týsdagur 7. oktober 1930síða 1

lp | SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI -FØROYA- JAVNADUR BRODURSKAPUR 20 ovr. á 3. og 4. Nr. 40. | Lysingaprisur fyri petitreglu: síðu. avslåttur í 30 ovr, á forsíðuni, Við stórri lýsingum fæst þrísinum. Tirsdag hin 7. oktobir 1930. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf, og skrivstovuni. Blaðið Porto. 143. 4. år. ILLUM HINI MONGU M mål javnaðarmanna er her eisini skrásett, at í storri og týdningarmiklum avgerðamálum skal vera hildin atkvoðugreiðsla millum fólkið. lenda áskoðan javnaðarmanna er í seinri tíðum vorðin so nógv útbreidd, at fólk úr ymsum oðrum peolitiskum flokkum eisini í ymiskum málum ikki bert halda, men eisini hava verið við at gjøgnumført hesa úskoðanina. Herheima kenna vit, at slíkar atkvødisgreidslur hava verið hildnar í storri samfelagsmálum. Táið spurningurin um Foroya støðu til Danmark og um fullt peningaligt sjålvstyri hevur verið havdur frammi, reisist sjálvandi íbúgvarar í spurningurin, um Foroyum yvirhovur eru sintir at vaða so langt. Ein partur hevur í »Dimmalætting« borið málið alment fram, við kravið um folkaatkvødisgreidslu. Táið tað ein áskoðan, ið er nógv útbreidd má sigast at vera millum fólk yvirhøvur, nevni- liga aftaná at ein stórur partur g av Foroya Logtingi limir av sjålystyrisflokkinum hava umborið seg at verða til ráða- gerð við ríkisráðharranum, hevur málið um fólkaatkvoðisgreiðslu fingið fastari lag. Eilt annað er, at alt hella buldrið herheima, um dittin og um dattin, sum Danir fúa alla skyld fyri at hava íbyrt, kann fora við sær, al Danir kunnu reisa krøv um at fáa eina greiðu á lí ógreiða ástandinum, ið nú er í Foroyum, og soleiðis krevja fólkaavereiðslu. Men tað er herheima, eldurin lo politiski ir, og fyri at hin núverandi åstandurin ikki skal koma okkum soleiðis aftur um brekku, sum meginparturin av Foroya fólki ikki ynskir, er á Løgtingid framsett uppskot um folkaatkvødisgreidslu um spurn- ingin: ríkisfelagsskap ella ikki. Uppskotið hevur hetta orðaljóð: Forslag: Laglinget beslutter at anmode Stalsminisleren at foranle- dige, at der under Hensyn til den Silua- tion gives Færøernes Befolkning om forhaandenværende Lejlighed til gennem en Folke- afstemning at udtale om, hvorvidt den ønsker Statsfælles- skab med Danmark opretholdt eller ikke, io sig I Afstemningen bor alle have sn i « P Ret til at tage Del, som kan stemme ved Lagtingsvalg, dog saaledes, at Aldersgrænsen sættes til Fuldmyndighedsalderen, 21 Aar. Afslemningen forelages saale- des, at Skibsfiskerne faar Ad- gang til at tage Del í denne. Udvalget angaaende Ændrin- ger í Lagtingsloven, den 3. Oktober 1930, 05000000000000000 As BALSLEV & GOOS, THORSHAVN Færøernes største Tømmerlager en gros og en detail. 00000000000000C000 Det danske Folks Hilsen til Andrée og hans Fæller. (Fra vor Korrespondent). København, 30.—9.—30. Mandag den 29. September stod »Svensksund« gennem Øre- sund med de jordiske Levninger Der hilstes med Salut fra Kronborg, af Andrée og hans Fæller. og en mild, gylden Kfteraarssol gød sine Straaler over Begiven- heden. Baade fra Danmark og Sverige sejlede Statens Repræ- sentanter ud for at møde Skibet med leltene fra Ismarkernes Øde. Eventyret var slut. Mysteriet, som beskæftigede Sindene i Norden gennem Aar- tier, blev opklaret. De 3 Mænd af Trang til at udvide Menneske- drog ud, grebet en ærlig hedens Horisont, til