týsdagur 7. oktober 1930síða 4

TS EN | ; Fáið tykkum hysu- Veiði hýsu og flatfisk. Ísvirki mælir Føroya fiskimonnum at leggja allan alvin á at veiða hýsu og flatfisk. og kalvalínur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí harvið vinnst stersta úrslit í longdini. Tess størri „produktión“ tess minni útreiðslur pr. kg og harvið tess storri eftirgjald. Ísvirki. | Silin —|||—""" Em & = A ver vinnandi maður vor vinnandi kvinna minst ein lut i Usui iovinnulånsgrunninum. $ 47 5 > & EN % - TORSHAVN - SO RE TELP.: it á 209 - TELEGR.: SKIPAFELAGID Allir rættir Føroyingar taka bert vørur og ferðast einans við forum skipafelagsins. P/f. Skipafelagið Føroyar. ST Farmer ST = SENER Fiskimenn spyrja allir eftir v. Toor's oljuklædum, ti teir vilja hava nakað haldgott og ålitandi. SEENDE Til Canada d Cunard ogs White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn 1, København. EPSOM- BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD "|; FISKAVIRKI SYDRUGØTU tekur móti fiski til turk- ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss, eigur at síga frá í góðari tíð. Telefon 6. Sækketvistlærred Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. samme Kvalitet 125 cm. bred 96 Øre pr. m. 48 Øre Ubl. Skjorter 200 Øre i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 45 = 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 15 em. Forlang illustreret Katalog, SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. BEES kalva, velurs. agnið, ið fåast kann. Ongantid ís- og Isvirki" er fiskimannsins, veiðarans, allir veiðimenn styðja tí „Ísvirki““! „Ísvirki“ selur um heystið og hávelurin og kann tí geva besta prís fyri hýsu, allan flatfisk og rundfisk. „Ísvirki“ hevur besta agnið og ísin. „Ísvirki“ tekur lut unum til veiðarar til »Isvirki«, tá ísurin og agnið eru keypt úr virkinum. „Ísvirki“ hevur egnan fiskasavnubát, fær sín egna fiskaútflutningsbát. Fiskisavnubåturin fær nú ma- skinu innselta og verður liðugur um eina vikur. Peningurin til fiskaútflutningsbálin er jåttadur. Bálurin skal í gerð og verður vónandi liðugur til heystar ella = Foroyingar eiga at stydja »Isvirki«, ið ikki bert kann koma at hava almiklan týdn- ing fyri prísin á heimafiskinum, men sum longu hevur haft, og sum í framtíðini vil hava hin storsta tydning fyri sluppfiskiskupin vid JUGS altíð at kunna útgera fiskiflotan vid allarbesta sildatrot hereftir, sigur hundraðir av tåsundum fyri Føroyar um árið. „Ísvirki““ MER 1: 2 SENER 266 í agn- og ísúlreiðsl- NESS | SS, JE …% Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. færdige, tillokkende Navn for at op- muntre Folk til at flytte dertil. Dette lykkedes nok ogsaa, idet Historien beretter, at der i 986 drog 25 Skibe fra Island med Nyhyggere. De Il Skibe gik dog ned undervejs, men de 14 ragede frem. Disse Nordboere gr de senere tilrejste slog sig saa ned í det sydvestlige Omraade, hvor der e; forholdsvis græsrige Stræk- ninger ved Fjordene. Her skal saa í nogle Hundrede Aar have været en Nordbo Bebyggelse, hvad tilstede- værende Ruiner vidner om, Selve Erik den Røde boede i en Borg »Brattahlid« ved Er storien mener at kunne konstatere, ksfjorden, og Hi- at her en Tid har levet 8000 Menne- sker, der ernærede sig ved Husdyr- hold (Køer og Faar) samt Jagt og Sælfangst Omkring Aar 1000 har Erik den Rødes Søn Leif indført den katolske Kristendom, og (Grøn and har henhort under Bremens Bispe- stol og senere under Bispen paa Skalholt paa Island. Sluttelig indret- tede man sig med en egen Biskop, der í 1125 blev indviet af Erkebispen i Lund. Í 1261 gav Nordboerne sig ind un- der den norske Krone. Handelen paa Grønland