týsdagur 9. desember 1930síða 1

Få L Ysingaprisur fy ri petitreglu: Nr 49 20 oyr. á 3. og 4. síðu. . . h . avslåttur 30 oyr. å forsiduni, Vid størri lysingum fæst i prisinum. FØROYA JAVNADUR sl Tirsdag hin 9, decembir 198. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, br og skrivstovuni. Telf, Porto. Blaðið g Ysayvnarstoðum 4 d so . årg. i Tandlæge BREND 8 træffes 11—5. Telf. 114. ÞU Hinn 23 mlir hálendsku oljuklæðir. NDNU ligger de Krigerkirkegaarde store med Kors de Tusinder ensartede rundt i Europa, endnu tænker Mødre paa deres dræbte Søn- ner og Børn paa deres Fædre. Men hemmelige Korridorer, tillukkede Kamre paa den næste kynisk trods det arbejdes der i i mørke Krig. Med skaanselsløs, 8 Klogskab smedes Rænker og lægges Formaal at lægge Europa i Kri- » Planer med det bevidste gens Baand paany. Kapitalister vejrer Profit, uansvarlige, even- tyrlystne Politikere øjner Chan- cen for at bæres frem paa Op- hidselsens Stemning. Hvad er det, der. foregaar i Europa i disse Tider? Den Proces, der foregaar i Moskva i disse Dage, røber noget Med den Mistillid man paa Forhaand af Europas Kulissepolitik. uvilkaarligt vil nære til russiske, officielle Telegrammer, maa vel nok noget lægges paa Overdri- velsens og Agitationens Konto. Men helt visse Kredse i de gamle Enten- afvise den Ting, at temagter meget gerne saa det bolschevikiske Regimente styr- tet og har konspireret med dette Formaal, kan man ikke. I Tyskland har de nationalist iske Nazi-Mænd nys vundet en mægtig Valgsejr. Berust af Med- gangen har de lovet at sprænge Tysklands snærende Lænker og profeteret den nær forestaaende »Frihedskamp«. Heroverfor har Ludendorff, den gamle Feltmarskal fra Ver- hidtil og Militarismens førende Skik- kelse i Tyskland, mæle i en Bog, der i disse Dage denskrigen, Reaktionens taget til Gen- omtales stærkt i den tyske, ja i europæiske Presse, Ludendorff er nu blevet Freds- den hele ven og advarer sine Landsmænd mod enhver Form for en ny Krig, der uvægerlig vil blive Tysklands, ja hele Europas Un- dergang. Vi tror ikke, at ansvarlige Po- litikere som Briand, Benes, Ro- bert Cecil, Folk, der har set Verdenskrigens Gru, Folk, der som Briand selv har mistet Sønner í Krigen, og svoret at Talmænd, — vi være Fredens tror ikke, at disse Mænd tør eller vil provokere en ny Krig, Men de uansvarlige ogsaa de farligste. Højfinansens Stordirektører har intet at tabe Folk er i en Krig, professionelle Even- tyrere har alt at vinde. Mørk er Situationen i Europa for Tiden. Hurtigt kan den hel- digvis ogsaa ændres. Er Kri- gens underjordiske Provokatører Fredens Mænd Ved Fol- keforbundets og den internatio- stærke, arbejder ikke mindre kraftigt. positive nale Arbejderklasses Stemningen for- kort Tid. Eftertanke kan vandles í Lebet af Men Stof til Tiden nok give, ogsaa os. 1905 in memoriam. Arbejde kan Hjalmar Branting og de svenske Arbejderes Indsats for Freden. Den danske Prins Carl, der under Navn af Haakon d. 7. blev Konge i Norge efter Unio- nens Opløsning i 1905, fejrede d. 25. November i Aar 25 Aars Jubilæum. Denne Begivenhed fremkal- der i Tankerne andre og for Arbejderne langt interessantere, nemlig de svenske Arbejderes djærve Kamp for at forhindre Krig med Norge, en Kamp, hvori det svenske Socialdemo- krati med