týsdagur 9. desember 1930síða 3

Krisen i de engelske Kulminer Fra Sanky Kom missionen i Minelov regeringens Felegrafen Minedistrikter. Ar- GEN MELDER om I Uro Lockoutvarsley for Englands Tusinder af bejdere er udsendt, For den der jæ- ser Telegrammerne rigtigt or hver Linie i dem en Beretning om fattige Arbejderes Kamp for Livet. Den en- gelske Minearbejders Skæbn« sden 1919 har været en eneste lang Tra- gedie, En lang Kæde af Livets bitre Eksistenskamp. Paa hvert Bla Be- retninger om Minearbejdernes Vilvæ- relse siden Krigen staar der. Nød, Savn, Arbejdsløshed, Elendighed! UL, de sorte Diamanter er stá- K lig Englands industrielle Grund pille. De er det, trøds Oliens Frem- trængen paa Verdensmarke let g trods stor Kulproduktion 1 dre Lande. Begivenheder inden K ul- industrien forplanter sig som Bølge- ringe ti. hver Krog af Samfutulshus- holdningen. Det er en kendt Sag, at Kulindu- strien | England har gennemgaaet en lang Række Kriser siden Krigen. I ganget voldsomme Kristernes Spor er Arbejdskampe og en permanest Stab af arbejdsløse Minearbejdere, der kan anslaas til mellem 3 a 400,000 Mand, 1,076,000 Minearbejdere. NDER Krigens ejere høje Priser for den daarligste Mine, hvor Kullene for Ekspl. skulde hentes halve hele Mil Nordsøen, og hvort intet Maskineri til Lettelse af Arbejdet fandtes Overskud, Un- der Indtrykket af Grubeejernes Kæmpeprofit følte Lloyd Georges det som Pligt at love Minernes Mænd, at naar Sejren var bragt hjem til gamle England, da skulde Landet blive »et Sted, hvor Helte kunde være tjent med at bo«. En lys og lykkølg Tid skulde op- rede for Minernes Mænd, Paa Løf- terne levede man saa Krigens Ragna- rok Aar igennem. en uhyggelig pCt. af abnorme Til. stande Englands Grube- deres Ku;, Selv eller ude under gav Regeringsche fen IDLIGT paa Aaret 1919 nedsat- tes en kongelig Kommission, ter skulde undersøge Len- 'og Ar- »ejdsforhold i de britiske Kul-Miner. Commissionen bestod af 13 Medlem- ner: Mineejere, Minearbejdere og Statsrepræsentanter. Kommissionens formand var Dommer Sankey, I Marts Maaned 1920 afgav Kommis- sionen Rapport og udtalte: »Det nu- xerende System af Ejendomsret og Arbejdsmaade i Kul-Industrien er torkasteligt«, Senere afgav et Min- lretal af Kommisisonens Medlemmer to Rapporter, der foreslog forskellige Ændringer i Løntorhold mange ag Arbejdsmetoder i 1920 Kom missio- nen en ny Rapport, der enstemmigt foreslog, at Royalty-Ejernes Rettig- heder skulde eksproprieres. Et Min- dretal med Formanden i Spidsen fo- reslog en Plan, skulde nationaliseres og Minearbej- derne deltage i Industriens Ledelse, Lloyd Georges svigtede hurtigt sine Løfter til Grubernes Mænd.Royalty- retten (det vil sige den Ret Godsejer- ne har til at kræve Afgift hos Mine- ejerne for Kul, der brydes under de Jordarealer Godsejerne besidder) blev úkke afskaffet, langt mindre blev gjort Skridt til industrien, Kul-Industrien, I Juni kom fra hvorefter Minerne der at nationalisere Mine- 1920 og til I Dag AARENE efter uafbrudt har Minerne været Í Krise. Mangfoldige holdt | Gang, ford; yative Regering bevilgede Hundrede Miner er kun Jaklwins konser« 1919 til Arbejder- af 1930. | af Millioner í Tilskud til Minedriften, Men for Minearbejlerne har Forhol- dene været utaalelige. Tilbagegan- gen i Englands Kulsalg, de gammel. dags Metoder til Minernes Drift, den permanente Arbejdsløshedshær, de elendige Produktionsforhold, der ko- ster et Menneskeliv hver 6 Time og en Ulykke hvert 3. Minut, har alt i alt gjort Livet til Helvede for Gru bernes Mænd England, lalt har 4 Kul-Kommissioner været nedsat efter Krigen og indgivet Rap- port om Forholdene. Alle Forslag, som disse Kommissioner hår "remsat er strandet. Kun naar [Forslagene har været reaktionære og forlangt Ofre af Minearbejderne er d- blevet Baldwins Regering saaledes en Forhøjelse af Arbejdstid til 8 Ti- Lønven for Slid- gaaet ned, Minearbej- tjente 4 gennemførte gen- nemførte Minearbejdernes mer ; Stedet for 7. det i Minerne er I Februar 1928 dere i Northumberland, Kr. 60 Øre om Dagen for 8 Timers Arbejde