týsdagur 30. september 1930síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
te
Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at
oljuklæðini eru merkt V. T., tí
tað teyggjar dygdagóð oljuklæði.
fremsætte berettigede Krav ved-
rørende Gronlandssporgsmaalet.
Selv-
styrepartiet dog blive Pisken fri,
Opnanedes intet, kunde
og san kunde de med fornyet
Kraft komme til Vælgerne ad
Pisken
Som
ger nu, tør Selvslyrepar-
]
5
Aare, og da vilde gan
»
over Staunings lvg. Lan-
det lig
tiet vel ikke møde mér med
disse Navne til Valg.
Føroyum.
|
| Ur
Í
Tórshavn.
Folkeafstemning.
Spørgsmaalet om en eventuel
Folkeafstemning, for at skaffe
Klarhed í den forhaandenvæ-
rende politiske Situation, er í
disse Dage meget aktuelt. Stats-
minister Stauning udtaler, for-
telegrafisk Fore-
anlediget ved
spørgsel, i den Anledning:
De Udtalelser jeg hidtil har
fremsat om de politiske Forhold
paa Færøerne, har jo understre-
get Ønskeligheden af et snarligt
Valg til Lagtinget, for derigen-
nem al skabt en tiltrængt
Klarhed af Situationen. Men jeg
har intet principielt at indvende
faa
mod en Folkeafstemning i Ste-
det for et Valg. Hvis Laglinget
med et anstændigt Flertal ved-
tager et Forslag om Folkeaf-
stemning, vil vi ikke modsætte
os el saadant Forsøg; det maatte
i saa Fald undersøges, om det
vil blive nødvendigt at vedtage
Hoved-
Befolk-
ningen faar Adgang til at udtale
en særlig Lov herom.
sagen er imidlertid, at
sig om, hvorvidt den ønsker den
nuværende Forbindelse med
Danmark opretholdt eller ikke,
jeg
Tvivl om, at det langt overvej-
Flertal vil
fortsat Samhorished.
og personlig nærer ikke
ende stemme for
København, 28. Septbr. 1930.
Th. Stauning.
Aldersrenteloven.
Da det var vanskeligt i Aar
at samle Flertal i Lagtinget for
det af Viðslein
fremsatte Alders-
Ændrings-
tilstille
derskaberne Sagen til Erklæring.
Lagtingsmand
Forslag om
rentelov, fremsattes
forslag om at Forstan-
Lagtinget vedtog det fremsatte
Ændringsforslag.
Fiskemarkedet.
(Telegram til Amtet).
23.—9.
Genua: Priser uforandret; fra
Island 920, 1183, 920; fra Frank-
rig 11 Tons; fra Norge 100 Kilo,
Barcelona: Tilførsel af is-
landsk 230; Priser for Iste Klas-
ses 106—115; Beholdning af alle
Sorter 650,
21.—9.
Bilbao: Vilforsel af færøsk 421,
af islandsk 831; Beholdning af
100, af islandsk 1000, af
norsk 50; færøsk 99
færøsk
Priser for
Pesetas pr. 50 kg, for islandsk
95—98, for norsk 100,
Gåva til forngripa-
goymsluna.
Forngripagoymslan fekk nú
vid »Tjaldri« eina ógvuliga for-
vitnisliga gávu: ein vakran mál-
ning av leim gomlu amtmanns-
húsunum. Grannahúsini eru
eisini á myndini eins og Havn-
ará og brýrnar um ánna. Her
er soleiðis avmyndaður ein
partur av lí gomlu Havnini, ið
nú er aldeilis umbroyttur.
og Fornyelsesbadet til ( 9
Persil sparer Dem for alt Besvær. De kulørte Stoffer
trykkes blot let i det milde Persilskum. De skyller
Tøjet hurtigt og omhyggeligt, idet De tilsætter det
første Skyllevand lidt Eddike, hvorved Stoffernes
Farver bliver som nye, derefter rulles det vaskede
Stykke ind i et rent hvidt Frottéklæde, der opsuder
Fugtigheden. De vil blive glad overrasket, naar
sér, hvor smukt alting
at prøve med en lille Snip af Tøjet, om det er vaske-
ægte. Følg denne Fremgangsmaade og bliv tilfreds.
