týsdagur 18. november 1930síða 3

« 4 v. Toor's oljuklæðir eru væl kend og nógv avhildin í Føroyum. Klipfisk senere vilde blive søgt gennemført. Under Hensyn til det portu- gisiske Markeds ikke helt under- ordnede Betydning for Ekspor- ten af færøsk Klipfisk overvejede Udenrigsministeriet at foretage en Henvendelse til den portugi- siske Regering for i hvert Fald at søge forebygget, at Tolden yderligere forhøjes. Da New Foundland er Hovedleverandør af Klipfisk til Portugal, mente Udenrigsministeriet dog ikke al burde tage noget Initiativ i saa Henseende, men instruerede Gesandtskabet at indberelle, saa- fremt der af noget andet Land maatte blive foretaget Skridt i Sagens Anledning. Iførge Indberetning fra Ge- sandtskabet i Lissabon har nu saavel den britiske som den franske og den norske Regering overfor den portugisiske Rege- ring beklaget sig over de sled- fundne Forhøjelser og henstillet til dens Overvejelse; om det ikke maatie være muligt at skride til en Reduktion af de gældende Toldsatser for Klipfisk. Uden- rigsministeriet anmodede under disse Omstændigheder Gesandt- skabet om at foretage en tilsva- rende Demarche overfor den portugisiske Regering, hvilket derefter fandt Sted ved en Note af 17. Oktbr. d. A. Hin vanligi ársfund- ur Føroya Fiskimannafelags verdur f Havn midvikudagin hin 26. november. Teir felags- limir, sum hava nakad serslakt at seta fram fyri fundin f år, eru hervid bidnir um at senda tað fram til skrivliga og við navns undir- skrift. Í ár verður sum kunnugt einki at gera við kontraktina; men har kann vera mangt annað at seta fram, t. d. hval ið við- víkir hvussu kontraktin hevur verið hildin o. a. m. Tær 35% felagsskrivarans 0 sum vunnar vóru ffjør, standa framvegis við makt í tvey ár afturat. Við fiskasøluni gongur ikki mikið betur, enn gingið hevur. Klippfiskasola í fastari rokning tykist íkki at vera um- hugsandi. Tað var eisini eyð- vitað, tá fyrst stórvegis handil var komin í lag við konsigna- tión, måtti handil í fastari rokn- ing gerast trekur. — Konsigna- tión er, sum bitrar royndir hava prógvað — ein ringur sølumåti, og einki ultan ring peningavid- urskifti og niðurgangandi tíðir bera skuldina fyri, at hann nú er uppafturtikin, eftir at hann eina langa tíð hevur verið niðurlagdur. Til tær ónollur, sum bera at sama ringa borði, má eisini »pinkurin« roknast. Ein stórur farmur av konsigneraðum klipp- fiski er nú farin til Spaniu. Við sallfiskasøluni gongur trekliga. It er at fáa solu í lag, og um lað eydnast, er tað til sera lágar prísir. Enn liggja óseldar stórar sallfiskamongdir, ca. 6000 tons, eftir ætli. Toldbeskyttelse. Af Knud Korst. Det er blevet sagt om Toldbeskyt- telse, at den er undfanget í Synd og fodt í Misgerninger. Og man ter nok sige, at saaledes som Beskyttelses- principet har udviklet sig í de sene- ste Aaringer, hviler det som en Mare paa de økonomiske Tilstande — ikke mindst i det i statslig Henseende stærkt splittede Europa. Paa et ret lille Landomraade findes nu 27 Told- gebeter, hvoraf de fleste er smaa og tillige sparsomt eller ensidigt udru- stet fra Naturens Haand. Men trods dette søger de fleste af disse Gebeter at være sig selv nok. Hver for sig prøver de paa gennem Protektionismen at følge det Prin- cip: Vi kan alting selv. De søger paa denne Maade at fremelske eller holdc Liv i hver sit komplette Sæt af Fr. hvervsvirksomheder. Alle vil de pr>- ducere tilstrækkeligt til deres egen Forsyning af Korn, Kød, Smør, Ma- skiner, Sko, Klæder, Frugt osv, osv — kort sagt, alt hvad der overhove- det er den mindste Smule Chance for at fremstille indenfor Landets Græn- ser. Denne gensidige Afspærring