týsdagur 9. desember 1930síða 2

Á Á ak 5. $ pe A A RE Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216. Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklædini eru merkt V. T., ti tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. Mótmæli. Í mong ár hava foroyskir kennarar ligið undir fyri annaðhvort ikki at vilja ella ikki at vera førir fyri at geva høggum skålabørnunum kunnleika í donskum máli. Hetta kom fyrstu ferð fram á ríkisdegi, tá ið frú Nina Bang - hava nógmiklan ið annars má sigast al viljað foroyskum skúlaskapi væl — legði fram í dagin skoðsmál tað, ið skúlaumsjónin í Foroyum úr undan ári hevur givið kenn- arunum: at: yvirhøvur stendur í foroyskum skúlum illa tl í donskum og væl til í foroyskum. Kennararnir í Foroyum hava vilað við sjálvum sær, al hella var als ikki satt, men teir hava noyðst at svolgja henda beiska bila lí móli orðum umsjónarmanna? Nú kemur setisráðharri hvor trúðu teimum Fh. Stauning for fram aftur við ollum hesum mannminkandi brigsli og leggur aflrat, at í sein- astuni hava kennarar verið settir í foroyskar skúlar, ið alls ikki hava verið forir fyri at kenna Meðan Foroya kennarar áður hava tagt, børnunum á donskum. so noyðist kennarafelagið nú hvassliga at mótmæla hesum nýggja álopi á foroyskar lærarar. 27. apríl í ár allso um 7 mánaðir fyri hetta seinasta álop á kennararnar her á landi, varð jú við skrivligum royndum rannsakað, hvussu her stóð til í skúlunum í lærugreinunum: foroyskum og donskum diktati, danskari afturfråsøgu og rokn- g ing. Kennararnir sluppu ikki al vera f skålanum tann dagin; alt varð sent ráðharradeildini, og dómurin avsagdur í Keypmanna- havn av skålamonnum, ið ráð- harrin hevði valt sær. Og nú er úrslitið tad, sum vit alla vitað målli vera standurin flest ollum móti 13) var betri før- føroysku kennarar tidina hava í skúlum okkara: í skúlum (52 vorðið í donskum enn í oyskum, og teir skúlar, ið nýta foroyskt kenslumál, vóru á ongan hált verri í donskum enn leir, ið hava kent á donskum, ofta betri millum fteirra, sum høvdu lægst í donskum, vóru skúlar við donskum kenslumáli. Aflaná at henda roynd hevur verið og ráðharradeildin er úrslitið og hevur it. d. lad, må kunnug VIO gjørt onnur, løgtingid, kunnug vid hvassliga verða ålalad, at forsetisrådharrin heldur fram við tí ljóta skoðs- máli, ið foroyskir lærarar fram- manundan hava fingið, og sum roynd hevur henda prógvað hevur verið órætt. Vit vila av ongum lærara, ið ley seinastu árini er settur Í foroyskan skúla, ið ikki hevur verið forur fyri at:kenna børn- ini á donskum. Harímólti eru fleiri domi um, at kennarar eru settir, eisini sum fyrstukennarar, ið ikki hava dugað at kent í foroyskum, ja, ikki so mikið sum hava skilt foroyskt mál. Hesum fylist harra Stauning ikki al, meðan vil meina, ut hetta er beinan vegin Osømiligt, láið eigur ul væl og hinar lærugreinirnar, foroyskt er lærugrein og verða haggreidd eins Lige hvad hun havde ønsket sig Aldrig mere skulde hun løfte en Tæppebanker eller slæbe de tunge Tæpper ud i Gaarden, aldrig mere skulde hun slæbe rundt med Stiger Leveres paa Ratebetaling fra 6 Kr. pr. Maaned. A/S FISKER & NIELSEN København F. Kennararnir í Føroyum yvir- hovur leggja sær nær at læra børnini eins væl danskt og før- Táið so er stendur til við oyskt. prógvað, al betri enn við foroyskum, og danskt í donskum mongum skúla her á landi (eis- ini við foroyskum kenslumáli) stendur yvir miðal, samanborið við danskar skúlar, noyðast vit at mótmæla, at forsetisráðharrin mála for- heldur fram við at oyskar lærarar av sum yvir- høvur ódugandi og fyri ikki at danskt við kenna bornunum somu ídni sum foroyskt. Í stjórn Foroya kennarafelags Mikkjal á Ryggi. Johan Kallsoy. Richard Long. PÆDAGOGO- MANI Forleden blev jeg gjort bekendt med en Historie, der i Modsæl- ning til mange andre Historier ikke er noget digterisk Opspind, fremkommet af Trang til at pro ducere noget, der rigtig kan slaa an paa nærværende Tidspunkt, hvor Undervisningssproget i de Folkeskoler er det al- Histo rien lyder uhyggelig historisk, færøske mindelige Samtaleemne. men er dog en sandfærdig