týsdagur 14. oktober 1930síða 1

| | | | FRÆLSI ovr. á 3. og 4 NN E3 TX EG MANN 53 US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. kd NI (ps: þef Allir foroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. Aalekærsgaard. Ingen, der har fulgt med í Sagen om Aalekærsgaards Salg til Thorshavns Kommune, har undgaaet at have lagt Mærke til, hvorledes Landstingsmand Pa- tursson har stillet sig til selve Sagen, og i denne Forbindelse maaske særligt interesseret sig for Salgssummen. Naar Hr. sidste Nr. af »Tingakrossur« i ”atursson nu i lyriske Vendinger udtaler sin Harme over, at man ikke har villet gan med til Kirkebøs For- tidsminders Bevaring, saa kører Hr. Landstingsmanden saa langt ud i det blaa, at det vil være farligt at følge ham paa det Togt. Hr. for Lagtingets Landboudvalg i 1928—29 — at slog, at Formandsværvet overgik Patursson var Formand han í Aar fore- til Effersøe og derefter valgte ham, er heller ikke uden Be- < H í . ) ec tydning. — Og Hr. Patursson ved, at der saavel fra vores Side som fra Sambandspartiets Side blev sagt, at det havde sin hi- storiske Betydning, om der blev foretaget Udgravninger i Kir- kebø, og det vilde heller ikke være noget i Vejen for, at en saadan Udgravning iværksattes, Midler vilde kunne fremskaffes ved en Finanslovsbevilling. Dette vilde Hr. Tale om og holdt paa, at netop Pen- da de fornødne hertil 'atursson ikke høre gene for Aalekærsgaard skulde benyttes til nævnte Udgravnings- arbejde. Det er derfor fuldstæn- Hr, lingsmanden, naar han paastaar, dig fri Fantasi af Lands- at hans Modpartier i Lagtinget har modsat sig Udgravningsar- bejdet i Kirkebø, Et Forslag fra vort Parti om, al Salgssummen for Aalekærs- gaard indgik i en særlig Jord- fond, blev vedtaget i Laglinget 1929 uden virkning. Hr. Paturssons Med- Men Hr. Patursson giver ikke op, han er personlig interesse- ret. Det næste, Hr. Landslings- manden forelog sig, var at rette en Henvendelse til Justitsmini- steriet, der lyder som følger: København, 23.—11, re Fil Justitsministeriet, 1929, Vedrørende 1929, Laglingssag Nr. 39 Aulekærs Salg, Gaarden Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í -FØROYA- Við størri lýsingum fæst þrísinum. Som Kongsbonde í Kirkebo (til 26 Marker) og Indehaver af den Del af Gaarden, for hvilket min Oldefader Poul Hansen tog Forbehold ved Aalekærs midler- tidige Udskillelse til saard, jfr. hans Underskrift Side Bilag 1 og Side 34, 4—5 Sik., tillader jeg mig at andrage om, Embeds- 32 ( at den mig ifølge nævnte For- behold tilkommende Ret lages i Betragtning forinden Gaardens Salg og afvikles paa den af mig i Henhold til $ 7 foreslagede Maade. Ved de fra Hovedgaarden i 1807 (13 Marker) skele Ampu- tationer til Fordel for Embeds- og Bestillingsmænd, den i 1921 foretagne ulovmed- holdelige og uralionelle Deling af sidstnævnte 13 Marker, end- videre ved at den paa Gaarden værende gamle i 1874 blev frataget alle sine historiske, samt ved Kirke middelalderlige Minder, har Kirkebøgaard lidt en Medfart, der vistnok ikke har Sidestykke i færøsk Gaardshistorie. Landbrugsmæssigt set er der nu formentlig ringe Anledning til at rette paa de skete ubel- dige administrative Ordninger. Derimod er der endnu Ad- gang til at yde Bistand til Værn om Gaardens tilbageværende hi- storiske Minder. I Bilag 7 har jeg som anført anvist den til dette Formaals Fremme natur- ligste Fremgangsmaade. Forslag herom forelaa for Lagtinget i 1927. Det fik en Del Stemning for sig. Derimod frem- sattes intet Forslag desangaaende paa Tinget i 1928 og 1929, Aar- sagen var begge