týsdagur 28. oktober 1930síða 1

-FØROYA- + SR sæ 5 2 20 ovr. á Í. og 4. "<< NY Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. RNLUNALALLUL 73 IDRONOKOOOV ES ODDO 3 MI HENDA 23 BOONE I Allir feroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. E MELLEMSTATLIGE Forhold i Europa er, trods Punkter, efter- mange svage haanden gledet i et nogenlunde Til den økonomiske Krise sig Ud- fast Leje. Gengæld giver slag i voldsomme indrepolitiske Krampetrækninger, i en frem- herskende Tendens til mere eller mindre voldsomme Om- væltninger, Revolutioner, politi- ske Systemskifter — som for- mentlige Midler mod den økonomiske Nodtilstand. Men ser denne Udvikling gen- tage sig í det ene Land efter det andet — fra Ishavet til Middelhavet. Man Hitler- valget i Tyskland kaster en over- ser, maade mørk Skygge i det eu- Det har bragt Tyskland i en Ulige- ropæiske Situationsbillede. vægtstilstand, der kan føre til uberegnelige Komplikationer. En temmelig nøjagtig Parallel hertil Derovre er Stillingen i Finland. hersker forlængst et maskeret Lappodiktatur, maaske snart et aabenlyst. Endnu hæs- ligere er det Billede, som Polen Her tionen ved Grænserne, særlig i frembyder. lurer Revolu- polsk Ukraine, medens Landet iøvrigt sættes i Oprør af Kam- Hr. Pilsudski, der forbereder Sejm- pen mellem Partierne og valget med at lade arrestere alle Politikere, der ikke er ham til Vilje. Armene paa en fascistisk Hjem- Østrig har kastet sig i meværnsregering, der forbereder sig paa at møde et eventuelt uvilligt Parlament med Major Pabsts Stormtropper. Rumenien har haft Regeringsskifte — i al Stilhed, men ikke desmindre et Skifte, der peger i tetning af et kongeligt Diktatur efter jugo- slavisk Mønster. Spanien er blevet sit »sorte« Diktatur kvit — og trues nu af et i Landet fra Pyrinæerne til Gi- rødt. Generalstrejken raser braltar. Og i Portugal er en ny Omvæltning ligeledes i Gære, Valget til det norske Storting forleden Dag, hvor den forene- de Reaktion har gjort »Frem- stød«, maa ogsaa ses paa Bag- grund af den Usikkerheds og Tvivlens Tilstand, som ogsaa har gjort sig gældende blandt Norges Vælgerbefolkning. Fra Øst til Vest, fra Syd til Nord Billede, hvis lyse Partier stadigt bliver færre og mindre, samme mørke Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr, á forsiduni, síðu. avsláttur í prisinum. Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 28. oktobir 1930. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á pøsthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. SPÆLA TYGUM i Det danske sum í hini 49. rødini, ið byrjar 10 nov., burturlutar 3 milliónir 726 túsind krónir, sum fara sundur ímillum 21,175 vinningar og 8 premiur. Lutaseðlar eru at fáa hjá harra Poul Johannesen, Tórshavn, ásamt í samseluni við hevuðsskrivstovuna, Javna0arstevnan i Føroyum. javnaðarsleynan ikki teir politisku flokkar, ið higar- Táið her í Foroyum ber saman við til hava verið her, so er tað ikki so logið. Tí, sum hesir flokkar hava verið hesa síðstu tíðina, so er eingin skilnaður teirra millum uttan samband og sjálvstýri, annans eru teir felags um at fora ein ódemo- kratiskan politikk. At sambandsflokkurin er ein afturhaldsflokkur, kann vera sítt, lað til fyri leir, tess vesaligari Føroy- og letur at verða best ingurin er. Men ein skuldi trú, at sjálvstýrisflokkurin, ið ber eitt so vælljóðandi navn, vildi fort ein framligan politikk, so at vit kundi komið á føtur og kunnað Tó ikki. Um menn innanfyri flokkin borið eitt sjálvstýri. so er hava viljað nakað til frama fyri landið, so hevur altíð meirilutin toga teir afturåaftur og