Sosialurinarkiv
Sosialurin 1930-11-18, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 18. november 1930síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

< Á FRÆLSI 20 ovr. á 3. Og Á. Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. : avsláttur i prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 18. novembir 1930. ; SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skriystovumnl. Telf. Blaðið Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 143. 4. árg. Allir foroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. 1 »So cia|- Københavns Demokrat« bringer fø; gende ledende Artikel Anledning af Mødet Studenterforeningen: H vil det færøske Selv- styreparti? Ja, hvem ved det? Vii hvert Fald ikke, thi Færø-Mødet i Studenterforenin- gen gav ulvetydigt Bevis for, at Uklarhed og Inkonsekvens indenfor Fær- der raader en saadan øernes Selvstyreparti, at ikke en Gang dets egne Førere kan sige, hvad det arbejder for. Partiets Formand, Landslings- driver en mand Patursson, Løsrivelsespolitik og » anbenlys æreskælder Danmark, hvor han Men Selv- styrepartiets Næstformand, Lag- kan komme til det. tingsmand Mitens, stod forleden i Studenterforeningen og udtalte blinke, at ikke i Lagtinget findes noget Parti, som ønsker Adskillelse fra Dan- mark, og der findes overhovedet paa Personer, der ønsker en saadan. uden at der Færøerne kun meget faa Ja, saadan sagde Hr. Mitens virkelig, og Statsminister Stau- Ret, da fast, at dette her var en anden ning havde han slog Selvstyretale end den, vi er vant til at Hr. Mund. Det var unægteligt rart at faa høre fra Paturssons klar Besked paa, om der i det hele taget er andre Færinger end Hr. Patursson, der ønsker Løsrivelse fra Danmark. Hr. Mitens siger, at det er meget faa Personer. Hvor mange er det, Hr. Mitens? Var det ikke rimeligt og mest passende med almindelig Vær- dighed, at Selvstyrepartiet lige- som Sambandspartiet gik med til at lade en Folkeafstemning vise, hvorledes Færingerne øn- sker deres statsretlige Forhold skal være? Det synes vi. Og vi finder, Hr. Stauning har fundet det rette Ord, naar han stempler det som fejgt og ansvarsløst, hvis Selvstyrepartiet samtidig med at føre Løsrivelses-Agitation og æreskænde Danmark nægter at gan med til den Folkeafstem- ning, som ene kan skafte fuld Klarhed. Klarhed, ren Besked, det man nu kræves. Der maa gores-en Ende paa den danskfjendtlige Agitation paa Færøerne. Vil Færingerne bryde Fælles- Samhørigheden med Danmark, saa skal de have Lov skabet og dertil, udtalte Hr. Stauning, men det skal være aabent og ærligt, Danmark over vil disse faste og djærve Ord finde Tilslutning, og i gør klogt i at huske dem og handle derefter, færøske Kredse man Aftur er nógd av besta svenska mee VÍði MIK at fáa til hamp- uligar prísir. Pr HAVNAR TIMBURHANDIL Steinckes sociale Lov-Kompleks. 55 gældende Love eller Lovbestemmelser samlet i 4 Love. om Folkeforsikring sikring mod Ulykkestilfælde. det Offentlige paa 13,2 Mill. Kr. om Aaret. (Fortsat). Forslaget om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring. Ministeren gik derefter ind paa en Omtale af Lovforslaget om Arbejdsanvisning og Arbejds- løshedsforsikring, der fremsættes paany i all andret Skikkelse. Loven vil være væsentligt i ufor- kendt fra sidste Rigsdagssamling. Den afgørende Grund til at fremsætte Forslag til en ny Ar- bejdsløshedslov i Forbindelse og i nøje Tilknytning til den øvrige Socialreform er naturligvis den, eller med Ophæ- velse af Hjælpekasserne, før Ar- bejdsløshedskasseloven paa for- skellig Vis er udbygget