týsdagur 18. november 1930síða 2

AAA BNA BRL, Bi —— JR RC FR á K+ Á þá | ? # Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tit, 216. Thorshavn. Tlf, 216. Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., tí tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. delige Regel í $ 13, Stk. 2, me- dens Broderparten, de 600,000 Kr., er lagt paa Sygekasserne. Udgifterne i Følge Barselhvile- Bestemmelserne er anslaget til 12 Mill. Kr, Invalidebeskæftigelses- Problemet. Den "anden Ændring af væ- sentlig Betydning er foranlediget ved den af Udvalget angaaende Vanforeforsorg m. v. udarbej- dede 1. Betænkning, særlig dette Udvalgs Henstillinger vedrørende Invalidebeskæftigelsesproblemet og Helbredsforanstaltninger. Der paalægges Læger og Sko ler Indberelningspligt anganende invalide Personer. Det tilføjes Paragraf 45, at til Deltagelse i Behandling af Spørgsmaal vedr, Erhvervsud- dannelse og Beskæftigelse kan en Arbejdsgiver, en Arbejder og tilforord nes Invalideforsikringsretten. en invalideret Person Formaalet med denne Bestem- etableret et mellem de melse er at fan nøjere Samarbejde faglige Organisationer og Inva- lideorganisationerne. Loven om offentlig Forsorg. Et betydningsfuldt Lovarbejde delt i 8 Afsnit, 28 Kapitler og 347 Paragraffer. Hr. Steincke kom nu ind paa en Omtale af den 4. og sidste Lov, den egentlige Hovedlov, Loven om offentlig Forsorg. Han | gennemgik de enkelte Paragraffer og understregede, at Kapitel 1's Paragraf 1 forbyder at yde den enkelte Borger Hjælp mindre fra det offentlige, med det særlig er paabudt eller til- ladt ved Lov, og fastslaar, al offentlig Hjælp kun kan med- føre Indskrænkning i Modtage- hvor denne rens Relsstilling, Lov udtrykkelig fastsætter dette. Hustruen skal ogsaa forsørge Manden. Í Paragraf 2 bestemmes, at Hustruen er forpligtet til at for- sørge sig selv og desuden Man- mindre hun kan be- forladt, om nu er forpligtet til den, med tragtes som medens Manden at forsørge Hustruen indtil Æg- teskabets Ophævelse. f 4 ind- skrænker den nugældende For- sørgelsespligt Stedbørn til de Tilfælde, hvor disse er født før Ægteskabet og medtages overfor til Forsørgelse i det fælles Hjem. Ægteskabelige Tragedier. Nu er Reglen langt videregaa- ende, hvilket medfører adskillige ævleskabeli Iragedier, hvor en Mand pludselig faar Faltig- hjælp til sin Kon føl Føte- skabet fødte Barn, hvi isksistens han aldri: for har nel, og denne omfattende Forsorselses pligt paahviler nu Manden, selv om Køteskabet ophæves eller Manden dor, for Hustruens Ved- kommende dog kun for Egste kun til Mandens Død. børn og En begrænset Afsoningsret. Í Paragraf 14 indføres en be Darne- at betale grænsel Afsoningsret for fædre, der har undladt Bornebidrag. Overovrigheden skal nemlig ved et Bidrags Fastsættelse eller Forandring samtidig í Resoluti- onen fastsæite, om Bidraget fuldtud eller kun delvis skal kunne inddrives ved Afsoning ud fra paa den ene Side Hen- synet til pangældendes Forsor- gelsesbyrde som gift, paa den anden Side hans Betalingsevne, Arbejdsomhed, Ædruelighed, Helbredstilsland og andre Om- stændigheder, der egner sig