týsdagur 30. september 1930síða 2

+ þ = FO, SGH NS LE A OR þú - Fad ne ES 5 5 SE STRÁ fa EA - Rg 3 sør=7 4 mn Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TI 216. Thorshavn, Tlf, 216. v. Toor's oljuklædir eru væl kend og nógv avhildin í Føroyum. føre sine sociale Opgaver, blev gen. nemført saaledes, at ikke en eneste Arbejder eller Middelstandsmand kommer til at betale en Cent mere i Skat. Loven blev gennemført med en ganske ood Majoritet, skønt Ar- bejderpartict som nævnt ikke har Flertai í Underhuset. Ogsaa Fi i Bjærgværksdriften, der gav Ar- rslaget om Reformerne bejderne en halv Times mindre Arbejdstid pr. Dag, og som delvis giver Regeringen Haands- og Hals- ret overGruberne,blev gennemført, skønt baade Underhus og Overhus til en Begyndelse truede med at styrte Regeringen paa dette For- slag. Der er ligeledes gennemført en Enkepension, der giver Millio- ner af fattige Enker Statshjælp Kun paa et Omraade er det ikke lykkedes Arbejderregeringen at nan et Resultat Det er, hvad Ar- bejdsløsheden angaar. Da Mac Do- nald for et Aar siden traadte til, var der godt og vel en Million Ar- bejdslose í England. Forleden Dag to Millioner, Ar- sc} 1 overskred Tallet bejderregeringen har paa dette Omraade været og vil ogsaa blive det i den kommende Tid, udsat for stærke Angreb baade fra de bor- gerlige Partiers Side og, hvad der 5 5 ikke bør skjules, fra utilfreds2 Dele indenfor selve Arbejderpar- tiet Man agiterer imod Mac Donald med, at han under Valgkampen har agiteret med, at en Arbejder. regering vilde og kunde afskaffe Arbejdsløsheden. Denne Paastand er — det siger den sunde Fornuft — fuldkommen grebet ua af Luf- ten, fordi Arbejdsløsheden hver- ken i England eller i andre Lande er et isoleret Begreb, men en Ver- denssygdom, der kun kan helbre- des internationalt Tager man Eng: land for sig, fortæller Statistiken, at den største Del af Arbejdsløs- heden stammer fra to Industrigre- ne, og hvad der staar i Forbindel- se med disse. Der er Tekstilindu- Her er det Indførelse af nye, arbejdsbesparende Maskiner, der paa engang betyder mere Pro- duktion og mindre Brug af men- neskelig Arbejdskraft, der har Skylden. Naar til denne Merpro- duktion kommer mindre Brug af levende Arbejdskraft, siger det sig selv, at der opstaar Arbejdsløshed; strien i Lancashire. Rationaliseringen, men endelig er England ikke læn- gere saa godt som ene paa Tekstil- markedet. Der er opstaaet mægtige Konkurrenter. Amerika, til Eksem- pel, der tidligere indførte Klæde. og Tekstilvarer fra England, ud- fører nu de samme Varer til Eng- land. I Indien, der tidligere var en mægtig Aftager af engelske Tekstilvarer, boykotter man nu de engelske Varer, og Japan med sin billige Arbejdskraft er rykket ind paa det Marked, hvor England tid- ligere var Eneherre. Og saaledes fremdeles Noget lignende er Forholdene 1 Kulbranchen. England, der tidlige- re sammen med Tyskland var En leverandør af Kul, har taaet Kon- kurrenter. Tyskland forøger sin Produktion, Polen, Holland, Ame- rika og Kina er inde paa Verdens- markedet. Dertil hvide Kul, Vandkræfterne, der gør de sorte Kul overflødige. Der maa, hvis man skal Arbejdsløsheden til Livs, kommer de Mere Glans i Kokken og Hus! Naar Ø er i Huset, hersker der funklende, straalende Renhed! Alt Service, alt Husgeraad og Køkkentøj — ligemeget om det er Porcelæn, Glas, Krystal, Fajance, Træ, Marmor eller Sten — som en Leg gør Ø det blankt og appetitligt som aldrig før. Alle Ting bliver som nye! Ø taaler ingen Urenhed! Det sejgeste Snavs, de haar- deste Skorper — Fedt, Olie, Sauce, Smørelse — alt + maa vige for Q. Det er forbavsende virkningsfuldt! Gør engang et Forsøg. Ø vil ved sine vidunderlige Tjenester hurtig vinde Deres Hjerte. Millioner af Husmødre