týsdagur 30. september 1930síða 3

te Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., tí tað teyggjar dygdagóð oljuklæði. fremsætte berettigede Krav ved- rørende Gronlandssporgsmaalet. Selv- styrepartiet dog blive Pisken fri, Opnanedes intet, kunde og san kunde de med fornyet Kraft komme til Vælgerne ad Pisken Som ger nu, tør Selvslyrepar- ] 5 Aare, og da vilde gan » over Staunings lvg. Lan- det lig tiet vel ikke møde mér med disse Navne til Valg. Føroyum. | | Ur Í Tórshavn. Folkeafstemning. Spørgsmaalet om en eventuel Folkeafstemning, for at skaffe Klarhed í den forhaandenvæ- rende politiske Situation, er í disse Dage meget aktuelt. Stats- minister Stauning udtaler, for- telegrafisk Fore- anlediget ved spørgsel, i den Anledning: De Udtalelser jeg hidtil har fremsat om de politiske Forhold paa Færøerne, har jo understre- get Ønskeligheden af et snarligt Valg til Lagtinget, for derigen- nem al skabt en tiltrængt Klarhed af Situationen. Men jeg har intet principielt at indvende faa mod en Folkeafstemning i Ste- det for et Valg. Hvis Laglinget med et anstændigt Flertal ved- tager et Forslag om Folkeaf- stemning, vil vi ikke modsætte os el saadant Forsøg; det maatte i saa Fald undersøges, om det vil blive nødvendigt at vedtage Hoved- Befolk- ningen faar Adgang til at udtale en særlig Lov herom. sagen er imidlertid, at sig om, hvorvidt den ønsker den nuværende Forbindelse med Danmark opretholdt eller ikke, jeg Tvivl om, at det langt overvej- Flertal vil fortsat Samhorished. og personlig nærer ikke ende stemme for København, 28. Septbr. 1930. Th. Stauning. Aldersrenteloven. Da det var vanskeligt i Aar at samle Flertal i Lagtinget for det af Viðslein fremsatte Alders- Ændrings- tilstille derskaberne Sagen til Erklæring. Lagtingsmand Forslag om rentelov, fremsattes forslag om at Forstan- Lagtinget vedtog det fremsatte Ændringsforslag. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 23.—9. Genua: Priser uforandret; fra Island 920, 1183, 920; fra Frank- rig 11 Tons; fra Norge 100 Kilo, Barcelona: Tilførsel af is- landsk 230; Priser for Iste Klas- ses 106—115; Beholdning af alle Sorter 650, 21.—9. Bilbao: Vilforsel af færøsk 421, af islandsk 831; Beholdning af 100, af islandsk 1000, af norsk 50; færøsk 99 færøsk Priser for Pesetas pr. 50 kg, for islandsk 95—98, for norsk 100, Gåva til forngripa- goymsluna. Forngripagoymslan fekk nú vid »Tjaldri« eina ógvuliga for- vitnisliga gávu: ein vakran mál- ning av leim gomlu amtmanns- húsunum. Grannahúsini eru eisini á myndini eins og Havn- ará og brýrnar um ánna. Her er soleiðis avmyndaður ein partur av lí gomlu Havnini, ið nú er aldeilis umbroyttur. og Fornyelsesbadet til ( 9 Persil sparer Dem for alt Besvær. De kulørte Stoffer trykkes blot let i det milde Persilskum. De skyller Tøjet hurtigt og omhyggeligt, idet De tilsætter det første Skyllevand lidt Eddike, hvorved Stoffernes Farver bliver som nye, derefter rulles det vaskede Stykke ind i et rent hvidt Frottéklæde, der opsuder Fugtigheden. De vil blive glad overrasket, naar sér, hvor smukt alting at prøve med en lille Snip af Tøjet, om det er vaske- ægte. Følg denne Fremgangsmaade og bliv tilfreds. 0 > Tað er konventnalinna í Vem- metofte, frågvin Emilie Manthey, hesa ið hevur málað Kona amtmannsins Ployen og mynd. hon vóru systrar, og hevur hon verið í Foroyum og viljað systr- ina og tå málað húsini og henda partin av Havnini. Sum kunn- ugt før Pløyen år Føroyum í 1818, og myndin kann lí ikki vera málað seinni enn hetta ár. Tá ið Emilie Manthey doyði í 1892, fekk systursonur hennara C. Weidemann, amtsforvaltari, málningin, og hevur nú deyðs- givið forngripa- búgv hansara soymsluni myndina. 