til at tages i Betragtning ved Be- dømmelsen af, om han eller hun; thi det kan desværre ogsaa meget vel være Moderen — kan siges al tage sig sil Ansvar som Forsørger tilstrækkelig alvorligt, Det tillades ogsaa at stille en Afsoning i Bero i kortere Tid, hvis vedkommende er ude af Stand til at betale. Det sociale Udvalg og ikke Amtmanden skal fastsætte Bidragene. Forsørgelsesret og Forsørgelses- sted. Kapitel II indeholder de nye Regler om Forsørgelsesret og Forsørgelsessted. Der indføres et Forsørgelsesbevis for Udlæn- foretager den dinge, og man gennemgribende — Ændring al lade Begreberne Forsorgelses- kommunen, hvilende Erhver- velse af Forsørgelsesret samt Fødselsnoteringer forsvinde og dermed en utrolig Bunke Papir m. v. I Stedet indeholder $ 22 den Hovedregel, at Forsørgelses- stedet er den Kommune her i Landet, hvor man har fast Bo- pæl (Hovedhjemsted). (Slutles). Trælsnavnið. Mangt broytist í 8 ár. tað, at trælsnavnid er illa umtókt av Føroya fiski- Verið nú monnum, og at teir ikki vilja > kennast við tað, men viður- skiftini, livikorini, hjá fjøldini av Føroya fiskimonnum eru ikki betur enn so, at einki fræg- ari navn finnst, enn orðið trælur verið tad nú so illa valt, sum tað verða vil tå merkjast skal, antin fiskimadurin er bundin ella fríður. At Foroya fiskimadur er fríður, vildi verið láturligt at framhildi, og tá hann ikki er fríður, hvat er hann lá annað enn ein trælur, sjålvt um orðið er heldur ónosligt? Felagsskrivari >F. F.«s kennur fiski- óivað viðurskiflini hjá manninum, og avnokta kann hann ikki, at standurin er ógv- uliga ringur peningaliga sæð millum fiskimenn úli á bygdum, so tað er fyri fiskimannin heldur ófaluligt, hví »F. F.«s felagsskriv ari roynir at kåva útlyvir, al standurin als ikki er so ringur, sum Hans Nielsen sigur frå, grundin kann als ikki verða tann, at peningavidurskiftini hjá fiskimonnum eru í heldur góðum skili, at fiskimadurin livur »fri og uafhængig af Købmændene«, nei, her eru aðrar grundir, ið gera seg galdandi, grundir, ið als einki skuldu havt nakað við at gjørt fiskimannakor. Legg bara merki til, hvat ið felags- skrivarin heldur fram í >Foroya Sociul-Demokrat« 4. nov. í ár, har sjálvur rilstjøri fiskimanns- ins ger seg til talsmann fyri tey 5 vælkendu reiðaraorðini: „vit vilja betala, men vit kunnu ikki“, eitt skjøldur, eitt vápn í | Í Gør Vandet blødt, før De.koger Storvask med Henko Henkels Vaske-og: Blegsoda ——— hondum reiðarans móli Føroya fiskimonnum, tå ið teir krevja sítt, viljin var hin besti, men evnini cingi, og hellar ásannar Skjótt munur á fiskimannsins talsmaður. skifta. tíðirnar, tað er felagsskrivara >F. F.«s í novbr. 1930 og í novbr. 1922. Í blað Fiskimanna, 1922 Foroya novbr. finnst fylgjandi frå felagsskriv- arinum: , so brått teir (arbeiðarin) koma út úr tí ring- asta vesaldómi og fáa eitt sindur av upplýsningi, síggja, at socia- lisman er hin einasta leið, sum kann føra teir út úr ti fátæk- dómi og teim trældómsbond- um, sum gjøgnum tíðirnar hava fjøtrað hin arbeiðandi mannin.