týsdagur 2. desember 1930síða 2

UC SS + SI é Á | SS SR SE Sr Sved Æt SS 5 Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tir. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., ti tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. langt nede staar den færøske Fisker i d'Hrr.s Øjne. I en Ting er de to Herrer noget forskellige, nemlig i Tem- perament. Medens C. Holm Ja- cobsen gaar mere ligevæglig frem, synes J. F. Kjølbro en Kende vred, af hvilken Grund mangt og meget af del, som Hr. Kjølbro skriver, ikke faar noget med de faktiske Forhold at gøre. Jeg kan give Hr. Holm Jacobsen Ret i mangt, som han siger, men hans: Fremstilling passer ikke til de faktiske For- hold ude paa Smaabygderne, hvilket jeg ved en anden Lej- lighed skal komme ind paa. Angaaende »isvirki« skal jeg ikke opholde mig, da jeg ikke kender denne Sags Enkeltheder, men kun hævde, at Andelssy- stemet er langt bedre at fore- trekke fremfor det privatkapita- listiske Udbytningssystem. Det er igennem Andelssystemet, at den danske Landmand har hævet sig til det han er í Øjeblikket. At »isvirki« var lidt uheldigt i Starten, beviser ikke Systemets Ubrugbarhed. Det er meget muligt, at Hr. Hans Nielsen har gjort forkert i at fremdrage disse Forhold, men skade den færøske Fisker kan det absolut ikke, ja det viser sig allerede, at mange Købmænd er blevet en Smule forsigligere i deres utiltalende Fremgangs- maade overfor Fattigfolk. Men der er himmelvid Forskel paa Købmænd, hvilket jeg ogsaa ved en senere Lejlighed vil bevise; dog er det privatkapitalistiske Udbytningssystem Livsevangelium. ogsaa deres Protestaliance? Vil den færøske Folketingsmand søge at faa samtlige Erhvervs- organisationer paa Færøerne til at indgaa en Alianceprotest mod Hans Nielsen, M. F., for derved at skjule den færøske Fiskers økonomiske Vanskeligheder? »Folketingsmand Hans Niel- sen — Socialdemokraten som en af vÍsvirkics-Baadene er opkaldt efter — har i sin Ord- førertale givet Færøernes Køb- meget utilla- uretfærdig Omlale. mandsstand en lende og Dermed har han ogsaa rekte omtalt færøske Fiskere nedsættende, idet han beteg- nede Fiskerne som Købmæn- indi- denes Slaver. Færøernes Folke- lingsmand protesterede — —« »Man kan vel ogsaa vente færøske Fiskerforening og Købmands- en Protest fra den forening, vel Rederi- foreningen - A ogsaa Ovenstaaende er et Uddrag af et Brev til »Dimmalætting«, da- teret København 4. November. Man Mærke til den rørende Enighed, der er mellem nævnte Brevs Indsender og san de øvrige, der har følt sig trufne af Hans Nielsens be- rettigede Kritik af den færøske Købmandsstand. Hverken »Dim- malætting« eller »Tingakrossur« søger at afnægle noget af det, Hans Nielsen har men lægger straks sagt; søger, tilsyneladende med Held, at lede Hans Nielsens Udtalel- ser ind paa andre Spor. Det er meget muligt, al man ikke kan skære alle Forretnings- mænd over en Kam, og del er selvfølgelig forkert at gøre del; men at protestere mod llans Nielsens Udtalelser er det samme som al benægte Fakta. Hvad kan det hjælpe, at samtlige Be- boere paa Færøerne protesterer, de kan alligevel ikke forandre Kendsgerningerne, der taler de- res triste Sprog rundt omkring i de færøske Bygder, hvor der enkelte Steder er opstanet rene Monopoler, hvorved Fiskerne er blevet rene Udbytningsobjek- ter for visse Købmænd. Der gives Hundreder af Fiskere, der aldrig ser san meget som en 2 Øre. Gavner det den færøske Fisker noget at sige, at det pas- ser ikke? Er han mere fri af den