týsdagur 16. desember 1930síða 1

; seer mm 20 ovr, á á. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr, á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 16. decembir 1930. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, bra pg SKMVYSLÓVUMNI. | SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Porto. Blaðið , ven irstødum | 4. ar. MUN E3 HINN 223 HIN £3 INNAN = Tandlæge BREND E TI) træffes !!—5. Teif. 114. STN 23 3 ODO £3 MÆ Allir føroyskir fiskimenn brúka nú v. Toor's hálendsku oljuklæðir. Revolverskud i Rigsdagen. Kommunistisk Agitator, sigtende paa Socialminister Steincke, affyrer et Revolverskud. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat“). København, 11.—12,—30, Charles Nielsen, ung kommu- nistisk Agitator for den saakaldte „Organisation af Arbejdsløse", af- fyrede Onsdag Eftermiddag et Skud med skarpladt Revolver fra Fol- ketingets Tilhørerloge, mens So- cialminister Steincke talte om Socialreformen. — Tilsyneladende sigtede Nielsen paa Ministeren, men en Rigsdagsbetjent greb hans Haand, og Projektilet borede sig op i Loftet. Nielsen og to Kammerater arre- steredes. Nielsen forsøger at hævde kun at have villet affyre et Skræmmeskud. Patursson forhandler med Statsministeren. Rederiforeningens Andragende om Laan faar en velvillig Modtagelse. (Telegram til „Peroya Social-Demokrat') København, 11.—12,—30, For nogle Dage siden rettede Folketingsmand Hans Nielsen en meget alvorlig Henstilling til ”atursson om at søge en For- handling med Statsministeren, før han gik paa Agitationsrejse i Norge, da de økonomiske For- hold al- vorlige, at det var mere nød- paa Færøerne er saa vendigt for Landstingsmanden at blive i København, end at til Udlandet. I Henvendelse opfordredes Paturs- til han ønskede gennemført. rejse samme son at fremsætte de Krav, Patursson fulgte Opfordringen, forhandlede med Statsministe- ren, og efler dette Mode udtalte han sin Tilfredshed med Models Resultat. Forhandlingerne fort- sættes, ligesom Siatsministen ogsaa forhandler med Samuelsen. Stalsmini- Igaar forhandlede steren med Finansudvalget i Anledning af Andragender fra Færøernes Rederiforening om Laan som Følge af, at megen Fisk ligger usolgt paa Færøerne, Ministeren antydede, al man kunde laane indtil en halv Mil- lion Kroner mod Redernes Ga- ranti, og paa den Betingelse, at Part 1 JaAnUar, Fiskerne faar deres af Fisken betalt inden I. Der ventes Krav om Udvidelse Rederne af kan faa en Del af Pengene. Sa- Laanel, saa ogsaa gen overvejes af samtlige Partier. Situationen er noget vanskelig som Følge af den Misslemning, Paturssons med fleres stærke Angreb paa Danmark har fremkaldt. Færøske Lovforslay i Landstinget. Ved Landstingets Møde den 3. December fremsalte Justitsminister Zahle følgende »Forslag til Lov om Ændring i Lov Nr. 55 af 13. April 1894 indeholdende Bestem- melser om Politiet paa Færøerne«: SI. Lov af 13. April 1894 $ 3 fattes saaledes: af- »Vedtægterne, der udfærdiges af Justilsministeriet, skal holde Udgifter til Politivæsenet bliver at udrede, som de forskellige i Henhold til Lovens $ Bestemmelser inde- tegler for, hvorledes de 2 optagne medfører. For Thorshavns Vedkommende ud- arbejder Byraadet Udkast til en Vedtægt og indsender det gen- nem Amtet til Justitsministeriet. For Færøerne udenfor Thors- havn udarbejder Lagtinget Ud- kast til en indsender det Fællesvedlægt og til Justitsministe- riet. I Vedtægterne mana kun optages Bestemmelser, der er tiltraadt henholdsvis af Thors havn Byraad og af Laglinget. Forsaavidt et Forstanderskab onsker indfort særlige Regler eller Undtagelser fra Fællesved- tæglen for hele Kommunen eller enkelte Bygder, kan Justitsmini- steriet tillade dette, efter at Sa- gen har været forelagt Lagtinget til Erklæring. Forinden Vedtægterne eller Tillæg træder í Kraft, skal det vedtagne hensigtsmæssig Mande til almindelig Kundskab og trykkes. Udgifterne herved afholdes for Thorshavns Vedkommende af denne Kom- mune og iøvrigt af Amtsrepar- paa bringes titionsfonden,« 8 2. ú | Lov af 13.