týsdagur 28. oktober 1930síða 2

Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Ma skiusnedkeri, ir 216, Thorshavn. Tlf. 216, Fiskimeun eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T,, {í tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. tiet fører, men ikke den natio- nale Selvhævdelse, der ikke har sin Rod i Kirkebøfæstet, men i den Selvhævdelsestrang, der rø- rer sig i Mennesket: Trangen til selv at ville og selv at kunne. Streymur. Frá utheiminum. „Ein fólkaferari frá okkara tíð“ var stilnevni við kennaraprógvið í I Danmark seinasta summar Av teim 576, sum tóku prógv, høvdu 107 kosið Mussolini, 86 Gandhi, 65 H. P. Hansen, 53 Georg Brandes, 17 Jeppe Ankjær, 44 Grundtvig, 40 Stau ning, 23 Bjørnson, 16 Olfert Richard, 14 J. 4 - Gladstone, 5 Henrik Ibsen, 5 Niels Christensen, 12 Lenin, 6 Bukh, og 4 Wilson. Harnæst fingu Wilh. Beck, Madsen Mvedal, J. Patursson, Frithjof Nansen, og Stresemann hvor sínar 3 atkvødur. Ein helt uppá Lyngsie, ein unnar uppå Borgbjerg og ein tridji uppá Larsen-Ledet. Í Amerika. Í kirkjugarðinum í Ohio er byrjað, av »smartum« handilsfeløgum, at nýta øravsteinar til reklamu Í einum blaði frá New York, sigst at ein kann lesa soljóðandi á gravsteinum í Ohio: „Her hvilur Annie Hawkins. Hon doyði av sorg og trega, ti hon hevdi mist vakurleika sín. Hon vísti ikki av, at hon kvort kvold skuldi nýta HL. S. Cortes & Co.s anlitissmyrsl«, Fæst á ollum apotekum.« Á einum oðrum steini stendur: „Her skal Joe Baustan einaferð sova sin æviga svøvn, táið deyðin heimtar hann burtur frá handilsfelagnum »Baustan & Chepp«, hvers gardinur eru veraldarkendar, og hava besta viðmæli frá teimum, ið keypt hava.c Íkki spilluvara. Fin imal skotlendingur var ein dagin, hann skuldi taka proppin ur einum jodglasi, fyri tí óhappi at sletta eitt sindur niður á hondina. Hann var kvikur at skera eina lítla flíku i hondina, so jvdið kortini ikki skuldi vera reiðuliga burturspilt. „R 100“. Arbeiðið við at byggja flogdrekan R 100 turskip til >R 101«, id først er stødvn til avgerð er fallin um Bretlands loftferðapolitikk í fram tíðini. Monaco. Ein banki í Monaco, har borgara handilsstandurin heyði sparipening n innistandandi, hevur stødga allari Li já 11108 Pap bankans er uppgjort it vera 0. u. 2 mill. kr. I Barcelona Í ; stúdentar aftir hildið stórar nstratiónir Universitetið vil ri orsøk koma at standa læst Deyð av træspritt. Ur Ni Yersey í Amerika frættist, it tað Í einari viku doyði 20 manns it hav drukkið seg fullar av Stórtingsvalið í Noreg. órlingsval fór fram í Noregi i einastu viku. Urslítið var fylgjandi Høgra 4, frælslynta vinstra 3, bón daflokkurin 25, vinstra 33, radikali 1, arbeiðaraflokkurin 47 og kommun istar fingu ongan mann valdan, er det vigtigste ved Vasken! Tag til Uldvasken altid kun det prøvede og paalidelige Persíl! Vask i almindelig kold Lud og skyl derefter i koldt Vand. Uldtøj maa ikke hænges til Tørring, men skal bre- des ud! Det maa heller ikke tørres i Solen eller ved direkte Ovnvarme! Forslaget Folkeafstemning. Udtalelser af Statsminister Th. Stauning. (Telegram til ,,Føroya Social-Demokrat“). København, 25.—10.—30, Finansudvalgat modtog igaar paa sit Beløb Svar fra Ministeriet Spørgsmaal om hvilke Færøerne de sidste 15 Aar har modtaget fra den danske Stat. Det viser sig, at Staten i dette Tidsum har ydet 7 Millioner i Laan til Færøerne, 26 '/„ Mill. i forskellige Tilskud til Drifts- og Anlægsudgifter. Statsministeren udtalte i Fol- ketinget: Man har ifølge Avi- serne behandlet Forslag om en Folkeafstemning og et Flerlal kræver dette. Men Kravet kom- mer med den Tilføjelse at Selv- styrepartiels ansvarlige Ledere erklærer, at de ikke vil deltage i en saadan Afstemning. Denne Holdning er ganske ansvarsløs og fejg. Vi afvænter officiel Indberetning og kun hvis Færø- ernes Befolkning klart og utve- tydigt ønsker Folkeafstemning bliver der Mening i en saadan. København, 26.