týsdagur 16. desember 1930síða 2

Á VIG RT lee Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif. 216. Thorshavn. Tlf, 216. Det sociale Udvalg. Forslaget samler hele den ad- ministrative Myndighed som udøver Kom- munalbestyrelserne, den gennem det sociale Udvalg, der vil blive nedsat i hver Kom- mune. Der er rejst den Indven- delle Arbejde uoverkommeligt for man jo ding, at Udvalgs vil blive Formanden, at der man tillægges Ud- Vederlag for det er heldigt, men huske, kan valgsformanden Indlægtstab, og thi det gælder jo om al finde den dygtigste Mand til denne Post. Udvalget kan tilkalde sær- lig sagkynd ge, og dette Udvalg faste Midtpunkt i hele bliver det Administrationen. Børnene skal værnes og hjælpes. Sociallovens Formaal er al værne og hjælpe, og del er først og fremmest! den opvoksende Slægt, og hjælpe. De man vil Midler til Børnenes Børnene, værne der an vendes Opvækst og Opdragelse, kommer igen med store Renter. Jen arbej- dende Kvinde, der skal være Moder, og under Fødslen og efter denne. Dette er et Skridt Retning, og kan faa Hjælp baade før fremad i den der kan op- Fødehjem, det. riglige rettes kommunale hvis Kommunerne ønsker Mad til underernærede Børn. Forslaget bestemmer, at Kom- munalbestyrelsen skal drage Omsorg for, al underernærede Børn daglig faar en Ret varm Mad i Skolen i Vinterhalvaaret, Tredjedel af P fr » r , og Staten yder en Udgifterne hertil. Det vilde være ønskeligt, om der fandtes en Skolelæge i hver Kommune. Det vilde maaske koste Penge, men alligevel være en lonnende Foranstaltning. Reglerne om Skolelægerne bør dog efter min Mening simplificeres. Betal Det er Børnebidrag flytte ingen af Børnebidrag. rigtigt, at Betalingen s fra Politi- mestrene over til det Udvalg, thi tagel tungt mæssigt paa disse dager. Udvalg vil kunne sociale Politiet har ofte og forrelnings- Det end altfor sociale bedre Politimestrene optræde forstanende i de enkelte Til- fælde. Forslaget flylter Udgif- terne fra Forsørgelseskommu- nen over til Staten i Tilfælde, hvor Alimentanterne ikke kan betale. Men Overforslen sker desværrt forst = efterhaanden, Dette er ca. 3 Mill. her paatager sig al Kr., Staten betale. Hjælpen til Børn af Enker og Enkemænd. | | | | | | | | Í | Reglerne for Hjælp til Børn | Enker og Enkemænd udvides. En Mand, der mister sin Hustru oo er i Trang, kan faa Hjælp til Børnene, og Beløbene sættes op, at Enker med Børn ikke stille daarligert end ugifte | Kvinder med Børn. At Trangs | grænsen alløses af en Indlæg! grænse betyder, al flere Í nker | vil kunne faa Hjælp i Frem tiden. Bidraget til forældreløse | tørn hæves betydeligt | Nu taler man jo om, at denne | Udvidelse af Hjælpen til Børn af Enker og Enkemænd vil koste over 5 Mill. Kr., men her- | overfor man man man i 1920 her i Tinget enstem migt vedtog en Lov, der stillede en lignende Sum til taadighe« erindre, al | | | I | for det samme Formaal. Forsla- get vil værne om Hjemmene og beviser altsaa, at al Tale om, al Socialdemokraterne vil nedbryde Hjemmene, er ganske hen i Vejret, Værgeraadenes Forsvinden. Der har klæbet tt kedelig! Skær over Værgeraadene til Skade for de Børn, der blev fjernet fra Hjemmene. Det er sikkert ikke selve Værgeraade- nes Skyld, men jeg finder alli- gevel det er heldigt, at Værge- forsvinder og Børne- til det ikke om, al raadene værnel overgaar sociale Udvalg, Jeg tvivler Udvalget vil forstaa al Nytte