gaar sædvanlig under det smukke Navn: Beskyttelse af det nationale Arbejde. Men i Realiteten er den en Karikatur af Protektionismens Idé (thi at der kan være en fornuftig Idé i Toldbe- skyttelse er givet); og paa mange Maader hæmmer den Erhvervslivets Udfoldelse i Europa først og fremmest fordi den for. fusker len internationale Arbejdsde ling Naar det f. Eks. er ganske op- lagt. at de oversøiske Lande kan pro- ducere Korn langt billigere end de europæiske, hvad Mening er der da i, at disse sidste gennem høj Korn- opretholde Kornavl? - akono- told søger at Maaske en militær Mening misk i hvert Fald ikke. Den europæiske Smaastats-Protek- tionisme hindrer videre en fornuftig Rationalisering af Industrierne. En moderne rationaliseret Industri maa nemlig sædvanlig være af temmelig stort Format; men hvad hjælper det man opbygger en Industri af stort Format, med stor Produktionsevne, hvis dens Afsætningsmarked er for lille. Og med den gensidige Afspær- ring bliver der mange for smaa Mar- keder ud af det den Form, at en Virksomhed skal he- Prøtektionismen I skyttes, blot fordi den er national, 20lder med andre Ord Liv i Bedrif- ter af forældet Tilsnit, af for ringe Ydcevne; hindrer altsaa en Forøgelse af den materielle Velstand Kun et Land, der kan frembringe alle Slags Prodckter egne Grænser, altsaa udtræde af indenfor sine Verdensomsætningen, kan i Virkelig- heden føre en konsekvent Beskyttel- sespolitik igennem (om med Fordel er en anden Sag). Men et saadant Land eksisterer ikke i Nutiden. End ikke U. S. A. eller Sovjetunionen, der vældige Ud. strækning og mangeartede naturlige dog i Kraft af deres Rigdomme har Forudsætninger for at være sig selv nok, kan til syvende og sidst undvære Vareudveksling med andre Lande. Men naar det gaar saadan med disse Statskolosser, hvor- dan skal det da gaa med de mindre. Det mest prominente Eksempel Daa et Land, der prøver paa at gen- nemføre den nationale Beskyttelses- politik, men ikke kan det, er Tysk- land. Og netop dette er af meget stor Vigtighed, fordi Tysklands Handels- og Toldpolitik er af største Betyd- ning for store Dele af det øvrige Eu- ropas. For de fleste tyske Industrier vilde det tyske Marked vel være stort nok, selv om de Virksomheder, der blev tilbage efter en Omlægning til alene at forsyne Hjemmemarkedet, blev rationaliseret til det yderste. Paa dette Punkt, der er af stor Vigtighed for smaa Lande med et lille Hjemme- marked, har Afspærringen mindre Ulemper for et stort Omraade som det tyske. Den store Ulempe for Tyskland ved all round-Protektionismen er, at den forfusker Landets Stilling i den in- ternationale Arbejdsdeling og Vare- omsætning. Det er nemlig vistnok den almindelige Mening. at Tyskland i sin Tid blev stort og formentlig igen i Fremtiden vil blive stort gennem sin Industri — altsaa gennem sin Eksport af Industrivarer, forst og fremmest naturligvis til saadanne Lande, som fortrinsvis fremstiller an- dre Arter af Varer, særlig Land- brugsvarer. Her skulde synes at være et fortrinligt Grundlag for en Vare- udveksling i stor Stil. Imidlertid er Tyskland samtidig kommet ind paa en Agrarprotektion- isme af vældige Dimensioner, og der- ved er Spillet ødelagt. Ved store Told- satser søger Tyskland at ophjælpe den hjemlige Produktion af Korn, Kød, Flæsk, Smør osv. Men Følgen er, at Agrarlandene i stor Udstræk- ning har lagt høj Told paa Industri- varer, efter Principet lige for lige. I Stedet for stigende Vareudveksling opnaar man derved en stigende Spænding mellem Landene; med Po- len har Tyskland ved sin Agrarpro- tektionisme saaledes opnuaet at kom- me i en langvarig Toldkrig, og her