týsdagur 14. oktober 1930síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
|
|
|
|
FRÆLSI
ovr. á 3. og 4
NN E3 TX EG MANN 53 US
Tandlæge BREND
træffes 11—5. Telf. 114.
kd NI
(ps:
þef
Allir foroyskir fiskimenn brúka nú
v. Toor's
hálendsku oljuklæðir.
Aalekærsgaard.
Ingen, der har fulgt med í
Sagen om Aalekærsgaards Salg
til Thorshavns Kommune, har
undgaaet at have lagt Mærke til,
hvorledes Landstingsmand Pa-
tursson har stillet sig til selve
Sagen, og i denne Forbindelse
maaske særligt interesseret sig
for Salgssummen.
Naar Hr.
sidste Nr. af »Tingakrossur« i
”atursson nu i
lyriske Vendinger udtaler sin
Harme over, at man ikke har
villet gan med til Kirkebøs For-
tidsminders Bevaring, saa kører
Hr. Landstingsmanden saa langt
ud i det blaa, at det vil være
farligt at følge ham paa det Togt.
Hr.
for Lagtingets Landboudvalg i
1928—29 — at
slog, at Formandsværvet overgik
Patursson var Formand
han í Aar fore-
til Effersøe og derefter valgte
ham, er heller ikke uden Be-
< H í . ) ec
tydning. — Og Hr. Patursson
ved, at der saavel fra vores Side
som fra Sambandspartiets Side
blev sagt, at det havde sin hi-
storiske Betydning, om der blev
foretaget Udgravninger i Kir-
kebø, og det vilde heller ikke
være noget i Vejen for, at en
saadan Udgravning iværksattes,
Midler
vilde kunne fremskaffes ved en
Finanslovsbevilling. Dette vilde
Hr. Tale
om og holdt paa, at netop Pen-
da de fornødne hertil
'atursson ikke høre
gene for Aalekærsgaard skulde
benyttes til nævnte Udgravnings-
arbejde. Det er derfor fuldstæn-
Hr,
lingsmanden, naar han paastaar,
dig fri Fantasi af Lands-
at hans Modpartier i Lagtinget
har modsat sig Udgravningsar-
bejdet i Kirkebø,
Et Forslag fra vort Parti om,
al Salgssummen for Aalekærs-
gaard indgik i en særlig Jord-
fond, blev vedtaget i Laglinget
1929 uden
virkning.
Hr. Paturssons Med-
Men Hr. Patursson giver ikke
op, han er personlig interesse-
ret. Det næste, Hr. Landslings-
manden forelog sig, var at rette
en Henvendelse til Justitsmini-
steriet, der lyder som følger:
København, 23.—11,
re
Fil
Justitsministeriet,
1929,
Vedrørende
1929,
Laglingssag Nr.
39 Aulekærs
Salg,
Gaarden
Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni,
síðu.
avsláttur í
-FØROYA-
Við størri lýsingum fæst
þrísinum.
Som Kongsbonde í Kirkebo
(til 26 Marker) og Indehaver af
den Del af Gaarden, for hvilket
min Oldefader Poul Hansen tog
Forbehold ved Aalekærs midler-
tidige Udskillelse til
saard, jfr. hans Underskrift Side
Bilag 1 og Side 34, 4—5 Sik.,
tillader jeg mig at andrage om,
Embeds-
32
(
at den mig ifølge nævnte For-
behold tilkommende Ret lages i
Betragtning forinden Gaardens
Salg og afvikles paa den af mig
i Henhold til $ 7 foreslagede
Maade.
Ved de fra Hovedgaarden i
1807 (13 Marker) skele Ampu-
tationer til Fordel for Embeds-
og Bestillingsmænd,
den i 1921 foretagne ulovmed-
holdelige og uralionelle Deling
af sidstnævnte 13 Marker, end-
videre ved at den paa Gaarden
værende gamle i 1874
blev frataget alle sine historiske,
samt ved
Kirke
middelalderlige Minder, har
Kirkebøgaard lidt en Medfart,
der vistnok ikke har Sidestykke
i færøsk Gaardshistorie.
Landbrugsmæssigt set er der
nu formentlig ringe Anledning
til at rette paa de skete ubel-
dige administrative Ordninger.
Derimod er der endnu Ad-
gang til at yde Bistand til Værn
om Gaardens tilbageværende hi-
storiske Minder. I Bilag 7 har
jeg som anført anvist den til
dette Formaals Fremme natur-
ligste Fremgangsmaade.
Forslag herom forelaa for
Lagtinget i 1927. Det fik en Del
Stemning for sig. Derimod frem-
sattes intet Forslag desangaaende
paa Tinget i 1928 og 1929, Aar-
sagen var begge Gange denne,
Formand Ord-
fører i vedkommende Sag fore-
at jeg som
g og
slog Sagen i Almindelighed udsat.