0 >
Tað er konventnalinna í Vem-
metofte, frågvin Emilie Manthey,
hesa
ið hevur málað
Kona amtmannsins Ployen og
mynd.
hon vóru systrar, og hevur hon
verið í Foroyum og viljað systr-
ina og tå málað húsini og henda
partin av Havnini. Sum kunn-
ugt før Pløyen år Føroyum í
1818, og myndin kann lí ikki
vera málað seinni enn hetta ár.
Tá ið Emilie Manthey doyði
í 1892, fekk systursonur hennara
C. Weidemann, amtsforvaltari,
málningin, og hevur nú deyðs-
givið forngripa-
búgv hansara
soymsluni myndina.
32
Færingerne
og
Grønland.
(Sluttet).
II. Hensyn til Grønlænderne,
dem, der efter min Mening har
Ret til at blive hørt og
taget mest Hensyn til, eftersom
det er ældgamle Fangstomraa-
første
der, der er Tale om.
Vi Grønlændere sympatiserer
Maade Færin-
gernes Forslag. Og hertil har vi
paa ingen med
følgende Grunde: Derved vil en
endnu grønlandsk Næ-
ringsvej, Sælfangsten, ødelægges
i de Strækninger, hvor Fisker-
skibe arbejder. Fiskeri er en
Næringsvej, der for Øjeblikket
og forhaabentlig for Fremtiden
er den vigtigste for os, og vi vil
paa ingen Maade have Konkur-
renter herop; endelig ønsker vi
endnu ikke Oplukning af Vest-
grønland eller kun Dele deraf.
Í. Hvis de færøske Fiskere
faar Lov til at fiske helt ind til
Fastlandet og i Fjordene, saa vil
Sælfangsten,
vigtig
der falder
Aarstid, da
kommer,
netop
Fiskerski-
nemlig i Juni
Maaned, ødelægges. Ganske vist
paa den
bene
er Sælfangsten ikke mere den
Næringsvej for Grøn-
lænderne, Men de faa Sælskind,
man faar af den, er saa vigtige,
vigtigste
at Ødelæggelsen af denne med-
forer stor Nedgang i materiel
og social Henseende. Det hety-
der Mangel af Kajakskind. Fol-
vil blive mere Nod om
Vinteren. Og det betyder Man-
gel af Klæder, især Kamikskind,
der alter betyder
Sundhedsforhold.
2. Ethvert Folk vil som Regel
være ene om at udnytte sit eget
Lands
gen
forværrede
Goder, vist for-
udsat, at det selv kan udnytte
Mulighederne. Dette er en selv-
følgelig Ting for alle. Hvis vi
ser vore nærmeste Naboer, Is-
lænderne, der ogsaa mest lever
ganske
af Havet, saa har de ogsaa Sø-
territorialgrænse og vil paa ingen
Maade fremmede
fisker inden for den. Og dog er
denne Grænse meget mere vig-
tig for os, idet den ikke alene
giver os flere Rettigheder frem
for de fremmede, mest,
fordi den imod de
Ulykker, der kan komme ude
have, at de
men
værner os
Pers
Fremstilles nu ligesom Henko, iMi og ATA paa Henkel & Co.s nye Fabrik i København,
alle fine Stoffer er færdigt!
e
Men glem ikke, først
bliver.
Derfor ønsker vi, at den
Grænse, der af det skærmende,
fra.
bevøgtende Danmark blev sat í
den Tid, da vi selv endnu ikke
kunde se, hvad
for os, endnu skal hestaa.
der var bedst
Fiskeri er i hurtig Udvikling
heroppe. - Det er det
vigtigste Erhverv i Sydgrønland
allerede
og vil sikkert være det vigligste
for Fremtiden. Derfor ønsker vi
ikke at kalde fremmede Konkur-
renter herop — i hvert Fald for
Tiden.
