týsdagur 18. november 1930síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
<
Á
FRÆLSI
20 ovr. á 3. Og Á.
Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni,
síðu. :
avsláttur i prísinum.
-FØROYA-
Við størri lýsingum fæst
JAVNAÐUR
Tirsdag hin 18. novembir 1930. ;
SOCIALDEMOKRAT
BRÓÐURSKAPUR
Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið
og skriystovumnl.
Telf.
Blaðið
Porto.
verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum
143.
4. árg.
Allir foroyskir fiskimenn brúka nú
v. Toor's
hálendsku oljuklæðir. 1
»So cia|-
Københavns
Demokrat« bringer fø;
gende ledende Artikel
Anledning af Mødet
Studenterforeningen:
H vil det færøske Selv-
styreparti? Ja, hvem ved
det? Vii hvert Fald ikke, thi
Færø-Mødet i Studenterforenin-
gen gav ulvetydigt Bevis for, at
Uklarhed
og Inkonsekvens indenfor Fær-
der raader en saadan
øernes Selvstyreparti, at ikke en
Gang dets egne Førere kan sige,
hvad det arbejder for.
Partiets Formand, Landslings-
driver en
mand Patursson,
Løsrivelsespolitik og
»
anbenlys
æreskælder Danmark, hvor han
Men Selv-
styrepartiets Næstformand, Lag-
kan komme til det.
tingsmand Mitens, stod forleden
i Studenterforeningen og udtalte
blinke, at ikke i
Lagtinget findes noget Parti,
som ønsker Adskillelse fra Dan-
mark, og der findes overhovedet
paa
Personer, der ønsker en saadan.
uden at der
Færøerne kun
meget faa
Ja, saadan sagde Hr. Mitens
virkelig, og Statsminister Stau-
Ret, da
fast, at dette her var en anden
ning havde han slog
Selvstyretale end den, vi er vant
til at Hr.
Mund.
Det var unægteligt rart at faa
høre fra Paturssons
klar Besked paa, om der i det
hele taget er andre Færinger
end Hr. Patursson, der ønsker
Løsrivelse fra Danmark. Hr.
Mitens siger, at det er meget
faa Personer. Hvor mange er
det, Hr. Mitens?
Var det ikke rimeligt og mest
passende med almindelig Vær-
dighed, at Selvstyrepartiet lige-
som Sambandspartiet gik med
til at lade en Folkeafstemning
vise, hvorledes Færingerne øn-
sker deres statsretlige Forhold
skal være? Det synes vi. Og vi
finder, Hr. Stauning har fundet
det rette Ord, naar han stempler
det som fejgt og ansvarsløst,
hvis Selvstyrepartiet samtidig
med at føre Løsrivelses-Agitation
og æreskænde Danmark nægter
at gan med til den Folkeafstem-
ning, som ene kan skafte fuld
Klarhed.
Klarhed, ren Besked, det man
nu kræves. Der maa gores-en
Ende paa den danskfjendtlige
Agitation paa Færøerne.
Vil Færingerne bryde Fælles-
Samhørigheden med
Danmark, saa skal de have Lov
skabet og
dertil, udtalte Hr. Stauning, men
det skal være aabent og ærligt,
Danmark over vil disse faste
og djærve Ord finde Tilslutning,
og i gør
klogt i at huske dem og handle
derefter,
færøske Kredse man
Aftur er nógd av
besta svenska
mee VÍði MIK
at fáa til hamp-
uligar prísir.
Pr HAVNAR TIMBURHANDIL
Steinckes sociale Lov-Kompleks.
55 gældende Love eller Lovbestemmelser samlet i 4 Love.
om Folkeforsikring
sikring mod Ulykkestilfælde.
det Offentlige paa 13,2 Mill. Kr. om Aaret.
(Fortsat).
Forslaget om Arbejdsanvisning og
Arbejdsløshedsforsikring.
Ministeren gik derefter ind
paa en Omtale af Lovforslaget
om Arbejdsanvisning og Arbejds-
løshedsforsikring, der fremsættes
paany i all
andret Skikkelse. Loven vil være
væsentligt i ufor-
kendt fra sidste Rigsdagssamling.
Den afgørende Grund til at
fremsætte Forslag til en ny Ar-
bejdsløshedslov i Forbindelse og
i nøje Tilknytning til den øvrige
Socialreform er naturligvis den,
eller
med Ophæ-
velse af Hjælpekasserne, før Ar-
bejdsløshedskasseloven paa for-
skellig Vis er udbygget og styrket,
særlig gennem Oprettelse af
Krisekasser med de fornødne
offentlige Tilskud.
ikke kan bør
gennemføres, bl. a.
at denne
Lov om Forsikring mod Felger
af Ulykkestilfælde.