32 Færingerne og Grønland. (Sluttet). II. Hensyn til Grønlænderne, dem, der efter min Mening har Ret til at blive hørt og taget mest Hensyn til, eftersom det er ældgamle Fangstomraa- første der, der er Tale om. Vi Grønlændere sympatiserer Maade Færin- gernes Forslag. Og hertil har vi paa ingen med følgende Grunde: Derved vil en endnu grønlandsk Næ- ringsvej, Sælfangsten, ødelægges i de Strækninger, hvor Fisker- skibe arbejder. Fiskeri er en Næringsvej, der for Øjeblikket og forhaabentlig for Fremtiden er den vigtigste for os, og vi vil paa ingen Maade have Konkur- renter herop; endelig ønsker vi endnu ikke Oplukning af Vest- grønland eller kun Dele deraf. Í. Hvis de færøske Fiskere faar Lov til at fiske helt ind til Fastlandet og i Fjordene, saa vil Sælfangsten, vigtig der falder Aarstid, da kommer, netop Fiskerski- nemlig i Juni Maaned, ødelægges. Ganske vist paa den bene er Sælfangsten ikke mere den Næringsvej for Grøn- lænderne, Men de faa Sælskind, man faar af den, er saa vigtige, vigtigste at Ødelæggelsen af denne med- forer stor Nedgang i materiel og social Henseende. Det hety- der Mangel af Kajakskind. Fol- vil blive mere Nod om Vinteren. Og det betyder Man- gel af Klæder, især Kamikskind, der alter betyder Sundhedsforhold. 2. Ethvert Folk vil som Regel være ene om at udnytte sit eget Lands gen forværrede Goder, vist for- udsat, at det selv kan udnytte Mulighederne. Dette er en selv- følgelig Ting for alle. Hvis vi ser vore nærmeste Naboer, Is- lænderne, der ogsaa mest lever ganske af Havet, saa har de ogsaa Sø- territorialgrænse og vil paa ingen Maade fremmede fisker inden for den. Og dog er denne Grænse meget mere vig- tig for os, idet den ikke alene giver os flere Rettigheder frem for de fremmede, mest, fordi den imod de Ulykker, der kan komme ude have, at de men værner os Pers Fremstilles nu ligesom Henko, iMi og ATA paa Henkel & Co.s nye Fabrik i København, alle fine Stoffer er færdigt! e Men glem ikke, først bliver. Derfor ønsker vi, at den Grænse, der af det skærmende, fra. bevøgtende Danmark blev sat í den Tid, da vi selv endnu ikke kunde se, hvad for os, endnu skal hestaa. der var bedst Fiskeri er i hurtig Udvikling heroppe. - Det er det vigtigste Erhverv i Sydgrønland allerede og vil sikkert være det vigligste for Fremtiden. Derfor ønsker vi ikke at kalde fremmede Konkur- renter herop — i hvert Fald for Tiden. 3. Endelig ønsker vi for Ti- den ikke, at Vestgrønland eller kun Dele deraf skal aabnes. Lukkes Dørene op for Færin- gerne, saa vil andre ikke-danske Borgere følge efter. Jeg vil ærligt tilstaa, at den Mening om Mo- nopolet blandt Grønlænderne træffes i den mindre Del af Befolkningen. Største Delen har ingen Mening det Spørgsmaal. Og jeg nægter heller ikke, at der findes Grøn- kun endnu om lændere, der ikke har samme Mening som vi — men hvor findes et Folk, hvis Medlemmer er alle af samme Mening? Hele Spørgsmaalet er vigtigt og aktu- » elt for Grønlænderne og Dan- mark, Vi vil altid gerne høre Oppositionens Meninger og tale sammen om (disse. Og jeg vil sige, at i Oppositionen findes Mænd, vi har den største Aglelse for, Med andre Ord: Vi er ikke ensidigt paavirket. Vi har set Sagen fra begge Sider. Men naar en Grønlænder i dybeste Alvor spørger sig selv, hvad der er det bedste for det brede Lag af Be- folkningen, saa famler han ikke for at finde Svaret — hvor util- freds med de nuværende For- hold han end er. Og Svaret bliver, at det er mildest talt — alt for dristigt med Landets Aabning for Tiden eller i den nærmeste Fremtid. Det er nem- lig hævet over al Tvivl, at selv om Aabningen kan blive til Vel- signelse for nogle faa Grønlæn- dere, saa vil den i det støre og hele være til Skade og Fordær- velse for de fleste Gronlændere. Og navnlig den, der har set de smaa, isolerede Bopladser, vil indrømme, at Tiden endnu ikke er inde. Og jeg vil tilføje, at hvis det en Gang kommer saa vidt, at Oplukning af Landet og Mono- polels Ophævelse vil blive det bedst tjenlige for Grønlænderne, saa vil vi selv der med Glæde være de første, hilser den nye Tid, og det samme vil Admini- strationen, Styrelsen, gøre, idet den kun har villet hvad der er enhver Styrelses Pligt — det bedste for Grønlænderne. Hvis jeg nu til sidst skal samle, hvad jeg vil sige her, saa vil jeg fremsætte følgende: at Færingerne ikke