týsdagur 23. desember 1930síða 8

Kærlighed í Smuglertiden. En Julehistorie, hvis Handling foregaar i gamle Dage. Af Aage Hjuler. ET var i December Maaned Í det Herrens Aar 1826 en Af- ten í Skumringen, Men dette vedkom vidt ikke Høker Nis Lauridsen i Stende- rup i Ribe Amt, Han gik lunt og godt inde i sin Høkerbutik og var ved at gøre Dagens Udbytte op, Í Skæret fra Butikkens Bliklampe for saa saa han an ung skægløs Mani staa ude paa Trappen Manden havde blanke Knapper i sin Kofte og en Bøss2 over Skulderen. Hval bringer »n af Kongens Lad. karie til Stenderup paa denn» Tid af Dagen? Er der Ugler i Mosefi? — Det ved bedst jen, som sender Uglerne ud! svarede Jens Mørk til- baze Men »n lovlydige Mand som Hø kersn i Stenderup har næppe noeet at frygte af Toldvæsenet. Vel. Nis Lauridsen? — N>j, Gude Død! Her i By føl. ger vi Lovens Bogstav og giv Ni gen hvad han ska: have, &iv on der bliver temmelig lidt tilbage til oe selv bagefter! svarsde Heker>n 1g lod »n næs Latter trænge fram zon- nem Skæggets Vildnis. Det idgik dog ikke Tolikarlen, at Laur'dsens Latter !øl alt for tvungen til at være ægte Mørk var imidlertid kommen ind i den varme Butik. hvor det lugtede behageligt af Krydterier, Sæber T9. bak Brændevin Kalonialvarer »g mang> andre Herligheder, som Sten- derup Høkerhandel delikater=1- Sog-. net med — Kan jeg tjene dig med en Tonda Hamborger-Tobak celler en Rulle Skraa? spurgte Høkeren og gned 1e tykke røde Hænder i hinanden for- an Ovnen, — Nej Tak, mit Ærinde er af an. den Art lød Toldkarlens Svar idet han saa sig om i den halvdunkle Butik indeholdt en broget Blan- ding af alkens Kramvarer jer Skabe, paa Reoler, i Tønder og Skuffer, — Er du ude paa Professionens Vegne, Jans? — Ja, det kan men godt sige, Told. kontrollør Jessen i Foldingbra har faaet en skarp Skrivelse fra Kon- sumtionedirsktør Krog i Ribe der henleder Jessens Opmærksomhed paa, at den ulovlige Indemugling af Kramvarer over Kongeaaen atter sy- nes at være i Tiltagen, Myndigheder- ne vil nu for Alvor se at komme det- te Uvæsen til Live det er kun saa rimeligt! Men hvorle- — Ja, sukkede Nie Lauridsen des kan dette føre din Vej til Sten- derup, Jens Mørk? Her i Byen lever Folk af at dyrke Jorden eller af ær- ligt Haandværk, Smuglere maa du i Sandhed søge andet Sted. Maaske Í Vejrup eller Lundtofte ...! — Mon det er nødvendigt at saa langt, Nie Lauridsen, I Skrivel- sen til Toldkontrolløren nævnes en vis Høker af Smuglergods gan i Stenderup som Aftager saasom Alenvarer, Alendug Bomme- vævalde Strømper, Tobak og Brændevit udbrød Høkeren »p i det og jog ti | krøllede Haar Hvilken skammelig købt et Bagvaskels Aldrig Ak Herrejemi! røle Fingre har jeg Stykke Sirta eller et Fjerdingepund Sukker af Smuglern2 J2g køber ær- lig og reelt mine Var»r has Kab- mand Flensted i Rib spørg ham kun derom, bitte Jens hvis lu tviv- ler paa en ærlig gammel Manda Ud. gagn — Ja, jeg vilde helst tra di: Ud. gagn Nie Lauridsen, Jet ved du nen Toldkamret í Ribe har en anden Me. ning og Jet nævnes udtryk gt i Skrivelsen at du skulde hav Lt Heste og Vogn til »n Indæmus ing der først i November Maaned fore gik ver Lundtofte For at sig? ds rent ud har man Mistanke om, at du, Nie Lauri isen, »r Hovedmandon for »n Smuglerbande, Jer i længere En Voga lyldt med Smuglergods trodsede Nattens Snestorm, Tid har ført Toldvagterna bag Lyset og snylt Statskassen — Løgn g Bagvaskelse hvert ena- at rl! skrog Høkeren, Jeg »r en ærlig Mand og den. der sig let molsatte smider jeg ud af mi: Hug. Gaa Jens Mørk, zaa inden jeg æg- ger land paa lig ag amider lig ul — Ja, ja, jeg siger jo kun "hvad man mener í Ribe og hvad min Fo- resutte, Toldkontrolløren FPotling- bro