týsdagur 21. oktober 1930síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
4.
* brævinum viðmæli, og skip-
á rafelagið heldir, al teir ásettu
partarnir eru ovlitlir, serliga við-
víkjandi drekka og viðskera, so
partarnir av sukri, kjøti og fili-
vera
4
evni til at sleikja í eiga at
storri. Reiðarafelagið sigir, at
eingin kæra hevur verið fram-
borin fyri felagið, og tað lí má
halda, at fiskimenn hava fingið
so nógv al
Felagið sigir seg ikki kunna út-
tala meira uttan tað veit, hvorjar
broytingar kreyjast.
Nevndin hevur athugl
gerðina, og nakrir nevndarlimir“)
ela sum ftervasl.
reglu-
(hvorjir mundu leir vera) halda,
at reglurnar um kjól, margarinu
og sukur eign al verða broyttar
soleiðis. at hvor maður um vik-
una skal hava: saltkjøt 2 kg í
staðin fyri 1'/, kg ella skerpu-
kjól 1 kg í staðin fyri */, kg,
margarinu ”/s kg í staðin fyri
1, kg umframt */; kg av feilti
og sukur "/4 kg í staðin fyri
kg.
Nevndin heldur, al fiskimenn
fáa ríkiligt al
ringt hjá tinginum af
eiga at ela, men
at tað
áseta broytingar, uttan at spurn-
ingurin hevur verið til viðgerðar
hjá felogunum, og uttan al tey
hava samrådst harum sína-
millum.c
Uppskot nevndarinnar, sum
var samlykt, er júst ikki skikkað
til at:fremja hesa sak í bræði;
so tad man ikki vera, at løg-
tingið heldur tað hasta at broyta
maltreglurnar.
Uppskotið ljóðar so:
vl. Hetta álit verður sent Ha-
rald Johan Jensen á Sandi.
9, Alitid verður sent Foroya
Fiskimannafelag, Foroya reið-
arafelag og Foroya skipara- og
navigalørfelag,«
MO må
maður
av at greiða atkvoðu fyri hesum
ting-
nakran vanda
sigast, al eingin
kom sær í
uppskoti.
III. Fiskivinnan undir Grønlandi
hevur hesi seinastu árini verið
ein standandi spurningur á For-
ova loglingi. Tilslandurin hevur
leingi verið tann, at løgtingid
revur slaðið sum ein maður um
tey rimuligu krav, tað hevur sett
ram, meðan ríkisstjórnin sera
trey hevur gingið við til at fremja
bert nokur få Tað er ikki
ætt al fata, hví stjórnin er so
rek til af fyri
skum sum
ivaleyst —
krov.
opna Grønland
fiskimonnum;
sjálví
skotin
foroy
um einhvor
ella
vildu
góðir
æðan var einhvor
revsungi dripin verið
Gronlendingum so læru-
meistarar í fiskivinnu, at teir
brátt
líkið upp kapp við aðrar tjóðir,
vildu verið forir fyri al
eisini á havinum.
Tann stranga — innistongjan,
sum sljórnin framvegis heldur
fast við í
Grønlendingar
Grønlandi, førir ikki
eitt einasla fel
frameftir. Tað mátti verið betur
at latið teir so smátt
vanst til at verið
øðrum monnum,
og smáll
saman við
so at leir stóðu
reiðbúnir, lá eina ferð allar
hurðar verða slignar uppá bak,
tí ikki
stongja
hoyrir lað nútíðini til at
Dan-
longur
lond, og ikki er
mark ment at halda aftur,
enn stórmakltirnar vilja.
Í ár
var málið um fiskivinn-
una í Gronlandi aflur á tingi,
og so aktuelt, sum målid er,
kann tað vera áhugavert fyri
fiskimenn at síggja tað nevndar-
álit í síni heild, sum nevndin
selli fram og sum skipar grund-
arlagið fyri teirri samtykt, tingið
gjørdi í år :
Nevndarálitið ljóðar so:
»Spørgsmaalet om Adgang til
Fiskeri ved Grønland har været
behandlet i Færøernes Lagting
en Aarrække. [for var Sagen
Fænt her,
mmm —————
G
dehandling, se Lag
1929, Side 02 og
ogsån til
tingstidende
Dilag 10.