at besvare Spørgsmaalene om Polaromraa- dets Hemmeligheder. De skelede ikke til højre eller venstre, Gen- nem deres Dagbøger erfares, at de end ikke, da Ulykken havde ramt dem, i første Række for- søgte at redde deres eget Skind. Det Problem, de da stillede sig selv, var ikke dette: Hvordan redder vi os hurtigst tilbage, hvor vi kom fra? Nej, de spurgte i Stedet: Hvordan tjener vi Menneskeheden bedst? — Og i Stedet for at søge at naa frem til de Egne, hvor Redning var dem sikker, stred de sig frem paa Forskerfærd til ukendte Omraader, Og herude fandt de Døden. sk Det var før Rekordernes Tids- alder. — Der gik 33 Aar. — Saa lød Budskabet deroppe fra det Nord: Vi Li- af Andrée hans Kam- høje har fundet gene og merater. Vi grebes af Vemod. Vi samledes i Hyldest og Ær- bødighed for de modige Mænd. hel talte man om dette Polar-Even- En Verden over læste og tyrs Opklaring. Men samtidig kastede det mo- Samfunds Re- præsentanter for Avistruster med derne kapitalistiske Hyæner sig over Ligene. Millioner i Ryggen ilede mod Nord for at købe Eneret til Meddelelserne om den støre Tragedie. Polar-Eventyret, de modige Mænds Skæbne, var med eet Slag blevet en hæslig Ge- schiift, et Spørgsmaal om, hvem der vilde betale mest for Ligene, og ikke et Spørgsmaal om, hvor- ventende Verden — til kapitalistiske — bedst fik Heltenes ledes en uden Hensyn Under- Bedrift. Man bogstavelig talt krængede Bladtruster retning om Tøjresterne om de mørnende Knogler itu, for om muligt med Eneret at finde endnu en Bukseknap eller Tændstik. Man havde jo betalt i klingende Mønt. Man havde vel ogsaa købt sig Ret til at plyndre Ligene. Eventyret var ude. + Den 29. Septbr. gled »Svensk- sund« ind gennem det Farvand, som skiller Danmark og Sverige. Hele Folket hilste i Ærbødig- hed den sidste Rejse tilbage til Hjem- de svenske Forskere paa landets Jord. Langs den danske Øresundskyst vajede Flagene pan af Skibe, danske Stats halv, og eskorteret medførende den højeste Embedsmænd, stod »Svensksund« ned blaa Sund. Det danske Folks sidste Hil- gennem det sen til Andrée og hans Fæller er hjertelig ment. De repræsen- terede noget af det bedste i vort svenske Broderfolk: Mod, Uegen- nytte og Styrke. Uden mange Ord, sammenbidte og stærke i Troen paa deres Sag, drog de ud for 33 Aar siden. Opfyldt af Ønsket om at yde Menneskehe- den en Tjeneste gennem deres Forskerfærd og kaste Glans over det Land, de kaldte deres. Nu kom de hjem, Hvad de opdagede for 33 Aar siden, af fortælle andre i men Døden hindredes i har Mellemtiden haft mere Held til at underrette os om. Men deres Verden, Daad var stor og modig. Et Eventyr, som nu er ude, C. Hestefoden. Vor fuldtud berettigede Kritik af, at en slor Del af Laglingets alle Selvstyrepartiet, undlod at møde Medlemmer, der tilhører ved Besøg I Stalsminislerens Lagtinget for at forhandle om forskellige der el af Hovederhverv, Fiskeriet, har for- Spørgsmaal, største Betydning for vort anlediget Sekretæren for Fisker- Hr. R. mussen, til alter at bestige sin nes Organisation, las- gamle politiske Traver. Blad mildest Sek- talt I nærværende har retæren rettet el voldsomt Angreb paa Redaktio- »Fiskeribe- Selvstyrepartieta. ladet Hr. for nen for vor Artikel: folkningen og Vi mussens have Ras- Artikel Værd, om han ikke havde ladet en indædt Ondskab løbe af Sted med sig, hvad ikke kan være til skulde staa sit Gavn for den Sag, han