gjort teim verkið 6gjørligt. Vit kunna tí av sonnum siga, at vit ongantíð fyrr hava haft ein politiskan flokk, ið sjónliga hevur vilja fólki væl, og sum at vil skulu koma vil ájavnt ødrum mentaðum tjóðum, inni á tingi. Tað er tí ikki so logið, lá javnaðarstevnan hevur brotið seg fram her á landi og hæla sær pláss á Foroya løgtingi, og at Tí javnaðarflokkurin er tann flokk- hesin flokkur fær mótsloðu. ur, ið vil koma at gagna Før- oyu landi og fólki, og hann hóskar fyri Foroyatólk, hvors stóri meirilutur eru fiskarar og arbeiðarar. Fiskimaðurin og arbeidarin í Foroyum hevur ikki fyrr verið umboðaður á Loglingi av nøkr- um flokki sum heild, hóast stak- menn innanfyri flokkarnar hava tikið var roynt al sær av målum leirra, lí lad torvuligt, at javnaðarmenn komu inn á ting. Javnaðarflokkurin til endamáls her eins og alla aðra- staðni at samla hitt arbeiðandi hevur Hitt danska ríkið tryggjar vinningarpeningin. og virkandi fólkið til eina heild- arkraft, til verju móti tí núver- andi órættvísu samfundsskipan og stremba hagar, at samfelagið verður skipað eftir rættvísum reglum, og landið verður upp- til frama. Núverandi skil, ella rætt- 0U bygt, Foroyingum gagn og ari óskil, er ikki tolandi longur. Tað hilt fólki, fiskimaðurin ið eru er vinnandi og arbeidarin, 5 ber okkara land uppi, og teir soleiðis keldan til alt ríki- domi. Teir eiga tí sjálvandi nógdina av ágóðanum av úr- slitið verksins, æntlin tad er á sjógv ella landi. Sum nú er, eru tað aðrir, sum lítið og einki gera, ið strúka avstað við tí mesta av ágóðanum, meðan leir, ið taka tey tyngstu tøkini, fúa minst. Ja, teir fáa so lítið, al um leir eru húsfedrar við stór- ari familju, ikki klúra seg og mega liva av nådismolum vyvir- mannsins. Hetta hjartaleysir sjálvandi skeivt, at skulu er spekulantar gerast ráðandi og fara við okk- fólki, lystur. Tí mega vit arbeiða fyri ara raska sum leimum at fáa logling og kommunir al yvirtaka alla stordrift, sum tå vil kunna geva størri úrslit fyri hin beinvegis arheiðandi. Eisini er javnadarflokkurin ein vernd fyri tey ið eiga fría røkt og sjúku, tey gomlu og ley, ikki kunnu Tey arbeiða. hjálp, eiga sín menniskjansliga rætt. Tað er sjálvsagt, at teir flokk- arnir, 10 hava ræði í landinum, nú gerast rådarfkir og leika í, nú javnaðarflokkurin tekur til sín, og ikki kann tola, at hin lægri = standurin skal koma um at standa tess fastari saman framat nokrum ræði. ræður um okkara javnaðarmál og ikki gevur tí gætur, ið framkemur frá ið ætlað er at skaða javnaðarflokkin. Eitt hitt mesta, ið brúkt er til álops, eru trøllini bæði: samband teim stóru flokkunum, og sjålvstyri. Tað er eins og ein aldri skal sleppa frá hesum, og verður ofta sundirbýtt sam bands- Vesterbrogade 2 Kolonial Lotteri B, Keypmannahavn. javnaðarmenn og sjålvstyrisjavn- aðarmenn, eins og nakað er til, ið nevnast kann soleiðis. Javnaðarflokkurin virkar fyri tí persónliga sjålvstyrinum og ti internationala sambandinum, meðan hetta sambandið og sjålv- stýri, ið vit hava herheima, liggur heilt uttanfyri stevnuskrå flokks- ins. Men eyðsæð er, at hvergin ið nøvn, hovuðsflokkurin av teimum, bera omanfyri nevndu virka fyri hvorgum, hvorki fyri sambandið ella sjálvslýri, men fyri einum afturhaldi, ongum til frama og minst Foroya arbeið- andi fólki. Tað er greitt, at vit bæði liva og doyggja fyri lí, um vit hava samband við Danmark ella sjålvstyri. Men tað er givið, at ganga vil javnaðarmanna leið- ina, so fúa vit uppbygt okkara vinnuvegir, og landið í síni heild verður eitt sjálvstýrisland. Hetta eiga oll at minnast, at okkum gagnar hvorki samband ella “5 