týsdagur 21. oktober 1930síða 1

-FØROYA- Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. Við stórri lýsingum fæst PIP NA Tandlæge BREND træffes 11-35. Telf. 114. LAUN ES OVN SOON SOLD Me HIV ESS RAD IPS Allir foroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. AÐ ER TÍVERRI soleiðis T vorið í hesum landi, at sjálvt tað vil liggja so frískliga fyri mitt úti í Atlantshavinum, so er hin ræðuliga sjúkan tu- útbreidd herheima, Atvold- vorið, berklar so at oll mega óttast við. irnar til, at soleiðis er eru mangar, men ein hin størsta atvoldin skal vera, at tey ungu — uppvokstrinum fáa ovlítið gott í beinið. Tað kann væl hugsast, at so- leiðis er, tí manga staðni, har inntøkurnar eru bæði fáar og smáar, verður tí spart fyri at fáa viðvíkjandi útreiðslum, og fyri at oll í nakað. Hetta voldir mangan, at endarnar at rekka saman heiminum skulu fáa tað neyðturvuliga sparsemi setir síni merkir á tey ungu í upp- og lå ið tey eru vokstrinum, standa veik, falla offur við tuberklunum. tilkomin, tey óstimbrað — síðani sum Herheima hevur verið roynt at byrgja fyri, at henda sjúkan ikki skal breiða seg, men hóast alt fyribyrgingararbeið, so breið- ur henda sjúka ræðuliga seg o framvegis, og hvat verri er, hon herjar eisini å ung og annans fólk, ið fulla virki. rosk standa í sínum Ein lítil krýmsjúka kann vera byrjanin — og tu- berklarnir fáa innivist og boyggja tey evnaligu ungu. Bróstsjúkrahúsið í Hoydolum við er ovlitid, tuberkladeildin landssjúkrahúsinum er eisini ovlitil. Ein stórur partur av sjúklingunum á landssjúkrahús- inum eru fongdir við tuberklar, og nógv, ið hava hesa sjúkuna, ganga bíða plássi á sjúkrahúsinum. heima — og eftir „Foroya felag móti tuberkla- sjåku« vendi sær av hesum år- søkum til tingið um at víðka bróstsjúkrahúsið. Tingið tók væl undir við hesum málið. Ætlanin er nú at fáa bygt eina »pavillon« aftrat í Hoy- dølum og gera eilt arbeið fyri at fáa meiri sjåklingaplåss inni á sjálvum bróstsjúkrahúsinum, soleiðis at tað tilsamans vil vera pláss til 64 sjúklingar. Tað er eyvitad, at táið so nógvir sjúklingar liggja á einum stad, má her mest altíð vera ein lækni til steðar. Spurningurin um læknavidurskifti, ið annans eisini var til viðgerðar á lingi, hevði tí ikki lítlan týdning í samburði við víðkan av sjúkrahúsinum, bróst- Í hesum málið samdist nevndin um, at skipað var soleiðis: skuldi hava ein yvirlækna og ein hjálp- 1) Landssjúkrahúsið arlækna. 2) Bróstsjúkrahúsið skal hava ein yvirlækna. 3) Kommunulæknaembætið verður drivið framvegis, og skal kommunulæknin vera hjálpar- lækni á bróstsjúkrahúsinum. 1) Settur lands- verður ein JAVNAÐUR - Tirsdag hin 21. oktobir 1930. - BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið lækni, ið ikki er bundin til nakað sjúkrahús. Meðan rætt til »praksis«, sum tad eilur, yvirlæknar ikki fúa eiga bæði landslæknin og kom- munulæknin henda rætt. Tað er tørvuligt, at fyrireikuð verdur soleidis, at vit sum best gerast førir fyri at berjast mót teim ymsu sjúkum, harímillum okkara tuberklarnar, ið herja lítla samfelag. Ministeriet Staunings forste Administrationsaar. 12 Mill. Kr. Overskud paa Statsregnskabet. Driftsregn- skabet forbedret med 23 Mill., Nettoformuen steget med 13 Mill. og Statsgælden gaaet ned med 18 Mill. Kr. Sammen med Finanslovforsla- get for 1931—32 forelagde Fi- nansminister Bramsnæs i Folketinget det afsluttede Stats- regnskab for Finansaaret fra 1. April 1929 til 31. Marts 1930, der omfalter det første Aar, i hvilket Ministeriet Stauning har Ansvaret for Administrationen, ligesom iøvrigt Finansloven for det paagældende Aar først blev vedtaget efter den nye Regerings Tiltræden. Man vil Overraskelse, Finansmini- ster Neergaard beredte sine Vælgere ved det i Fjor offent- liggjorte Statsregnskab for Fi- nansaaret 1928—29, der var det sidste Aar, for hvilket denne bestandig uheldige Finansmand havde Ansvaret. Hr. Neergaard, hvis Regering med