týsdagur 30. september 1930síða 1

» FRÆLSI Mr. 39. EYNNI) 273 TINDA 53 NN ES ls Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. I 53 HDDONOINON 253 OONDRNDDNN 53 ORBNDODDR AE Minin £3 mm I ES HDI Allir foroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. Færgerne og Danmark. >Social-Demokrateng, København, for 20. Sept. bringer folgende Artikel om Forholdene Færøerne og Danmark: I Torsdags besøgte Stalsmini- ster Stauning paa sin Rejse hjem fra Grønland Thorshavn Møde mændene for at søgt direkte at ogsaa og holdt med Lagtings- fan en Forhandling i Gang om de paastaaede Uoverensstemmel- ser med den danske Stat. Hr. Patursson og hans Selv- styrefolk udeblev næsten alle fra Mødet Alverden, at deres og fastslog dermed for Politik Demonstration. kun Den gamle Selvstyremand, der tillige er tom er dansk Landstingsmand, skal have sagt, at han vilde ikke gaa Lagtingsbygningen, ind i saa længe det danske Flag vajede derover, men det er unægtelig et lidt for latterligt Paaskud til, at voksne Mennesker maa have Lov til at bruge det. Hr. Paturs- son vilde saamænd være en lige saa fanatisk Selvstyremand efter som før, og slig Bravade er kun Tegn paa, at Positivet er der ikke i hans Politik. Hr. Stauning, der jo et Par Gange har været Færø-Spørgs- maalet paa nært Hold, har iøv- rigt udtalt sig om Spørgsmaalet til »Føroya Social-Demokrat«, Udtalelser, det lykkedes os at bringe i Gaar i den største Del af vort Oplag. Det vil sikkert stemmig Opfattelse hernede, at Ord sagt det danske Folks Mening være en en- Stauning med disse har til Færøerne. Vi er ikke Under- trykkere maaske visse Færinger vil paa- og Voldsmænd, som staa, og vil den lille Befolkning paa Færøerne, der har faaet saa stor Støtte fra dansk Side, endelig være selvstændig og bære de tunge Byrder, det koster — ja, saa man de virke- lig have Lov til det. Men san maa de sige det klart og aabent, og hvis ikke de siger det, saa maa vi andre ogsaa have Lov til at tro, at Hr. Patursson paa det Omraade er en Mand, der ikke har Tilslutning fra Fær- øernes Befolkning. Vi ønsker det bedste Forhold mellem Danmark hernede og Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. å forsiduni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. 'FOROYA : SOCIALDEMOKRAT Við størri lýsingum fæst det Amt, der ligger oppe í det Vi yder gerne Færingerne al den Støtte, høje Nord, Færøerne. økonomisk og kulturelt, det er ikke til arterne at os muligt, men det er Glæde for nogen af leve som Hund og Kat. Ogsaa den konservative Presse vil sikkert Stalsminister Ret i Ord til Færingerne. give Stauning hans alvorlige Allerede i Aftes har »Nationaltidende« gen- dem og givet de vigtigste af kommenterer dem i følgende Ord: De Betragtninger, Hr. Stau- ning har gjort gældende, falder nøje sammen med de Betragt- ninger, vi har fremsat her i Bladet, og hvis Hr. Stauning nogen Sinde har talt paa hele det danske Folks Vegne, har det været ved denne Lejlig- hed — derom kan vi forsikre. Der er ikke hernede den fjerneste Tilbøjelighed til at holde paa Færingerne mod de- saa selv res Vilje. Men Færingerne maa da selv, som Hr. Stauning ud- trykker det, paa afgørende Maade tilkendegive Ønsket om en Adskillelse og bagefter tage dennes fulde Konsekvenser. De maa ikke vente, at de kan nyde Fællesskabets Fordele og sam- tidig være fri for dettes For- pligtelser. Det er dette, Hr. Stauning nu danske Stats og det Folks Vegne har Færingerne, og det vil her- hjemme fra alle Sider møde varm Anerkendelse, at han har sagt det Omsvøb, uden tvetydige Erklæringer og udfly- dende Talemaader, at han tvært- imod befriende klart og haand- gribeligt, kort og koncist har ladet Færingerne forstaa: saa- ledes, og ikke anderledes, er de Vilkaar, hvorunder den færøske Selvstyrepolitik kan faa Krav opfyldt. paa den danske sagt uden sine Der var Enighed om, at Stats- minister Stauning paa den vær- digste Vis repræsenterede Dan- mark ved Islandsfestlighederne. Nu har han besøgt Grønland og ogsaa der forstaaet at skabe nye Venner for Danmark. Paa Fær- øerne har Statsministeren ogsaa Stats Ønske om at gavne Befolknin- søgt at vise den danske gen, i dette Tilfælde Færingerne, og styrke dem i deres farefulde Kamp med Havet. Maaske er der her en lille fanatisk Klike, fyldt af men vi tror, at ogsaa hos Fler- som er Danskerhad, tallet af den færøske Befolkning vil hans Udtalelser