Be- retning fra en Skole paa Fær- øerne, Anno 1930. det samme sige, at den ikke er fra nogen af de færøske Folke- skoler, for der er Oplysningen Lad os med Trods alt alligevel saa stor, at Slags ikke Næh, man skal højere op for at naa det Vrøvl eller Dumhed, hvis det har en renere kræves til at Slags, der den vilde kunne passere. Klang, der lave Jasseraller af den omhandles i nævnte Historie. Man helt op i Mellem- og Realskole og træffe Hr. Lærer Therkelsen, saa har man Fyren, der er strunk nok til at være Ophavet til følgende Historie: skal Færøernes DEN DANS Undertegnede ønsker gratis tilsendt et 1 | og Stole for at naa Støvets Gemme steder. Fra i Dag hører hun til de lykkelige Husmødre, der ejer en Nilfisk. — Lad Deres Hustru op- leve dette Øjeblik. Giv ílfis TØVSUGER i Julegave! KUPON illustreret Katalog over Nilfisk. Lærer ved Færøernes Real- skole. Hvorlunde han er bleven det, er en Gade, ikke alene for Hr. Therkelsen cr Mellem- og mig, men for adskillige ogsaa andre i det thorshavnske Sam- fund. Man tør vel gaa ud fra, at han har bestanet en Exumens prøve, men alligevel befinder sig ogsaa thorshavnske Therkelsens Skolestue Børn af færøske Forældre, Blandt disse er der en Pige, del af Skæbnens Ugunst er saa ulykkelig at have faaet et fær- øskt Tilnavn, mere udførligt og ligesaa forstaneligt Efternavn. Pigebarnet har paa sin Stilebog skrevet sit Navn det er der vel intet ondt i, og man skulde tro, heller ikke i en Mellem- og Realskole og har ganske na- turligt mere borgerlige Betegnelse, Ef- gjort Brug af sin nær- ternavnet, og anbragt dette paa Stilbogen lige efter sit Fornavn, Da Hr. Therkelsen ser Stilebogen Navn, Halsen, med Pigens borgerlige slaar han Krøller med ligesom han gjorde Tilløb til et »Kvkleky«, der alligevel mislyk kedes, for derefter at spidse Øren og lukke Øjenlaagene hell op, saa der havde været rigelig, Plads for Øjnenes March ud af Hovedet, hvis de ikke af rens Haand var anbragl paa en Maade. Hr. Therkelsen hal sikkel læst, hvad der staar paa Bogen, og regner ud, at det ikke er dansk SHF megen Forstand skal have værel til Stede, forlanger menes der. Resolul han, at Pigen skal skrive sit Navn paa dansk, og tillige skal hun til Straf for sin udæskende Opførsel skrive Sti lene om igen. Pigen forstaar ikke rigtigt sin Lærer og grubler over, hvad han alligevel mener. Naah, man kan dog ikke forlange, at et skole- søgende Barn skal have bedre Begreb paa at forstaa Kalorius, naar Ordsproget har villet fasl- slaa, at:10 Vise er ude af Stand Nalu- | til at ordne en Idiot i en Debat, Pigen skal saa til al oversætle sit Navn, hvad skal nu være det riglige, det riglige danske, som kan stille Hr. Ther- kelsen tilfreds, og helst skal han tilfredsstilles, da intet er saa gall i en Skole, som en gal Lærer. Bjørgheim skal oversælles, men hvorledes? Bjerghjem? Fjeld- hjem? Mon ikke begge Dele er lige misvisende i Oversættelsen. men Bjerg i dansk Begreb betegner vel nærmest, hvad vi paa Fær- øerne kalder en Høj, og saale- des skulde vel Bjørgheim over- sættes til »Højhjem«. Jo mere Umage hun gør sig for at finde det rigtige, mere í Slægtskab med Pip, Hokuspokus og Vrøvl bliver det hele, foruden at det í en uhyggelig Grad overskrider Rammen for Skolens Opgave, der í denne Situation ikke er den samme som Hr. Therkelsens. Denne Optræden af Hr. Ther- kelsen, Lærer ved Færøernes Mellem- og Realskole, er vistnok blandt alle underligerlige Tilskikkelser, man enestanende Livels ar været ude for. Det har været en Gaade, hvorlunde man har kunnet anbringe Hr. Therkelsen efter at han Side, hvad fremførte Tildragelse altfor i Realskolen, men ar vist sig=fra denne ydeligt bevidner, bliver Gaaden mere og mere uløselig, Tilfældet Sjældenhed uden eller Vi forudsæller, al Therkelsen er cn Tids Lærere, Nationalitet í i Farve. Og der kan saaledes ulle- blandt vor lensyn Til rede nu være Anledning lil at give Tilfældet (Therkelsen) en speciel Behandling, der formo- dentlig vilde føre til, at færøske Born undgik en hvilkensomhelst Paavirkning af den Slags Pæda- gog-Idioti, der har vist sig alt vælde ud af Lærer Therkelsen i det her omhandlede Tilfælde, Lærer Therkelsens Optræden alene er ikke utilbørlig i en Skole paa Færøerne, men saa fuldkommen stupid, at saadanne uden Tvivl vilde være velskikkel til al blive anbragt i en varm Sund- Timeoptræder, til Døgnplads, f. Eks. paa holm, som Adspredelse for Beboerne. En Fader. Arbejderens Almanak. 