týsdagur 11. november 1930síða 1

FRÆLSI M. 45. 20 ovr. á 3. og +. Lýsingaprísur fyri petitreglu:| 30 síðu. avslåttur FØROYA oyr. á forsíðuni, Við storri lýsingum fæst í prísinum. VÆR Ps HAVNAR TIMBURHANDIL MA [———|—— — Steinckes sociale Lov-Kompleks. - 55 gældende Love eller Lovbestemmelser samlet i 4 Love. om Folkeforsikring sikring mod Ulykkestilfælde. det Offentlige paa 13,2 Mill. Kr. om Aaret. Socialminister Steincke har i Folketinget forelagt Forslag til en samlet Søcialreform. Denne omfatter 4 Lovforslag. Hoved- loven er Lov om offentlig For- sorg, og følger 3 Forsikringslove: derefter l.ov om Folke- forsikring, Lov om Arbejdsan- visning og Arbejdsløshedsforsik- til Forsikring mod Følger kestilfælde, i Ulykkesforsikringsloven. Til disse 4 Loves Vedtagelse ophæ- Lov om af Ulyk- kaldet ring samt Forslag Reglen foreslaas ved Gengæld vet 55 gældende Love eller Lovbestemmelser, nemlig 41 ved Forslaget om offentlig Forsorg, 8 ved Folkeforsikringen, 2 ved Arbejdsløshedsloven og 4 som Følge af Ulykkesforsikringslo- vens Vedtagelse. Man vil forstaa, at det er Kæmpearbejde, der er gaaet forud for denne Kodificering, og saavel Socialministeren som hans andre Embedsmænd og Hjælpere fortjener Tak, fordi de har taget denne omfattende Op- gave op. Dens Løsning har længe været tiltrængt. At denne ikke er antagelig, at Hr. gaa i Gang med den, Lovsammendragning sket skyldes ingen før før, Minister Steincke har turdet thi at drage 55 gældende Love eller Lovbestemmelser til kun 4 er sammen ikke alene et uhyre Arbejde, men det fordrer tillige en Indsigt i vore sociale og administrative Forhold, som maaske kun en enkelt Mand besidder, nemlig den nuværende Socialminister, I et interessant Foredrag pan 3—4 Timer gav Hr. Steincke i Folketinget en — Oversigt over sit Arbejde, og alle, der hørte den, man glædes over den Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring Kodificeringen og Genopbygningen vil betyde en Merudgift for Socialministerens interessante Forlæggelsestale. r. Stein- Omraade. Forstaaelse og Indsigt, H dette Arbejde kan cke har paa Som Løn for sit Socialministeren sikkert ikke ønske sig nogen bedre end Lov- forslagenes Ophøjelse til Lov, og den Løn vil vi haabe, han maa faa. Ikke alene administrativt, men ogsaa socialt set vil Dan- mark med disse 4 Lovforslags Gennemførelse være naaet et Skridt til at staa blandt Verdens første stort fremad og komme Nationer i social Henseende. Oppositionen i dette smukke Lad os haabe, forstaar dette ligsdagen til, Lovgivningsarbejde og hjælper saa kan gen- nemføres til Lykke og Gavn for Folk og Land. Af Socialministerens store Fo- relæggelsestale, der giver os Lov- forslagenes Hovedtræk, refererer vi iøvrigt: En Tak for den store Arbejds- indsats. for de Dind, Til Lettelse Rigsdagens Medlemmer er slag samlet i et Lovfor- der fire med Bilag og Bemærkninger er paa 905 Sider. Det er klart, at et saa om- fattende og mangesidigt Arbejde som en samlet Socialreform har krævet Medarbejderskab fra mange sagkyndige, ogsaa uden- for Socialministeriet. Ministeren indledede med at takke for hver enkelts Indsats baade inden- og udenfor Socialministeriets Mure. I Fjor redegjorde Hr. Steincke overfor Tinget for Lovforslagene om Arbejdsanvisning og Arbejds- løshedsforsikring samt for Fol- keforsikringsforslaget. For disse Vedkommende kun Lovforslags gav Ministeren derfor Hovedlinjer. de store Manglerne ved den nuværende Ordning. Den danske Sociallovgivnings Aftur er nógd av besta svenska | mæ ViOi