrikant. Den hedder »Jensen«, og jeg be- gyndte Fabrikationen for 5 Aar sl- den. — I Paris? — Ja. Í Februar Í Fjor optog vl Storfabrikation Í et Fabrikskompleks ca. 85 km fra Paris. Mine Kunder a de store Automobilfabriker, og jeg beskæftiger allerede nu 150 Arbejde- re, der fremstiller ca. 100,000 »Jen- sen-Karburatorer« om Aaret. Den belgiske Universitetsprofessor Piccard, der med en særlig konstrueret Ballon skal foretage en enestaa- ende Luftrejse. Han vil forsøge at naa ca. 2 Mil op i Verdens- rummet, Et Hjertesuk. Fra en lille Ekspeditrice. — Jeg er ikke utilfreds med min Lod som Ekspeditrice - tværtimod. Er man lidt af en Psykolog, kan Ar- bejdet bag Disken give en Lejlighed til interessante Studier af ens Med- mennesker. Men naar man har staaet ret op og ned i en 6—8 Timer og har ekspederet mere eller mindre urimelige Kunder, bliver ens huma- ristiske Sans noget sløvet. Min Afdeling er en udpræget Da- meafdeling, sa jeg kender ikke vide- re til at ekspedere Mænd — de skal øfter Sigende være de behageligste, fordi de i Forvejen ved, hvad de vil have, Men paa den anden Side gaar de fornærmet, hvis vi ikke straks har den Ting, de ønsker. Kvinder kan man bedre faa til at købe noget belt andet end det, de kommer efter! Den bedste Kunde. Den maskuline Kvinde er den let- teste af mine Kunder. Hun ved lige- som Mændene i Forvejen, hvad hun vil have, hvor meget det mana koste, og hvilken Farve det skal have. Hun giver en kort, klar Besked om det, hun vil købe, faar det og gaar uden videre Snak igen. En meget vanskelig Kunde er Kvinden, der ikke selv ved, hvad hun vil have. Hele Lageret trækkes frem for hende. Og netop som man tror, at nu er Sagen Í Orden, kom- mer hun i Tanker om, at et helt andet Stof og Farve vist í Grunden klæder hende bedre. Og san begyn- der hele Forestillingen forfra. Tilsidst mumler hun noget om, at hun »Vil tænke over det« og gaar — uden at komme tilbage. Hvis det er daarligt Vejr, har hun antageligt blot tilbragt den halve Time i Forretningen for at være Í Tørvejr! Og den værste. Den ubehageligste af alle Kunder er dog den voksne Datter, som gaar i Butiker med sin Moder. Datteren ved som Regel meget bestemt, hvad hun vil have og er fast besluttet paa at faa det. Og Moderen er í ni af tl Tilfælde lige saa fast besluttet paa, at Datteren skal have den Hat eller Kjole, som Moderen bedst kan lide. Resultatet er ofte, at Moder og Dat- ter kommer ud i et Smaaskænderi, som den stakkels Ekspeditrioe saa man søge at afværge saa godt, hun formaar, bl. a. ved at faa dem til at købe baade det, Datteren vil have, og det, Moderen synes bedst om! Men trods alle Ærgrelser er det alligevel morsomt at være Ekspedi- trice. Og een tilfreds Kunde kunde faa mig til at glemme adskillige util- fredse og urimelige do. Y..P,. 1 MED FORNUFT Ønsker man at virke sommerligt paaklædt med et Islæt af Fornuft, kan man vælge en af disse Uldcrepe- kjoler i lyse Pastelfarver og er for- medelst det uldne Stof ogsaa garde- ret mod Efteraarets Slud, naar Kjo- len bæres senere hen. Begge to er kvikke og ungpigeagtige. Nummer et er skaaret ud og sat sammen i en morsom vestelignende Dekoration Nummer to giver en morsom ldé til Variation af den læggede Nederdel, der igen er bleven moderne. Frå klippfiskamarkn- aðinum. Barcelonamarknað- urin. Samkvæmt kunngerðing frá uttanríkisráðnum av 1. sept. vóru atflutt í aug. 225 tons av foroysk- um fiski, 1.335 tons av íslendsk- um. Umsetningurin var toluliga góður; prísirnir til at byrja við 101—106 pesetas, men vegna nógvan fisk á marknaðinum og stóran atfluttning fell prísurin, so at hann 1. sept. var noter- aður 98—104 pesetas pr. 50 kg ab. lager. (1 pesetas er nú 40,75 oyr.). Birgdin har var 1. sept. ca. 800 lons. Frá Íslandi roynt at flyta inn frystan torsk til Barcelona; men sølan gongur ikki sera væl enn. verður stødugt Kappid um markn- aðin. Í norska dagbladnum »Aftenposten« slóð 2. sept. so åhugaverd grein um kappið millum Noregs og Íslands um klippfiskamarknadin í Portu- gal, at