er allerede glade for Q im fa Henkels 'Rense- og Onvaskemiddel ér densk:Potent pi.” ØE en international Ordning til, og Rygterne er fremme i den engel- ske Presse om, at den engelske Regerings Repræsentanter paa det kommende Genåvemøde vil rejse Spørgsmaalet om en international Drøftelse af Arbejdsløshedsspørgs- maalet. Kun naar dette Spørgsmaal rejses af en Stormagt, er der Haab om Resultat. Saa ogsaa paa dette Omraade kan Verden føle sig lyk- kelig over, at der sidder en social- demokratisk Regering i Engiand. Fiskeribefolkningen og Selvstyrepartiet. Der findes næppe en enesle Færing, som ikke med en vis tet betragter sig som noget af en Fisker. Selvfølgelig skelner den virkelige Fisker og Fag- mand imellem den, der direkte staar som Forpost i den Kamp, og den, som fører den mere til- bagetrukne Tilværelse, som nok staar og falder med Fiskeren, blandt der langs Lønningen i Storm og men ikke tælles dem, Kulde gør den største Indsats i dette vort største Erhverv. Men som Fiskeren langs Løn- ningen staar og tænker paa dem derhjemme, saa tænker de der- hjemme paa dem, der er ude paa Havet. Hvad Børn, Kvinder eller Mænd, Sam- enten det er mellem talen gaar, før eller senere er man i Samtalens Løb inde paa Fiskeriet og drøfter Fangstud- byttet for de enkelte Skibe og Udsigterne for Salget o. s. v. optaget af Aaret igennem, netop fordi et meget Saaledes er man denne Virksomhed hele stort Antal efter Befolkningens direkte Vi har en kæmpende Hær af Størrelse er Deltagere. unge og ældre paa Havet, og vi har hjemme en Befolkning, der Mærker af Savn for dem, der drager ud. bærer Fidelser og Vi, der har været naive nok til at tro saaledes og tro, at alle har tænkt saaledes, er pludselig vaagnet til Erkendelse af, at vi har tænkt og troet Fejl. Der findes ikke blot een enkelt Mand, men en stor Forsamling af Fær- øernes Laglings treogtyve ud- valgte og udsøgte Mænd, af hvilke omtrent Halvdelen dan- ner Selvstyrepgrtiel, der synes ganske at være”uberørt af alt, staar i Forbindelse hvad der og fremstilles Jigesom Persil, Henko: og ATA paa Henkel & Cos nye Fabrik i København 0000000000000000000000000 Als BALSLEV & GOOS, THORSHAVN | Færøernes største Tømmerlager en gros og en detail. 000000000000 ———————————————————————————eioeiWWVNOG/„——VEYNV%KIÚ%O%V%—%——" med dette vort vigtigste Erhverv, med Undtagelse af nogle tomme Talemaader om bedre Havne 0. I. Statsminister Stauning — del er i denne Forbindelse ganske ligegyldigt, hvad Manden hedder og hvilket Parti han tilhører, vi har med Statsministeren at gøre og ikke med Partiet har netop nu gjort Turen til og fra Grønland via Færøerne, for med Lagtinget at drøfte Mulighederne for en ny Havn og Oplagsplads i Grønland for færøske Fisker- skibe. Man skulde tro, at her var en Lejlighed for Lagtinget, og specielt fol Selvstyrepartiet, til at fremkomme í Fiskerens Navn med store Krav om baade det ene og det andet i Grønland, som maatte ændres. Naar vi endelig havde Manden her paa vor egen Grund, hvorfor saa ikke gaa ham rigtig paa Klin- gen? Hvorfor ikke fremkomme med Forslag og Krav saa efler- trykkeligt, san den stakkels Mi- nister fik nok at gøre Resten af sin Ministertid? Nej, Selvstyremændene kom hverken frem med det ene eller det andet Krav, de mødte slet ikke. Selvstyrepartiet, som er el kender udpræget Bondeparti, ikke Fiskerbefolkningen. Disse Mænd har har aldrig set, hvor- ledes disse Skibe pakket fra Stævn til Stævn for blot at fan det allernødvendigste — 1600 smaa bliver ført over det store Hav, Mil — til Grønland. De har aldrig undret sig over, at der til sidst skal ca. 30 Mand om Bord i den lille overfyldte Skude. Naar de saa endelig har naaet Færingehavnen og faaet lagl noget i Land der, har de endnu 200 Mil til de nordligste Fiske- banker, uden at kunne faa For- bindelse med anden Havn end Færingehavnen. 