af humane og forstå gende Kvinders og Mænds Indsigt. For at et Barn fra Hjemmet skal to Tredjedele af Udvalgets Medlemmer drage skal kunne fjernes stem me derfor. Jeg haaber denne Nvordning vil fjerne den Skvgge, der hidtil har hvilet over Vær- geraadsbørnene. Andre Bestemmelser. H. P. Hansen omtalte Lovfor- slagets Paragrafer om 5} gehjælp, en Række Trangstilfælde har ikke Fattighjælps Virkning og der kan i vanskelige Tilfælde ydes Hjælp til lønnet Assistance i Hjemmet. Udgifterne lægges fra Kommunerne over lil Sta- I Lovforslaget om Ulykkes- indføres en Paragraf snakaldte Kr- saaledes al ten. forsikring anganende de hvervssygdomme, Arbejdere, bejdet i ødelægges af Ar- sundhedsfarlige Virk- kan faa Hjælp, Inva- Loven der somheder, liderenten forbedres og om Arbejdsløshedsforsikring for- Punkler Debatten i bedres paa en Række som nævnt under Laan hos Kommunen. En ny Foranstaltning er Laan fra som kan ydes i visse Det ydes i Reg- Pantesikkerhed Kommunen, Tilfælde. len kun mod eller mod Kaution af to hæder- Mænd. Den Bestemmelse er uheldig; da den vil give lige og solvente sidste den bør fjernes, Anledning til megen Misfornøj- else. løvrigt kalder jeg Laan fra Kommunen en god og klog Foranstaltning, idet et saadant Laan skal sætte Laantageren i Stand til at komme i hvervsmæssig set. Gang er- Hjælp uden Fattighjælps Virkning. Hjælpekasserne forsvinder Forslaget, men jeg vil at Hjælpekassebestyrel- efler hævde, udført el godt og Arbejde, for serne har samfundsnyttigt hvilket de [ Bestemmelserne, Hjælp Fattighjælps Virk- tages der fortjener Tuk. der angaar med ning haardt paa Folk, der tilsniger sig Kommunelaan, Folk, fører el og løsagtigt Liv, arbejdsmodvil- som uordentligt Personer, sørgere, Alkoholister og lignende. Forslaget skelner stærkt mellem de Folk, der helst vil klare sig lige forsømmelige For- selv, og de, der er ligeglade. Megen Sorg er der flydt af de nugældende Bestemmelser om Fattighjælps Virkning, og derfor er der Grund til nu at ændre dem som her er foreslaaet. Ifølge Fattigloven er der sidste Aar udbetalt 20—21 Mill. Kr. om Hjælp, mod Fattighjælps men 32 Mill. Kr. uden Men hertil andre soci- god Virkning, Virkninger. alle de disse kommer jo ale Udøifter. Hvis Nedsæltelse fra 21 til 2 Mill. Kr. af Udgif- terne til Hjælp med Fattighjælps Virkning skal kaldes en Revo- lution, er den í hfert Fald ikke blodig, Det el Haab, at mil ogsaa „RSA LS OR Venstre vil være med til at ændre Loven om Fattighjælps Virkninger som her er fore- slanet. I 1888 pik Hr. Neergaard nemlig i Rigsdagen ind for de Tanker, som ligger til Grund for Forslaget. Vi har Raad. Et uhyre Fremskridt. Den foreslanede Ophævelse af Forsorgelseskommunen er et uhyre Fremskridt, men kræver en ny Re fusionsordning, den (Fra vor Korrespondent). thi ellers vil Kommunerne faa | Række uberettigede Udgifter. | Sporgsmaalet er sun, om vi | har Raad til at gennemføre 50- cialreformen, der í Overgangs tiden vil betyde en Merudgift paa ialt ea. 20 Mill. Kr. og der- efter en aarlig Merudgift paa 10 | a 12 Mill. for Stat og Kommune. Jeg mener, at det er fuldt for svarligt at gennemføre Social- | reformen, og jeg kan tilføje, al | Spørgsmaalet er kun om Viljen, | idet jeg ikke er i Tvivl om, al | vi har Evnen. leg ønskt det | her í Rigsdagen maa være en | snadan Glød og Iver, at det man | lykkes os at gennemiørt Nefor | men helt og fuldt saa hurligt | som muligt. K. — — —"—". — | n | s | Patursson — | FØR PR: ' holder foredrag í Oslo. | I I | Oslo, den 10. dee. 1950, | Jóannes Patursson holdt idag Oslo. hadde et foredrag I Foredragel som ikke noen officielle arrangører og som holdtes med fri adgang for alle, hadde sam | let 6—700 mennesker. | Han blev hilst velkommen av | professor Paasche og holdt der- | efter el foredrag på henimol en lime. | | | Hele en mer holdt í pynteligere er vanlig fra hans foredraget var forsiktig tone, enn det side. Hans samtale med Stau ning for et par dager siden tor ikke dette fenomen. Han Færøyenes forfallet sjonen og være åen forbindelse med begynte med á omtale historie, hvorledes | begynte med reforma- fortsatte monopoltiden. El gjennem am plenlg- 'kuitnrelle og oyene og i deres naboland fall avgjort ut til de sistes fordel. En vesenllig årsak hertil var de den utvikling på ning mellem økonomiske avgifter som var betalt ut a landet siden 1540. at Danmark hadde Han hevdet, synt megen uforstand i sin like- | overfor F Om Grønlandsspørsmålet ul- | talte han, af rett til adg bådde rett som aldrig var ophevel tid da fær- optreden ærøyerne. færøvingene hadde ang lil fra landnamstiden en Grønland, og fra den moderne øyingene hadde lært derne å fiske. Han erklærte, at både han og oronlen- | ; | | villig til forhund | | | hans parti var ling med Danmark om: a. Grønlandsspørsmålet. hb. Det finansielle lem Danmark c. Arkiv- og d. Reglene for en opgjor mel og Færøyane. museumssaken. eventucl folkeavslemning. Selv om en folkeavstemning | | ikke fant sted ennu på et par | | ár, sá vilde del allikevel være | en rask ekspedisjon. Færøyingenes nærmeste der var islendingene og han gav uttrvkk for et ønske om 34 komme i nærmere forbindelse | fren- med dem. Patursson avsluttet sitt fore- drag med en rekke nokså sen- timentale bemerkninger om det blodets bånd som bandt nord- mennene og færøyingene sam- men. Herunder blev han ofte avbrudt av entusiastisk bifall. Han ønskel hetone al ingen »bevisst« nordmann ønsket å få Færøvene inn under Norge, Í det hele talt gjorde han inn- ord om- dog á frykk av á veie sine hyggelig. kveld til Bergen hvor han skal gjenta sitt derefter hjem. atursson reiser i foredrag og Torshavn, ostgangen i Jule- ba Blek 1930. 3 „smiril“ sejler: Lørdng 20. December 61; Fm. Fhorshavn — Sandø Tr ingis- vage — Vang— Trangisvang, Søndag 21. December 6'}/, Fim.3 Frangisvang — Kvalbø— Sandø Il nor n Mand 9. December 7 Fm.: Fhorsharn--Klaksvig m. v. Virsdag 23. Dec mber 6!/, Fm.: Thorshavn. Tirsdag 23. Decbr. 12 Middag: Phorshavn— Vangø—Vestman- havn. Onsdag December 6! Fm.: Vestmhvn. — Midvaag — Thors- havn. Skulde der ikke kunne sejles Firsdng den 23. Decbr. Thors- havn —Vaagø—Vestmanhvn., ud- føres denne Tur med Afgang fra | horshavn Onsdag den 21. Decbr. KI. 5 Em. og Midvya: i: anløbes da bun 1 Gang (paa Udturen). Den 25. og 26. Decbr. sejles ikke. Ellers sejles planmæssig (Tors- dag den 1. Januar Kl. 10 Fm. fra Thorshavn til Vangø—Vest- manhavn). hulen: Thorsaavn—Trangisvaag— Vaag (M/K. »Stakksåfossur«) udføres med Afgang fra Thors- og Onsdag Afgang fra Decbr. og Tirsdag den 23. Decbr. Med ig Onsdag den 24. Januar. havn den 31. Ya: Forsdag den 1. Thorshavn — Skopen Tirsdag den 23., Fre- Tirsdag den 30. samt Fredag den 2. hulen udføres dag den 26. og Decbr., Jan. huten: Thorshavn—Suntelaget Skaalefjord ikke Decbr. og I. udføres Torsdagene den Januar. Tors- dagsstationerne anløbes Onsda- vene den 24. og 31. Prodagt ne den 26, December og ), Januar sejles planmæssig med den Forandring, at Solmunde- fjord anløbes først (og sidst). December. Ruten: Kvalvig —Ejde udføres planmæssig den 23. 