3. Endelig ønsker vi for Ti-
den ikke, at Vestgrønland eller
kun Dele deraf skal aabnes.
Lukkes Dørene op for Færin-
gerne, saa vil andre ikke-danske
Borgere følge efter. Jeg vil ærligt
tilstaa, at den Mening om Mo-
nopolet blandt Grønlænderne
træffes i den mindre Del
af Befolkningen. Største Delen
har ingen Mening
det Spørgsmaal. Og jeg nægter
heller ikke, at der findes Grøn-
kun
endnu om
lændere, der ikke har samme
Mening som vi — men hvor
findes et Folk, hvis Medlemmer
er alle af samme Mening? Hele
Spørgsmaalet er vigtigt og aktu-
»
elt for Grønlænderne og Dan-
mark, Vi vil altid gerne høre
Oppositionens Meninger og tale
sammen om (disse. Og jeg vil
sige, at i Oppositionen findes
Mænd, vi har den største Aglelse
for, Med andre Ord: Vi er ikke
ensidigt paavirket. Vi har set
Sagen fra begge Sider. Men naar
en Grønlænder i dybeste Alvor
spørger sig selv, hvad der er det
bedste for det brede Lag af Be-
folkningen, saa famler han ikke
for at finde Svaret — hvor util-
freds med de nuværende For-
hold han end er. Og Svaret
bliver, at det er mildest talt
— alt for dristigt med Landets
Aabning for Tiden eller i den
nærmeste Fremtid. Det er nem-
lig hævet over al Tvivl, at selv
om Aabningen kan blive til Vel-
signelse for nogle faa Grønlæn-
dere, saa vil den i det støre og
hele være til Skade og Fordær-
velse for de fleste Gronlændere.
Og navnlig den, der har set de
smaa, isolerede Bopladser, vil
indrømme, at Tiden endnu ikke
er inde.
Og jeg vil tilføje, at hvis det
en Gang kommer saa vidt, at
Oplukning af Landet og Mono-
polels Ophævelse vil blive det
bedst tjenlige for Grønlænderne,
saa vil vi selv
der med Glæde
være de første,
hilser den nye
Tid, og det samme vil Admini-
strationen, Styrelsen, gøre, idet
den kun har villet hvad der
er enhver Styrelses Pligt — det
bedste for Grønlænderne.
Hvis jeg nu til sidst skal
samle, hvad jeg vil sige her,
saa vil jeg fremsætte følgende:
at Færingerne ikke bør opnaa
mere, end hvad de hidtil har
opnaaet. Lad dem beholde deres
Havn (Færingerhavnen) og fiske
indenfor Territoriet hidtil
med de yderste Øer som Græne,
som
IE
Kj I |
HA
0 (> Kl |
vas ker skaansomt de sarteste Stoffer.”
HG
ll
Wi
%
Men de maa ikke faa vore
Fangstomraader lukket op ved
Ophævelse af den nuværende
Territorialgrænse.
Vi haaber, at detie Ønske vil
respekteres, og det vil jo være
uretfærdigt, hvis man ikke tager
Hensyn til os.
Hvis Regeringen trøds alt vil
gennemføre og sladfæste For-
slaget som Lov, saa er dette
sket imod Befolkningens Vilje.
Og hermed er en uhørt Uret
sket ikke alene for Grønlæn-
derne, men for hele det kultu
relle Arbejde, Danskerne har
gjort for Grønlænderne. Det vil
være Spild af det hele, Stands-
ning paa Midtvejen og Ødelæg-
gelse af, hvad man møjsomme-
ligt
Tidsrum.
har bygget op i et langt
Godthaab, Sommeren 1930.
Avggo Lynge.
FF!
