týsdagur 4. november 1930síða 3

90000 SJÓNLEIKARHÚSIÐ ÁLVALEIKUR FTIR H. ÆVINTYR A. Mikukvøldid Algongumerkir til vanligar DJURHUUS PÆL Í 111. PØRTUM novembir kl. 9 s. fhast í IT. 12 prisir Jacobsens bókahandli frá mikudegi kl. 12. = 8 8 | nýggjan bát, og konu hansara, ið ikki kundi fáa varu, hóast hon hevði pening, tí keypmað- urin fyrst vildi hava inn gamlar skuldir, ljóðar væl so »søgulig«; men vil kunnu ikki her avsanna hana. Tað kundi tí verið nógv verl, um Hans Nielsen í hesum tilfelli hevði nevnt At keypmenn og pengamenn nøvn. eru harðir ímóti fálakum fólki, er ikki nakað serstakt fyri Før- oyingar ella foroyskar keyp- menn. Danskir reidararar fyri skip við foroyskari manning hava ikki verið matari. Ja, tað hevur av og á hent, at danskir kommissionerar hava tíkið fyri skuld reiðarans felagsveiðuna alla bædi part reiðarans og part fiskimannanna. Foroya Fiskimannafelag hevur tå verið noytt til at kosta stóran pening og mikið arbeið uppá at skaffa fiskimonnum leirra rætt aftur. Í einum tilfelli heitti Fiski- mannafelagið á eitt danskt blað: »Socialdemokraten«, við einari grein, harí felagið legði fram, hvussu ein kommissionerur hevði farið fram; men hon var ikki upptikin. Tað er so salt, sum tad er sagt, at fiskimenninir í Foroyum hava ring vidurskiflir at liva undir. I. d. í år: Nú er 1. no- vember farin, og enn eru ja sera nógvir, sum ikki hava fingið pening fyri várfiskin. at reiðarin ikki nógvir, Sjáldnast av ti, vil rinda; oftast tí, hann ikki fingið fiskin vegna ring søluvidurskiftir, Tað lítið at vit sleppa út úr hesari neyð við at men av at hevur sell er væntandi, geva okkum uppí politiskan felagsskap við Danir. — Belri vónir eru, um vit standa fastari og lrúgvari felagsskapi millum. og slimbra saman í vinnulívs- her At fiskimenninir styrkja g felag tilsidst allan handil tað. Enn eru vil stutt hesa leið, må vera í smáum og við egnum Stórir uttanífrá heima okkara teirra egna og hava sín fgjøgnum komnir á og byrjað midlum. ingar peningastudn- kunnu føra oftast høft vera hentir; men teir við sær. Fordelingens Rationalisering. Af cand. polit. Knud Korst Dug, Rational skulde Vej, derne en tvivlsom Fornøjelse; den efter'ysie af blive til Virkel selv om vNgt Vareforde lighed ad isering ingen lenne saa er det naturligvis for Kun- Furde- lene er selvfølgelig forudbestemt til í det væsentligste at gan | Finansmæn- De »taj de meget let denes Lommer, lhandelens Ind- dragning under store Sammen- slutninger kam blive det sidste Led i en Ring, der aldeles om- slutter Publikum, Under dette System kan Publikum maaske blive meget net betjent; men fra det fører ingen Vej ud til økonomisk Frigørelse eller cial Retfærdighed. virke 830- Det vil tværtimod af vligarkiske Tilstande paa det ekumo- miske til yderligere Fremme de Omraade og af den mora'ske Forvitring af Folkelegemet, som ud- gaar derfra, Derfor er det af afgørende Betyd- ning, om det andet Princip, der saavel lige- kan føre til Fordelingens Ra- tionalisering, nemlig Forbrugerkoo- bliver ført frem med al den Styrke Demokratiet raader ov Dog netop paa dette Felt raader De- mokratiet over saa væ dige økonomi- ske Kræfter, de blot kan brin- ges til at sætte ind med fuld Styrke, kan hele Trustsystemet bringes til at falde sammen som et Korthus, HI, Som omtalt i forrige Artikel kan man i England i