haard Haand havde nedskaaret Tjenestemæn- denes Lønninger og alle de so- ciale Ydelser til Samfundets daarligst stillede Medlemmer, mødte som Resultat af denne Sparsommelighed med et Un- derskud paa 11 Mill. Kr. for 1928—29, I Aar kommer Finans- minister Bramsnæs med et Stats- regnskab, der udviser et Over- skud paa 12 Mill. Kr, huske den som pinlige Statens Regnskab forbedret med 23 Mill. Kr. aa Finansloven og Tillægs- bevillingsloven for Aaret 1929—30 var budgetteret et Driftsoverskud paa 5 Mill. Kr., men Resultatet blev altsaa 7 Mill. Kr. gunsti- gere. Man plejer at regne med et noget bedre finansielt Resul- tat af Statsregnskabet, end Fi- nansloven og Tillægsbevillings- loven sammenlagt angiver. Denne Beregning kan slaa fejl, men viser sig at slaa til for 1929—30. Det væsentligt forbedrede Re- sultat skyldes i første Række Skatteindtægterne. Det foregaaende Aar viste Hr. Neergaards Regnskab som nævnt et Underskud paa 11 Mill. Kr., og Statens Regnskab er saaledes paa et Aar blevet 23 Mill. Kr. bedre. Dette beror alene paa Fremgang i Indtægterne, der i 1929—30 udgjorde 336 Mill. Kr. mod kun 312 Mill. Kr. det fore- ganende Aar. Indtægterne er altsau bleven forbedret med 24 Mill. Kr., mens sidste Aars Ud- gifter har været 324 Mill. Kr. i 1929—30 323 i 1928—29, saaledes at de er steget med Í Mill. Kr. mod Overskudet skyldes absolut ikke Nedskæringerne. Der har gaaet Rygler om, at det nye Statsregnskab vilde vise et Overskud paa ca. 30 Mill. Kr., Nyhed Madsen-Myg- og at denne glædelige skyldtes, at de dal'ske Nedskæringer nu virkede fuldtud. Overskudet blev altsaa ikke 30, men 12 Mill. Kr. Ogsaa dette er et smukt Resultat, men det skyldes absolut ikke Nedskæ- ringerne. Disse, der gjorde saa meget umotiveret ondt i Sam- fundet, haabedes af Venstre at ville bringe Statens Udgifter ned, men ikke en Gang dette er altsaa sket. At Nedskæringen skulde kunne faa Indtægterne til at stige, vover vel ikke en Gang Venstre at paastaa. De stigende Forbrugsafgifter. Af den skete Indtægtsstigning paa 24 Mill. Kr. de 22 skyldes alene Mill. Kr. Forbrugsafgif- terne og af disse igen 12—13 Mill. Kr. Toldindtægterne. Spiritusafgifterne er steget med godt 2 Mill. Kr. og Tobaksafgif- terne med omtrent 2 Mill. Kr. Ved Bedømmelsen af den stedfundne Stigning for Tillægs- afgiften for Spiritus kan det ikke lades ude af Betragtning, at der inden Finansaarets Slutning ad- skillige Gange gik Rygter om Afgifternes forestanende Dette hang forestanende For- højelse. sammen Ophæ- Restaurationsskatten, idet man rigtigt gættede, at Rigs- dagen for en Del af denne Skat vilde tage Kompensationer i Spiritusskatten. Saadanne Ryg- ter medførte Run paa Spiritus- butikerne og bevirkede derved større Omsætning af disse Varer end budgetteret. I Almindelighed maa man imidlertid gaa ud fra, at de for- øgede Told- og Forbrugsafgifter skyldes en forøget Omsætning som Følge af, at den nye Re- gerings første Aar var et Aar i økonomisk Opgang, og med den velse af den samme Aarsag har der været til, at Indtægts- og Formueskatten er steget med ca. 3 Mill. Kr. 451,000 Kr. tabt ved Besvigelserne paa Assistenshuset. Statsvirksomhederne har til- sammen givet et Underskud paa 94,2 Mill. Kr., hvilket for overvejende Del skyldes Slals- den banerne. Assistenshusets Regnskab vi- Driftsunderskud Dette skyldes den Tab i ser ef 131,000 endelige paa Kr. Afskrivning af Anledning af de store Besvigel- ser paa Assislenshuset, der blev afsloret í 1924. Hertil er afskre- vet 451,424 Kr. 95 Ore. Mønten møder med et Drifts underskud paa omtrent 2 Mill. Kr. og Lufthavnen ved Kastrup med et Underskud pan 187,000 Kroner. Et Statsbaneunderskud paa 31 Mill. Kr. For alle Virksomheder gælder det, al Under- og Overskud er medreg- der ved de beregnede net Forrentning og Afskrivning paa de indestanende Kapitaler, og det samme gælder Statsba- nerne, der atter har givet el meget slori regnskabsmæssigt