týsdagur 11. november 1930síða 2

UUU re = — Í RT OS PE Pee) OONIAODN ESS ANAL SS) OONNNND SS NOD Tandlæge BREND 8 & træffes 11—5. Telf. 114. me Allir føroyskir fiskimenn bråka nå , v. Toor's hálendsku oljuklæðir. Trælle. Til Trælle í Sind og til Slaver af Guld den voksende Slægt fostres frem, og Jorden san aldrig saa usselt et Kuld, som det, der paa den nu har Hjem. Thi Lykken maa visne ved Tryglen om Brød: Til Arbejde! Liv eller Død! Hvorledes skal Ordet »Træl« forstaas? Hvem er Træl? Folketingsmand Hans Nielsen har begaaet den grove Synd anvende dette Ord eller. denne Betegnelse om os Fiskere, og straks er vort Forsyn »F. F.c paa Tæerne. Men er nu Forseelsen allige- vel saa stor? Lad os nu se en Gang paa Tingene, som de i Virkeligheden er, og ikke med F.«s Ord. For vedkommende, der skriver Følelsessind sluge >F. »F. F.«, mærker vel ikke ret meget til det Tryk, der udgaar Ihvertfald skulde man tro det, efter hans fra — Kapitalismen, Maade at udtrykke sig paa. Men vi, der aldrig har Fred, vi som Trælle- pisken over, vi ved, hvad Ordet man til daglig svinger »Træl« betyder. Hr. Rasmussen! Gør Dem en- gang den Umage at undersøge Deres Undersaatters Liv, og De Trælle-Liv! Fiskerne tager ud om Foraa- vil udbryde: ret, og det sker, at der ikke er en Øre i Huset, naar han lager af Sted. Skal sulte, maa den faa Varer paa Familien ikke Kredit. Man gaar saa til Køb- manden og faar sine Varer, men selvfølgelig maa de betales, for han (Købmanden) faar dem ikke gratis. Vi kan saa være kommen helt ind i Vinterens Hjerte, og Fiskeren har ingen Penge faaet. Hans Reder eller der ogsaa er Grossist, svinger da Fiskekøber, noksaa flot Svøben over deres Hoveder, der hele Sommeren har ydet Kredit til hans Arbejde: Betal eller maaske Konkurs. Naar han saa bliver spurgt, om Fiskeren har faaet sin Af- regning, saa siger han som Hr. Rasmussen: Jeg har ikke faaet solgt min Fisk. Ham er det, Barmhjertigheden gælder — »slakkels hand. vedkommende er Men naar man nu ved, at Kapitalist, hvad saa? Det er langtfra, at alle Køb- Djævle. De kan tværtimod have et godt mænd er de rene Hjerte for Smaufolk, men en Ting er sikkert, og det er, al de ligesom vi er Kapitalens Trælle. De er Kapitalismens Tryk gaa videre, dømte til at lade og saaledes bliver vi Trællers Trælle. Dette er nu ikke adresse- ret til Hr. dem, han vil vildlede, lasmussen, men fil Jeg tror nu ikke der er mange, som ikke er klar over hvad Hensigten er. Ians Nielsen er dansk og tilmed Socialdemokrat, og yderligere har han vovet at Mors indeholder store angle afden allerfineste Sæbe! „7 Persil er overordentlig drøj i Brugen. Tag til 3 Spande Vand 1 lille Pakke Persil uden nogen an- den Tilsætning af Sæbe eller Sæbespaaner. Persil opløses i koldt Vand. Vasketøjet koges kun 1 Gang og kun kort Tid. De ser, det er saa let; det skal bare gøres rigtigt, „Jú 10. Persil til:al:SlagsVask“ Fremstilles nu ligesom Henke iMi og ATA paa Henkel & Co.s nye Fabrik i København, tale færøske Fiskeres Sug. Der- for skal han stilles í et ugunstigt Lys, saa Folk ikke skal have Tillid til ham. Hvorlænge skal vi vedblive at være Trælle? Lad os have Tillid til os selv og tage Rorel i egen Huand og afskedige vore Barnejomfruer (Dadden), for vi uden Tvivl Folk indenfor vor Fiskere har egen Klasse til at overtage Le- delsen af vor Forening, Bort med alt mød op med rank Ryg og fri- Trællesind og baarne Tanker. Kend dig ikke ussel som Træl, Penge fordi andre, der havde og kunde betale, har mere Kundskab end du. Prøv med det lidet, du har, og du skal nok se, at det gaar, Et Folk, der er uoplyst og ikke har Adgang til ordentlige Skoler, er let at holde under Trælleaaget. regere og let al I, der har ondt af at vi er Trælle, vær med til at svinge Oplysningens Fakkel, og skal Kundska- Rand til at betale for dem, og du skal se, ogsan dem Adgang ber, der ikke har at den, der nu er en afhængig Træi, vil blive en fribaaren Mand. Fisker. Færøerne under Debat Studenterforeningen. Intet Flertal paa Færøerne