Imidlertid er
vedtaget, om end med knebent
Flertal, uden at mit Forslag har
været prøvet ved Afstemning.
Aalekærssagen
Jeg ved det kan gøres gæl-
dende, at Bidrag til Fortidsmin-
ders Bevaring paa Kirkebo kan
søges ved særlig Bevilling paa
Finansloven.
Af særlige Grunde kan jeg
ikke tiltræde den Betragtning.
Som jeg nærmere har udvik-
let i mit i Sagen vedlagte An-
dragende, er den eneste til Om-
stændighederne og de stedlige
Forhold
maade
svarende Fremgangs-
den af anførte,
nemlig at Salgssummen for af-
mig
anvendes,
under betryggende Former, til
hændet Kirkebøjord
Gaardens historiske Mindesmær-
kers Bevaring.
Jeg henstiller meget til det
hojlærede Justitsministerium at
have sin Opmærksomhed hen-
vendt paa dette mit Forslag, før
Ordning foretages vedrørende
Aalekærs 13 (16) Markers ende-
lige Udskillelse fra Hoved-
gaarden.,
Ærbødigst
J. Patursson.
(sign.)
Denne Skrivelse fra Lands-
tingsmanden understreger tyde-
ligt, hvilken Interesse han har
for Sagen, eller rettere Salgs-
At han, absolut ikke
for
summen.
til Gavn en Flertalsbeslut-
JAVNADUR
ning i Lagtinget, titulærer Ved-
lagelsen at være sket med et
»knebent Flertal«, viser med
al ønskelig Tydelighed, at han
er i Stand til at lade sin Skeppe
bero i Kirkebø, mens han med
sit eget Lys i Haanden henven-
der sig til Justitsministeriet i en
Hensigt, som enhver Læser af
hans Skrivelse ikke vil være i
Tvivl om.
At Hr.
bortlede Opmærksomheden fra
Patursson forsøger at
den pinlige Situalion han ind-
tager, efter at Offentligheden
sesked om, hvor højt
alt alt,
vurderer en Lagtingsvedlagelse,
Men at han,
ved Hjælp af Saksen, forvræn-
har faaet
han, naar kommer til
forbavser os ikke.
ger Meningen i et fra Thors-
havn afsendt Telegram til Land-
brugsministeriet, kan vi ikke
lade staa hen, og vil derfor be-
lyse ogsaa dette Forhold, lige-
som vi altid er klar til at belyse
enhver Sag, der kommer inden-
for vor Rækkevidde.
Det samstemmer ogsaa med
den Interesse, Hr. Landslings-
Aale-
kærsgaard, at han som Formand
mand Patursson har for
for Landboudvalget i 1929 ud-
styrede nævnte Sag ikke alene
med det, der hørte til denne,
men tillige og navnlig hvad der
ikke havde noget med Sagen at
gøre. Vil man se, hvorledes Hr.
'atursson anstrængte sig i den
Retning, bedes man læse La
g
tingsberetningen 1929, Bilag 22 A.
aa Side 38 i Betænkningen har
han anbragt en Afskrift af et
Forslag til Forslag til Lejekon-
trankt for Trøer af Husegaards-
haugen, der var udfærdiget af
Thorshavn Byraad. Samme For-
slag til Forslag har Hr. Paturs-
son i den trykte Betænkning
givet Navn »approberet Forslag
til Lejekontrakt«. Netop at Hr.
'atursson har brugt dette For-
kaldt det
voldte store Vanskeligheder for
slag og approberet,
Oprettelse af en Lejekontrakt,
tilbørligt
Da
ved Modtagelsen af Laglingssag
der tog Hensyn til
'arter. Ministeriet,
begge
Nr. 39, ser, at Lejekontrakten
er approberet, staar det ikke
lidt
fortsættende Forhandlinger om
san uforstanende overfør
Lejekontrakt for Trøer af Huse-
gaardsjord.
Forskellige Nybrugere, der
forhandlede med — Thorshavn
Byraad om Lejekontrakt, ved-
Møde al
Skrivelse til Landbrugsministe-
tog pan et sende en
riet om forskellige Bemærknin-
ger og Ændringer i den fore-
slanede Lejekontrakt, og sam-
tidig for at fremskynde Sagen,
vedtog man yderligere at tele-
grafere saalydende til Folketings-
mand Hans Nielsen:
Tirsdag hin 14. oktobir 1930.
|
|
|
SOCIALDEMOKRAT
BRODURSKAPUR
Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið
verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum
Telf.
og skrivstovuni.