i Landet har denne Politik fremkaldt megen Misstemning. De tyske Agrarer ser naturligvis denne Sag i et helt andet Lys. Deres Teori gaar ud paa, at Tyskland — som Følge af Skadeserstatningerne — først og fremmest maa begrænse sin Import, særlig af Landbrugsvarer, altsaa spænde Livremmen ind for at kunne svare til Forpligtelserne, Agrartolden virker altsaa dels som en kæmpemæssig Beskatning, dels som en Sikring af et af de vigtigste Skattegrundlag, nemlig Landbruget. Der kan dog vist ikke være Tvivl om, at en saadan Politik i det lange Løb vil svække Grundlaget for det tyske Erhvervsliv, Industrien er da ogsaa begyndt at reagere kraftigere mod Agrarprotektionismen. I det store og hele ligger Forholdet utvivlsomt saaledes, at netop Agrar- protektionismen (som ogsan drives Í Svejts, Sverige, Frankrig og flere andre Lande) er den største Hindring for en befriende Ændring i den han- dels- og toldpolitiske Situation i Eu- ropa. Saalænge disse Lande prøver aå beskytte det nationale Arbejde (det vil i Praksis sige baade Landbrug og Industri), vil mange Nationer føle sig foranlediget til at gøre det samme. Det er i hvert Fald givet, at dette all round-protektionistiske System paa en eller anden Maade maa brydes, hvis der skal blive Tale om økono- misk Fremgang af Betydning for vor Verdensdel. Det er derfor ikke under- ligt, at dette Problem stadig holdes under Debat og efterhaanden er kom- met til at spille en meget betydnings- i Forhandlingerne paa den verdens- økonomiske Konference í Gendve i 1927, og nu i Vinter har det været Programmet paa den saakaldte Told- freds Konference. — fuld Rolle Í de storpolitiske Forhand- (Sluttes). linger. Det var f. Eks. Kernepunktet | Lýsingar Færøernes Rederiforening afholder ordinær Generalforsamling i Thorshavns Klub umiddelbart efter S/S. ,,Tjaldur"s Ankomst fra Suderø den 19. n. M., og S/S. ,Smiril"'s Ankost nordenfra samme Dag. Da vigtige Forhandlinger foreligger, bedes alle Med- lemmer give Møde. Thorshavn, den 25. Oktober 1930. Bestyrelsen. Firestone Footwear Company. desta slags gummi arbeiðsskógvar við hvítum sólum. 3esta slags gummistyvlar 'ið hvítum sólum. Fiskimannastyvlin „Pacific**. Leriftsskógvar við gummisólum. ÍÐALGOYMSLA: BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Mentergaarden København K. UMBOÐSMAÐUR FYRI FOROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Tel r.: Veritas. Felgr.: Holmstrom. ÍSVIRKI keypir góðar, fersksaltaðar lippur lippurnar mega Prísurin liggur um 50 oyr. kg. ÍSVIRKI í salt skjótast møguligt. En ung Mand Havnar paa 16—18 Aar kan faa Plads paa Thorshavn Elektricitetsværk | arbeiðsmannafelag fra 1. December d. A. | heldur aðalfund leygarkvoldið | tann 20. decembir 1930 kl. 8 í | felagshúsinum. Vedkommende skal deltage saavel i Arbejdet paa selve Vær ket som i Installationsarbejdet Dagsskrå: i Byen. ar: I. Formaðurin greiður frá Lønnen udgør første 500 Kr., andet Aar: 700 Kr. og , | tredie Aar: 900 Kr. ljórnarva Skriftlig Ansøgning indsendes Á er nyggju lógirnar. Í. -Ymist, felagsstarvinum. til Byraadskontoret inden Man- dag den 24. ds. KI. 7 Eftm. Udvalget for Elektricitetsværket, den 13. November 1930. Stjórnin. Skjorter svære, ublegede, realiseres á AANAVANHONNANANNNNG be ea s 200 Øre Prima Ss stor Størrelse 225 Øre E3 EJ E3 F 8 Husholdningskul. 8 | TENNDALRARUUULLASLALÐAUUNUSFUALLAUUULURUDULTLDÐSFUTUUUÐUUUUM EJ E3 E3 E3 EJ E3 IX] Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindste Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. Havnar pe Eg > 3 Kol- á Cementhandil. 5 É = E Telefon 172 208. Telgr.-Adr.: Kolo ment. EJ Ég || EJ EJ ANNANAKNHONNNNNANAA