Torskur ferdast
millum Grønlands
og fslands! Nå er
ført visindaligt progv fyri, al
torskurin fer alla hina longu
leið frá við
Vesturgronland og til
Um hetta
Schmidt,
grein, sum staðið hevur í yms-
fiskigrunnunum
Íslands.
evni hevur Johs.
professari, skrivað
um bloðum. Í august-heftinum
av »Ægir« skrivar hin heims
fiskifroðingurin
hetta
mál. Hann greiður frá, at torska-
Norðuratlantshav-
frægi íslandski
Bjarni Sæmundsson um
merkingin i
inum var líkin upp í 1903 av
Dønum undir umsjón av fiski-
skipum Johs. Schmidts. Ten
fyrstu årslitini vístu, at torsk-
urin ferðaðist bert stuttar leiðir.
Í 1924 tóku Danir upp merking
við Grønland og
av torsk hava
hildið fram hesa merking øll
árini síðani. 1000—2000 fiskar
hava verið merktir hvert árið.
Fyrstu árini var torskurin veidd-
ur aflur stutta leið frá merk-
ingarstadnum, millum 60—65
breiddarstig norðra. 23. mars
1927 hendi tað merkjuliga, at
ein torskur, sum var merktur
við Sukkertoppen 659 n, var
veiddur á køntunum í Faksaflóa.
Hann, ið veiddi, var skiparin
Stefán Jóhannesson á skipinum
»Namdal«;
hetta var
tess, at
tað
ikki birt í blødum sum någott
men vegna
einasta dømi, var
vísinduligt prógv. Í velur síðst-
lidna og Í vár komin fleiri
»
eru
dømir, sum til fullnar prógva,
at torskur ferdast hesa longu
leið. Fimm torskar merktir í
Grønlandi 1928 og 1929 eru
síðsta velur veiddir aftur við
vestur- og norðurland Íslands.
på
Hin sætli var veiddur 8. mai Í
ár út av Påtriksfirdi; hann var
merktur við Godthaab í 1926.
B. Sæmundsson heldur tað
vera ivaleyst at, tá 6 av teim
gott
merktir
tåsund torskum, sum
vóru vid Grønland hesi
år, eru veiddir vid Island i år,
so hava stórar torskamongdir
verið á ferdini hesa leið. Hvert
orindi teirra hevur verið til
hetta fjarlagda land, veit eingin
fyri vist; men bæði Schmidt og
Sæmundsson eru á einum máli
tað teir
hava gingið eftir, ella teir eru
um, at antin er ætiød,
farnir hesa longu leið til at gýta.
Er hill tilfelli, halda teir
torskarnar íslandskar av
oftast fiskur
sær gýlingarpláss, har hann er
seinna
vera
uppruna, (i søkir
vorðin til; men enn er einki
beinvegis prógv fyri, at torskur
tevur ferðast frá Íslandi til
Gronlands, so hitt fyrra kann
eisini hava verið erindi hesa
angferðafiska; men so skuldu
teir, eftir gomlum merkjum,
farið aftur til Grønlands at gýta,
um leir vóru kyknaðir upp har.
Báðir hesir vísindamenn siga
ella uppdagilsi vera stórmerkj-
uligt, og teir halda eisini, at tað
kann koma at vera tydningar-
mikið fyri fiskiskapin; men ein
hovuðstreyt fyri, at ransóknirnar
kunna førast út í æsir, er, at
fiskimenn ænsa væl eftir merkt-
um fiski og senda merkini fram
til rætta
In
viðkomandi. Oll merk-
um ikki fiski-
hond í hond
g er til einkis,
menninir starva
við visindamonnum, og teir eru
háðir einsgóðir um heidurin, tå
stårmerkjulig uppdagilsir verða
gjord. Eingin veit, til hvønn
frama hetta starv kann koma at
verða fyri fiskiskapin í fram-
líðini. Tað ræður tí um at vera
ænsin og álítandi.
Lýsingar
SHELL
BENZIN ER BEDST.
ISVIRK I
keypir góðar, fersksaltadar lippur
i salt skjótast møguligt.
lippurnar mega
Prisurin liggur um 50 oyr. kg.
ÍSVIRKI