blev Monopolhandel, og kun norske Skibe maatte besejle Landet. Og saa forfaldt denne Nordbokoloni, der, som man vil have forstaaet, |kike omfattede den egentlige Befolkning i Landet (Eskimoerne). De nordiske Lande var i de Tider optagne af Krige, og Pest rasede i Landene. Der var ikke Tid og Kræfter til at tage sig af den fjerntliggende Koloni, og Værdien af de Produkter, der kunde hjemføres, var sikkert ringe i Middel- alderen. Efter de historiske Beretninger kom det sidste Skib fra Grønland til Norge | 1410, og om der end har været Forbindelse endnu længere, hvað man formoder, saa har den dog ikke været af saadan Art, at den kunde opretholde Kolonien. Nordboerne i Grønland er bukket under for Pest og Hungersnød og formodentlig ogsaa Í Kampe mod Eskimoerne. — Sagn som gaar imel- lem disse fortæller nemlig, at saa- dance Kampe udkæmpedes, da Eski- moerne nordfra vendte tilbage til de sydlige Dele af Landet, hvor de fore- fandt en forhutlet hvid Befolkning. De under Dr. phil. P. Nørlunds Ledelse foretagne Udgravninger og Undersøgelser synes at bekræfte Hi- storien om Nordbo-Kolonien, ligesom Tilfældet er med de stærkt medtagne Ruiner som forefindes. Den nyere Historie beretter, at Danmark under Erik af Pommern udsendte en Ekspedition for at finde Øer og Lande i Nordhavet. Denne Ekspedition besøgte Grønland og traf Eskimoer. Frederik II. udsendte flere Ekspeditioner, saaledes i 1581 under Færingen Mogens Hejnesøns Iædel- se, og Ohristian IV udsendte tre Togter under Ledelse af Danskeren Lindenow, og disse Ekspeditioner førte til Genopdagelsen af Grønland. Ogsaa en engelsk Ekspedition, som søgte en nordlig Vej fra Europa til Indien, landede i 1585 paa Grønlands Vestkyst. Under Christian IV kortlagde man en Del af Vestkysten, og man kon- staterede, at den gamle Nordbo- Koloni var uddød. Man fortsatte | de følgende Aar at sende Ekspeditioner fra Danmark til Grønland, men i samme Tid var det særlig Hollændere, der drev Tuskhandel med de indfødte og Hvalfangst fra egne Skibe, Men | 1721 begynder saa Grønlands sidste historiske Afsnit, Præsten Hans Egede følte sig kaldet til at prædike Evangeliet for Grønlænder- ne og | 1721 drog han, ved Hjælp fra Kongen, Frederik IV, med Husiru- en Gertrud Rasoh og fire Børn op til Grønland, hvor Landingen fandt Sted paa »Haabets Ø« nær ved den herfra siden udviklede Kolonistation »Godthaab«. Hans Egede levede der- oppe | 16 Aar, og hans Gerning fort sattes af Sønnerne Paul og N.els Egede. En dansk Købmand Jacob Sewerin drev | en Aarrække Handel, og i 1774 oprettedes »Den kongelige grøn- landsk» Fandel« med Hovedsæde Í København, og den fik Eierøtten til Handel og Besejling paa Grønland. Det er imidlertid ikke blot med Hensyn til Kolonisation, Handel, Til- førsel af Varer m. v., at Danmark har ydøt sin Indsats, Ogsaa i det vi- denskabelige Arbejde er det Dan- marks Indsats, der har særlig Betyd- ning, og denne Indsats viser, hvorle- des der bestandig har været en For- stanelse af de Pligter, som Besiddel- sesforholdet maatte medføre. Foruden de Ekspeditiorer, som er nævnt foran og udførtes paa dansk Bekostning er der efter Kolonisatio- nen i 1721 udrgttet et særdeles om- fattende Arbejde. I 1751—58 foretog Danskeren Pe- der Olsen Walløe en Rejse | Kone- baade for at udforske Kysten. Paa samme Maad foretog den danske Ma- rineløjtnant W, A. Graah en Ekspe- dition paa Østkysten i 1829—30. Der har sandsynligvis været for- skellige mindre Ekspeditioner baade i den mellemliggende og i den føl- gende Tid, men i sidste Fjerdede: af forrige Aarhundrede foregik de man- ge store og særdeles vigtige Under- søgelser. (Fortsættes).