og styrket, særlig gennem Oprettelse af Krisekasser med de fornødne offentlige Tilskud. ikke kan bør gennemføres, bl. a. at denne Lov om Forsikring mod Felger af Ulykkestilfælde. Der oprettes 4 Forsikringsforbund med gensidigt Ansvar. Hr. Steincke forelagde derefter Forslag til Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde, altsan Ændringer i den gældende Ulykkesforsikringslov af 1927. Den Ulykkesforsikring, der er over- 10 anerkendte Sel- skaber, er meget dyr. Man bør nugældende lovpligtige taget af ca. derfor gaa bort fra den nuvæ- rende Ordning, og Valget staar da mellem Stalsmonopol eller enkelte store Forsikringsforbund. Af visse Grunde anser man den sidste Form som den i Øjeblik- ket praktisk mulige Mellemform, hvorfor der i $ 15 stilles Forslag om Í Forsikringsforbund under gensidigt Ansvar, et for Industri, Haandværk, Handel m. v., et for Søfart og Fiskeri, 2 for Land- brug, Skov- og Havebrug, hen- holdsvis over og under en Ejen- domsskyldværdi paa 30,000 Kr. Ved kgl. Anordning kan der dog | oprettes flere Forbund, saafremt Organisationen for et klart af- grænset Fags Arbejdsgivere, der Lov om offentlig Forsorg Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring LOV Lov om For- Kodificeringen og Genopbygningen vil betyde en Merudgift for Ar- Ved spa res Mill. beskæftiger mindst 10,000 bejdere, andrager derom. denne Omorganisation alene administrativt 1'/, Kroner. Overgang fra Kapitalerstatning til et Rentesystem. Det Udvalg, der har forberedt denne Lovrevision, har fore- slanet en Overgang fra Kapital- erstalning til Rentesystemet. Kort udtrykt vil det sige, at In- validitetserstalning ydes som aarlig Rente, der ved fuldstæn- digt Tab af Erhvervsevnen ud- gør to Tredjedel af Aarslønnen, beregnet efter $ 46, dog at Ren- ten normalt skal omsættes til Kapitalerstatning ved Invalidi- tetsgrader under 50 pCt. og ogsaa ved højere Invaliditets- grader i særlige Tilfælde kan omsættes, naar den renteberet- tigede samtykker. Hermed gøres Ordningen me- get mere smidig. Ved Dødserstat- ningerne bibeholdes det nuvæ- rende Kapitalerstatningssystem. Dagpengeudbetalingen ændres. Hidtil er efter Ulykkesforsikringen jo først be- Dagpengene gyndt at løbe fra det Tidspunkt, da Ydelse af Pengehjælp fra Sygekassen ophørte, dog senest fra Begyndelsen af den 11. Uge efter Ulykkestilfældets Indtræ- den, en principielt set irrationel Ordning at lade Sygekasserne bære denne Udgift, da Ulykkes- tilfælde jo ikke er Sygdom. Jeg har imidlertid ikke turdet videre end til i $ 26 at foreslaa, at har Sygekasserne eller Syge foreningerne udbetalt Dagpenge i Henhold til Folkeforsikringen i Anledning af Tilskadekomst, der begrunder Krav paa Penge- ydelser efter denne Lov, har de Krav paa Refusion fra vedkom- mende Forsikringsforbund, en næsten selvfølgelig Regel, der imidlertid vil mindske Sygekas- sernes Udgifter med ca. 150,000 Kroner, gan Í Socialministerens interessante Forlæggelsestale. Nedskæringen af 1927 ophæves. Regeringsforslaget gaar ud paa ganske at Ophæve Nedskæringen 1927 i den gældende Lovs $ 22, hvorved Udgiften 1,1 Mill. Kr. Regeringen det ikke for praktisk forøges med Til Gengæld anser gennemførligt samtidig at for- høje det i $ 41 fastsatte Maxi- mum for Aarslønnen 2100 Kr. til 2700 Kr. Ved Ophævelsen af 15 pCt. Nedsættelsen vil nemlig alle, hvis Aarsløn 2100 Kr. for Dagpengebereg- ninger 2363 Kr. faa en For- højelse paa 17,0 pCt., og videre mener man ikke at kunne ligger over gaa, hvorimod man i Overensstem- melse med Udvalgets Forslag for at undgaa oplagt Operfor- sikring