týsdagur 21. oktober 1930síða 4

Sækketvistlærred 48 f | Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. re samme Kvalitet 125 em. bred 96 Øre pr. m. Ubl. Skjorter 200 Øre i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 45» 15 em. 325 Øre pr. Dus, Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. Forlang illustreret Katalog. SÆKKELAGERET, Sct. AmæPlads 10. København K. Bekendtgørelse. | "4 De nye af Justitsministeriet approberede | & Havne- og Brotakster for Thorshavn Havn er 3 traadt i Kraft. 3 THORSHAVN BYRAAD, den 14. Oktober 1930. - TORSHAVN - ST SE TELP.: 171 á 209 — TELEGR.: SKIPAFELAGID TU I TU Allir rættir Føroyingar taka bert verur og ET mmm Te US g Veiði hýsu og flatfisk. ferðast einans við = | aye " i Í VAR er Postsa-Ssklingunnins at Jagt oem statens. | 6 EEN allan alvin å at veida hysu og flatfisk. Fåid tykkum hysu- og kalvalinur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí harvið vinnst stersta úrslit í longdini. Tess størri „produktión“ tess minni útreiðslur pr. kg og harvið tess størri eftirgjald. Ísvirki. Skipafelagið Feroyar. SE F EU „ÓISvirki“ er fiskimannsins, veiðarans, allir veiðimenn styðja tí í LL sÍisvirki“? Fiskimenn spyrja allir eftir v. Toor's oljuklæðum, tí teir vilja hava nakað haldgott og álítandi. TI -- - -—-- | „Ísvirki“ selur um heystið og hávelurin F = MI TMM eee TTT og kann lí geva besta pris fyri flatfisk og > kalva, hýsu, allan rundfisk. Til Canada med „Ísvirki“ hevur besta ugnið og ísin. Cunard os White Star | „Ísvirki“ lekur lut í agn- og ísúlreiðsl- Linien. unum til veiðarar til »Isvirki«, ; lá fsurin og agnið eru keypt úr Alle Oplysninger ved irk; 0 ud =— -—— Jens av Reyni, VIFKIhUM. Fhorshavn, „Ísvirki“ hevur egnan fiskasavnubåt, fær eller Mogensen, Nyhavn 1, sín egna fiskuútflutningsbát. Fiskisavnubálurin fær nú ma- skinu innsella og verður liðugur ; TT É- København, 4 Tharskorns Maflelungning um eina vikur. Peningurin til EPSOM- BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD fiskaúlflutningsbálin er jáltaður. Bálurin skal í gerð og verður vónandi liðugur til heystar ella velurs. »lsvirki«, ið Foroyingar eiga al styðja ikki bert kann koma at hava almiklan tvdn- heimafiskinum, men sum ing fyri prisin å longu hevur haft, og sum f framtidini vil hava hin størsta tydning fyri sluppfiskiskapin vid altíð at kunna úlgera fiskiflotan við allarbesta agnið, ið fáast kann. Onganlíð is- og sildatrot hereflir, sigur hundraðir av túsundum fyri Foroyar um árið. FILS » 66 „„isvirki““. "|; FISKAVIRKI SYDRUGØTU tekur móti fiski til turk- AR lE ver vinnandi maður ver vinnandi kvinna ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss, eigur at siga frá í góðari tíð. Telefon 6. Sl minst ein lut í jovinnulånsgrunninum. Givið út av socialdemoøkratiskum felogum. Blaðstýrari: M.S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn, norske Storting, som frafaldt Suverænitet over et vist Omraade ogsaa at det skal sætteg í Gang, det ved og siger ved der færdes paa Et andet Sted har Hird-Kompagnie opereret, vistnok med ringere Held Et Aktieselskab »Arktisk Nærings | alle de drift« af Aalesund disse Kanter, Beslutningen ethvert GRØNLAND AF SAM. JONSON Krav paa Grønland. 