-April 1894 $ 5, 1. | Stk., 2det Punktum og $ 13, | sidste Stk. ophæves, | Bemærkninger til Lovforslagel. Ifølge $ I í Lov Nr. 53 af Í April 1894 indeholdende Bestem paa | 9 0, melser om Politiet UFO erne kun der udfærdiges Polili- | vedtægter for Byen Thorshavn og for Bygderne paa Landet. | Udkast til Vedtægten udarbej des ifølge Lovens 8 3 af ved Í kommende kommunale Styrelse og indsendes, for saa vidt angaar til Amtman- Tilfælde lil | indstiller | | Byen Thorshavn, andre Derefter Amlmanden den, men i Lagtinget. henholdsvis eller Lagtinget med de Bemærknin- hvortil Anledning, Sagen til Justitsmini- hvilket Í der maatte findes ger, steriet, af Vedlægten | | udfærdiges. | I den i 1930 afholdte ordent- lige Samling har Færøernes Lag- ting enstemmigt vedtaget en | Indstilling til Regeringen om, at | der søges gennemført en ÆEnd- | ring i førnævnte Lovs $ 3, gun | ende ud paa, at der tilvejebrin Hjemmel for Udfærdigelse | en almindelig, for samtlige udenfor Polilived | færøske Kommune: Thorshavn gældende lægt. Udkast til denne Vedtægt udarbejdes af Lagtinget og ind sendes til Justitsministerict. | I Forbindelse hermed har | Bestem- Lovens $ 5, Í. Sik.. 13, sidste Stk. vedrørende Forscelser begaaede af 10 og 15 Aar søges ophævede, idet ifølge $ 15 Laglinget indstillet, at melserne i 2. Punktum, og $ Børn mellem i midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffeloven af 1. | April 1911 Lovovertrædelser be- gaaede af Børn, der endnu ikke har fyldt 14 Aar, ikke straffes. Lagtingets Indstilling anbefa- les af Amtmanden over Færø- erne samt Politimesteren og Dommeren paa Færøerne. Nærværende Lovforslag er, | formelle Ændringer, udarbejdet i Over- bortset fra enkelte ensstemmelse med Indstilling. det yderligere af indstillet, at Bøder efter Lovens $ 5, Lagtingets Det tilføjes dog, at | Lagtinget Størstebeløbet for 1. Sik, I. Punktum, forhøjes fra 100 Kr. til 1000 Deite ikke medtaget, da de i Lovgiv- er Kr. Forslag er ningen foreskrevne Størstebeløb for Bøder i alle Tilfælde, hvor som for de heromhandlede Politiforseelsers Vedkommende Lovovertrædelsens Paaken delse ved Dom ikke er udeluk- ket, bortfalder, naar borgerlig Straffelov af 15. April 1930 træ- Kraft, jfr. $ 6, 1. Stk. i Lov om Ikrafttræden af Borger | m. af 15. Apríl 1930, og det vil være uheldigt ved en Lov, der er senere end der í lig Straffelov m. fastsætte | al Straffeloven, paan) et Bodemaksimum. »Hoyndin', Vågs-trolarin farin undir hamarin. Táið Vábingar aflur fingu sær trolara, aflanå at teir høvdu skill seg av við trolarin »Danebrog«, vóru mong fegin í Vágs bygd. Og Førovingar vóru eisini fegnir um, at okkara fiskifloti varð »suppleradur« við einum trolara. Frolarin fekk navnið >Royndinc, nevndir eftir tiltikna farið Nóls- ovar ÞPálls. Tað kendist í Vágs bygd, tað kendist á arbeiðs- og handils lívinum í bygdini, at: har var komin ein trolari, sum við øvlt ari veiðu um velur og vår, søkk- laðin legði at bryggjuni. Hann fordi mangan stóran og góðan fongin heim til landa, bæði úr Íslandi og úr Gronlandi. Og táið virkisplássini á heimstaðnum vóru ovbyrjað við arbeið, ella marknaðarlíkindini