bør tjene som Fiskernes Sekretær, Forholdet jo, det ved Hr. Rasmussen meget godt, at nær- er værende Blads Redaktør har en Slags til med, drejer Forhaandsret at tale naar det sig om Sømænds og Fiskeres Rettighe- der i saavel den ene som den anden Henseende. Og naar dette Tilfældet, Hr. Rasmus- klar at til enhver Tid vil gore vor Mening er maa sen være over, vi gældende dette Omraade, af Erfaringer, som kun en Fisker paa støttet de samme praktiske eller Koffardifarer har haft An- ledning til at høste. Vi kunde daarligt have tænkt Hr. skulde Flint af berettigede Kritik af Selvstyre- os, at lasmussen fare i paa Grund vor partiets Handling eller Optræ- den, naar der gaves en Lejlighed til at forhandle om Spørgsmaal, der maa være af større Interesse for vort Samfund, end at skulle udnyttes politisk. Og vi tror Hr. i sit Hjertes Dyb (8) » fremdeles, al Rasmussen inderst inde fuldstændig er enig med os. Vi kan da kun tænke, at Hr. Rasmussens Artikel er fremkom- men af andre Grunde, som vi ikke her skal komme nærmere ind paa. Dog maa vi beklage, at hans selvstyrepolitiske Syns- vinkel som del fremgaar af Artiklen Helligdom, at Fiskerne ikke bør er bleven en saadan faa at vide, hvorledes en stor Del af Selvstyrepartiet sammen Fører, Storbonden med dettes fra Kirkebø, optræder, naar der er en udsøgt Lejlighed til al tage nogle kraftige Tag for vor Fisker- og Somandssland. Vi har ingen Pligt til at skjule delte for Fiskerne, hvorimod vi har baade Pligt og Ret til at aaben- bure dette, Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216. Allir føroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. Føroya Fólkaháskúli. Vetrarskúlin byrjar 16. oktobir. NN <= Tandlæge BREND 114. træffes 11—5. Teif. KOIRRRN 273 OARDRRDORN 23 OODKONARRRIDE DDD SVÍLAUNUNM ES 1 Sun £3 nn) At Hr. som det har sine Grunde, at tasmussen pludselig farer Trolden ud af Æsken og i dette Tilfælde Selv- styrepartiet, uden Hensyn til om forsvarer Partiet efter hans Anskuelse har handlet eller urigtigt — det af forskellige mildest talt ukultive- rigtigt > fremgaar tydeligt hans rede Udgydelser i Artiklen — kan paa nærværende Tidspunkt ikke undre os. Endvidere polimiserer han over, at vor Artikel var skre- vet i det danske Sprog. Vi ved — | det kommer Hr. Rasmussen ikke udenom at han indenfor et ikke noget indskrænket Omraade har fremsat Tanker og Paastande | i det danske Sprog. Om Hensig- ten hermed har været enten at dække sig selv eller villet gavne en bestemt Hensigt, skal vi ikke kunne udtale os om. Men at Hr. tasmussen i den Henseende indtager en uomstødelig Dob- beltstilling er en Kendsgærning. Vi kommentere indlade at Hr. mussen fremfører i sin Artikel, skal ikke os paa det, Ras- hertil er Artiklen altfor meget præget af noget bestemt, nær- mere betegnet Hestefoden. Det er Hestefoden fra forskellige tidligere Lejligheder, der her stikker frem. Om Menigmand er overvæl- dende glad for Hestefoden, der træder i Skranken for det store Lagtingspartis Stilling, da de færøske Fiskeriinteresser skulde behandles i Lagtinget i Samraad danske Statsminister, med den der tillige er Fiskeriminister, turde dog være et Spørgsmaal, Dette senere Lejlighed faa Anledning til at lage Stilling til. vil færøske Fiskere ved Vor Kritik var berettiget, hvad vi ogsan har faget tydeligt An- erkendelse for i udbredte Kredse færøske Fiskeri- indenfor den befolkning.