og den dan- ske Stats Arbejde finde Aner- kendelse. Del af Riget vil Statsministeren, naar Og hernede i denne han paa Tirsdag vender tilbage fra sin lange Rejse, møde en enstemmig Paaskønnelse, | Tirsdag hin 30. s JAVNADUR eptembir 1930. BRODURSKAPUR ET AAR MAC DONALD AF REDAKTØR JØRGEN RAKOS Et Aar er forløbet, siden det en- gelske Arbejderparti, kun støttende sig til et Mindretal i Underhuset, overtog Regeringen, Ingen — hver- ken Arbejderpartiets Fjender Ii England, Konservative og Liberale, eller den øvrige Verden — havde ventet, at Macdonald og hans Mænd havde holdt Regeringen saa iænge. Vi husker, da Macdonald og Hen- derson for et Aar siden kom til Ge- néve, hvorledes konservative Poli- tikere og Pressemænd med ikke saa lidt Overbærenhed i Stemmen talte om et »Feriekabinet«. Dette slog — til Lykke for Ver- den — ikke til. Macdonald har sid- det et Aar, og der er, hvis ikke helt ny Momenter indtræder i engelsk Politik, Udsigt til, at der endnu vil gaa lang Tid, forinden man faar Stormagten Englands socialistiske Ministerium væltet. Man kan dertil ikke sige, at Mini- steriet Macdonald har opført en Dans paa slap Line for at holde sig ved Roret Tværtimod! Det er dets Handlinger, der har forhindret Modstanderne i at rykke frem til et virkelig farligt Angreb, Macdonald overtog Englands Re- et Tidspunkt, hvor det overfor gering paa engelske Imperium Vanskeligheder tidligere, og betegnende er det, at et ledende engelsk konservativt Blad Dagen efter Parlamentsslut- ningen skrev: »At styrte Macdonald nu, hvor de vanskelige Spørgsmaal med Indien og Ægypten staar paa Dagsordenen, vilde betyde en Fare for Enheden indenfor hele det en- geiske Imperium.e stod som ingen Sinde Det var næsten blevet et Dogme indenfor den saakaldte borgerlige Politiks Kredse at fortælle, at So- cialister og den Slags Folk ikke var egnet til at regere. Med hvilken Stolthed kan derfor Socialdemokra- tiet i hele Verden ikke indkassere den Ros, som selv de konservative engelske Blade lader Macdonald blive tildel. Naar Macdonald og Henderson sammen med andre af Arbejder- regeringens Mænd om en Maaneds- tid atter møder i Gendve, vil al Tale om »Ferieministerium« være for- stummet, og i Stedet for Nysger- righed og Trækken paa Skuldrene vil de blive mødt med Beundring »g Respekt, og deres Udtalelser og Planer for Verdenspolitiken vil blive hørt med dobbelt Opmærk- somhed. Intet tidligere engelsk Ministe- rium er gaaet ind til en saa vanske- lig Situation som Kabinettet Mac- donald. Indenrigspolitisk hærgede Arbejdsløsheden, og Forholdene in. denfor selve Verdensrigets Ram- mer var saaledes, at man formeligt hørte, at det knagede. Verdenskri- gen var endnu ikke likvideret, fran- ske og engelske Tropper stod end- nu i Rhinlandet, og Tysklands Krigsskadebetalinger var ikke ord- nede, Den højt udskregne engelske Udenrigspolitiker Austen Cham- berlain havde i ulykkelig Kærlig- hed til den chauvinistiske Del af Frankrig efterladt Forholdet til Amerika i Laser, Hver enkelt af disse Opgaver krævede Kæmpe- kræfter, Macdonald og hans Mænd har ikke løst alle disse Opgaver, men dog saa mange af dem, at det Flertal i har kunnet borgerlige Underhuset ikke til et fælles Stormløb Mindretalskabinet. Det vigtigste for England var at endnu samle sig imod hans faa Forholdet til Amerika bragt paa Fode, og Macdonald greb straks haandfast paa det vanskelige Pro- blem. Han rejste til Amerika for at forhandle med den nyvalgte Præsi- dent Hoover, Han Baandet atter blev knyttet mellem opnaaede, at de to mægtige angelsachsiske Na- tioner, og da han nogle faa Uger efter atter steg i Land i England, modtoges han som en Triumfator. Selve City, Verdenshandelens Cen- Æresbor- trum, udnævnte ham til P ap Et Bevis paa, hvorledes he Mentalitet havde Men det vig- Verdens- den politiske vendt sig i England. ikke politiken, mindst for Macdonald fra tigste, var, at sine Forhandlinger med Præsideut Hoover bragte Forslaget med hjem stærkeste Sø- om, at Verdens to magter var enedes om at indkalde en Konference om Nedrustning til- Konference, der søs, og at denne > stod paa i Maaneder og mange Gan- ge var ved at briste, endte med, at Amerika, England og Japan enedes om at nedruste, og at Frankrig og Italien afgav Løfter om, at de og- saa vilde nedruste og konferere der- om med Udenrigsminister Hender- Disse Forhand- ført i son som