har ophævet de nu- gældende Minimumssatser for Aarslønnen, undtagen for unge Mennesker. Arbejderforsikringsraadet forenkles. Arbejderforsikringsraadets 3 Afdelinger slaas sammen lil en, den specielle sonderjyske Afde- ling forbliver urort. Der oprettes et Direktoral, og det nye Ulyk- lykkesforsikringsraad kommer til at bestan af 1 Formand og 10 Medlemmer. Direktoratet skal af sig sel forelægge Raadet alle Tvivlstil fælde, selv indenfor dets eget Omraade, og iøvrigt er det be- rettiget til ogsaa at forelægge Alle Direktoratets Afgø- relser kan indankes efter deres Karakter Sager. nærmere enten for Ulykkesforsikringsraadet eller for Socialministeriet. Herved er formentlig alle berettigede Hen- syn til den tilskadekomne eller dennes efterladte, til Arbejdsgi- veren, lil Raadet selv og til For- enklingen sket Fyldest, og alli- gevel spares der ca. 20,000 Kr. aarlig alene i Administrations- udgifter til denne ene Institution. Erhvervssygdomme inddrages. Forsikringen udvides til ogsaa at omfatte Erhvervssygdomme., ZINK edb Tandlæge BREND Telf. 114. VOADKINOINANO 33 HVKONHAONN 73 DODO 33 OOA træffes 115 Sun 23 nt JJ 3 HÚNI Efter dette vil det være mulig at ratificere Konventionen om Erstatning for Erhvervssygdom- me, der allerede er ratificeret af 19 Stater. Nævnes kan endvidere, at der kan ydes Erstatning for Ulyk- kestilfælde, sket paa Vej til og fra Arbejdsstedet, det offentliges Erslatningspligt udvides til ogsaa at omfatte borgerlige Ombud, Loven kan anvendes paa Ulyk- hos de i kestilfælde Forsørgel- sesanstalter, Straffeanstalter og lign. anbragte, og en Paragraf jemler Erstatning for Ulykkes- ilfælde under Forsøg paa at Udgiften ierved paahviler Staten. redde Menneskeliv. Forslaget om Folkeforsikring. 2 Ændringer fra i Pjor. Barselhvile. Socialministeren vendte sig derefter til den 3. og sidste For- sikringslov, Forslaget om Folke- forsikring. Den var jo Genstand for grundig Omtale ved Fore- læggelsen i Samlingen 1929—30, og Ministeren indskrænkede sig derfor i alt væsentligt til at om- tale de Ændringer, det genfrem- satte Forslag er undergaaet. Ændringerne skyldes Sammen- ligningen med det nye Forslag om offentlig Forsorg. Den første Ændring vedrø- rende Hjælp i Anledning af Fødsel. Som Følge af dette Forslag ændres $ 19 om Barselhjælp saaledes, at Sygekasserne skal yde fri Jordemoderhjælp, at Dagpenge i Barseltilfælde ydes med samme Beløb, som paagæl- dende har sikret sig i Sygdoms- tilfælde, og for saa vidt Barsel- sengen varer over 14 Dage, skal Sygehjælp ydes for Resten af Tiden, og at Sygekassen ligele- des skal yde Lægehjælp under Barselsengen, hvor Jordemode- ren eller Lægen har skonnet det nødvendigt. Hjælpen er normalt i 3 Uger, undtagelsesvis i 6 Uger, knytlet til Sygeforsikringen og ydes med faste Takster: 3 Kr. daglig í Ho- 2,40 Kr. i vedstaden, Købstæ- derne og 1,80 Kr. paa Landet, en Særhjælp, som altsaa først begynder at løbe, naar de før- nævnte 14 Dage efter Fødslen, hvor der skal ydes Sygehjælp, er forløbet, Kvindelige Erhvervsarbejdere, som ikke kan udføre deres sæd- vanlige Arbejde uden Skade for sig selv eller Fostret, kan ogsaa faa Dagpengehjælp før Fødslen, men Hjælpen kan ikke udstræk- kes ud over 8 Uger før Fødslens formodede Indtræden. Endelig stilles der Forslag om Hjælp til Moderen, hun i indtil 6 efter Fødslen kan blive hjemme og give Barnet Die. Ændringsforslaget angaaende Barselhjælpen og Penge- hjælpen i de første 14 Dage er anslaget til 800,000 Kr., hvoraf de 200,000 foreslaas refunderet af Statskassen efter den ulmin- san Uger selve