nes Í at fáa til hamp- # uligar prísir. Lov om offentlig Forsorg JAVNADUR SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Gl Tirsdag hin 11. novembir 1930. LOV Lov om For- historiske Oprindelse er jo Fat- udtalte Ministe- Hovedprincip er, al ikke eller sig eller tiglovgivningen, ren, hvis enhver, der kan vil forsørge sine, har Krax paa af sin Opholdskommune at fan det til Ophold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde. Hjælpen til efter et Skøn og med- uanset Trangsaarsag, eller Varighed Fattighjælps nødvendige Livets maales fører Omfang saakaldte de Virk- ninger. Manglerne Ordning er ukendte med de strenge Fattighjælps Virkninger, rammer lilfældigt, ved den gældende det i System andre Lande der de mange forskellige Love og spredte Be- stemmelser, som giver uensartet Hjælp i ensartede Trangstilfælde Administrationen støre idet og endelig dette, og volder Vanskeligheder, stærkt splittet, at Mangel og ad. Den nugældende begunstiger den er Ansvar ikke folges Lovgivning Dobbeltforsørgelse udeluk- og Plattenslageri eller ker fra en tilstrækkelig Afhjælp- ning af Nøden. De gældende Regler om Forsørgelsesret og Forsørgelsessted er fuldkommen anlikverede, og Systemet, hvor- efter alt praktisk talt gives til kommunal Dertil sionssystemet er uheldigt, idet velstillede begunstiges Forsorg, er irratio- nelt. kommer, at Refu- og uretfærdigt, de Kommuner de faltige Kommuners og endelig medfører ordningen i paa Bekostning, Refusions- Forbindelse med Forsorgelseskommuneapparatel et indviklet Bogholderi indfiltret System af Regnskabs- posteringer. | og el | Genopbygning — Sammendragning og Forenkling. det, der Reorganisa- Man plejer at sige, at nu forestaar, er en tion, en Kodificering og en Sim- Sociallovgiv- dansk — er plificering af vor ning eller — paa Genopbygning, en Sammendrag- Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. og skrivstovuni. ning og en Forenkling af denne. Ved Genopbygningen jo i Reglen til Ophævelse Nedskæring, fandt 1927 intet vilde jo sigtes der af den der Sted i være lettere end at stille hertil kræves ikke 11, Aar. Men Virksomhed: alene al føre tilbage til Ti forekomme 00 g Forslag herom; samtidig en saadan For- holdene Íslanden 1927, inske for maatte mig g utilfredsstlillende, da Lovgivningen før 1927 var baade irrationel og usystematisk, som jeg har skildret, og Genopbyg- være noget andet blot at fylde Hul- Formaalet er indenfor naa Ord- Uret- blot lil hæ- ningen maatlc og mere end lerne. det til ning, muliges Grænsel at ligetil og retfærdig ikke at alle ligheder en bevare færdigheder og mekanisk udregnet lægsprocent. Dette vil Modstandere anerkende billige, delte Vælger misforstaa, med en derlige og derfor vil ingen tænkende Ved Kodificering kan man ikke blot blikkelige er udtømmende, tumle med den øje Lovgivning, der ikke Der af Vandføre- mangler en Ordning Forsor- tildels a endvidere af de f Abnormforsorgen, Forhold, taler Dernæst gen, man tænker paa, naar man om Barselhvile osv. man der ogsaa træffes en Lovordning for Børn af Enker, Enkemænd samt for forældreløse Børn, idet man ikke vedblivende kan stille Enkebørn daarligere end andre enligtstilledes Børn. En Kondilicering af Social- lovgivningen betyder derfor ikke alene en Sammendraj den gældende, usystematiske øjeblikkelige Lov- men tillige Udbyg- givning, en ning, en Supplering af denne, hvor den har Huller eller paa anden Maade irrationel. Men dette faar man ikke gratis. Der sker endvidere en omfal- tende Simplificering, dels ved Lovsammendragningen, dels ved Hjælpekassernes og Værgeraa- denes Bortfald osv. Ogsaa her- ved Penge, Mill. Kr. Der er Lovforslagene, i offentlig 350, om al spares omkring 4 aarlig. mange Paragraffer i Forslaget om Forsorg saaledes delle ca. Ønsket udtrykke sig tydeligt. 