26. og 30. Decbr. samt Jan. Ruten: Thorshavn- Kollefjord-- Kvivig — Vaagø— Vestmanhavn udføres planmæssig den 2. 97. og 30. Decbt samt Jan. Ruten: Phorshavn— Solmundefjord Gategjov — Fuglefjord -Klaksvig udføres Mandag den 22., Fre- dag den 26. og Mandng den 29. December samt Fredag den 2. Januar, Studningur til jarðabrúk. hevur samtykt al krónur til Logtingið veita nakrar ruddingararbeidi og gyrðing av túsind træðum, keyp av tól handils- seyðalhús. nýggjum og lýggjum, keyp am lødum 0. L.,, og lil Umsókn um studning til gyrð- Fiskimenn eiga at ænsa eftir, at oljuklæðini eru merkt V. T., tað tryggjar dygdagóð oljuklæði. ing og ruddingararbeiði og um studning til tól og tyggjur må sendast landsneyndini innan 5. januar 1931. Skemair eru at fáa hjá komm- unustyrinum og landbúnaðar- ráðgevaranum. Landsnevndin, „Pædagogomani“. | nærværende Blads forrige Nr. var oplaget en Artikel med ovenstaaende Titel, underskrevet »En Faderc. Efter Artiklens Fremkomst er vi imidlertid blevet overtydet om, at den var fuldkommen ube- retliget, idet Grundlaget for Ar- tiklen var forkert. Lærer Ther- kildsen har ikke paa nogen Mande kritiseret Stavningen af den paagældende Elevs Navn, lige saa lidt som han har for- langt det skrevet paa Dansk. Vi beklager Fejltagelsen og til- bagekalder de Ringeagtsudtryk, der er brugt om Lærer Ther- kildsen, ogsaa fordi det er op- at Hr. Therkildsen er en baade dygtig og afholdt Lærer. lyst for os, Dómurin. de bedes. optage følgende: L Anledning af, at Hr. Páll Patursson og Hr. Zacharias Ni- clasen ved forskellige Artikler í Bladet »Tingakrossur« har søgt at inddrage mig i en Diskussion Bladene med dem angauende Begivenhederne Olajdag og Dom- men, skal jeg bemærke, at jeg selvfølgelig ikke kan indlade mig i en Debat angaaende Grundlaget for en Straffesag og mindst Domfældte i Sagen. Disse Ord for at Tavshed fra min Side ikke skal blive. opfal- tet som nogen Indrommelse. L. Sundorph. med de Í »Tingakrossi« 5. des. roynir Páll Patursson at bjarga sær undan ábyrgduni fyri sína gerð og al geva mær og ødrum skuld- ina, men so lætt kal hann ikki sleppa. Hann er ikki førur fyri at døma í síni egnu sak. Tann maður, ið er settur at dóma i rættarmálum her á landi, hevur kent Páll Patursson sekan í brolsgerd móli tingfriðinum og dømt hann 300 kr. í bót ella 40 dagars fongsil, og dómurin fer at standa við makt, um hann íkki verður broyttur við appel. Páll Patursson er ti domdur fyri brotsgerð móti Foroya Logtingi, og alt, hann flytur fram fyri at sleppa undan, er hjåputur. Hann skuldi tagl og skamma seg. des. 1930. Edw. Mitens. Torshavn, 8. Umheðsnafnrin. harra J. Patursson, hevøi, til sín ður í Oslo, bidid um at fingið universiletssalin til at halda "fund í, men salurin varð sýttur honum. Vid konsertina, hildin var í Sjónleikarhús- inum sunnudagin seinasta, komu inn 300 krónur. Peningurin verður nýttur til jól sjúkling- anna á sanatoriinum og á hospi- lalinum. „Lognbra“ eitur skaldsoga eflir Íleðin Brú, ið nå, er útkomin sum snotuligt bókahefti. Bókin, ið er væl hóskandi til jólugávu, verður nærri umtalað seinri. Fæst í bokasølum og hjá »Vardanum«, KE