1931. 23. Aargang. 1931. Danmark ud- 1931, der Udbredelse, Soclaldemokratiet i sender Partiets Almanak har vundet meget stor ikke alene indenfor Partiets Rammer, men ogsaa udenfor, Almanakken er, som sedvanligt, ud- styret med en Mangfoldighed af nyt- lige Oplysninger, interessant og under- holdende Tekst og stort Billedstof. Almanakken redigeres af Folketings- mand Alsing Andersen, Sekretær Hans Hansen og »Social-Demoøkraten«s Re daktør H. P. Sørensen. Bladt Didrag til Nav, er Bertel Budtz-Miiller, Undervis Forfatterne, der har ydet „Arbejderens Almanak« i ningsminister Borgbjerg, Socialmini ster Steincke, Palle og Olaf Føns, Caja Rude og andre homoristiske Forfat- tere, saasom P, Muggen m.fl. Thorvald Børne- Solsy- Kohl har skrevet en Række ider med Titlen »Lidt om temel«, vimanakkens Omslag er Kunstneren Magnus Bengtson, endvi lere medfølger 2 Portræt-Bilag i Far- ver af Statsminister Stauning og afdøde Folketingsmand Harald Jensen. Arbejderens Almanak“ er en alsi- dig og nyllig Aarbog, og da den er underholdende, billedrig, billig og hører den med blandt Aarets bedste Julebøger, og bør findes i hvert Hus mand-, Fisker- og Arbejderhjem. Bog ladeprisen er 1 Kr. 25 Øre. Bestil den hos Deres Boghandler, og De vil ind- rømme, al disse Penge er givet godt ud, X. X% tegnet af IA Fik. HAVNAR BILFELAG Få EJCSENGSEMGSMEJESENESENIC3 Julehæfter. (Sølvas Forlag, Odense). Sølves Forlag, Odense, der er særlig kendt for god Underholdningslitera- tur, har i Aar udsendt 6 Julehæfter. „Nordens Jul“ er bande størst og ældst af disse Hæfter, og har i de sidste 12 Aar været en velset Gæst i nordiske Hjem, og er udstyret i et farveprægtigt Omslag, malet af Palle Hæftet ualmindelig illustreret Novellemæng- Wennerwald, indeholder en de, der trygt kan læses af enhver i Blandt Pastor Niels Mann, Ingeborg Vollquarts, Erik Holm, Harriet Steffen- sen, Bundgaard, Nicoline Bjergby v. fl. Hjemmet. Forfatterne kan nævnes: Foruden Noveller møder »Nordens Jul« ogsaa med nogle pæne Juledigte. „Jule-Aften“ og „Jule-Magasinet“ in- deholder en Rigdom af fængslende og fortællende Stof, Hæfterne er gen- nemillustrerede. » Julefryd", Børnenes Juleglæde“ og »Børnenes Jule-Magasin" er Forlagets Børnehæfter. De er indholdsrige og billedprydede. Der ligger en gylden, god Kærne gemt i hver Børnenovelle, der er i Stand til at give Børnenes Liv Retning og Indhold, Alt í alt 6 Julehæfter, som baade Voksne og Børn vil faa megen Glæde af, XX. Umbodsmadurin fer til útlondini. Tíðindini, id komið hava frå Keypmannahavn, hava vilja sagt, atumboðsmaðursjálvstýrisflokk- sins á danska ríkisdegi, Jóannes "atursson, onganlíð skal hava mølt í landstinginum enn. Nakað herfyri frættist, at um- boðsmaðurin = hevði framsett ynski um at sleppa til at halda politiskan fyrilestur á Kristians- fyri borg rikisstyrinum og ti samlaða ríkisdegnum. Landslingsins — formannskap hevur hildið tað verið óneyðugt hjá tí samlaða ríkisdegi at halda eykafund saman við umbods- manninum, lí hann hevur, sum limur av landstinginum, fullan flyta rødarapalli landstingsins. Hetta ikki boðsmanninum, og ætlar hann halda fyrilestrar um evni Føroyar rætt al orindi síni frá um- svar dámar sær nú til útlondini al Danmark. Tað útland, sum umboðsmað- urin fyrst fer til á fyrilestraferð, er Noreg. Hann skal tala bæði í Oslo og Bergen. Tað er ikki at ivast Í, at hetta dámar summun Nordmonnum væl, men til bæta fyri Føroyar og ley mål, ið Løgtingid hevur samlykt og eru send ríkisdeg- num, verður umboðsmannsins fyrilestraferð í Noregi neyvan. Tað er á ríkisdegnum, at tey málini vera havd til Men tað er kanska foroysku viðgerðar. ikki løgtingsins sakir, ið skulu fremjast, og um so er, kundi umboðsmaðurin gott farið líka til Kina. X, (