Aarsag? Gennemganende er de fleste gifte Fiskere rundt om i Bygderne til en vis Grad af- hængige, finansielt set, af den Købmand, der handler paa Stedet. Ifølge Oplysninger fra Fisker- foreningens Sekretær Hr. Ras- mussen er Situationen for mange Fiskeres vedkommende af den Karakter, at Fiskerne ved At- slutningen af Fiskerisæsonen ikke har en Øre til Gode. Den i Sæsonen indvundne Fortje- neste er i Løbet af samme Tid vandret over i Redernes, Køb- mændenes, Sagførernes Lommer og til Dels i Kommunens Kasse paa Grund af Skalterestancer. Hvad andet end Trællekaar kan det kaldes, der bydes en saadan Fisker gennem Vinterens lange Løb. Det er megel muligt, at Le- derne for Fiskernes Organisation protesterer mod Hans Nielsens Udtalelser, men fremkommer en saadan Protest, betragtes som et Bevis paa Le- delsens mer eller mindre Kor- ruptibilitet, da en Protest fra den Side ikke kan tænkes at komme fra Fiskerne, bortset fra, at de selv vil benægte Levevilkaar. maa den deres egne Kan vi ikke selv? Den færøske Fiskers Frigørelse skal være dens eget Værk. Det er vistnok ingen, der ikke er paa det rene med, at Folke- tingsmand Hans Nielsen, med de Udtalelser angaaende færøske Forhold, som Folketingsmanden har fremsat under Finanslovs- debatten og til dels til >Berling- ske Tidende«, har ment at gavne de færøske Fiskeres Sag, hvilket uden Tvivl er Aarsugen til hans Udtalelser. Men om Virkningen bliver den af Hans Nielsen til- sigtede »is a great questionc. Hans Nielsen maa for del første gøre sig klart, at den fær- øske Fisker ikke har Indstilling overfor sin Arbejds- giver, som f. Eks. danske Ar- bejdere. Der er Forskel paa en klassebevidst Arbejder en Arbejder, der først nu saa smaat synes at vaagne op til Klassebevidsthed og til Erken- delse af sin egen Klasses Krav. Der er en uhyre Forskel mellem den danske Arbejder, der er skolet faglig-politisk saavel som kooperativt, og saa den færøske, hvis politiske Horisont ikke strækker sig længere end til Selvstyre eller Samband. Den færøske Fisker befinder sig saa- ledes langt bagefter den danske Arbejder. Men det er heller ikke noget, de kan dadles for, den Skæbne har de tilfælles med andre Landes Arbejdere. sanmme og saa ——M———" =" "id Hertil kommer, at den fær- øske Fisker tnaler ikke san godt fremmed Indblanding i færøske Sager. De vil helst selv ordne deres egne Affærer, hvilket er en Frugt af den politiske Selv- erkendelse og den nationale Selvhævdelse, uden Hensyn til Selvstyre eller Samband. For den færøske Fisker er alt, hvad der ikke er færøskt, fremmed. Hans Nielsen vil kunne for- stan dette ved at tænke paa, hvilken Indignalion det vilde volde i Danmark, i Tilfælde af fremmed Indblanding i danske i A OS OL A A A | |— Arbejderes Anliggender, bortset fra IL. Internationales Konven- lioner. Naar engang færøske Fiskere staar paa samme faglige, poli- tiske, økonomiske Trin, som den staar, vil kunne værdsætte de Udtalelser, som Hans Nielsen har fremsat i Rigsdagen. danske Arbejder nu de ogsna Der skal Kamp og Opofrelse til for at føre Fiskernes Sag frem til Sejr. Men den færøske Fiskers Frigørelse maa være dens eget Værk, Streymur. [| |[——|———————>| | [[ | [ [OU [ [ff [DDU [|— eo |———— A A —— Selv om det er givet, at Europa for rary at opnaa større Fremgang maa bryde | | | med all round-Protektionismen, saa | er det dog ikke dermed givet, at Lan- | dene behøver eller gør klogt i at gaa over til Frihandel. Ganske vist taler meget for, at hvis fuldkommen Fri- handel blev indført i hele Verden, hvis