Gange denne, Formand Ord- fører i vedkommende Sag fore- at jeg som g og slog Sagen i Almindelighed udsat. Imidlertid er vedtaget, om end med knebent Flertal, uden at mit Forslag har været prøvet ved Afstemning. Aalekærssagen Jeg ved det kan gøres gæl- dende, at Bidrag til Fortidsmin- ders Bevaring paa Kirkebo kan søges ved særlig Bevilling paa Finansloven. Af særlige Grunde kan jeg ikke tiltræde den Betragtning. Som jeg nærmere har udvik- let i mit i Sagen vedlagte An- dragende, er den eneste til Om- stændighederne og de stedlige Forhold maade svarende Fremgangs- den af anførte, nemlig at Salgssummen for af- mig anvendes, under betryggende Former, til hændet Kirkebøjord Gaardens historiske Mindesmær- kers Bevaring. Jeg henstiller meget til det hojlærede Justitsministerium at have sin Opmærksomhed hen- vendt paa dette mit Forslag, før Ordning foretages vedrørende Aalekærs 13 (16) Markers ende- lige Udskillelse fra Hoved- gaarden., Ærbødigst J. Patursson. (sign.) Denne Skrivelse fra Lands- tingsmanden understreger tyde- ligt, hvilken Interesse han har for Sagen, eller rettere Salgs- At han, absolut ikke for summen. til Gavn en Flertalsbeslut- JAVNADUR ning i Lagtinget, titulærer Ved- lagelsen at være sket med et »knebent Flertal«, viser med al ønskelig Tydelighed, at han er i Stand til at lade sin Skeppe bero i Kirkebø, mens han med sit eget Lys i Haanden henven- der sig til Justitsministeriet i en Hensigt, som enhver Læser af hans Skrivelse ikke vil være i Tvivl om. At Hr. bortlede Opmærksomheden fra Patursson forsøger at den pinlige Situalion han ind- tager, efter at Offentligheden sesked om, hvor højt alt alt, vurderer en Lagtingsvedlagelse, Men at han, ved Hjælp af Saksen, forvræn- har faaet han, naar kommer til forbavser os ikke. ger Meningen i et fra Thors- havn afsendt Telegram til Land- brugsministeriet, kan vi ikke lade staa hen, og vil derfor be- lyse ogsaa dette Forhold, lige- som vi altid er klar til at belyse enhver Sag, der kommer inden- for vor Rækkevidde. Det samstemmer ogsaa med den Interesse, Hr. Landslings- Aale- kærsgaard, at han som Formand mand Patursson har for for Landboudvalget i 1929 ud- styrede nævnte Sag ikke alene med det, der hørte til denne, men tillige og navnlig hvad der ikke havde noget med Sagen at gøre. Vil man se, hvorledes Hr. 'atursson anstrængte sig i den Retning, bedes man læse La g tingsberetningen 1929, Bilag 22 A. aa Side 38 i Betænkningen har han anbragt en Afskrift af et Forslag til Forslag til Lejekon- trankt for Trøer af Husegaards- haugen, der var udfærdiget af Thorshavn Byraad. Samme For- slag til Forslag har Hr. Paturs- son i den trykte Betænkning givet Navn »approberet Forslag til Lejekontrakt«. Netop at Hr. 'atursson har brugt dette For- kaldt det voldte store Vanskeligheder for slag og approberet, Oprettelse af en Lejekontrakt, tilbørligt Da ved Modtagelsen af Laglingssag der tog Hensyn til 'arter. Ministeriet, begge Nr. 39, ser, at Lejekontrakten er approberet, staar det ikke lidt fortsættende Forhandlinger om san uforstanende overfør Lejekontrakt for Trøer af Huse- gaardsjord. Forskellige Nybrugere, der forhandlede med — Thorshavn Byraad om Lejekontrakt, ved- Møde al Skrivelse til Landbrugsministe- tog pan et sende en riet om forskellige Bemærknin- ger og Ændringer i den fore- slanede Lejekontrakt, og sam- tidig for at fremskynde Sagen, vedtog man yderligere at tele- grafere saalydende til Folketings- mand Hans Nielsen: Tirsdag hin 14. oktobir 1930. | | | SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. og skrivstovuni. »Stands tingssag Nr. 39. Trølejere ikke Behandling Lag- approberet Kontrakt. Bre følger.