Lagtingel
til Du
om, al
vedlog en Indstilling
med Andragende
Hadelse til
der gaves Til
"Serimngen
bortset
April
man
Fiskeri paa Søterritoriet,
fra Fjordene, i Tiden fra
til 15. Oktober,
androg at der
ligesom
om, ogsan kunde
gives Tilladelse for enkelte Baad-
fiskere til at
bestemte Strækninger i Fjordene.
drive Fiskeri paa
Endvidere androg man om Ad-
gang også til anden Havn end
Tilladelse
Grøn-
Færingehavnen, samt
til, at der gaves enkelte
lændere Adgang til at deltage í
Færingers Fiskeri i grønlandske
Farvande.
April d. A. er der
Lov Adgang for
Fiskeri i
Under
udstedt en om
danske Fiskerskibe til
grønlandske Farvande, hvorefter
Søfart og Fiskeri
for Tiden fra 1. Juni til 15. Ok-
1930, efter herom for hvert
Tilfælde indgivet Andra-
kan Tilladelse
Fiskerskibe til at
Ministeren for
tober
enkelt
gende, meddele
for danske
drive Fiskeri i de grønlandske
paa Strækningen fra
>Haabels Ø« Nord
Storø« Syd,
Linje, der forbin-
Øer,
sanledes
Farvande
ud for mod
og til
udenfor
yRavns mod
den
der de Holme,
Skær og
yderste
Rev, som det
nærmere fremgaar af et med
Loven følgende Kort,
Lagtinget udtalte ifjor, at man
mente, al Grænsen kunde flyttes
Skade for
Grønlænderne, og at det maatte
naturligt, al
danske Statsborgere Tilladelse til
Fiskeri overalt paa Sølerritoriet
Paa Grund af
maa saadant
nærmere Land uden
synes der gaves
ved Grønland.
Fiskerigdommen
uden
Fiskeri kunne
Skade for
foregaa
Gronlændernes
hverv, og under alle Omslæn-
digheder mente man, at Fiske-
riet kunde finde Sted overalt
paa — Territoriet, bortset fra
Fjordene.
Nærværende Udvalg, til hvil-
ket Sagen inar er henvist, maa
være af samme Opfaltelse som
udtalt i Lagtinget ifjor. Det er
Udvalget bekendt, at Mininiste-
riet overvejer hele Spørgsmaalet
og endnu ikke har taget endeligt
Standpunkt, saaledes at den
ovennævnte Lov af 15. April
1930 kun maa belragles som
midlertidig. Ved Afgorelsen maa
der tages Hensyn til Grønlæn-
derne paa den ene Side og
andre danske Statsborgere paa
den anden Side, og det fore-
kommer Udvalget indlysende, at
der maa kunne gives Tilladelse
overalt, bortset fra Fjordene,
uden at Grønlændernes Interes-
ser tilsidesættes, da disse derved
for det første har
de store og fiskerige Fjorde og
Eneret til alle
dernæst samtidig har samme
Ret som andre danske Stals-
borgere til at fiske uden for
Fjordene. Udvalget maa bestemt
frarnade nogen permanent Ord-
ning, der ikke sikrer Færinger
Ret til at fiske paa Territoriet,
bortset fra Fjordene.
Ifjor fiskede over 30 færøske
Skibe ved Grønland; men inar
deltager ea. 80 Skibe fra Fær-
øerne i dette Fiskeri med en
Besælning paa henimod. 2000
z 15
Hand.
Skibenes
at være ea. 5
Værdi man anlages
Millioner Kroner,
og Bruttoværdien af Fangslen i
Saltfisk andrager et lignende
Belob. Det er derfor en efter
færøske Forhold meget stor Ind
sals, der gøres, og der er knyt
tet store Inieresser Lil Gron-
landsfiskeriet.
Udvalget henviser iøvrigt til,
hvad der tidligere er fremført i
, 3 . ar .
Sag og foreslaar, af man
Andra
enkelie
denne
ogsaa gentager ndet
Tilladelse for
ere til al
om
Bundfisk
drive Fiskeri i Fjor
dene. Dette Daadfiskeri vil nær-
mest drives forsøgsvis og i
det
Grad vil
Eneret til
san
ringe Omfang, al ikke i
nævneværdig influere
paa Grønlændernes
Fjordene.
Udvalget
foreslnar, at man
andrager om, at der aabnes
Adgang ogsaa til andre Havne
end Færingehavnen, idet Fiske-
Antal er
Færingehavnen
kutternes steget saa
meget, al ikke
kan antages al
Plads,
hvor
give tilstrækkelig
daarligt Vejr,
man have ct
Det
første nødvendigt
navnlig i
Skib
passende Svajerum.
hvert
bliver
derfor for det
at udvide Færingehavnen ved at
Adgang til
Fjord, som strækker
give den tilstødende
sig længere
ind i Landet.