—10.—30. Til Folketingsmand Samuel- sens Ord inden Afrejsen fra Thorshavn, udtaler Statsminister Th. Stauning i Dag: Jeg forstaar ikke Samuelsens bitre Ord. ville støtte Krav om Folkeaf- Jeg har erklæret at stemning, naar det kom med fornøden Vægt. Det er nu sagt at et Parti i Lugtinget, der raa- der over 10 til 11 Medlemmer, vil fraraade Deltagelse í Af- stemningen og hermed forand- res Situationen. Vi maa have Klarhed før der foretages en Afstemning, der kan misbruges af et Parti, som viser illoyale Følelser overfor Danmark. Samuelsen burde have ventel med at udtale sig til han kom til København; men maaske har han sideløbende Hensigter med sin Optræden. Afholdsarbejdet. Sekretær I. A. Stjerne har i den forløbne Uge afholdt nogle godt besøgte Møder paa Sandø. Som bekendt blev der sidste under Ledelse af — stiftet en Efleraar Frk. Anna Petersen Loge í Skopen. Í Sendags stifte- des en Loge paa Sand. Den hed- der »Skordatindur« og har Nr. 555 -Persil— Fremstilles nu ligesom Henko, IMI og ATA paa Henkel & Co.s nye Fabrik i København. Á FM | Ø t H Í a ie Nú | }“ Fordelingens Rationalisering. Af cand. polit. Knud Korst, 1, Forleden meddeltes det, at den in- ternationale Olie-, Margarine- 928 Sæbetrust havde underlagt sig aðski:- ge Tusinde Levnedsmiddelbutiker I London, de bekendte Maypoles Ud- salg m. fl. Af og til hører man og'aa om store amerikanske Forretnings- mænd eller Selskaher, der erhverver sig Raadighed over tusindvis af 3u- tiker rundt omkring i de Forenede Stater — de saakaldte chain-stores, d. v. s. Kædebutiker, Det; der her foregaar, er den ano- nyme Storkapitals fulde Indmarch paa Detailhandelene, Varcdistribue- ringens Omraade. Man kan sige, at lette sker sent, I Trafik, mange In- dustrigrene, Finansvæsen og flere andre Grene af Erhvervslivet er Stor- kapita.:ens omorganiserende Virksom- hed allerede mere end hundredaarig, og først nu synes den altsaa for Al- e underlægge sig Detailhan- t í y delen (senere kommer Turen vei til Husdyrbruget, Byggevirksomheden 0. á Erhverv ler har bevaret eo haandværksmiæesig Karakter), I al den Tid har Detailh ndels- Virksomheden paa det nærmeste lig- get som en mærkelig Enklave den storkapitali tiske Verden stærkt mindende om en forgangen Tid; Í Hemseende til Organisation Konkur- rence og Prisdanneise 4 lsende de nationajøkonom)ske Læresætninger, der har Gyldighed i det kapitalistiske Samfund, Her har man ikke kunnet paavise nogen udpræget Udvikling i Retning af Stordrift, og en Í,svarern- de Udryddelse af smaa elier mM del store Virksomheder; tværlimo.! vrim- er Byernes Gader af smaa But.ker mere end nogensinde tidliger Man bar kke kunnet paavise nogen dybe- regaaende Virkning af cen egentlig Priskonkurrence mellem de forskelli- ge Bandlende; tværtimod synes Sæd- vane og andre ikke-okonomisk: For- hold at have været afgørende i saa Henseende. Ingen Stordrift har Í Kraft af teknisk Overlegenhed tvun- ret Omkostningerne ved Vareforde- lingen og dermed Udsalgspriserne ned til et Minimum som i Industri 18 Trafik, Rationaliseringen er standset paa Detaillistens Færskel, Økonomiske Forskere har Gang paa Gang undret sig over det! jen dommelige Forhold og har givet hun- dregeogsytten Forklaringer paa det. Mærkeligt er det, eftersom det er