« Skrivelsen tilsendtes Land brugsministeriet omganende, og en Kopi af Skrivelsen tilstilledes samtidig Amtet. Naar Hr. Forbindelse omtaler Salget, Patursson i denne saa omgaas han her Sandheden paa Maade, hans ukendt Der eller en der ikke er for Vedkommende. er hverken i Skrivelsen Telegrammet nævnt noget om Salget. for at forhindre, at Hr. Patursons Telegrammet fremkom Arbejdsmnade som Udvalgsfor mand ikke skulde komme thors- havnske Trelejere paa Tværs. | | | | | | | Blaðið Porto. 143. 00 Als BALSLEV & GO0S, THORSHAVN Færøernes største Tømmerlager en gros og en detail. Sc000000000000000000 har sin At han, Hr. Andel i at det har trukket længe Patursson, ud at faa Kontraktforholdene i Orden, fremgaar ganske tydeligt af hans Manøvre. Nej, Salget og navnlig Salgs- Problemer, Skri- summen, det er de der omtales i Paturssons velse, Patursson maa ikke blande og Kir- » Aalekærsgaard Han son de sammien kebogaard. maa se paa Forholdene i Virkelig- heden er: Kirkebogaard og Aalekærsgaard er to (2) Gaarde. Kirkebøgaardspolitiken lader til at interessere Hr. Patursson, det maa man lade ham, om han ogsaa er meget varmhjertet ind- stillet for Aalekærsgaardspolitik, Tá rikisdagurin í velur hevdi til viðgerðar málið um fiskiloyvi Førovingana við Grønland, segði harra Stauning, at hann ikki kundi víðka ræsur okkara í Gronlandi, fyrr enn hann sjálvur hevði verið har uppi og sæd kringumsloðið. Eingin rætthugsandi Foroy- ingur kann siga nakað ímóti hesi stoðu ráðharrans; tí í Gron- landi búgva Skrælingar, teir landið. fyrst og eiga Teirra rættindi 5 muga fremst virðast. og At rådharrin gjordi ferðina til Grønlands, prógvar til fullnar hansara. góða vilja til at rekja At henda okkum sítt starv á besta hátt. Gronlandsferð verður Førovingum til gagns, er einki at ivast um. Men illa var, al rikisdagsmenn okkara ikki vóru Al!- kunnugt er, at teir menn, sum við á ferðini við honum. stjórna Grønlandi, ikki vilja víðka ræsur okkara har vesturi. Og ivaleyst hava teir av ollum alvi roynt at fáa ráðharran í teirra lið. Og ongan annan heyrði til har yviri, so okkara mál og ynskir ráðharrin at halda seg vóru als ikki framborin fyri hann í Gronlandi; men heldur tvørtur ímóli. hava okkara Í hesum máli ríkisdugsmenn staðið sær sjálv- um og okkum Føroyingum illa | | | | | I Vitjunnarferð Staunings til Grønlands og Føroyar. uppi í ljósinum. Høvdu teir staðið við Staunings lið í Grøn- landi, lá høvdu teir haft gott hovi til at framt sakir okkara; men leir sótu heima okkum til stóran skaða. A heimferð síni legði harra Stauning at landi í Førovum at tingast við løglingsmenn okkara Gronlandsmálið. Tað eigur um hr. Stauning takk fyri; tí aftur hann sín góða » á tann hátt sýnir vilja til at gera sítt besta fyri allar partar. Slíka vælvild hevur eingin ráðharri sýnt okkum Før- ovingum fyrr. Okkara hjallur er í sjónum, og tí ræður um hjá okkum at hjálpa okkara sjó- monnum at fáa so góð kor og so góð fiskilikindi, sum gjørligt kann vera. Við vælvild Dana er ein lítil smoga opnað fyri okkum oll líkindi smogan verður í Gronlandi; til, at víðkuð ræður um fyri okkara sjómenn og eru henda um enn í smáum. Tí at bera seg væl at í Gronlandi og virða lær reglur, sum fyri eru settar. Og tað ræður um hjá okkara løglingsmonnum og rikisdagsmonnum at lingast so tilber ræéesurnar ríkis- víðkast í Gronlandi. Tí vóru mangir menn frætta, at løglingsmenn íkki vildu melta í lagaliga sum við slýrið, so otta bilsnir yvir at lingi og lingast við ráðharran, 3