ønsker Adskillelse fra Danmark, udtalte Lagtingets Næstformand. Mitens, Aftenens Indleder, be- gyndte med at sige, al han vilde underkaste Emnet en saglig og objektiv Bedømmelse. Paa Bag- grund af den historiske Udvik- ling tegnede han et Billede af Ø-Gruppens Befolkning og dens Erhverv, herunder Fiskeriet. Færøerne producerer de fineste Klipfisk i Verden, men desværre spiser man ikke ret mange af dem hernede! Landbruget ind- tager en meget beskeden Stilling, kun 5'pCt. af Øerne er op- dyrket. Efter disse geografiske og er- hvervsmæssige Oplysninger kom Hr. Mitens ind paa Øernes po- litiske Stilling til Danmark og betonede, al Lagtinget ikke øn- skede Adskillelse fra Moderlan- det, og kun faa Personer uden- for indtog dette Standpunkt. Sambandspartiet ønsker, at Stil- lingen skal være uforandret, medens Selvstyrepartiet stiller Krav om større Selvstændighed, Hvis Færingerne selv Skolevæsenet, Vej- og Ifavne- vilde meget af den overtog væsenet, Gnidningsmodstand, som nu hersker mellem Øerne og Dan mark, forsvinde, Det er en Fejl, at Danmark ikke er gaaet med til at indføre Færøsk som Un- dervisningssprog paa Øerne. Det bør hurtigst ske. Der er ikke Grundlag for en Polkeafstemning. Som nævnt er der ikke noget Flertal paa Færøerne, som øn- sker Øerne adskilt fra Danmark. Der er derfor ikke Grundlag for en Folkeafstemning, saaledes som der har været talt om. Man kan ikke bebrejde Danmark, at det ikke har taget Initiativ til en Ændring af de hidtidige For- hold, da der ikke fra Lagtingels Side er taget nogen Beslutning herom, Staunings Indlæg. Slalsminister Stauning log derpaa Ordet og ironiserede lidt over Næstformanden. Hr. Mitens r betydelig mere afdæmpet end dem, man er Selvstyreloner, der va vant til at høre paa Øerne, naar Formanden for Selvstyrepartiet, Hr. Patursson, tager Ordet, Hr. Mitens gjorde sig skyldig i for- skellige U saaledes helt hen i Vejret, naar rigligheder. Det er han sammenligner det tidligere færøske Monopol med det, som nu raader i Grønland. Monopo- let det sidstnævnte Sted er Be- folkningens eget Monopol og kan nærmest betegnes som en kooperativ Foranstaltning. Naar Hr. Milens siger, at Dan- mark kun ofrer */, Million om Aaret til Færøerne, er det ogsan urigtigt. Gennemlæser man de! sidste Statsregnskab, vil man se, at den danske Stat har ofret Det er jo noget helt andet! Det er glæ- omtrent 3 Millioner Kr. deligt, at ingen paa Færøerne ønsker Adskillelse fra Danmark. Dette Synspunkt skulde Hr. Mi- lens se at faa fastslnael gennem en Følkeafstemning. Jeg stiller Hr. Milens det direkte maal: Vil Selvstyrepartiet fra- raade Vælgerne at deltage i en Folkeafstemning, saafremt en saadan iværksættes? iværksælter en saadan Agilalion, Sporgs- Hvis man handler man ansvarsløst og fejgt. Danmark bør give Færøerne alle rimelige Derfor har jeg inlet imod, at Under- Indrømmelser. visningssproget bliver Færøsk; men det maa kræves, at Dansk sidestilles og læres grundigt. Jeg i Næstformanden for Selvstyrepartiel's Indlæg noget om Flagsagen. Ir. Mitens gik fuldstændig udenom dette Spørgsmaal. Hr. Patursson, der er For- mand for Partiet, er som be- savnede kendt en Modstander af Danne- brog, men jeg synes ikke, Færøerne kan besudle Symbolet paa Danmark, saa længe Øerne er tilknyttet denne Stat. Jeg nærer den dybeste Mistillid til Solvstyrepartiet. Den følgende Taler, Lands- tingsmand Effersoe, skitserede Sambandspartiels Program. Han betonede, at Færøerne ikke kunde undvære Danmark af økonomiske Grunde. Han pole- miserede derpaa mod Selvstyre- partiets Synspunkter og udtalte, at han nærede den største Mis- tillid til dette Parti. Forfalteren Jørgen Frantz Ja- cobsen omtalte Flag-Affæren i Sommer og beklagede bl. a., at Færø- erne var san springende. Ned- rivningen af en Flagline betyder ikke Sønderrivningen af Baan- det med Danmark. Taleren sam- menlignede iøvrigt Flagepisoden med Luthers Optræden i Wit- lenberg. Danmarks Interesse for Hr. Mitens trækker i Land. r. Mitens fik Ordet paany og