Hjalmar Branting i Spidsen lagde et afgørende Lod. Fra i mange Aarhundreder have været en ikke alt for vel skøltet dansk Provins var Norge i 1814 — mod sit inderste Øn- ske — blevet en Stat i Union med Sverrig. Men Norge red- dede dog ved denne Lejlighed en fri Forfatning hjem. Norge vil hævde sig. Med den Fremdrift og Udvik ling, der paa økonomiske og kulturelle Omraader viste sig i Norge i det nittende Aarhund- rede, følte det norske Folk Trang til større og større natio- nal Selvhævdelse. Gang paa Gang knagede Unionen, men den holdt dog. Mod Slutningen af Aarhundredet Modsæt- ningen til saadanne Højder, at en fredelig Forstaaelse næsten uløselig. I Forgrunden var bl. a. det for en Nation som Spørgsmaal om en vis re n- dig Repræsentation i Udlandet. Visse storsvenske militaristiske Kredse begyndte da at tale om steg synles søfarende Norge saa vigtige I Folketinget paabegyndtes d. 3. Decbr. den store Debat om Sociallovgivningen. Vi bringer her Portræt- terne af Hovedordførerne, til venstre = Socialdemokratiets Ordfører, Folketingsmand H. P. Hansen, til højre Ord- fører for Venstre, fhv. Mini- ster Kragh. Nødvendigheden af »lindrig våld« mod »upprorsmakarne i Norge«, og i Norge lød Røster, der vir- kede for Befæstningsanlæg. Det var i denne Situation, at det svenske Socialdemokratis Fører, Hjalmar Branting, den 1. Maj 1895 holdt en for ham usæd- vanlig skarp Tale. Efter først at have Sverrig havde man hidtil ikke troet paa en Krigsfare, erklærede Branting, »at noget saa uhyg- geligt som at ville anvende svensk Vaaben- Brødre, omtalt, at alvorlige Planer om magt mod vore norske vilde ophæve alle sædvanlige Regler, ogsaa dem, som vi So- cialister holder strengt paa Skulde det forfærdelige blive Alvor, at vilde de svenske marchere vesterpaa, saa som Ansvaret, virkelig man lade Geværer maa den, bærer ogsaa kunne sige sig, at nede i Samfundets brede Lag kanske en eller anden vilde finde paa den Tanke at Dommer Ordre søge at forebygge, at Ti- tusinder af Kugler paa Ordre affyredes for at lemlæste og slagte Venner og Brødre.« ophøje sig selv til og med en Kugle uden Branting idømtes 3 Maaneders Fængsel. For disse skarpe advarende Ord idømtes Blanting 3 Maane- ders Fængsel, som dog Højeste- ret senere ændrede til en Bøde- straf, Men de skarpe Ord vir- kede blandt Arbejderne. Og da Spændingen mellem Sverrig og Norge øgedes Aar for Aar, indtil Bristepunklet naaedes i 1905, bl. a. ved Norges Krav om egne Konsuler, var de svenske Arbej- utrættelige i Agitalionen mod svenske Krigsmidlers An- Ogsaa dere vendelse, den svenske Arbejderungdom var paa sin Post, hvad der bl. a. førte til, at en af dens Ledere, Z. Høg- lund, maatte vandre i Fængsel for et Freds-Opraab. Den 7. Juni 1905 gik Norge over »Rubicon«. Det norske Storting vedtog en Beslutning, hvori fastsloges, at Unionen var ophørt, og den svenske havde ophørt at være Konge. Fra Kong Oscar prote- steredes mod det »revolutionære og oprørske« Sridt, foretaget, Konge norsk Norge havde I Sverrig var dog de fredsvenlige Kræfter, takket være i første Række Brantings og Meningsfællers Arbejde, san stærke, at det i Løbet af hans reidslum til Tað var nógv til frama fyri sjálva sókn- ina, sum í leim seinru árunum. Tað var um annað, og umvegis leiðina. Tað er her, lagið men kemur Ruelsec frá T. monnum. liga á, at Maaneder Forhandlinger at | de folgende lykkedes ved fredelige faa endelig likvideret den hid- tidige Union. Keypmenn og sóknarstýrið.