bør opnaa mere, end hvad de hidtil har opnaaet. Lad dem beholde deres Havn (Færingerhavnen) og fiske indenfor Territoriet hidtil med de yderste Øer som Græne, som IE Kj I | HA 0 (> Kl | vas ker skaansomt de sarteste Stoffer.” HG ll Wi % Men de maa ikke faa vore Fangstomraader lukket op ved Ophævelse af den nuværende Territorialgrænse. Vi haaber, at detie Ønske vil respekteres, og det vil jo være uretfærdigt, hvis man ikke tager Hensyn til os. Hvis Regeringen trøds alt vil gennemføre og sladfæste For- slaget som Lov, saa er dette sket imod Befolkningens Vilje. Og hermed er en uhørt Uret sket ikke alene for Grønlæn- derne, men for hele det kultu relle Arbejde, Danskerne har gjort for Grønlænderne. Det vil være Spild af det hele, Stands- ning paa Midtvejen og Ødelæg- gelse af, hvad man møjsomme- ligt Tidsrum. har bygget op i et langt Godthaab, Sommeren 1930. Avggo Lynge. FF! Torskur ferdast millum Grønlands og fslands! Nå er ført visindaligt progv fyri, al torskurin fer alla hina longu leið frá við Vesturgronland og til Um hetta Schmidt, grein, sum staðið hevur í yms- fiskigrunnunum Íslands. evni hevur Johs. professari, skrivað um bloðum. Í august-heftinum av »Ægir« skrivar hin heims fiskifroðingurin hetta mál. Hann greiður frá, at torska- Norðuratlantshav- frægi íslandski Bjarni Sæmundsson um merkingin i inum var líkin upp í 1903 av Dønum undir umsjón av fiski- skipum Johs. Schmidts. Ten fyrstu årslitini vístu, at torsk- urin ferðaðist bert stuttar leiðir. Í 1924 tóku Danir upp merking við Grønland og av torsk hava hildið fram hesa merking øll árini síðani. 1000—2000 fiskar hava verið merktir hvert árið. Fyrstu árini var torskurin veidd- ur aflur stutta leið frá merk- ingarstadnum, millum 60—65 breiddarstig norðra. 23. mars 1927 hendi tað merkjuliga, at ein torskur, sum var merktur við Sukkertoppen 659 n, var veiddur á køntunum í Faksaflóa. Hann, ið veiddi, var skiparin Stefán Jóhannesson á skipinum »Namdal«; hetta var tess, at tað ikki birt í blødum sum någott men vegna einasta dømi, var vísinduligt prógv. Í velur síðst- lidna og Í vár komin fleiri » eru dømir, sum til fullnar prógva, at torskur ferdast hesa longu leið. Fimm torskar merktir í Grønlandi 1928 og 1929 eru síðsta velur veiddir aftur við vestur- og norðurland Íslands. på Hin sætli var veiddur 8. mai Í ár út av Påtriksfirdi; hann var merktur við Godthaab í 1926. B. Sæmundsson heldur tað vera ivaleyst at, tá 6 av teim gott merktir tåsund torskum, sum vóru vid Grønland hesi år, eru veiddir vid Island i år, so hava stórar torskamongdir verið á ferdini hesa leið. Hvert orindi teirra hevur verið til hetta fjarlagda land, veit eingin fyri vist; men bæði Schmidt og Sæmundsson eru á einum máli tað teir hava gingið eftir, ella teir eru um, at antin er ætiød, farnir hesa longu leið til at gýta. Er hill tilfelli, halda teir torskarnar íslandskar av oftast fiskur sær gýlingarpláss, har hann er seinna vera uppruna, (i søkir vorðin til; men enn er einki beinvegis prógv fyri, at torskur tevur ferðast frá Íslandi til Gronlands, so hitt fyrra kann eisini hava verið erindi hesa angferðafiska; men so skuldu teir, eftir gomlum merkjum, farið aftur til Grønlands at gýta, um leir vóru kyknaðir upp har. Báðir hesir vísindamenn siga ella uppdagilsi vera stórmerkj- uligt, og teir halda eisini, at tað kann koma at vera tydningar- mikið fyri fiskiskapin; men ein hovuðstreyt fyri, at ransóknirnar kunna førast út í æsir, er, at fiskimenn ænsa væl eftir merkt- um fiski og senda merkini fram til rætta In viðkomandi. Oll merk- um ikki fiski- hond í hond g er til einkis, menninir starva við visindamonnum, og teir eru háðir einsgóðir um heidurin, tå stårmerkjulig uppdagilsir verða gjord. Eingin veit, til hvønn frama hetta starv kann koma at verða fyri fiskiskapin í fram- líðini. Tað ræður tí um at vera ænsin og álítandi. Lýsingar SHELL BENZIN ER BEDST. ISVIRK I keypir góðar, fersksaltadar lippur i salt skjótast møguligt. lippurnar mega Prisurin liggur um 50 oyr. kg. ÍSVIRKI