týsdagur 2. desember 1930síða 1

5 i FRÆLSI Lysingapri 20 ovr. á 3. og 4. sur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. T FRÁ TEIRRI ÁSKOÐ- U AN, at frigering arbeid- skal teirra egna hevur aranna vera verk, javnadarstevnan hala sær spor vida um allan heim. Í smáum bólkum hava arbeiðarar fylkst fyri at verja sín skerda rætt í fyrsta umfari. Og fyri at vinna sær meiri og størri menniskjarættindi, hevur verið arbeitt innanbólks fyri hugsjónum og málum, ið miðja ímóti at frígera hitt arbeiðandi fólki frá sum samfelagið býður teim. teim nívandi korum, Manga stadni eru nú teir fyrstu smáu bólkar, ið lóku upp starvið at frigera hitt arbeiðandi fólki, vaksnir til stórar mannamúgvir, ið ferð eftir ferð ín ávirkan galdandi, ikki bert alment gera sín á fundum og í blødum, men eisini á heimalingi og í verðins- parlamentunum hava krøv ar- beidaraflokkanna ljóða hvøllari og hvellari á hvørjum ári. Tað er undrunnarvert, hvønn ávokstur áræsni javnaðarmanna í leim ymisku løndunum hevur borið, og tað er vert at gáa eftir hjá ollum teim javnaðarhugaðu samfelagsborgarum, ið enn slarv- ast í tí smáa, enn standa fylktir bólkum, fylktir rættvísisins mál Í smáum um mál javn- aðarmannua. Eitt hitt tillakið, ið fram hevur verið borið av javn- storsla aðarmonnum í norðurløndum - ja, lað finnst valla síðustykki tey stóru fjølbroyttu lógaruppskotini, sum Steincke, hevur sett fram á danska ríkis- í heiminum eru ráðharri, nú í velur degi. Vit hava her í blaðnum prentað eitt årdrag úr rødu ráð- harrans, táið hann framlegði Oll, ið lisið ráðharrans, uppskotini til lóg. hava fyndarrødu lev samanborid vid tydningar- mål, hann hevur sett lógarupp- 35 skot fram um, mega ås A annað at her er framlagt eitt stórverk. Táið borið verður saman við, hvat ið av slíkum lógum eru framdar herheima í Føroyum, so kann ein við góðari grund gerast skøltsettur. Tí væl hevur tað ikki okkara sterka síða at framt socialar lógir her verið í Føroyum, men tåid ein sær, hvat Steincke hevur stilla upp av slíkum almannagagnligum málum, so má bæði hann, ið unnans er ímóti socialum lógum, og hann, id sintur er at fremja slíkar lógir, eisini herheima, viðganga, at vit eru langt, langt aftaná. Undantikid nar og lóg um vanlukkulrygg- sjúkrakassalógir- ing, er eingin av leimum socj- lógunum, ið mangastaðni alu um heimin hava notið frama, sloppin gjøgnum skírnareldin, Foroya Løgling, heilskaluð -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Við størri lýsingum fæst Seinasta ár høvdu javnaðar- menn á Løglingi frummi upp- skot um at fremja lógina um ellisrentu í einum búnað, sum væl hóskaði Foroyum og For- ovingum. Men uppskotið fekk ikki byr tl at sømdir, og har vinna nakrar var eilt av hvorjum hjá javnadarmonnum at gera: æntin at lala meira- lutin — báðir teir storstu flokk arnar — drepa uppskotið, ella goyma málið til næsta árs og senda tað til sóknarstýrini til ummælis. Vit valdu lí hitt seinra. Men sjålvt um tað ikki eydn- ast at fáa uppskot javnaðar- framda í altíð åræsni javnaðarmanna ganga la manna um ellisrentu næstu fingselu, so vil leið, at gera samfelagsborgarum korini so livilig og rímilig sum 8 96 5 moguligt, og ræður lí ikki minst um at:lívga tey gomlu, ið vorðin eru orkulftil, JAVNAÐUR Tirsdag hin 2. decembir 1930. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Aftur er nógd av besta svenska mær VÍði ÆR at fåa til hamp- uligar prisir. Fr HAVNAR TIMBURHANDIL »Kvindelige Kunstneres Samfund“, Keypmannahavn, hevur hildið stóra mynda- framsýning stutt síðani. Omanfyristandandi mynd er málað av Olgu Laus, og av- myndar eina familju, ið hevur fingið bræv við sorgarboðum. Vore Fiskeres Frimandskaar. Nogle Bemærkninger til nærmere Belysning af Fiskernes øko- nomiske Stilling i Anledning af den Diskussion, der har været ført i Pressen og andre Steder ang. Folketingsmand Hans Nielsens Udtalelser ved Finanslovsdebatten. Bøs Indignation. Spe over dem, der vil Folket til Livs, vil kue og knægte dets Mod. (Edv. Søderberg). »Intet Dyr er san rasende som en Bourgeois, man tager paa Pengepungen!