nyeste Tid iagttage, hvordan to vældige økonomiske Mag- ter, Storkapitalen og Forbrugerkoope- rationen, diametralt modsat hinanden i Formaal, men begge organiserende og rationaliserende, søger at under- lægge sig Varefordelingsvirksom- heden í Samfundet. To Kæmpevæse- sig paa at plage perationen, at om ner, der bereder Livet af hinanden. I i Sammenlignet med en Udvikling 1 denne Stil former i Landet som den rene Idyl. En egent- Udvikling paa Forholdene sig her lig storkapitalistisk Varefordelingens Omraade kender vi Der findes vel stores Syste- temmelig lidt til. Tilløb til met; et af de mest kendte Foretagen- her visse chain der af denne Art er Scheplers Mar- garine- og Kaffeforretninger i for- skellige Byer. Ogsaa Wessel á Vett har et vidtforgrenet Filialsystem med Centrum paa Kongens Nytorv. Paa visse Pladser har disse Udsalg maa- ske en dominerende Part af Omsæt- ningen, men en egentlig Rationalise- ring af Varefordelingen har de in- genlunde ført til, navnlig ikke i de større Byer og aldeles ikke i Hoved- staden. En vis Koncentrationsbevægelse indenfor Detailhandelen har forsaa- vidt fundet Sted gennem Tiden, idet en forholdsvis stor Del af den samle- de Vareomsætning foregaar gennem ret faa Handelsvirksomheder Lad os til Belysning heraf nævne nogle Tal fra Erhvervstællingen Í 1925: Af Hovedstadens 17,800 Detailvirk- havde de 871 (eller ca. 5 pCt.) hver en Omsætning paa 200,000 somheder Kr. eller derover, men paa disse faldt 41 pCt af hele Omsætningen (nem- lig 503 Mill Kr. af ialt 1,221 Mill); løvrigt skal det anføres, at disse større Virksomheder beskæftigede mere end en Fjerdedel af hele Er- hvervets Personel, der ialt androg 58,500 Personer. I Provinsbyerne un- der ét stillede Forholdene sig paa omtrent! samme Maade som i Hoved- í ÞÚL formidlede af 21,400 Virksom- 50 pCt. 1,617 henved 27 staden. idet heder af Omsæt- Mill. Kr, pCt af ningen, som androg 04 beskæftigede det til Erhvervet knyttede Personel (nemlig 48,200 | Landdistrikterne var Koncentrationen noget mindre udpræget, idet de 5 pCt. af 25,800 Virksomheder, som omsatte for 200,000 Kr. og derover hver, formid- lede 87 pCt. af den samlede Omsæt- ning, hvilken udgjorde 1367 Mill Kr., og beskæftigede 14 pCt. Detail- handelens hele Arbejdskraft på det (nemlig ialt 82,600 Personer). af Lan- Altsan en vis Koucentration af Om- sætningen og Beskæftigelsen har fundet Sted; der er altsaa dog sket hvad der er fore- Alligevel er før noget svarende til, gaaet i andre Erhverv der aabenbari saare langt Varefordelingsapparatet i vort Sam- fund kan at være virkelig ra- iionelt. Dette viser sig der stadig bestaar et overordentligt Tal af ogsaa stuvet tæt sammen, Til Belysning af Forholdet skal jeg an- at af Hovedstadens 17,800 For- 11,800 igen, siges særlig deri, at smaa Handelsvirksomheder, hvor Befolkningen er ja vel særlig der. føre, aarlig end 50,000 25,000 Kr., og 10 1863 retninger havde de en Omsætning Kr., de 7,200 1500 Butiker Tusinde, ja som ikke engang kom op paa en aar- paa mindre mindre end havde mellem 5 der var endogsaa lig Omsætning af 5,000 Kr. Dersom den stedfundne Koncentra- tion af Omsætningen i Detailhandelen nu virkelig havde betydet en Ratio- Ned- Avan- nalisering, altsaa en mærkbar af saa var sættelse Omkostninger og cer, det store Flertal af alle disse Smaavirksomheder rimeligvis