alle Skranker for Varernes og Ar- bejdskraftens fri Omsætning og Overflytning over Landegrænserne blev nedbrudt, saa vilde der deraf opstaa den mest fordelagtige inter- nationale Arbejdsdeling. Fordelagtig i den Forstand, at den giver det størst mulige materielle Udbyti Uden Ulemper vilde et ment Frihandelssystem dog ikke være, Det vilde f. Eks. forøge den økonomiske Usikkerhed, ja maaske endogsaa bevirke, at Arbejdskraft og Produktionsmidler i stigende Tempo blev jaget fra den ene Ende af Jord- kloden til den anden, Det ene Aar vilde det ene Land, det næste Åar maaske dets Antipode ligge forrest i den internationale Konkurrence. Hvis der skal være Mening i et Frihandelssystem, er det ikke til- strækkeligt at ophæve Told 0. a. Hin- dringer for Vareomsætningen; ogsaa Arbejdskraften væge sig frit fra det ene Land til det maa da kunne be- andet. Frihandel og Indvandringsfor- bud staar ikke godt sammen. En anden Forudsætning for Frl- handelssystemet maatte være, at Ar- bejdsbetingelserne i de forskellige Lande ikke er altfor uensartede. In- ternational Konkurrence paa Grund- lag af Nedpresning af Arbejdslønnen snart i et Land, snart i et andet vil aldrig opnaa de europæiske (forøv rigt heller ikke de amerikanske eller australske) Arbejderpartiers Tilslut. ning; og uden denne Tilslutning vil Frihandel i vor Tid ikke kunne føres igennem politisk. Muligt er det jo, at det internationale Arbejdsbureau i det lange Løb vil kunne tilvejebringe de i saa Henseende fornødne Forud- sætninger for et internationalt Fri- bandelssystem. Men i det store og hele vil man iev- rigt forstaa, at Tanken om, at hele Verden skulde være ét stort Frihan delsgebet, i Øjeblikket er rent uto- pisk. De fornødne Forudsætninger derfor er ikke til Stede. Ogsaa dette, at et Land som U. S. A. antagelig næppe I en overskuelig Fremtid vil ophæve sin Protektionisme og sin Indvandringspolitik, gør det praktisk talt umuligt for en Række europæ- iske Lande at drive Frihandel vendt mod alle Sider, Under de forhaanden- ttelse. værende Omstændigheder kan kun meget faa Lande tillade sig at føre ensidig Frihandelspolitik; selv Eng- land, som længe i Kraft af sit uhyre Vorspring i industriel Henseende har kunnet tillade sig en saadan en- sidig Politik, er Í de seneste Aar kommet ind paa Protektionismen, Kort sagt: Forudsætningen for Frem- gang i de europæiske Landes Økons- mi r vel, at de bryder med den alme- ne Protektionisme, at de altsaa op- giver den almindelige Beskyttelse af det nationale Arbejde, Men man kan ikke vente, at dette skal ske gennem en almindelig Frihandelspolitik. Det større økonomiske Virkeomraade, som de europæiske Bedrifter i man- ge Tilfælde nødvendigvis maa have, hvis de skal. kunne gøre deres bed- ste, maa de altsaa erhverve sig paa anden Maade, nemlig gennem Over- enskomster, Handelstraktater, med andre Lande, over gensidige Toldned- sættelser eller gensidig Toldfrihed, eventuelt gennem ligefremme Told- unioner. Selv om den af saa mange yndede Tanke om en europæisk Toldunion skulde kunne realiseres í en over- skuelig Tid, saa vilde en saadan Union aabenbart ikke kunne etable- res i Form af en Frihandelsunion, men kun som en protektionistisk. Jeg fremhæver dette, fordi mange mener, at Bestræbelserne (om man maa bruge et saa aktivt Begreb) for at hidføre Frihandel og for at etable- re en europæisk Toldunion gaar i samme Retning; dette er naturligvis aldeles ikke Tilfældet. Noget andet er, at de to Ting heller ikke behøver at udelukke hinanden. Selv