« Der skulde Mod til i sin Tid at forme ovenfor citerede Ord, men det var ogsan selve Georg Brandes, der afleve- rede dem til sin Samtid. Tiden viser sig ikke i den Henseende ret meget forandret siden da. Der skal sandelig Mod til at mænd, ul dømme efter den In- Hans Nielsens at være kritisere færøske Køb- dignalion som Udtalelser har vakt blandt vore hjemlige Storkobmænd. Vel har Hans Nielsen ikke direkte taget paa Pengepungen, men derimod vist sig som Talsmand for Fisk- ernes økonomiske Oprejsning, hvilket jo ogsaa skulde gavne vore Købmænd. De to merchantile Venner, Chr. Holm Jacobsen og J. F. Kjølbro, henholdsvis Thorshavn Klaksvig, giver Sandheden af Ord Begge er de enige om al Hans Nielsens Paa- stande til Jorden, ved at haand- færøske Fiskers Fri- mandskaar. Denne af de to Herrer paastanede »Frihed« er Georg Brandes' uomstøde- lige Beviser. slan hæve den 4. árg. EYNNI E3 HINN £3 MN 23 TLUMALAÐ Af Tandlæge BREND Telf. 114. ÚF 1ES INNI træffes 11 —5. unnu ES ANALHONNN 23 (NKVD 253 ONDE HENNES OND ES Allir føroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. en gammelkendt Frase inden de borgerlige Anskuelser. Holm Jacobsen og Kjølbro ved meget godt, at det slet ikke staar Fisk- erne frit, hos hvem de handler. Personlig Tvang er der ingen Brug for, det skal nok Gælds- Da det hos Fær- inger, í Lighed med Englænde- posten klare. ren, hedder: >My hous is my castle,« skal der meget til for at Fiskeren opgiver sit Hus. Friheden til at bestemme, om man vil gaa konkurs eller ved- blivende være samme Mands Udbytningsobjekt, er meget lidt bevendt. Det kedelige Her- rers Fremstilling af de virkelige ved de to Forhold er, at de holder sig til de lokale Pladser, Thorshavn For- Klaksvig, da man ved, al holdene i nævnte to Pladser er en Del øvrige. D'Hrr. henviser til Fisk- forskellige fra mange ernes lovlige Kontrakt. Fisker- nes Krav er langt mere vidt- gaaende end de, som forefindes Fiskerne er tilfredse Indrømmelser, de i Kontrakten. saa- ledes slet ikke med de har opnaaet; Grund af Side Vil de men paa Tryk fra Redernes nødt til antage Kontrakten foreløbig. At de færøske Fiskere er godt organiseret, er ikke at takke Rederne for, da de jo hellere saa dem det foruden. At Fisk- erne selv kontrollerer Prisen, turde være Løgn; de bestemmer den i hvert Tilfælde ikke. løv- rigt tjener Fiskernes Organisa- tion ikke til Sammenligning mod Landes Arbejder-, Fag- og Erhvervsorganisationar, andre g Indflydelse paa Priser, Køb og Salg. Det er meget muligt, at Be- folkningen i Klaksvig og Fugle- har saaledes ikke fjord er glade for Kontrolmøn- terne; men naar man erfarer, at Kontrolmønterne virker paa samme Maade som de Papirs- penge Lønsedler der cir- kulerer rundt om i Bygderne, maa denne Glæde vel være dem undt af Købmændene. At trolmønterne betyder saa meget Kon- i Husholdningsøkonomien, er lige yderst tvivlsomt, da man lig saagodt kan øve Sparsommelig- hed med Papirspenge saavelsom med Blikpenge. Til ut faa Over- sigt over Ind- og Udgiftsposterne begge lige egnede, Hensigten med Indførelsen af Kontrolmønter maa vel være en anden end den af Holm Jacobsen og J. F. Kjølbro an- givne, nemlig at være fri for at udbetale Kontanter, og derimod yde den surt fortjente Timeløn in Natura saasom Mel, Suk- ker, Petroleum, Sirts, Tobak osv., en Handel, der ikke giver noget efter for Tuskhandelen i det indre Afrika eller blandt de Indfødte paa Sydhavsøerne, Saa er de vel disse