sjálvslýri, meðan allar Føroyar liggja sum er. Latum okkum ti fyrst fáa uppbygt okkara land og síðani tosa um samband ella sjálvstýri. Javnaðarmaður. Tvistens Æble. I »Dimmalætting« for 18. Okt. d. A. findes en Artikel betitlet »Samband eller Selvstyre«, hvis Tendens faar Læserne til alt trække en Smule paa Smile- baandet, paa Grund af de mange absurde Idéer, der findes i nævnte Arlikel. F. Eks. kan Idéen om Zone- delingen ved en Folkeafstemning nok have en vis Beretligelse hos en Sambandsideolog, men Gen- nemførelsen er praktisk talt rent umulig paa Grund af de særlige Forhold, der gør sig gældende paa Færøerne. Man kan nok henvise til f. Eks. Irland, hvor de noksom bekendte Ulster- mænd (Irlands Sambandsmænd) opnaaede at faa Landsdelen Ul- ster udsondret af den irske Fri- stat. Nogel kan ikke finde Sted herhjemme, da der vilde Sambands- saadant opstaa nogle og Selvstyredistrikter, der dog | BRÓÐURSKAPUR Porto. Blaðið 4. árg. hver for sig ikke udgjorde noget sammenhængende Hele, hvoraf en uudholdbar Toldforanstalt- ning vilde opstaa m. m. m. Heller ikke gør de samme Forhold sig gældende paa Fær- øerne, som den Gang Afstem- ningen foregik i Sønderjylland, hvor Striden stod mellem to Nationer og saaledes maatte kontrolleres af en tredie hvil- ket f. Eks. J. Patursson endnu ikke har forslaaet. Naar der- imod en Nation skal afgore noget ved en Folkeafstemning, kan den jo kontrollere sig seh hvilket dog ikke er til Hin der for en Zonedeling ellers skulde jo Folkeforbundet have med enhver national Folkeat- stemning at gøre, hvad dog Tilfældet jfr. forbundet i Norge o. a. ikke ei Spiritus Ar- tikels Forfatter) reflekteren over D. Danielsens (førnævnte Selvstyreparliets Fremtidsmulig- al lille Saaledes Paa- eder synes være en vende naiv. maa ham (Pa- hele der Nlor- standen om, at med ursson) staar og falder Selvstyrebevægelsen, hvis ikke kommer en anden onde efter ham, betragtes som ganske fejlagtig. Selvstyrebevæ- gelsens Rod findes ikke i J. Pa- ursson, hvis saa var, ja saa kunde man simpelthen lade Patursson være Patursson, da han jo som alle andre engang skal vandre til de »evige Jagt- marker«, Selvstyrebevægelsen har sin Rod i den nationale Bevægelse, der omkring 1810 skyllede hen over Europa. Den pludselige Trang til Folkefrihed kom først saa sent som 1906 til Udbrud hos os. J. Patursson spillede Mand, ind i forkert Spor, idet han blindt er Hovedrollen er den Få og der har ledet Bevægelsen gaaet Agitationsvejen, istedet for den saglige Forhandlingsvej. En kan maaske sige med D. Da- nielsen, at J. Patursson, i Lig- hed med mange politiske Førere skylder det jordiske Mammon, at han som Fører for et politisk Parti kan samle Tilhængere om sig. Men det er Man komme udenom Idéen, selv om Tids at konsekvent ikke helt rigtigt. kan ikke den sidste Begivenheder har bevist, Selvstyrepartiet til inkon- ikke staar dels Ideologi; men derimod sekvent. Den eneste Forklaring herpaa er selvfølgelig, at de ikke ved, hvad de vil, undtagen det, (Smlg. f. Eks. Kravet anganende kgl. Handels at de vil noget. Overskud og Selvstyrepartiets > Vil Dette er Bevis Hovedparole: vilja verða sjålvbjargnir«). for, at Selvstyrepartiets Program er inkonsekvent. Det er en daar- Parti, at det ikke kan tage Konsekvensen lig Anbefaling for et af sit Parliprogram, selv om en Del af Intellektuelle vil have Æren af at være Med- af Parti, gerne vil føre en Dobbelttilvæ- relse for ikke at skræmme; men man mærker Hensiglen og bli- Færøernes lemmer nævnle der ver forstemt. Man nok at med Patursson staar og falder den Dobbelttilværelse, Selvstyrepar- kan sige,