trak í Land pan sine tidligere Udtalelser vedrørende Danmarks Udgifter til Færøerne. Jeg har ikke med Vilje bragt gale Tal til Torvs(!). Til Staunings Spørgsmaal, om Selvstyrepartiet vil være med til at anbefale en Folkeafstemning, vil jeg svare: Nej. Vi mener ikke, at der er nogen Interesse blandt den fær- øske Befolkning for en Folke- afstemning. Byretspræsident Rytter pole- miserede kraftigt mod Hr. Mitens denne vilde offentliggøre sin Tale her i Af- len og faa den akcepteret af Selvstyrepartiets Formand. Det vil være af stor Betydning for Situationen. Í Sprogspørgsmaalet er jeg iøvrigt fuldstændig enig med Statsmi- nisteren. Efter et Indlæg af Forfatteren Thormod Jørgensen, der bl. a. betegnede Patursson som ube- regnelig paa det nationale Om- raade, talte Folketingsmand Samuelsen, der sluttede sig til Effersøe og Rytter. og spurgle, om Klaringen af Stauning tager paany Ordet. Stauning fik ved Halvtolvtiden Ordet for at replicere til de for- skellige Talere: Det er min Op- fallelse, at dansk dansk Presse har taget engleblidt paa de Uhyrligheder, vi har mødt i Tidens Løb fra Selvstyre- partiets Talsmænd. Naar Hr. Mitens vilde insinuere, at mine Tal var falske, er han langt ude. Naar Mitens videre siger, at det var min Skyld og ikke det dan- ske Flags, at Patursson ikke vilde gan ind i Lagtinget, er det Det er ligeledes Rigsdag og ogsav urigtigt. urigtigt, naar Milens hævder, at der ikke er rejst noget Krav om en Folkeafstemning. Selvstyre- partiets Formand har rejst dette | Krav, og jeg mener absolut, at Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn, Tlf. 216. Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., tí tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. der er Basis for en Folkeafstem- ning, Vil det færøske Folk ikke ære sammen med Danmark, san skal det ogsaa have Lov til at gaa, men det skal gøre det paa en aaben og ærlig Maade og klare sig selv. Ved Midnatstid fik Indlederen Ordet for afsluttende Bemærk- ninger. Ur Føroyum. | „Álvaleikur“. Hetta ævintýrspælið fór fram í hesu seinastu vikuni uppi í Sjónleikarhúsinum. Um sjálvt innihaldið kann mangt og hvat sigast, tað var nakað tunnligt og sera endaleyst, men leikpallurin var tann vakrasti, ið enn hevur verið sýndur her um leiðir. Tey spælandi vóru: Sigmundur, Sjúrður, tveir ungir menn, teir spældu báðir væl, tann fyrri eilt sindur veikari. Malan, gomul senta, hon var hvat hon skuldi vera: ein rett kelling. Teir tveir løgtingsmenninir bóru væl í bandið. Anna, arbeiðskona, hevði tað málið, ið skal til fyri at spæla gott. Ólavur og kona hans- ara Hansina vóru tvey snotilig hjún. Inga, dóttur teirra, spældi vakurt, men hon var nakað kaldlig. Síðani skal nemast við álvar- nar, tað var yndisligandi at síggja teir, og leir tveir góðu góðar vónir. D:..n; Tórshavn. Fiskerilaanefonden. Fra København telegraferes d. i. ds.: Finansudvalget tiltraadte í Tirsdags, efter Staunings For- slag, Bevilling af yderligere 500.000 Kr. til Udlaan til An- skaffelse af Fiskefartojer paa Færøerne. Folkeafstemnings- spørgsmaalet. Fra København telegraferes d. ds.: Stauning udtaler: Talemaader er overflødige. Hvad vi ønsker oplyst er, om Færin- gerne deler hans Opfattelse, at de vil Adskillelse fra Danmark, saaledes som han fremsatte Øn- sket om i Telegrammet til Island. Spørgsmaalet kan klares ved en Afstemning, det maa være en kærkommen Lejlighed for Pa- tursson. Vover han ikke at del- tage, viser det, at han ikke tror hvad han siger í Agilationen. Engang indtager han vel sin Plads i Landstinget, og saa kau man vel fan ham i Tale. aturssøns Flaggmålid. Hvussu man vera vorið í Havn hjá teimum, ið gerast limir í flaggfelaginum? Mega leir rinda fyri at skriva seg inn sum limir? Her suðuri má be- talast samlíðar, sum ein skrivar seg sum lim, og sýtt verður at koma á listan, um íkki verður goldid fyri lað í stundini? Mær er sagt, at Havnamenn sleppa inn Í Nuggfelagið fyri einki, og skuldi so verið, men hví skulu vit betala fyri tað? Sandingur,