under Jorden. stadig var der der haardt Trods alle Kommissionsforslag, der mere eller mindre klart peger paa en ratione; Omorganisering af hele Mi- nedriften som eneste Løsning, og Op- hævelse af forældede Bestemmelser om Afgifter og Skatter som Hjælpe- middel til igen at rejse Minedriften, har kun Arbejderpartiet klart og ty- deligt stillet sig paa det Standpunkt, at Nationaliseringen af Minerne bør gennemføres. Hvorfor viger de antisocialistiske Partier tilbage for Tanken om Mi- nernes Nationalisering, Fordi det be- at kapi- har jyder en indrømmelse af, talistiske Produktionsmetoder spillet uhjælpeligt Fallit. OM ET FORSØG paa at skabe en rationel Minedrift har Arbej- Mac Donald faaet et Lovforslag í Parlamentet, der-Regeringen vedtaget dog kun med 8 Stemmers Majoritet. Dette gen ud paa følgende: 1) At skabe en Centralledelse af Minedriften med Henblik paa Kulle- nes Afsætning paa Verdensmarkedet, og Regulering af Produktionen. Samt Lovforslag gaar i Hovedsa- paa Forsøg paa Fastsættelse af Pri- ser, der ikke blot er en fair Pris overfor Forbrugerne, men ogsaa overfor Mineejerne. 2) Til Ordning af Forholdet mel- Minearbejderne der lem Mineejerne og er der oprettet et Nationalrand, har Myndighed til at foretage Under- søgelser, til at mægle og til at give deretning til Regeringen. (Raadets Medlemmer er sammensat af Repræ- sentanter fra Mincarbejderne, Ejer- ne, Handelskammeret, Fagforeninger- nes Generalraad og flere.) 8) Arbej Omgang til 77 til 7 Timer, Nedstigning ; Minerne. nedsættes forste I Lobet af 1981 Op- og dstiden Time, plus Timen til Fremskridt, som vakt en ikke Arbejds- Disse beskedne denne Lov indeholder, har Storm af Raseri hos Míineejerne, alene nægter de at nedsætte tiden, men de forlanger Lønnedslag paa indtil 20 pCt. Til Sammenligning tjener, at Mine- arbejdernes Løn kun er 40 pot over Lønningerne i 1914, men Leveomkost- ningerne er 56 pCt. højere, RBEJDERPARTIET > fuldt ud klar over, at denne Lov Skridt til en Mineindustri. ge: Nationalise kun er et foreløbigt Ordning af Men det rigti ring af Englands 1500 Miner, er Ar- bejderbevægelsen ikke endnu stærk Englands eneste nok vil at gennemføre. Til vanvittige t Dag. Gennem de 3% Slut et lille Bksempel Forhold | paa de Mineindustríen Aar den nuværen- de Lønoverenskomst mellem Mine- ejere og Arbejdere har bestaaet, har Mineselskaberne í Syd Wales j; Af- gift til Royalty-Ejerne betal: 4 MIil- tioner 800,000 Pund Sterling, og i samme Periode lidt et samlet Tab paa de producerede Kul paa ? Millioner Pund Sterling. Altsaa fjern Gribbene, det vil sige nationaliser Minerne, og de kan i Dag, selv med daarlige Produktions- metoder, baade betale Profit ti Ejer- Grubernes J, 8. ne og ordenlig Løn til Mænd. Den amerikanske Bilproduktion. Mindre Nedgang. — Ford klarer sig bedst. Det store amerikanske Maan-dsblad for Automohilindustrien, »Motor«, har offentliggjort en interessant Upge- tomobil- Maane- AOR G Au le første over de kkers Sa! i 1930, Á udeblgne med 1929 relse fabri ler af tilsv Í arende Tidsrum Kon- at Ford tn størstt Under søger man de kurrenters Salgstal, ser man med et samlet Salg paa 868,630 Vogne 104,000 Vog- samlet ned med ca med et kun er gaaet ne, medens Chevrolet paa 494,300 Vogne har maattet bøde ca. 96,000 Vogne paa Verdens- depressionens Alter, altsaa som Følge Salg af den lavere Produktion en meget stor Nedgang Ser man paa de andre Mærker, vi- ser det sig, at Buick er rykket op til 3. Plads fra at være Nr. 6, Pontiac fra 5 til 4, Plymouth fra 10 til 7, Chrysler fra 12 til 8 og Studebaker fra 11 til 9, medens Essex er gaaet tilbage fra 3 til 5 og Oldsmobile fra 9 til 10. Med Hensyn til Produktion, da var denne 387,8 pCt. mindre end i Fjor eller nøjagtig 10 pCt. mere end Salget i de første 8 Maaneder. Naar man imidlertid trækker Fords Produktion fra, viser det sig, at Nedgangen for de andre Fabrikker er paa 45,9 pCt. Fords Nedgang var kun 21,7 pCt Lastvogns-Produktionen i samme Tid viser kun en Nedgang paa 388,5 pCt., og praktisk talt hele denne Nedgang falder paa andre Fabrikater end