uden for a. Tvivl, at det Tillæg til Varepriserne som Mellemhan lelen foraersager, sædvanlig har været me- get stort, sammenligret med de øv« ige Blememter i Varernes Pris Ma- teriale, Arbejdsløn 08V.) Man skulde jo paa Forhaand synes, at saa store Hruttoavancer, som der her er Pale om, vilde virke lokkende paa den pro- fitsøgende, rationaliserende Storkapi- tal; her syntes at være Mulig- heder for at indvinde store Gevinster, em ikke paa Nettogevinsten, saa ved Ía faa Omkostningerne presset ned. Men dette har som sagt ikke været Milfældet 1X har ikke manglet paa Stormløb mod Mellemhandelsavancerne. Til Tl- der har Spørgsmaalet herom endog« saa staaet í Midtpunktet af den of | fentlige Diskussion. Man har for- lang: Priskontrol, har tedsat Udvalg, dannet »Forbrugerværn« 90, |, som skulde undersøge de forskellige Ud- í ; salgsprisers Berettigelse, for at faa talmæ:sige Underlag for Kravet om Detsllavamcens Nedsættelse, Aktio- ner, som der nrturligvis aldrig kom- mer noget positivt Resultat ud af, | dels fordi det er saare vanskeligt at faa rigtige Oplysninger trukket ud af de Handlende, de!s fordi Omkostninger- ne er saa yderst forskellige, a't efter Varens Art, Butikens Beliggenhed, Omsætning m. m., dels endelig fomli dette at paavise Avancens urimelige Højde ikke er det samme Som at faa den skaaret ned I Middelalderen satte man den Handlende, der tog uble Priser, i Gabestokken paa For- vet: nu om Stunder kan man vel sætte ham aandeligt Gabestokken, udlevere ham til den offentlige Me- nings d, v, s. Avisernes harmfulde Forlømmelse — men som Regel kun mod det Resultat, at Manden prote- sterer lige saa harmfuldi mod urel- færdig Behandling, Priserne kommer vist ikke ned gennem slige Metoder, Slige Kampagner mod Detailavan- erne D'usser sædvaniig op í Tider, da Varepriserne falder paa Ver- densmarkedet, uden at Forbrugerne níærker det væ entlig paa U«dsalgø- priserne i Butikerne. Da der nu netop har fundet et omfattende og voldsomt Prisfald Sted pan mange Varer, paa Verdensmarkedet men endnu ikke Í 3utikerne, skulde vi forsaavidt kunne vente i den kommende Tid at se Kri- tiken af Detailhandeleng Pris- og Or- gani.ationsforhold vaagne op Kaffe er Í. Eks, faldet vældigt 1 Pris paa Produktionsstedet )ZSaa Tilførse!somkvstmingern« er bæevet mindre, idet Fragterne er faldet; men i Butikerne er et Pund Kaffe kun gaaet ned med nogle faa Ører, Korn- priserne er ligeledes faldet stærkt, uden at det mærkes særlig meget paa Brødpriserme. For Tekstilvarernes Vedkommende har i samme Histo- rie, og ligesaa for en Mængde andre Ting Ser vi paa Fødevarepriserne som Helhed, faar vi følgende Resui- tat: Det officiehe Engrospristal lor Levnedsmidler er saaledes í det sklste Aar faldet fra 147 til "22; omregner vi det cfficielle Detailpristal for Fø- devarer til samme Grundlag, faar vi derimod kun en Nedgang fra 147 til 135, altsaa ikke nær saa meget. Helt ensartet er de to Pristal vel ikke konstrueret, men Yorskellighederne Í saa Henseende kan i hvert Fald kun forklare en Brøkdel af det store Pris- mellemrum mellem Engros 0g Detall, Der er forsaavidt Stof nok til For- argelse. Og en Opblussen af Kritiken af Detailhandelen er naturligvis hel- ler ingen Skade til, tværtimod er det altid velgørende at se det store Pub- likum vægre sig ved at lade sig flaa øngimodigt i Stilhed, í Stedet for stil- tiende at tage Forholdene som de nu engang byder sig. Men en Løsning af Varefordelin- gens Problem, en Fremkalden af bedre Organisation, lavere Omkost- ninger og lavere Ud algspriser, op- nuug naturligvis ikke ved Protester Der