Mægler. linger vil rimeligvis blive September Maaned i Gendve. Nedrustningerne betyder uhyre økonomiske Lettelser for de store Sømagter. I Stedet for Hundreder af Millioner hugges baade i England, til nye Slagskibe on- Amerika og Japan Dele af dissesFlaader.For den øvrige Verden betyder denne Nedrustning til Søs, at det førsie Skridt til Nedrustning af hæren er gjort, og dernæst er det Land- en alvorlig Opfordring til Foikefor- bundets om at vaagne op af den Dvale, i Afrustningskommission hvilken den har befundet sig i næ- sten alle de Aar, der er gaaet, siden Man kan kert vente, at Overenskomsten mel- lem Amerika, Japan vil give sig synlige Udslag i Sep- tember Maaneds Forhandlinger i Gendve. Dernæst kom Spergsmaalet In- dien, hvor Gandhi rejste Oprørs- fanen og fik den Del af den offent- lige Verdensmening, der er baseret paa Føleri, til at vende sig imod den engelske Arbejderregering. — Gandhi — i Spidsen for den lille Del af det indiske Folk, der over- hovedet beskæftiger sig med Poli- tik — krævede Indiens Uafhængig- hed. Dette Krav lød saa ligefremt, og lige saa selvfølgeligt lød det for visse Folk, at en engelsk sociali- stisk Regering straks burde akcep- tere dette Krav. Naar den engelske Arbejderregering i Stedet for dette saa sig nødsaget til at lade Gandhi arrestere, ja saa var det Reaktion. Uden at gaa ind paa Enkeltheder » il SIK- den kom til Verden og England Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto Blaðið | Á 7 verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstoðum 4 á og skrivstovuni. Telf. 143. | . Mg. i den Kamp om Indien, som vi tidligere har beskæftiget og med Í vore Kroniker, skal vi nøjes med at fastslaa, at der efter al Sandsyn- lighed om faa Uger sidder en Kom- mission om Forhandlingsbordet Í London, hvor Gandhi og hans Nær- meste ogsaa har Plads, og hvor der forhandles om Indiens fremtidige Forhold til England. Til dette be- høves ingen Kommentarer. Selve Kendsgerningerne taler for sig selv. efterlod Ægypten i en saadan Austen Chamberlain Spørgsmaalet Tilstand, at man hvert Øjeblik kun- de vente en Opstand imod England. Udenrigsminister Henderson tvang Ægyp- Diktaturregimentet væk ten, og naar det nu atter truer med Revolution, er denne ikke, som Í det konservative Regimentes Tid, vendt imod England, men imod den ægyp- tiske Overklasse med Kong Fuad i Spidsen. Vend for 3 »ly e ra Sorgerne inden- det engelske Imperium ti den europæiske Politik, har Kabi- nettet Macdonald en afgørende og for Freden i Euro- ygsaa her spili:t pa meget heldbringende Rolle, Ved de to Konferencer i Haag, hvor den fredselskende Briand mødte med den ikke saa freds- elskende Ministerpræsident Tar- dieu ved sin Side, var det ogsaa de engelske Arhejderministre Hender- son og Philip Snowden, der kom til Under at sige de afgørende Ord tildligere Konferencer om de samme Spørgsmaal havde Frankrig haft det saa let med England, fordi det- tes Repræsentant, Austen Cham- berlain, stadig kun optraadte som Med Ar. bejderministrene blev det helt an- derledes. Det Henderson, der tvang Frankrig til at rømme Rhin- landet ved sin Erklæring om, at de Besættelsestropper uden Hensyn til Frankrig vilde rømme. et Appendiks til Frankrig blev engelske Philip Snowden tvang ved sin over- legne finansielle Dygtighed Frank- rig og Italien, der havde lavet en køn Kabale for England i Paris, tll, som tidligere Overens- komster, at betale England en Mil- liard Kroner mere, end Chamber- under For- under For- langt. Han opnaaede endvidere, at Italien maatte indgaa paa at købe en Del af sine Kul i England. Hele England tiljublede So- cialisten Philip Snowden. Europa har ogsaa kun Grund til at juble over Englands Resultater i Haag, fordi det brød det franske Hege- moni, der siden Verdenskrigens Ophør har hvilet over Europa, og som bar Kimen i sig til en ny Ver- bestemt | leins Repræsentanter lains Repræsentanter denskrig. x hvad Forholdene i selve England angaar har Arbejderrege- ringen paa en enkelt Undtagelse nær haft en heldig Haand. Det lykkedes Finansminister Philip Snowden, umiddelbart for- inden Parlamentet gik i Ferie, efter forbitrede Kampe baade med Kon- servative og Liberale, at faa gen- nemført et Finanslovforslag med en Forhøjelse af de direkte Skatter paa Ogsaa 80 Millioner Pund Sterling. Disse nye Skatter, der var nødvendige, for at Ministeriet kunde gennem-