100 Aar efter har Danmark yderst hensynsfuldt sagt: Vi ønsker ikke at Nordmænd, har udsendt er og det ses da ogsaa hele Tilrettelægningen. Det er imidlertid ikke blot de nu- Kolonidistrikter, der man værende Genstand for Ogsaa Østlandet, hvor lidet være dansk Opmærk- somhed beboet danske Interesser, og først og frem- for Grønlands Fremtid. Det er let end er, maa værnes for mes meget muligt, at Omflytning kan bli- det er ogsaa tænke. ve fornøden, og ligt, at det i Fremtiden bliver for- nødent for Eskimoerne at udruste Fangst. og Jagt-Ekspeditioner til den endnu frie Del af Østgrønland. Det Danmark ved Grønlandstraktaten af 1924, at Nordmændene en Ret til var meget honnet af ind- rømme Fangst og anden Virksomhed paa det nævnte Omraade, men denne hon- nette Handling or ikke blevet paa tkønnet i Norge. Vi ved tværtimod, at der fra visse Hold, føres et højst upassende Sprog Danmark, og vi ser, at der at tilrive overfor bevidst lægges an paa, Norge Suverænitet over Dele af Grønland. Hvis Norge Aarhundreder havde udøvet et viden- skabeligt Arbejde i den almindelige Oplysnings og Kulturs Tjeneste paa nu, som Danmark, i grønlandsk Omraade, vilde der være Mening deri, men da det ikke er Til. fældet, bør Danmark ikke tillade det Overgreb, som synes planlagt. — Jeg tænker her særlig paa Virksomheden i Østgrønland. Medens der fra dansk Side stadig bringes betydelige Ofre for at faa kortlagt, undersøgt og beskrevet sta dig større Dele af Landet, er man fr: norsk Side mere optaget af at ud nytte Landet. Siden 1926 har et Fangst-Kompagn' med skiftende Hold af norske Fangst folk opereret ved Myggebugten. Jeg ved, at 6 Mands Fangst i 1928—24 var ca. 300 hvide Ræve, og at Netto gevinsten blev anslaaet til 5000 Kr for hver Deltager, Afdeling Fangstfolk, der har anlag en Mængde Fangsthuse paa Trai Øen, Ymer Øen og andre Steder, of denne Aktivitet understøttes økono misk eller moralsk fra officiel Side Norge, og i særlig Grad af norsk Presseorganer. I den seneste Tid synes Norge og saa at sætte noget ind paa viden skabeligt Arbejde her, hvor Norg ikke tidligere bragte Ofre. Der er saaledes optaget Undersøgelsesarbej- de fra Scoresbysund til Kulm-Øen, hvor man regner Mulighed. Det er første Gang i Grøn- at Norge udøver et Arbejde zoologisk med Besejlings- lands Historie, saadant Kortlægning og geologisk, og arkæologisk Forskning. Hvis dette Arbejde blev gjort i Landets og dets Folks Interesse, Led i andre Landes Bestræbelser, var det al Aner- kendelse værd, men dette Arbejde har politiske Maal. Det skal bruges som Bevis, naar Aktionen for norsk systematisk med som tydeligt af Ganske imod Sædvane er det norske Arbejde i 1929 hemmeligholdt, men til omtalt I store Værker pan samme Maade, som der i sin Tid lavedes Reklame for det norske Arbejde paa Spitzbergen. sin Tid skal det nok blive Der tales allerede om, at visse Breddegrader er annekterede og det fortælles heroppe, at der optræder en Norámand med Politimyndighed Nord for Scoresbysund. Jeg ved naturlig- vis ikke tilstrækkeligt om disse For- hold, men jeg vil ikke, at der skal Favshed om nationale være danske, Interesser, som trues med Krænkel- se udefra, Forholdet mellem Danmark og Nor- ge er afgjort ved Freden i Kiel 1814. Den Gang blev Danmark tvunget til at afstaa Norge til Sverrig, men det blev udtrykkelig fastslacet: at Grøn- land, Færøerne og Island skulde for- blive ved Denne Afgørelse er i 1821 tiltraadt Danmark fortrænge norske Erhvervsudevere fra østgrønlandsk Omraade, Og man har afsluttet en Traktat, der sikrel Norge Varetagelsen af (disse Er hvervsinteresser. Men dermed bør sit Forblivende. Vil Norge ikke bøje saa lad det ogsaa have sig for egne Afgørelser, Sagen gaa til Dansk Udforskning af Grønland og den fra Danmark udøvede Kolonisa tion er en Ære for Danmark. Igen nem Aarhundreder har Danmarl bragt store Ofre for at beskytte Á Naturfolk mod Udryddelse eller Øde læggelse. Danmarks Kolonisation e sikkert uden Sidestykke i Nationer nes Historie. Lad kun dette blive kendt indenfo Folkenes Forbund, saa vi en Gani kan blive fri for den ublufærdige Rumlen her Í Norden. Sam. Jonson. Folkenes Forbund + þú i