|- 4 stórkeypmenn á Tveroyri knýta | nevan móti sóknarstýrinum. Teir fyrr so almåttugn keyp- menninir á Tvøroyri, Thomsens synir og eftirmenn /. Mortensens, hava nú, árið er farið at halla, | skrivað bræv lil s6knarstyrid. tí teir á valgdeginum í vár vóru fyri óhappi at fáa ósigur. Og | nú vilja teir stóru harrar spæla | diktator-rolluna og siga, hval sóknarstýrið skal, og serliga hvat tað ikki skal. Í frama fyri teirra framíhjá rætt til at diktera, ikki peika á, at teir og teirra (æn- vágskáluni til smæðast teir astumenn, kringumstødir bera helmingin av øllum skattaút- Froðbiargóknar kommunu. Teir krevja soleiðis, at sóknarslýrið setur í verk, ikki nøkur neydturvulig kom- munal arbeiðir, men ven ener- gisk Reduktion af alle Udgifter« tí annans fer sóknin á AI Hetta ljóðar eins og at alt var | tåid M-ini og T-ini | i felag høvdu allan avgerdarrætt so sera gott, Froðbiar sóknarslýri. Men so man ikki hava verið, oh nei. Tá var komið kommununi í rasshaft í staðin fyri at tryggja kommununi meira strandaogn. tå í tíðini ikki gjørt so eins og tað galt meira sum bæði beinvegis | & M.- munurin gekk í T. Tí var roynt at fáa nútíðar- broytt við seinasta val, lað miseydnaðist, og lí »almindeligt fram eitt eftir- Brævskrivarnir peika snildis- vinnulívið nærkaslt | . .. . F a | Brævið er sjónliga komið fram, | | | | At faðir okkara, pen- sioneraði lærari Símun M. Zackariasen F rss i Hgt0) Á hósnáttina til 4. decembir, verður hervið kunngjørt fyri skyldfólki og vinfólki. BORNINI. doyði MY AT VN VV FVU EVE y Frelsens Hær. Musikfest Søndag d. 14. ds. Kl. 5 Eftm. i Mødesalen i Tórs- gøtu. Billetter faas ved Hen- vendelse til Soldaterne. AA KVA KA Á RD AARA AAA einari nidurgongstid, id serliga avirkast av vånaligum fiskapris- um á bæði kipp- og sallfiski, og teir halda tað vera útlit fyri, at roknskaparárið hjá onkrum ella handilsfelogum kemur at halda T. & M., at kræver en energisk Re- duktion af alle U« fleiri visa lap. Ti »Tiden lgifter« 0. á. fr. >Í neyðini skal ein kenna sínar vinir,« sigur gamalt orð, og tað kann vera nakað í hesum. Men eg funderi nú yvir, um & M. á líknandi hátt heitti á vin teirra, sóknarstýrið, í hinari tiltiknu uppgongulíðini, táið alt ga rentur og meiri fyri T. á M., og bóðu sóknarstýrið vaksa um g skattaútreiðslur »budgettid« teirra og leggja nakað væl størri, so Froðbiarsókn kundi sýna hinum at hetta aðal- arar og sóknunum í Førovum, ; li Vors & M.- var ein vælasókn. stuðlar vóru T. kringumstoðir. Men so man ikki hava verið, tå man heldur hava ligid fremst í huga at skava til T-ið og skava til M-ið. Tá róp frá teimum. vóru eingi neyða- Men nú kenna lí teir halda tað teir sínar vinir, fjara í kossunum, og biðja sókn- eftir útreiðslu- arslýrið ænsað num, so at inntøkurnar, ið nyt- ast skulu til frama fyri sóknina, kunna gerast minni. Teir rinda bæði helmingin, umvegis og beinleiðis ið skal til »Forstan- derskabels økonomiske Hus- holdning«, Í neydini kennir man sínar vinir, men tåid væl stendur til, blind fyri teimum, eru eyguni ella lå sjálvum sær. hava teir besta vinin í Tveroyrar arbeiðari.