ultanríkisráðið hevur hildið hana verda at kunngera, og av sonnum er hon tað eisini verd, serstakliga fyri okkum Foroyingar, sum merkjuligt nokk ikki lata við okkum komu, tå grannalondini leggja doyin á at vera hvort ødrum fremri á teim marknaðum, sum eisini eru okkara ella áttu at verið okkara. tætt nokk er okkara framleiðsla so smávegis í sumanburði við teirra, at lad, vit hava at selja, oftast fer í gloppini, har tað hvørvur og fær lann pris, sum kappið teirra millum hevur skapt; men tað er tó ikki rætt, at vit ikki halda okkum vitandi um, hvat fyriferst, ti okkara fiskur álli og kundi verið ein kvalilelsvara, sum fekk sín pris vegna góðsku sína. — Í mongum tilfellum er hon tað eisini, men prísurin kemur ikki Feroyingum tilbestar. — Hin spjadda og ósambarliga selan í samanhangi við ovlinan ans fyri vraking og teim kravum, sum gjord vera á teim ymissu marknaðum, eru tilsamans alvoldin at okkara hættisligu støðu klippfiskasøluni viðvíkjandi. Í áðurneyndu norsku blað- grein verður fyrst peikað á, at Íslendingar eru á veg at taka marknaðin í Oporto av Norð- monnum; ja enntó eisini í Lis- sabon, eins og teir hava gjort í Spaniu, har Noreg er heilt út- trokað. Um grundina til hetta ringa lag skrivar »Aftenposten«: »Grunnen til Islands fremgang på det portugisiske marked op- gis å være, at de er mere lyd- høre overfor markedets krav, behandler sin fisk bedre, og hvad ikke er det minst viglige, sælger billigere så lenge de kon- kurrerer med nordmennene. Is- land har desuten den store fordel, at der i landet bare er 6 klipfiskeeksportører. Et av disse firmaer, A/S. Kveldulfur, Reykjavik, har en årlig eksport av klipfisk, som er næsten halv- parten av den samlede norske eksport. I Norge kan man regne med 49 eksportørfirmaer, nem- lig 2 i Bergen, 18 i Ålesund, 23 i Kristiansand, 1 i Molde og 5 i Bode.< — Er tad nå ikki rædiligt, tå talan er um hesa høvudsgrund til at standa betri ella ringari at víggji í kappinum um klippfiska- marknaðin, at vit, sum eru teir minstu og veikastu, skulu gera okkum ringast stillaðar av sjålv- andi? — Eftir Føroya Adressu- bók fyri 1930 eru her í Fer- oyum 104 exportørar! »Aftenposten« skrivar víðari: >Konkurransen mellem de mange eksportører bidrar natur- at fler eksportører sendes andre størrelser end markedet vil ha, betegner fisk for det som den ikke er 0. s. V.« Hetta, sum so mangt annað, mælir okkum Foroyingum til at ligvis ofte til at man opnår | taka okkum saman í nøkur fá lavere pris enn man ellers vilde | ella bert eitt exportfelag. Annars opnådd. Der klages desuten over | verða vit brátt aftast á hala. Lýsingar D. F. D. S. S/S „Sleipner“s Fartplan i November og December 1930. Afgang fra København 4. Novbr. og 2. Decbr. Thorshavn 17. - og 15. - Ankomst til København 24. - og 22. - DET FORENEDE DAMPSKIBS-SELSKABS EXPEDITION I THORSHAVN … ” Footwear Company. Hin nyggi fiskimannastyvlin Paceifie er gjørdur av frågera seigum gummi og trároyndur. Hann er heimsins sterkasti. IÐALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Telgr.: Holmstrom. UMBOÐSMAÐUR FYRI FOROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. Kommunmnal Incassator. Til 1. Oktober d. A. antages en mandlig Incassator til Om- bæring af Regninger, Incassation af Regningsbelob, Aflæsning af Elektricitetsmaalere m. m. Den aarlige Løn udgør 1200 Kr. Nær- mere Oplysninger fans ved Henvendels« til Byrgadskontoret. Ansøgning indsendes inden den 30. ds. KL 6 Eftm. til Ud- valget for Kasse- og Regnskabsvæsen. Thorshavn Byraads Udvalg for Kasse- og Regnskabsvæsen, den 20. September 1930. Det kender vi alle, det gamle Blad, som gør Tiden kort og Hjertet glad. Ugens Nyheder ::: Kvartalet i rette Tid og at anbefale „Ugens Nyheder" til Slægt og Venner Læsetid Ugens Nyheder is>%eie "Oktober Kvartal og bestilles hos Posten .og Bladforhandleren. Nu begynder jo den rigtige ÍSVIRKI keypir góðar, fersksaltadar lippur lippurnar mega í salt skjótast meguligt. — Prisurin liggur um 50 oyr. kg. ÍSVIRKI Lýsið í „Foroya Social-Demokrat"! Eee