forlængst slaaet ud, saaledes som Skomagerne, Væverne og Farverne af Storindustrien og virkelig er blevet slaget ud Hvis paa Omkostninger Nettogevinst Omsætningen var sat ned paa samme Linje som i rational- iserede Industrier, saa vilde en Om- sætning paa nogle faa Tusinde Kro- ner aarlig jo umulig kunne give sin Mand Føden. En Stordrift indenfor Detailhande- len her i Landet har da ogsaa for en Del Karakter Stordrift i Industrien. De Hum, stor en unden end en Vare- Eks. un- store huse, Magasin osv. er f. nærmest en Samling Smaabutiker Tag; í adskillige ved der fælles Henseen- der opnaas vel en saadan Sam- ling den rationelle Stordrifts Fordele, — som det saa ofte er blevet aabenbart ikke tilstræk- Handelens Brutto- men fremhævet kelig til at presse de konkurreret avance saa langt ned, at mange mindre ud. En til, at Storkapita- len kun spredtvis har engageret sig Forretninger er af Grundene for Alvor paa det vældige Felt, som Varefordelingen jo er (en samlet Detailomsætning for 14 Milliard Smaapenge), Hovedstaden alene paa Kr. aarlig er jo ikke søges i, at vor Næringslovgivning for fak- tisk er en Levning fra Lavsvæsenets Tid det, at en maa maaske Detailhandelens Vedkommende Det gældende Princip er nemlig (eller et Aktiesel- Butik da Person i sam- ikke nemlig skab) kun maa have én me Kommune; hvis han er Fabrikant, saa har man frið Hænder til at ikke ogsaa af tilsvarende indkøbte aabne Udsalg overalt blot af sine egne Fabrikater, men Varer. Selv om denne i vor Tid nærmest ko- miske Bestemmelse kan omgaas paa forskellig Maade, saa er det troligt nok, at den paa sin Vis hæmmer Op- komsten af storkapitalistiske chain stores Systemer her i Landet. Detail- handlerne elsker da ogsaa dette Ru- diment fra Lavstiden over al Maade. (Fortsættes). Hr. Mitens' Dit- fereres i danske Blade, og Dat-Tule refe man lægger kun Blød med Færøernes Rederiforening C(ieneralfor SS. „Tjaldi afholder ordinær umiddelbart efter 19, n. M., og Da vigtige Forhandlinge give Møde. S/S. ,Smiril"'s lemmer Thorshavn, den 25. Footwear FYRI UMBODSMADUR FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Veritas. Telf. 61. Felyt Torshavn. ISVIRKI keypir góðar, fersksaltadar lippur Prísurin liggur um 50 oyr. kg. í salt skjótast moguligt. skjorter ubles 200 Ør Størrelse 225 Øre | svære gede, ; es stor Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. samling i Klub ir's Ankomst fra Suderø den Thorshavns Ankost nordenfra samme Dag. r foreligger, bedes alle Med- Oktober 1930. Bestyrelsen. Company. ” gjørdur av fråger: oumini og trároyndur. Hann eimsins sterkasti. ADALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Felgt Holmstrom. lippurnar mega ISVIRKI En flink Pige søges. Vilhelm Nielsen. Til leigu! Hús felag« pláss til pakkhús og skrivstovu. »Havnar arbeiðsmanna- s er til leigu, væl hóskandi Greinligari við at venda sær til J. H. Rubeksen, Formaður „Havnar arbeiðsmannafelags“ Máltr. 211. København K. HANNMNNGMONNHNGAKAMMA | Á | Husholdningsskolen. 5 nunna $ - 18 Husholdningskul, 8 2 Hasmødrekursus, 11 Dage, | EI mmm EÐ begynder 18. November og 2. | Á R December. Pris 40 Kr. 1 is Ubemidlede Moderation EJ Havnar || É3 E3 á Kol- á Cementhandil. & v. Toor's k Telefon 172 208. Á a Ég Telgr.-Adr.: Kolcement. Ég oljuklæðir eru væl kend og nógv = || avhildin í Føroyum. DEDE OND ODDO