Der oprettes 4 Forsikringsforbund med
gensidigt Ansvar.
Hr. Steincke forelagde derefter
Forslag til Lov om Forsikring
mod Følger af Ulykkestilfælde,
altsan Ændringer i den gældende
Ulykkesforsikringslov af 1927.
Den
Ulykkesforsikring, der er over-
10 anerkendte Sel-
skaber, er meget dyr. Man bør
nugældende lovpligtige
taget af ca.
derfor gaa bort fra den nuvæ-
rende Ordning, og Valget staar
da mellem Stalsmonopol eller
enkelte store Forsikringsforbund.
Af visse Grunde anser man den
sidste Form som den i Øjeblik-
ket praktisk mulige Mellemform,
hvorfor der i $ 15 stilles Forslag
om Í Forsikringsforbund under
gensidigt Ansvar, et for Industri,
Haandværk, Handel m. v., et for
Søfart og Fiskeri, 2 for Land-
brug, Skov- og Havebrug, hen-
holdsvis over og under en Ejen-
domsskyldværdi paa 30,000 Kr.
Ved kgl. Anordning kan der dog
| oprettes flere Forbund, saafremt
Organisationen for et klart af-
grænset Fags Arbejdsgivere, der
Lov om offentlig Forsorg
Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring
LOV
Lov om For-
Kodificeringen og Genopbygningen vil betyde en Merudgift for
Ar-
Ved
spa res
Mill.
beskæftiger mindst 10,000
bejdere, andrager derom.
denne Omorganisation
alene administrativt 1'/,
Kroner.
Overgang fra Kapitalerstatning
til et Rentesystem.
Det Udvalg, der har forberedt
denne Lovrevision, har fore-
slanet en Overgang fra Kapital-
erstalning til Rentesystemet.
Kort udtrykt vil det sige, at In-
validitetserstalning ydes som
aarlig Rente, der ved fuldstæn-
digt Tab af Erhvervsevnen ud-
gør to Tredjedel af Aarslønnen,
beregnet efter $ 46, dog at Ren-
ten normalt skal omsættes til
Kapitalerstatning ved Invalidi-
tetsgrader under 50 pCt. og
ogsaa ved højere Invaliditets-
grader i særlige Tilfælde kan
omsættes, naar den renteberet-
tigede samtykker.
Hermed gøres Ordningen me-
get mere smidig. Ved Dødserstat-
ningerne bibeholdes det nuvæ-
rende Kapitalerstatningssystem.
Dagpengeudbetalingen ændres.
Hidtil er efter
Ulykkesforsikringen jo først be-
Dagpengene
gyndt at løbe fra det Tidspunkt,
da Ydelse af Pengehjælp fra
Sygekassen ophørte, dog senest
fra Begyndelsen af den 11. Uge
efter Ulykkestilfældets Indtræ-
den, en principielt set irrationel
Ordning at lade Sygekasserne
bære denne Udgift, da Ulykkes-
tilfælde jo ikke er Sygdom. Jeg
har imidlertid ikke turdet
videre end til i $ 26 at foreslaa,
at har Sygekasserne eller Syge
foreningerne udbetalt Dagpenge
i Henhold til Folkeforsikringen
i Anledning af Tilskadekomst,
der begrunder Krav paa Penge-
ydelser efter denne Lov, har de
Krav paa Refusion fra vedkom-
mende Forsikringsforbund, en
næsten selvfølgelig Regel, der
imidlertid vil mindske Sygekas-
sernes Udgifter med ca. 150,000
Kroner,
gan
Í
Socialministerens interessante Forlæggelsestale.
Nedskæringen af 1927 ophæves.
Regeringsforslaget gaar ud paa
ganske at Ophæve Nedskæringen
1927 i den gældende Lovs $ 22,
hvorved Udgiften
1,1 Mill. Kr.
Regeringen det ikke for praktisk
forøges med
Til Gengæld anser
gennemførligt samtidig at for-
høje det i $ 41 fastsatte Maxi-
mum for Aarslønnen 2100 Kr.
til 2700 Kr. Ved Ophævelsen af
15 pCt. Nedsættelsen vil nemlig
alle, hvis Aarsløn
2100 Kr. for Dagpengebereg-
ninger 2363 Kr. faa en For-
højelse paa 17,0 pCt., og videre
mener man ikke at kunne
ligger over
gaa,
hvorimod man i Overensstem-
melse med Udvalgets Forslag
for at undgaa
oplagt Operfor-
sikring har ophævet de nu-
gældende Minimumssatser for
Aarslønnen, undtagen for unge
Mennesker.