Ford, som kun producerede 300 Vogne min- dre end i det foregaaende Aar, og hvis Produktion omfatter Halvdelen af den samlede Produktion. Noter. Mustafas Navn er egentlig Gazt Mustafa; sit Tilnavn skylder han en Matematiklærer fra Militærskolen |} Saloniki. Har hed nemlig ogsaa Mu- stafa og erklærede derfor: »En For- skel paa os maa der være, og eksi- sterer den ikke, maa den laves, Alt saa skal du fra nu af hedde Kemale. Men Kemal betyder den fortræffelige. * 1 Abdul Hamids Mistænksomhed fortælles et Fræk. Engang mødte General Pasha, en no get ekscentrisk re og Tilhænger af Ungtyrkerne, Í Audiens. Han nær- mede es oren under de fore- skrevne tre Buk; derved indviklede han sig i sin Sabel og snublede frem efter. Sultanen formodede et Atten- tat, trak den Revolver, han altid bar paa sig, og fyrede paa Generalen, lykkeligvis uden at snare ham alvor- ligt. morsom! Fuad sig + Mustafa Kemal troede ikke paa Ty- skernes Sejr, og under Krigen var han med den senere Sultan Vaheded- din pa: Besøg i Berlin, hvor han stil- lede nærganende Spørgsmaal til den øverste Ilærledelse, blandt andet spurgte han ved et Aftentaffel selve Hindenburg: +»Vil De sige mig. hvil ket Maal, hvilket strategisk Punkt De med nogenlunde Sikkerhed ven ter at kunne naa ved denne Offen- siv?« Om Svaret fortæller Kemal selv: »Marskal Hindenburg syntes op- mærksomt at have fulgt mine Udta- lelser. Hans Svar var lige saa klart som høfigt. Han vendte sig nemlig om mod det nærstaaende Rygebord og sagde: -Ekscellence, ønsker De en Cigar eller hellere en Cigaret?« hvor- paa han egenhændigt rakte mig en Cigaret. Dermed var alt sagt«. * | Et personligt Uheld veð et Fald med Hesten lige før Slaget ved Sa- karia vendte han til et godt Varsel paa en Maade, der minder om Old- tidens Feltherrer: »Et Tegn fra Al- lah«, sagde han, »paa det Sted, hvor mit Ben blev brudt, vil ogsaa Fjen- dens Modstand bryde sammen!« Hvad den altsaa ogsaa punktligt gjorde. * Hans fuldkomne Hensynsleshed ogsaa overfor gamle Venner lader Mikusch ellers kun svagt skimte igennem, men vi faar dog at høre, hvorledes han lader Oberst Arif, sin Ungdomsven og en af sine bedste Hjælpere fra den kritiske Tid, hen- rettø sammen med tretten andre, da han senere er gaaet over til Opposi- tionen. Om at læse. En sand Bog er ikke altid et Stor. værk. Men et Storværk er altid sand. Arnold Bennett. * At læse en god Bog er som at tale med en Ven, der bringer fra fjernt og næ! os Budskab Hefding. Lýsingar UMBOÐSMAÐUR FYRI FOROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. Frelsens Hærs | Hjemm forbund paabegynder nu atter Møder for Kvinder over 18 Aar Torsdag 11. ds. Kl. 8. hjærtelig velkomne. FRELSENS HÆR THORSHAVN Forsikrings - Aktieselskabet ABSALON København. Brand-, Ansvarsforsikring m. m. Automobil- og Hovedagentur for Færøerne: M. Mørk, Telef, 233, Skibsmægler Thorshavn. Ein hegnigur unglingi sine | Alle, der vil være med, er | ú 15—16 ára aldri kann koma í træsmíðulæru við lað sama. Nærri frágreiðing fæst við at venda sær til skrivstovu »Før- ova Social-Demokrates, Telf. 143. v. Toor's oljuklæðir eru væl kend og nógv avhildin í Føroyum. Firestone Footwear Company. J |x| |x] EJ || Ég E3 EJ |x| Ég |x] Ég || | |x] Ég Eg E3 : Avent) Besta slags gummi arbeiðsskógvar við hvítum sólum. Besta slags gummisiyvlar við hvítum sólum. Fiskimannastyvlin „Pacific“. Leriftsskógvar við gummisólum. ADALGOYMSLA BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Møntergaarden København K. Telgr.: Holmstrom. seen JUBLERT Tlf. 164 THORSHAVN Tlf. 164 Bedste Indkøbssted paa Færøerne for Uhrmager-, Guldsmede- r Musikvarer. Altid Leveringsdygtig. Billigste Priser. Husholdningsskolen. 3 Maaneders Kursus begynder anuar. Skjorter svære, ublegede, realiseres á 200 Fre stor Størrelse 225 ( Et Parti svært Tvist- Lærred 48 Øre mindsle Forsendelse 10 Kr. Sækkelageret, St. Annæ Plads 10. København K. BEARS . EJ Prima = Husholdningskul. 8 TEGDDAULSAAUULNANDATUDLÐASUAÐÐARNARAÐUUULLUURÐUULUADAÐUUALUUUUM 5 Havnar Ég Kol- á Gementhandil, Telefon 172 5 Telgr.-Adr.: «rl ment.