200 Mil skal disse Skibe sejle frem og tilbage langs en Kyst, der er fyldt med Nalurhavne, men som ikke er aabne for den færøske Fisker. Af de ca. 90 Dage, Fiskeren er borte fra Færøerne, faar han ikke over 30 Arbejdsdage; Ski- bene er nemlig saa smaa, al man maa have Forbindelse med Land, og de 200 Mil skal sejles frem og tilbage hver Gang. Alt dette ved saa godt som hvert Menneske paa Færøerne, Stau- ning ved det og vil gøre nogel for at rydde nogle af de Hind- ringer af Vejen, men Færøernes Lagtings Selvstyreparti kender kun Fiskeren en eneste Dag: Valgdagen. Der findes ikke i hele Verden en saa forældet og skrøbelig Fiskerflande som her paa Fær- øerne. Disse 50 Aar gamle og smaa Skibe, som i over 30 Aar har trængt til at blive afløst af større og bedre Fartøjer, dels for at Fiskeren skal have den nødvendige Tryghedsfølelse for at udføre sit Arbejde, og dels for at hele dette Erhverv skal kunne betale sig. For blot at efterkomme den øjeblikkelige Trang til denne Fornyelse ud- kræves der en ekstra Bevilling paa 2 Millioner Kroner ud over den normale Bevilling. Enhver Færing ved dette, og en hel Del udenfor Færøerne ved det ogsaa. Nu gaves der en god Lejlighed for Folkets Repræsentation, Lag- tinget, overfor Statsministeren al fremkomme med disse Krav. Men den halve Forsamling ude- blev og gav ikke Mode. Om godt et Aar, da der skal vælges nye Folk til Tingarbejdel, tør vel ingen af de nuværende Selv- stvremænd i Lagtinget tilbyde deres Tjeneste mere. At disse Herrer engang imellem i Lag- tinget fordriver Tiden med al snakke om Ting, som intet har med Virkeligheden at gøre, skal være dem tilgivet, men her hvor Statsministeren den 19. og 20. September kom for at drøfte Fiskeriets og Fiskerens Stilling, havde det ikke været urigtigt overfor disse Herrer at drive dem sammen og ladet Pisken » gaa over deres Rygstykker, ind- til de havde forstanet, at saale- des finder den færøske Fisker befolkning sig ikke i at blive repræsenteret paa Tinge. Der fortælles, at Selvstyre- mændene ikke vilde mode, fordi Dannebrogsflaget = vajede paa Tinghuset. Den vise Esajas raabte: >Ve over det Land, som havde Drenge til Fyrster og barnagtige at regere over sig,« Disse Ord kan med Relte an- vendes her. Det saakaldte fær- øske Flag har for det første ingen nægtet os at bruge, af den simple og enkle Grund, at vi ikke har bedt om at faa et fær- øsk Flag. For det andet har D'Herrer Flertal og Selvstyremænd haft dermed Maglen i Lagtinget i flere Aar, og for- sømt i den Tid at søge om det for dem saa vigtige Flag. Det vilde dog være en mere værdig Fremgangsmaade for os som Folk at søge dette Flags God- kendelse og Anerkendelse gen- nemført af Laglingsmændene, end af to eller tre tøjlesløse unge Mænd. At Lagtingets Selv- styremænd nu vil indhente det forsømte ved at gøre Olgj- Optojerne til en Folkesag, for derved at hjælpe disse unge Mænd gavner næppe. Det bliver under over Vanskelighederne, alle Omstændigheder nødven- digt for Lagtingets Selvstyre- parti at finde nogen, som vil staa foran dem, der i denne Sag intet tæller, om de med nogen Ret kan tale om Flag- sagen som en Folkesag. or ikke saa mange Aar siden var de færøske Fiskere glade for det danske Flag. Da Krigs- rædslerne gik over Land og Vand, : var det.iel Mærke for vor Sømandsstand. Det varer en Stund, før det færøske Flag har den Anerken- frelsende delse, om Arbejdet, som skal gøres paa Tinge, fremdeles skal gøres med Kniv og andre Vaa- ben paa Gaden, Ilele imidlertid denne Flagaffære har ingen Forbindelse med Grønlandsspørgsmaalet. Selystyremændene burde lade Flag være Flag og alle som een give Møde med Stauning og FE orn