maa mere haandgribeiige Midler til. Og i det vsentlige findes der vel kue to saadanne for Alvor virknings- fulde Midler — enten en Indgriben af Storkapitalen eller af Forbruger- kooperationen. Begge disse Paktorer er saaledes indstillet, at de kan tæn- keg at bringe Rationaliserkigen ind paa Varefordelingens Gebet. Teure- tisk er der jo store Muligeder for en »Fordisering« af Fordelingen, lige- som Mulighederne for en Planekunu- m. paa kooperativt (Grund'ag er uhyre store. Jeg kan ikke tænke mig, at nogen anden Faktor kan løse Opgaven ra- tionelt uden netop di:se to, Lad os være enige om, at en offentlig Pris- kontrol med alle mulige Varet og med alle mulige Handlende | vor Tid er saa temmelig bauabl'øs. Og der er utvivlsomt ogsaa ret snævre politiske Grænser for Stats og Kommunes Virksomhed som Detailhandler, Det Offentlige kan sikkert paa visse Om- raader tilvejebringe rationelle Til stande, f. Eks, i Tilknytning til en større offentlig Produktionsvirksom- hed (eventueit Monopol; hvis man saaledes gjorde Tobaksindustrien til Statsmonopol, vikle det være en given Ting at forenkle Fordelingsproces'en betydeligt, saaledes som det jo er sket Í Lande, der alt har et saadant Mo- nopol. Det har ogsaa sin store Betyd- ning, at kommunale Gasværker dri- ver Detallhande! med Kul og Koks, e, Virksomhed, der jo naturligt føjer sig ind i Produktionen af Gas og Elektricitet, Og saaledes kan der være adskillige andre Omraader, hvor en rationel Løsning sf Fordelings- problemet mest praktisk tilfalder det Offentlige. Men at Stat og Kommune i Almindelighed skulde optræde som Detailhandler er vist en ret urimelig Tankekonstruktion. Der er i det foregaaende væsentlig talt om Detailhandelens irrationelie Økonomi. Men i Virkeligheden ef store Dele af Engroshandelen (særlig af fabrikerede Varer) lige saa irratio- nel; og au her finder vi forbløffende Avancer, store Omkostninger, et ind- viklet og dyrt System med Skarer af Agenter, Repræsentanter, Rejsende, store Reklameudgifter osv., hvilket naturligvis altsammen maa lægges paa Varernes Salgspris. Den Faktor, der skal virke tilbunds raticnalise- rende paa Varefordelingen, maa ait- saa saa at sige støde helt igennem, maa foretage sin Reorganieering af hele Fordelingsproces'en lige fra Pro- duktionsstedet til Forbrugerne, Den maa derfor besidde en uhyre Kraft. Og jeg kan ikke tænke mig, at andre end den meget store Kapital eller Forbrugerkooperationen har en saa- dan Kraft, Nu synes det altsaa, som den me- get store Kapital paa sine Steder be- reder sig til virkelig at gaa ind paa Fordelingens Gebet, Og i samme Ud- strækning dette sker, vil det uden Tvivl i det lange Løb give Fordelings- systemet en helt anden Karakter, Denne Indtrængen paa Fordelin- gens Omraade er aabenbart et Led ! hele den vældige, moderne Erhvervs- opbygning, de uhyre Sammenslutøin- ger, Fortrustningen, Disse store Sam- menslutninger, hvori der er bundet enorme Kapitaler, maa nødvendigvis være sikre paa Varernes glatte Af- sætning; de maa fremfor alt være garderet mod Konkurrence — af Hen- syn ti! Udnyttelsen af leres Produk- tion:=-Kapacitet kan de 4kke udsætte sig for, at andre kommer og hugger Kunderne fra dem, Paa adøkillige Omraader har Kom- cernerne hidtil søgt at gardere sig Í saa Henseende ved at binde Detail- handlerne gennem en Kontrakt med Haandfæstningskarakter; dette er f. Eks. Tilfældet i Petroleum: og Benzinhandelen, saaledes som nylig skildret i »Socialisten« af cand, polit. Svejstrup. Det samme er aabenbart Tilfældet i flere andre Brancher, Man mene om dette System, hvad man vil