“ Eru tey lrældómsbond, træla- bond, sundurkvett, sum bundu lann foroyska arheiðarin í 1922? Eftir sigur frá í 1930, kundi tað sæð hvat ið felagsskrivarin soleiðis úl, nú er trælaorðið eilt óhóskandi orð, men er lað óhóskandi nú, var tað líka illa valt í 1929, eins tey Ohoskandi og fiskimannakorini eru somu nú og tey vóru tå, vóru fiskimenn trælir í trælabondum í 1922, eru leir lað eisini í 1930. verða, al Nú kann tað eisini atvoldin (il at trælaorðið er óhóskandi er tann, at ein javn- aðarmaður framheldur træla- okið, felagsskrivarin, sum fyrr nevnt, men tað ber illa til, tå „arbeið- fingið eyguni opin fyri tí, at teir, sum framheldur í 1922, at: araflokkurin hevur nú berjast fyri socialismuni, berjast eisini fyri at beta um tey almennu lívskorini hjá fólki.“ »Disse vare Ordene« í novbr. 1922, ødrvisi ljóðar frá sama palli í novbr. 1930. Streymur. Frå utheiminum. Sovjet. Sovjelslýrið fyri hetta fíggjar- árs ársljórðing hevur jálluð 965 mill. rublar til al stovna stør driflir av nýggjum. Smuglarar. Í Degerby í Finlandi stóð fyri hart politimann og ein fáum , døgum síðani slríð millum ein spritsmuglara. Smuglarin skeyt eflir politimanninum, og hann var illa særdur. Smuglarnir, ið óku við bil, vóru seinri hand tiknir av politinum. 400.000 dollar. Hitl reyða herliðið í Kina hevur tikið prestin Tvedt og frk. Even- Tey eru frá tí kirkjuni Í kreyja son til fanga. norsk-evangelisku Amerika. Teir 100.000 dollar Í loysingargjald fyri tey. reyðu Útlegd. flyta 200 nøkrum heim til lands- Í hesum døgum sum fyri komu svenska Teir kendu fremmandar í gamla >Fidernes landc. Svenskarar, árum síðani Svørikis, úr (i lagnum í Ukraine, seg So leirra Presidentvalið i Finlandi. Í februar verður presidentval í Finlandi, mánað næsta ár Javnaðarmenn hava á aðalstjórn- arfundi samtykt at stilla flokks- Våiné upp til henda hægsta formann leirra, harra Tanner, pall landsins. Á kajuni. Levgarkvøldi fór eg njósnandi út á kajuna. Tað var kall í veðrinum, eg matti lítið og einki av fólki; tað var eisini vorði nakað seint, men tá ið eg eri ein náttaravnur, var tað ikki ovseint fyri meg. Har úti á trækajuni (bulverkinum) hitli eg tvey vinarlig friggjarapør, og láið eg ikki vildi lovpa órógv á tey, svekk eg so langt tilsíðis, sum møgu- ligt. Men hvat hendi ikki mær. Ég hoyrdi eitt av teimum rópa til mín: góði tål« Eg, sum te »Tu, kom higar, geri alt, ið gerast kann, fyri tað vakra kvnið, bleiv sera bleytur um hjartað og fór beinleiðis har yvir, sum tey stóðu. Komin har vvir, skilti eg, hvat tað var, ið baddi. Har stóðu tvær vakrar gentur (hvorjar tær vóru, skal eg ikki siga), tann eina hevdi funnið sær ein tolu liga vakran danskan matrós av »Falk inum«, Teirra millum gekk alt væl. Hon brosaði av fullum hjarta; men hjá hennara vinkonu var ødrvisi vorði. Ein enskur unglingur av allarvakr astu monnum stóð henni í boði. Royn at skilja meg: hann var illa við, tó hon var verri stodd. Har stóðu tey bæði, teirra eygu stærdu hvorji móti ødrum, men ikki eitt einasta orð hoyrdist „ver kvirt mítt hjartag soleiðis yrkti skaldið á sinni; her var tað ikki hjartað, id var ímóti tungur kvirt; nei, tvertur teirra vóru vorðnar stirvnar — hjørtu teirra bankaðu enn meir enn fyrr. Hví