1891 er paa 67 til Gengæld er men skyldes Fattigloven af Paragraffer, men der ikke et Menneske, som kan administrere efter den. Den praktiske Mand skal san vidt muligt i en Lov kunne se, hvad dansk Ret, uden at skulle Cirkulærer der er stan paa Hovedet i og Haandbøger. Tabet af Erhvervsevne og Erhvervsmuligheder. del man foreslanede faa Faltig efter For- Filfælde Virkninger, Efter her kan SY- stem kun hjælp med dennes det holdene i enkelle varierende hvor detle Loven, af Hjælp angiver Jeg begynder fra det fastsat i Art Rets- udtrykkelig er der for hver enkelt dennes virkninger. modsatte Udgangspunkt og siger: Hvilke Trangstilfælde bør ord- nes ad Forsikringsvejen, hvilke gennem Understøttelse? Ad For- gning af ufuldsta ndige og 4. år, Porto. Blaðið 143 sikringsvejen bør man imødegaa Tabet af hvervsmuligheder. Hvad de Tran Erhvervseyne og Er- mangfoldige andre istilfælde angaar, maa disse imødegaas af Forsørgelsesvejen, hvilket dog ikke € Hjælp efter et mean r ensbetydende med frit Skøn, idet sig ved at an- vende Retsprincippet i Stedet for Almisseprincippet, delle forsvarligt. staar hvor iøvrigt er Et socialt Udvalg i hver Kommune. kræver Administra- Forsørgelsesvejen en ensartet og samlet tion, in casu Kommunalbesty- relsens Overtagelse af hele denne Udvalg i hver sennem el søciall Kommune. Den rent tilfældige og lejlig- hedsvise Hjælp, som Folk, der ellers fuldt ud klarer sig selv, Medlemmer af Folke- trænge til i en Opgave, og som er forsikringen, kan snæver Vending, en som skulde være Hjælpekasser foreslaas begræn- Kom- har andre dem, der altsaa nes nærmestliggende, ordnet Adgang munen, her gennem en til 1: og som ikke sel an hos Retsvirkninger end knyltet til en Tilbagebetalingspligt. ellers er Laan, Den særlige Trangsaarsag, der fremkommer som Følge af Børns manglende Erhvervsevne, imø- degaas dels gennem det almin- delige Børneværn, der bl. a. omfatter Værgeraadenes nuvæ- rende (Opgaver, dels gennem Regler efter Relsprincippet om Udbetaling af Bidrag fra eller gennem det offentlige til Slølte for en Række enligstillede For- sørgere med Børn eller til for- ældreløse Born, Enkebornsbi- Alimentalionsbidrag m. fl. endvidere den saa- Former Abnormforsorg, drag, Det samme gælder en Række Tilfælde af kaldte Særhjælp: af Sygehjælp, Fødselshjælp og forskellige andre men afgrænsede Trangs- visse spredte, tilfælde. Retsvirkningerne melder sig. Retsvirkningerne begynder at melde sig, hvor der i al Almin- delighed udenfor Forsikrings- eller Særlovgivningen bliver Pale om Hjælp efter et Skøn over Trangen i det enkelte Til- fælde. Den mildeste Form er almindelig Kommunegæld, der Kontrol Erstatningspligt, efter Hjælpens Art og Storrelse samt Karakter indlil man for Per- For- sørgere, og Vaga- bonder m. Il. til egentlige Fattighjælp med den- nes forskellige Virkninger. Det følger den Linje, at Hjælpen ikke ydes efter Inslitulionens, men efter Tran- og ut ydmygende Retsvirkninger kun knyttes til Afhjælpning af Trang, hvor den trængende man tvinges til at lage sig sammen. (Forlsætles). kun begrunder en vis og men Modtagerens skærpes Retsvirkningerne, egentlig arbejdsmodvillige sroft forsømmelige Alkoholister over soner, naar den nye System gens Karakter,