Arbejderforsikringsraadet
forenkles.
Arbejderforsikringsraadets 3
Afdelinger slaas sammen lil en,
den specielle sonderjyske Afde-
ling forbliver urort. Der oprettes
et Direktoral, og det nye Ulyk-
lykkesforsikringsraad kommer til
at bestan af 1 Formand og 10
Medlemmer.
Direktoratet skal af sig sel
forelægge Raadet alle Tvivlstil
fælde, selv indenfor dets eget
Omraade, og iøvrigt er det be-
rettiget til ogsaa at forelægge
Alle Direktoratets Afgø-
relser kan indankes efter deres
Karakter
Sager.
nærmere enten for
Ulykkesforsikringsraadet eller
for Socialministeriet. Herved er
formentlig alle berettigede Hen-
syn til den tilskadekomne eller
dennes efterladte, til Arbejdsgi-
veren, lil Raadet selv og til For-
enklingen sket Fyldest, og alli-
gevel spares der ca. 20,000 Kr.
aarlig alene i Administrations-
udgifter til denne ene Institution.
Erhvervssygdomme inddrages.
Forsikringen udvides til ogsaa
at omfatte Erhvervssygdomme.,
ZINK edb
Tandlæge BREND
Telf. 114.
VOADKINOINANO 33 HVKONHAONN 73 DODO 33 OOA
træffes 115
Sun 23 nt
JJ 3 HÚNI
Efter dette vil det være mulig
at ratificere Konventionen om
Erstatning for Erhvervssygdom-
me, der allerede er ratificeret af
19 Stater.
Nævnes kan endvidere, at der
kan ydes Erstatning for Ulyk-
kestilfælde, sket paa Vej til og
fra Arbejdsstedet, det offentliges
Erslatningspligt udvides til ogsaa
at omfatte borgerlige Ombud,
Loven kan anvendes paa Ulyk-
hos de i
kestilfælde Forsørgel-
sesanstalter, Straffeanstalter og
lign. anbragte, og en Paragraf
jemler Erstatning for Ulykkes-
ilfælde under Forsøg paa at
Udgiften
ierved paahviler Staten.
redde Menneskeliv.
Forslaget om Folkeforsikring.
2 Ændringer fra i Pjor. Barselhvile.
Socialministeren vendte sig
derefter til den 3. og sidste For-
sikringslov, Forslaget om Folke-
forsikring. Den var jo Genstand
for grundig Omtale ved Fore-
læggelsen i Samlingen 1929—30,
og Ministeren indskrænkede sig
derfor i alt væsentligt til at om-
tale de Ændringer, det genfrem-
satte Forslag er undergaaet.
Ændringerne skyldes Sammen-
ligningen med det nye Forslag
om offentlig Forsorg.
Den første Ændring vedrø-
rende Hjælp i Anledning af
Fødsel.
Som Følge af dette Forslag
ændres $ 19 om Barselhjælp
saaledes, at Sygekasserne skal
yde fri Jordemoderhjælp, at
Dagpenge i Barseltilfælde ydes
med samme Beløb, som paagæl-
dende har sikret sig i Sygdoms-
tilfælde, og for saa vidt Barsel-
sengen varer over 14 Dage, skal
Sygehjælp ydes for Resten af
Tiden, og at Sygekassen ligele-
des skal yde Lægehjælp under
Barselsengen, hvor Jordemode-
ren eller Lægen har skonnet det
nødvendigt.
Hjælpen er normalt i 3 Uger,
undtagelsesvis i 6 Uger, knytlet
til Sygeforsikringen og ydes med
faste Takster: 3 Kr. daglig í Ho-
2,40 Kr. i
vedstaden, Købstæ-
derne og 1,80 Kr. paa Landet,
en Særhjælp, som altsaa først
begynder at løbe, naar de før-
nævnte 14 Dage efter Fødslen,
hvor der skal ydes Sygehjælp,
er forløbet,
Kvindelige Erhvervsarbejdere,
som ikke kan udføre deres sæd-
vanlige Arbejde uden Skade for
sig selv eller Fostret, kan ogsaa
faa Dagpengehjælp før Fødslen,
men Hjælpen kan ikke udstræk-
kes ud over 8 Uger før Fødslens
formodede Indtræden. Endelig
stilles der Forslag om Hjælp til
Moderen, hun i indtil 6
efter Fødslen kan blive
hjemme og give Barnet Die.
Ændringsforslaget angaaende
Barselhjælpen og Penge-
hjælpen i de første 14 Dage er
anslaget til 800,000 Kr., hvoraf
de 200,000 foreslaas refunderet
af Statskassen efter den ulmin-
san
Uger
selve