lótust væl, sigldi hann við farmi sínum til fremmand lond og avreiddi veið una har. { n cin VÍÍ oeva SÆIUI Og kannað um, hvonn åvirkan tað hevði á bygdina sum heild. at- »Rovndin« var komin, so vil ein skjålt åsannad, at ein nýggj SJ fram- og uppgongulíð byrjaði við Og gongdin merktist um alla bygd honum. henda fram- ina, ikki bert hjá teimum, sum beinleiðis avvaraðu, men líka av kantórkrokkunum og til brík fiski- og arbeidsmannsins. Tað er sjálvandi, at so var, tí tað nógva heimaarbeið, id nú nørd- ist og blómaði í bygdini, var ársakað av »Royndini«, Táið »Royndin« stundum helt hvíld, av ymiskum atvoldum, og lá tjórað við bryggjuna, kendist logn á mongum Vábingum. Tað all eins og stoðgaði livandi Ð var slarv um slik mundir. Í leim seinaslu tíðunum hava ofla spurst líðindi um, at tað stóð so illa til hjá lutafelaginum, ið »Royndina« átti, bæði vegna ymisk óhopp, umframt hitt stóra at fell niður í vandi óhappið, fiskaprísurin næstan einki, so var fyri hond, at teir noyddist at lata trolarin fara teim av! hondum og lata Vágs bygd | missa aðalstuðul vinnulivsins. | Og nú var endi í hendi. | Seinasta tirsdag komu sak- | forarar fyri bæði creditor og | debitor saman á dómarakantór- | inum í Havn, og her var hildin Hon fór undir hamarin fyri 68000 kr. boðið. Síðani er »Royndin« uppaftur- aksjón yvir »Røvndina Staturin ålti seld, og hon fór til Onglands fyri 100.000 kr. So mistu. Førovingar eisini . . | henda, sín seinasta, einasta | trolara. | | »Royndin«, sum oll hava verið so takksom fyri, »Rovndin«, sum Førovingar høvdu selt so stórar vónir til, er ikki longur foroysk ogn, Mangir Førovingar eru harmir um lagnuna, »Rovndin« fekk. og lað kan væl kiljast, láið ein minnist Lil, lái »Royndin« vi yltari veiðu um velur og ir, sokklaðin legði at stødni Arbeiðsmaður. | Fra Rigsdagen. | Folketingets Formand H. P. Hansens Ordførertale. (fra vor Korrespondent). Københ Í 12 >= Folketingets Formand, H. P. Hansen, var Socialdemokratiets Ordfører anganende Lovforslaget om social Forsors Vor Parli fælle holdt en interessant 7 hvori han drog Linjerne op fol den samlede Socialreform. om- talte dens mange Fordele os hævdede, at vi her i Landet havde baade Rand og Evne til at gennemføre Socialreformen Det var H. P. Hansens Ha at Rigsdagen maatte anerkend: dette Synspunkt og gennemfør« Socialreformen snarest muligt. H. P. Hansens udmærkede Ordførertale. H. P. Hansen (S.): Med Forelæggelsen af de fort liggende Forslag har Regeringen indfriet sit Løfte om at genop- bygge og udbygge den sociale Lovgivning. Oppositionen har jo siden Valget i 1929 ønsket at fremsælte den Paastand, at Re- geringen har svigtet sine Løfter til Vælgerne. Men det er jo helt ved Siden af. Da Forslagene blev fremsat skrev Oppositions- bladene, at Forslagene kun af saadan var en Forenklinø Sociallovgiv- ningen, og en Forenk- ling vilde ikke give Befolkningen mere end den havde i Forvejen. Men heroverfor maa jeg gentage, at Forenkling. Forslagene er end en De Genopbygning og mere byder baade Udbygning. En Tak til Socialministeren. De, der sælter sig ind í For slagen« „ vil forstaa delte og takke Regeringen for Fremsættelsen. En særlig Tak fortjener Social har For udarbejdet efter Hr. Steinckes humane Syn, og de minister Steincke, der her udført et Kæmpearbejde. slagene er er besjælet af Ønsket om at vde Ret og Retfærdighed. Jeg skal ikke redegøre for de ca. 550 Paragrafer i de foreliggende Love, men indskrænke mig til især at omtale Loven om social Forsorg, idet andre Repræsen- tanter for mit Parti vil redegøre for Indholdet af de andre Lov- forslag,