Det
mundtlige Oplysninger,
fremgaar dernæst af de
man har
faget fra færøske Grønlandsfisk-
ere, at et stort Fiskeri foregaar
muligt kongere mod Nord
tidligere Afstand
og er
end Aar i en
af ca. 200 Sømil fra Færinge-
havnen. Det er derfor meget
at Grænsen i den
gældende Lov »Haabets Ø« flyt-
tes betydeligt længere mod Nord,
ønskeligt dels,
saaledes at man der kan fiske
inde paa Territoriet, og dels, al
der aabnes Adgang lil en Havn
som Støttepunkt for Fiskeriet
længere nordpaa.
I Udvalgsbetænkningen af 30.
August
have stor
1929 nævnes, at det vil
Betydning at fan Kort-
materialet suppleret med en Be-
skrivelse af de grønlandske Far-
siges al
som g
vande, foreligge.
Man
punkt
fremsætter et Indstillings-
herom.
Forslag.
LØN
(=
Regc
1) Lagtinget indgaar til
med Andragende om, at
Adgang
til Fiskeri í de gronlandske Far
Ministeriet
April til
Tilla-
Søterrito-
ringen
der udstedes en Lov om
vande, saaledes al
bemyndiges til fra 1.
15. Oktober at meddele
delse til Fiskeri paa
riet, og saaledes, at
Ministeren
bemyndiges til at give
Tilladelse til enkelte Baadfiskere
at drive Fiskeri pan
Strækninger i Fjordene, særlig
Godthaabs-Fjorden.
2) Regeringen andrages
at der gives færøske Fiskerskibe
Adgang ogsaa til andre Havne
end Færingehavnen med
ogsua
bestemte
om,
gun-
Besejlingsforhold og til
strækkelig Plads til Opankring.
3) Regeringen andrages om at
det muligt for de Skibe,
stige
gøre
Tilladelse til Fiskeri
at fan en Beskri-
Far-
faar
ved Grønland,
velse af de
som
grønlandske
vande,«
Uppskotid var einmalt sam-
tykt,
enn al kravini eru sera hampu-
og ikki kann sigast unnað,
lig og rímulig. Nú spyrst, um
storri rættindi í Grønlandi,
stjórnin verður viljugari enn hon
áður
hevur verið. Nú hevur
fiskimálaráðharrin sjálvur verið
í Grønlandi; men eftir teimum
úttalilsum, sum fram eru komin
frá honum, eru ikki tær ljósastu
úlsiktir til, al fáa
enn
fyri fyrst.
Foroyingar
teir hava, í hvussu er
US OS) AO AN SA AO
Lysingar
ES ES
Footwear
Company.
Modernadir uttanåstyvlar.
UMBOÐSMAÐUR FYRI
FOROYAR:
POUL HANSEN
Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61.
Telgr.: Veritas
IÐALGOYMSLA
BERNHARD KJÆR
Gothersgade 49, Møntergaarden
København K.
Holmstrom.
Galvaniseraðar tak- og húsaklædningspláfur
Heilsolu,
VERITAS.
híligast frá
Telefon 61.
keypusl
SKANDINAVIEN
Eneste direkte Ruter
fra
København til
Amerika og Canada.
fra Ko
Afgang
flere
Nevelmæssig
benhavn og Oslo
om Muaneden.
Skriv til Agenten:
H. C. Miller,
eller
Passager-Afdelingen,
Kongens Nytorv 8, København KK.
Ihorshavn,
MNGANANHONANAIHNEA
DE
Prima
Husholdningskul.
HNOREROAARDDEDNRRKRKRADODRONRRERERARD ONDE RODO
EGEBF3ENES
Havnar
Kol- á Cementhandil.
Telefon 172 208.
Telgr.-Adr.: Kolcement.
| XIKIKIKIK I KIKIK EIK IK RÍKIR TRIKK XX!
XIX KÍKI RÍKIN IIKIKI X
ANNANBKBOANANAGAA
Poul Hansens
| elegramadre SSÓ
Gange
Forshavn.
hi roysku sigareitirnar eru
gjerðar av besta virginia-
tubbakki. Tær eru bæði betri
og nógv storri enn allar út-
lendskar, sum í Feroyum eru
seldar til sama prís.
HAVNAR
BILFELAG
Skjorter
ublegede, realiseres á
200 Øre
stor Storrelse 225 Øre
Et Parti svært Tvist-
Lærred
48 Øre
10 Ki
Sækkelageret,
St. Annæ Plads 10.
København K.
mindste Forsendelse
v. Toor's
oljuklæðir eru væl kend og nógv
avhildin i Føroyum.