Underskud. Statsbanernes Underskud er opført til 31,047,178 Kr. 61 Øre, hvilket í og for sig ikke er saa overraskende, da der paa Fi- nanslov og Tillægsbevillingslon var beregnet et Underskud paa omtrent 30 Mill. Kr. Derimod kaster det endelige Resultat et ret ubehageligt Lys over den Maade, hvorpaa man i Venstregeringens Tid plejede at budgettere. Paa Finansloven for 1929—30 alene var Statsba- nernes Underskud kun budget- teret til 20,5 Mill. Kr., hvorlil blev lagt over 9 Mill. Kr. ved Tillægsbevillingslovens Vedta- gelse i Foraaret. Ogsaa for indeværende Aar 1930-—31 er Underskud for lavt, skont Finansloven for- Statsbanernes sikkert budgetteret højede det budgetterede Under- skud fra Hr. Stensballes forrige Aar anslaaede 20,5 til 24 Mill. Kr. Statsgælden er gaaet ned med 18 Mill. Kroner. Statens steget med 8 Mill. Kr., nemlig fra ca. 33 til ca. 41 Mill. Kr. Samtidig er Statens Neltofor- Kassebeholdning er mue steget fra knapt 210 til godt 223 Mill. Kr., altsaa med noget over 13 Mill. Kr. En Realitet, der vil interes- sere alle Skatteydere, er, at der i Aarets Løb er afdraget ca. 18 Mill. Kr. paa Statens Gæld, mens ikke er der optaget nye Laan. Derved er Statsgælden gøonet ned med 18 Mill Kr. fra 1373 til 1355 Mill. Kr. | i verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið 4. årg. | Flaggviðurskiftir. Sum serstøk tjóð hava Føroyingar rætt til eitt serstakt merki. »Medens Kallene er ude, spil- DBordet,« eitt fyri ler Musene pan sigur danska orðatakið, orðatak, ið er sera rámandi mangar tilburðir, ið fara fram á Foroya landi. Meðan Foroya fiskimenn vinna undir Íslandi og Gronlandi, >de- monstrerac krambakarlar og skrivstovusveinar, hvors dagliga films hugsan eina snyr seg um og pasjuhår, móli danska rikis- merkinum. Eins og ein halgur andi var komin yvir teir, trumfa leir gjøgnum Havnagotur, hav- andi á stong eitt sokallað for- ovskt merki sambandsmenn kalla ið er tað fyri sjálvstýrisflagg samanselt av nøkrum klerkanæmingum, ið ella versitetsbåsin í Keypmannahavn. eru terp- aðir inn á ein annan uni- Feimum tørvar luft undir veing- inum, hoyra oglesa um spanskan studentaruppreistur, venda sær tí í unglingakæti móti danska ríkismerkinum. Onnur stórverk máttu ligið fremri at framt fyri »intellektuellar« foroyskar ungl- ingar. 5 Tann hugsan er longu fyri langt síðani knæsett í Forovum, at Førovingar eru ein serstok tjóð, hartil kann setast: ergo hava vit rætt til eitt serstakt merki, fyri at finna logiskar kanna heltar mál, eitt foroyskt merki, so må grundir. Og fer ein at eftir og hugsa meira um tann natúrligi konsekvensurin av at fasthalda, at Feroyingar eru ein serslok tjóð, vera tann, at Førovingar sum serstøk tjóð hava rætt til eitt seregi merki, eitt merki, ið merkir, at her finnast Førovingar, ogn Før- oyinga ella Førova lands. Sæð frå ti stødu, fiskimadurin hevur millum tey ymisku sam- fundsløgini, hevur tað einki særligt virði, um vit virka undir ella enskum ella svenskum, bert vit danskum frunskum merki, fáa fult virði fyri okkara yrki. Fad er als ikki merki móður- landsins, ið bindur ein fiskimann til sítt móðurland ella sína tjóð. Verður farið á norskum merki, av fiskivinnu undir leirri årsøk, at Førovingar eina ferð í tidini gjørdust úlilagnir úr Noreg? Als ikki. Fara vit kann henda til Islands at rógva ul, fyri at við fólk, ið er somu rót lítið Danebrog, verða suman runnið a sum vit sjálvir? Líka Rýma vit, av hatri til yvir á skip, har Union Jack leiftrar í lotinum? Kann vera, at leir menn, ið eiga og hava í hond- um eill seyðafrælsi, ikki hugsa longur enn til bogarðarnar. Men yvirhovur hava flogg og merkir lítið at:lýða fyri ognarleysar fiskimenn. Eingin spyr um lítir um landsins livuvilkor. Tað er framhildið av einum manni, al uttan orsøk, ut so Ometalign merkisins, men einaferð vissum eru ognarleysir = menn fødiland, av fteirri teirra fødiland er har, sum leir vinna fødi sína. Tað kann verða