»Stands
tingssag Nr. 39. Trølejere ikke
Behandling Lag-
approberet Kontrakt. Bre
følger.«
Skrivelsen tilsendtes Land
brugsministeriet omganende, og
en Kopi af Skrivelsen tilstilledes
samtidig Amtet.
Naar Hr.
Forbindelse omtaler Salget,
Patursson i denne
saa
omgaas han her Sandheden paa
Maade,
hans
ukendt
Der
eller
en der ikke er
for Vedkommende.
er hverken i Skrivelsen
Telegrammet nævnt noget om
Salget.
for at forhindre, at Hr. Patursons
Telegrammet fremkom
Arbejdsmnade som Udvalgsfor
mand ikke skulde komme thors-
havnske Trelejere paa Tværs.
|
|
|
|
|
|
|
Blaðið
Porto.
143.
00
Als BALSLEV & GO0S, THORSHAVN
Færøernes største Tømmerlager
en gros og en detail.
Sc000000000000000000
har sin
At han, Hr.
Andel i at det har trukket længe
Patursson,
ud at faa Kontraktforholdene i
Orden, fremgaar ganske tydeligt
af hans Manøvre.
Nej, Salget og navnlig Salgs-
Problemer,
Skri-
summen, det er de
der omtales i Paturssons
velse,
Patursson maa ikke blande
og Kir-
»
Aalekærsgaard
Han
son de
sammien
kebogaard. maa se paa
Forholdene i Virkelig-
heden er: Kirkebogaard
og
Aalekærsgaard er to (2) Gaarde.
Kirkebøgaardspolitiken lader
til at interessere Hr. Patursson,
det maa man lade ham, om han
ogsaa er meget varmhjertet ind-
stillet for Aalekærsgaardspolitik,
Tá rikisdagurin í velur hevdi
til viðgerðar málið um fiskiloyvi
Førovingana við Grønland, segði
harra Stauning, at hann ikki
kundi víðka ræsur okkara í
Gronlandi, fyrr enn hann sjálvur
hevði verið har uppi og sæd
kringumsloðið.
Eingin rætthugsandi Foroy-
ingur kann siga nakað ímóti
hesi stoðu ráðharrans; tí í Gron-
landi búgva Skrælingar, teir
landið.
fyrst
og
eiga Teirra rættindi
5
muga fremst virðast.
og
At rådharrin gjordi ferðina til
Grønlands, prógvar til fullnar
hansara. góða vilja til at rekja
At henda
okkum
sítt starv á besta hátt.
Gronlandsferð verður
Førovingum til gagns, er einki
at ivast um. Men illa var, al
rikisdagsmenn okkara ikki vóru
Al!-
kunnugt er, at teir menn, sum
við á ferðini við honum.
stjórna Grønlandi, ikki vilja
víðka ræsur okkara har vesturi.
Og ivaleyst hava teir av ollum
alvi roynt at fáa ráðharran í
teirra lið. Og ongan annan heyrði
til har
yviri, so okkara mál og ynskir
ráðharrin at halda seg
vóru als ikki framborin fyri
hann í Gronlandi; men heldur
tvørtur ímóli.
hava okkara
Í hesum máli
ríkisdugsmenn staðið sær sjálv-
um og okkum Føroyingum illa
|
|
|
|
|
I
Vitjunnarferð Staunings til
Grønlands og Føroyar.
uppi í ljósinum. Høvdu teir
staðið við Staunings lið í Grøn-
landi, lá høvdu teir haft gott
hovi til at framt sakir okkara;
men leir sótu heima okkum
til stóran skaða.
A heimferð síni legði harra
Stauning at landi í Førovum at
tingast við løglingsmenn okkara
Gronlandsmálið. Tað eigur
um
hr. Stauning takk fyri; tí aftur
hann sín góða
»
á tann hátt sýnir
vilja til at gera sítt besta fyri
allar partar. Slíka vælvild hevur
eingin ráðharri sýnt okkum Før-
ovingum fyrr. Okkara hjallur er
í sjónum, og tí ræður um hjá
okkum at hjálpa okkara sjó-
monnum at fáa so góð kor og
so góð fiskilikindi, sum gjørligt
kann vera. Við vælvild Dana er
ein lítil smoga opnað fyri okkum
oll líkindi
smogan verður
í Gronlandi;
til, at
víðkuð
ræður um fyri okkara sjómenn
og eru
henda
um enn í smáum. Tí
at bera seg væl at í Gronlandi
og virða lær reglur, sum fyri
eru settar. Og tað ræður um
hjá okkara løglingsmonnum og
rikisdagsmonnum at lingast so
tilber
ræéesurnar
ríkis-
víðkast í
Gronlandi. Tí vóru mangir menn
frætta, at
løglingsmenn íkki vildu melta í
lagaliga sum við
slýrið, so
otta
bilsnir yvir at
lingi og lingast við ráðharran,
3