stóðu tey so jú, gamli mín, tey skiltu ikki hvort annað, »G60i sigur so gentan vid Perla meg, „skilur tú íkki enskt mál? tosa okkurt við hann, kavalerin hjá mær. (Imedan snykti hitt parið seg am stað). „Misskiljið meg íkki, góða min,« segði eg; lå grivin, »I Onglandi fríggja tey eins tå fataði eg hvar hundurin og her í Foroyum; tað sama gera tey í Danmørk; siggj bara vinkonu tína og hennara, hvar tey fara so vinarlig,« „la, takk skalt tú hava, hon dugur al taln danskt, men eg dugi ikki eitt enskt or 0.« „Ver ikki bangin, lítlan; býða eitt nokk góð hvort við bil, tit verða annað. Síðani fór eg mín veg heim, og túið eg hugdi aftur um meg, sá eg tey har úti vera í ferð við ein mílalangan koss. Brillu-Per, SENSE NESNENGSEMNSEMRS HAVNAR — BILFELAG = IFSEMCSENCSNEJCSENMEJNL KDK 2 Ur Føroyum. Torshavn. „Havhesturin“. Hóskveoldið kom urin« úr úlheiminum. Teir hovdu á uppferðini ógviliga ruskut veður og vóru noyddir til at sleppa sær av við dekks- lastina, 80 fot av olju. Ferðin vardi gott 9 samdøgur. >Havhest- Ein enskur trolari, >William Brady« úr London, kom leygardagin inn á Havnina vegna leka framman í skipinum, eisini hevdi hann ein minni skaða í maskinuni. Fiskiskipara-ogstýri- mannsskúlin. Á Fiskiskipara- og styrimanns- skålanum eru nå 138 næmingar, soleidis byttir sundur: 60 fiski- skiparar, 32 til longdina (Grøn- landsprógvið), 30 motorpassarar og 16 styrimenn. Kennarar eru 10. Minnisvarði. Á félagsfundi Havnar mannafelags, »Merkid«, seinasta friggjakvøld var fbirt starvid um at virka fyri at reisa ein minn- isvarða yvir okkara háltmelta vísindarmann dr. Jakab Jakobsen. Hetta er ein sak, sum vit Før- ovingar, allir sum ein, mugu styðja. Ung- Flaggmálið. Í hesum blaði spyr Sandingur um, hvussu tað ber til, at á Sandoynni mugu menn, sum vilja verða limir av flaggfelag- num, lata limagjald við inntekn- ingina, meðan teir í Havn fyri einki sleppa inn í felagið. At limagjaldið skal latast alt í einum, man vera ein misskiljan, men at Havnamenn sleppa inn í felagið fyri einki — tað er skeivt. Sandingur tykist at halda, at beinast varð, at einki limagjald varð goldið. Hví heldur hann tað? Limagjald má latast. Tað er mangl, sum felagið krevur at brúka pening til. Sum kunnugt ber posturin ikki brøv út um land fyri einki, tað kostar eisini eitt slød at lata nakað prenta, so ivaleyst hevur felagið brúk fyri limagjald. Fyri Flaggfelagið H. A. Djurhuus. J.O. Samuelsen. I. O. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu á Foroya Fólkaháskúla hóskvoldið 20. novembir kl. 1/29. Klipfiskemarkedet. Udenrigsministeriet har under 98. f. M. tilskrevet Ministeriet for Søfart og Fiskeri saaledes: Ved den portugisiske Told- tæif af 31. December 1929 for- højedes Tolden paa Klipfisk fra I til 1,5 Centavos pr. kg, og ved et Dekret af 30. April d. A. gen- nemførtes en yderligere Forhøj- else af Tolden til 2 Centavos pr. kg. Af Indberetningerne fra Ge- sandlskabet i Lissabon fremgik, at de paagældende Forhøjelser var motiveret med Ønsket om at stotte den portugisiske Fiske- industri, samt at man maatte regne med den Mulighed, at nye Forhejelser af Tolden paa 3