om to Lande indgaar en Toldunion, kan de jo godt samtidig nedsætte deres Told- satser overfor den øvrige Verden. Men man maa gøre sig klart, at der sikkert indtil videre vil være flere Forudsætninger til Stede for at til- vejebringe europæiske Toldunioner (i hvert Fald Tilnærmelser dertil gen- nem Traktater) end for at gennem- føre almindelig Frihandel. Det er givet, at de europæiske Lan- de for anden i toldmæssig Henseende. Men protektionistisk at trives maa nærme sig hin- stillet overfor et Amerika, Rusland, Asien og — even- tuelt — britisk Imperium, kan Euro- pa ikke ventes at ville virkeliggøre denne Tilnærmelse paa anden Maade end indenfor en protektionistisk Ring, vendt mod den øvrige Verden, RSK KKK HAVNAR Se Glas gi: Ao essere eee Einar Krenckel: I Kamp mod Overmayten. (Mondes Forlag, København). Hin kendi yvirrættsakførarin Einar Krenckel hevur í hesum døgum sent út eina bók, ið nevnist: »I Kamp mod Overmagten«. Bókin er mest eitt úr- val av ti, ið kendir menn og kvinnur hava sagt um tann niðurbrótandi ávirkan, rúsdrekkanjótanin hevur á samfelagslívið, og hvønn tydning tað vil hava fyri arbeiðarfólkið í sínum stríð fyri betur livikor, um tað hepp- nast atbeina burtur brennivinsfjandan, ið er hin mest snykjandi Loki, id herjar heimin og heimini. Bókin er ógviliga livandi skrivað, sum alt ið kemur frá Einar Kren- ckels penni, og sjálvt kápan uttanum bókina er eisini verd at geva gætur. Kunstnarin, ið málað hevur kápu- myndina, sýnir her eitt kent vertshús í Keypmannahavn, sum við bleiktr- andi ravmagnsljósi eggja fólki at koma inn, meðan ein grátandi kvinna, øl- og brennivínsglos niðast á myndini siga frá forbannilsum eldvatnssins. Einar Krenckel hevur innaní perm- uni skriva hesi orð um bókina: »I Dag vil den forarge, blive angre- bet og fortiet, fordi den har Over- magten imod sig, í Morgen vil den sejre, fordi den er sand,« Málið, ið Krenckel vid sínari bók serstakliga vil fremja, er stríðið moti rúsdrekkaóndanum, bæði tað, ið elvist av froðandi øli og ramun, klárum brennivíni, í reyðum, lokkandi víni og í alheimsins marglittu brennivíns- litum. Tað er alt eitur og devilskapur, bert skikkað til at niðurbróta og oyði- leggja menniskjaslektina, serstakliga til at forða tí arbeiðandi fólkinum at vinna fram til hægri mentan. Tað er lagt eitt stórt arbeið niður í hesa bók, og Krenckel hevur eisini vitjað varhaldsfongsul og tukthús og fingið frásagnir frá teirra gestum, frá- sagnir, ið geva rúsdrekkanum skuld fyri, at teir eru innistongdir, burtur frá ollum tí livandi lívið, sum eisini teir vóru bornir til at njóta. Bókin er sum heild eitt frálíkt vápn hjá teim, ið berjast móti rúsdrekka- num, og hevur annans erindi til oll, bæði tey sum umvegis og beinvegis kenna, hvat ilt ið stendst av rús- drekkanjótanini. Bókin kostar bert 3 kr. í sølu til avhalds- og arbeiðarafelagslimir, og kann bileggjast hjá M. S. Viðstein, Tórshavn. Úr Foroyum. Tórshavn. 25 krónur geva vil fyri ta óprenraðu, jólasoguna, kr. fyri ta næslbestu søguna. Trymannanevnd verður sell at døma millum tær søgur, ið inn koma. Manuskriptini mega vera okkum í hendi 15. decbr, kl. 18. Tilskilað verður, at vit eiga rætt al nýta báðar sogur- nar í jólablaði okkara. Blaðstjórnin. bestu, fyrr og 10 Dómurin um ólavsokurokið fell ígjár. Páll Patursson fekk 300 kr. og Zach. Niclasen 100 kr. í sekt. I. 0. G. T. „Sverri kongur« hevur sam- komu á Føroya Fólkaháskúla hóskvoldið 4. decembir kl. '/,9, Havnar býráð. Býráðsfundur verður midvikudagin komandi kl. 8, 8. p- ø