mener, jeg vil nødigt ir; min tilkmmende Svigerfader "ekker Haand tii Ulovligheder og > ned til at snyde Staten for, hvad der kan tilkomme ifølge Lov og Ret; Svigerfader! Høker. Aldrig — Din tilkommende raabte jen ophidsede ska! lu faa dit Ønske í saa Henseen- de »pfyldt, Tror du min Datter Else ska! kastes i Armene paa en sølle Toldkar!, der knapt har til lagligt 3rod til sig selv og siden saa til Kone g Børn, En køn Svigerson. ler kommer her og forulemper mig mit eget Hus ag beskylder mig for at væ- re Hovedmand i et Smuglerk»mplot. N > slaa Mørk. og se le Griller af Hvadet Jens at komme ud hurtigst muligt, — Viser du mig Døren. Nis Í au- ridsen? — Ja har du ikke hørt det. Slyn- gel, Ud — ud siger jeg! skreg ien gamle Høker mørkerød af Vred: 8 greb »n gammel Spadsersætok med Hornhaandtag, der stod i en Krag ved Brændevinstønden Han svinge- de truende Stokken over sit Hoved. — Javel, nu gaar jeg, Nie Laurid- sen, men nu er du advaret. Tænk en- gang imellem paa mine Ord og for- ivre dig ikke med Stokken! Med hastige Skridt Mørk den halvmørke Høkerhandel og lod Døren falde i med et Brag forlod Jene Kun Maanen var Vidne til dette Stævnemøde. Skæl gik Nie Lauridsen endnu en Timestid rundt lende og bandende mellem sine mangeartede Salgeva- rer Han var san opfyldt af Vrede at han fent glemte at passe paa sin 19 Datter Else. Og dette benytte- Visit hvor en 4arig> de hun sig af tilat aflægge en ude ved Husets søndre Gavl, høj skægløs Yngling med en Bøse2 paa Nakken tog hende i sine stærke Arme ikke men og kyssede hende gen mange (Gange Kun Manen 9z Stjerreyrimlen var Vidne til dette Stævnemøde, men al- le ved, at Maanen og Stjernerne lem kan man stole paa, De sladrer ikke * Det var sat ind med Snefog fra Nordvest. Himmel og Jord stod i et fygenle Kog — Et Herrens Vejr! sagde Bønder- ne, Jer sad lunt inden Døre og var- De var travlt Juleh2l. ved Arnen. Lys til mede sig optaget af at støbe gen, lor var inde, om et Par Dage — Et udmærket Vejr! sagde fire Mænd, der kom gaaende langs en va refyidi Vogn. som- to stærke jyske Heste trak ad Landevejen sydfra. Kusken sad paa Agefjælen, nyilet md | en iodden Kavaj. Han frøs godt som an Hund trods det, at han havde en uiden Hue trukket langt ned over begge Øren En emne sikkert ten som denne bliver Told- Ne's! sag- vær kar inden Døre, de Kusken. Det er en hei Svir at re Smugler, naar Vorherre sender 93 Sneen som Dække. Bare det ikke var saa forbandet koldt! — Nana, du kører da, Rasmu:! Vi andre maa gaa! svarede den store Mand. som gik ved den fjermer Hest og støttede sig tungt til en Stok, De: var Nis Lauridsen. Hane tore, sorte Skæg var fyldt med Snedotter, og den brede Hat paa hans Hoved var bundet fast ideut Tørklæde, til Hovedet med et — Hvor meget fik du paa Vognen? spurgte Høkeren Kusken, en Guard- man: fra Stenderup, der denne fang lagd« Hest og Vogn til Smuglerfær-- den — Ja, jeg véd det sgutte :aa nøje, Nis, men de Folk Sønden fra sagde, der var 200 Potter Brændevin i Anke- ret, 10 Lispund Alenvarer, 150 Par Hoser, 8 Toppe Sukker og 200 Pund Kandis foruden diverse Tønder Tobak, De 200 Dalere, til. Høkeren brummede et eller andet í du flyede os, slog lige Skægget om de Flensborg-Jøder, der ikke undte andre kristne Mennesker Fedt til Brødet, laa em storartet Forjeneste skønt han meget godt vidste, der for ham selv. Vognen med Smuglervarerne naaet gennem Lundtofte, hvis Gaarde var nu og Huse laa og krøb sammen under Snestormen. Hist og her var der et rødligt Lys bag em blyindfattet Rude. Men Sneen dæmpede Vognlarmen, og ingen i Landsbyen bekymrede sig om vejfarende saadan en Uvejrsaften. Nis Lauridsen lo veltilfreds i Skæg- get: — Jeg tror alligevel , vi snyder de Hallunker til Toldkarle endnu engang. De hytter sig nok for at stikke Næsen udenfor Kontordørem saadan en Af- ten. — Ja, mon ikke, skønt man kan nu der ved Foldingbrø! svarede Rasmus, Hvad er ikke lide paa ham den nye Karl, er bleven ansat ved Kontrollen det nu han hedder? — Naa, ham Jens Mørk, Ja, han er Men vi er ham dog vist for kloge, Rasmus, Nu har vi Jo kun en Milsvej til Stenderup, og er Varerne først vel anbragt i min Kælder, san lad ham økabe sig saa gal en ubehagelig Fyr, han vill sagde Nis Laurid en. Ingen kan se paa en Top Sukker, om den er købt hos Købmand Flensted i Ribe, eller den er spadseret over Kongeanen en mørk Aften uden at være bleven fordyret 25 pCt. til Toldvæsenet. Høkeren havde næppe faaet talt færdig, før en Rytter gled frem af Snefoget og holdt stille midt paa Vejen foran Smugiervognem. — Hvem dér! raabte Manden paa Hesten — Hvem spørger og med hvilken Ret? spurgte Rasmus paa Bukken og holdt Hestene an — To.dkar! Jens Mørk fra Folding- bro! ed Svaret. Hvad har I paa Vog- nen? — K un Kartofler, som vi ærligt og redelig: har købt í Lundtofte! svarede Rasmu. — De Kartofler lønne sig at tage nærmere ! Øjesyn! Jens Mørk He- kan det dog vist raabte og sprang af sten. Mæn:tene rykkede sammen ved Vog- len- sig, sprang Nis Lauridsen og de tre andre ham omkuld nem, da Toldkarlen nærmede sig ne, og før Jens Mørk kunde vare Mænd ind paa ham, rev i Sneen og holdt ham nede med Magi. Hans Hest benyttede Lejligheden til Ras- pi- satte Í at forsvinde | Snetykningen, og mus, hvad det gjaldt skede Trav mod Hjemmet. Jens Mørk Kar. og slog bravt fra sig ler vidste, paa sine Dyr, saa de var en stor og stærk Han rev og sled, sparkede og bed, og de fire ældre Mænd havde nok at gøre med at holde ham nede et Stykke Tid. Ad- LE Næsestyvere fik han langet fra , før han overgav sig og tabte Be- theden, Da de fire Smuglere mærkede Kar- lens Kræfter ebbe ud, og han tilsidst blev liggende ganske stille, forsvandt de i Løb bag efter Vognen med Smug- ken lergodset, Et Par af dem hinkede dog slemt efter de solide Knubs, den bomstærke Karl havde givet dem, og Høker Nis Lauridsen klagede sig over Smerter Í Ansigtet. Mørks Næve havde ramt hans ene Øje, og han maatte finde Vej til Stenderup ved Hjælp af det andet. Og | Skyndingen glemte han heit sin Stok med Hornhaandtaget. Det meste af en halv Times Tid blev den overfaldne Toldkarj liggende paa Vejen, mens Sneen lagde et blødt og varmende Tæppe omkring ham. Men han kom omsider tilbage til Be- vidstheden og havde Omtanke nok til at undersøge Stedet, hvor Slaget hav- de staaet, Og da han fandt en Stok at støtte sig til, humpede han til Føl dingbro for at berette om Aftenens Hindelse, der ingenlunde hørte til de usædvanlige paa den Tid, * Det var Juleaftensdag hen paa Ef- termiddagen. Overalt Í Landet var man travit optaget af at træffe de sid- ste Forberedelser til Hejtiden. Hos Høker Nis Lauridsen í Stende rup ver Datterom Else ved at stege ea lækker Gaas paa 12 Pund, Den liflige Duft fyldte hele Huset og trængte og- saa ud } Butikken, hvor Høkeren var ved at rydde op efter de sidste Kun- der, Den gamle Handelsmand saa mere skummel ud end sædvanlig, thl det venstre Øje var blaat og blod. underløbet, og det var ikke fri for, at Lauridsen haltede lidt paa det højre Ben. Alle Kunderne havde faaet den For- klaring, at Manden var falden ned ad Kældertrappen og i Faldet havde ja- get et Kosteskaft ind | Øjet, Ret man- ge af de gode Folk i Stenderup troede ve. næppe paa den Forklaring, og Datter Else allermindst, Hun huvde hele Dagen gaaet rundt med røde, forgrædte Øjne, Just som Høkeren vikle til at sluk- Høkerens ke Bliklampen for at gaa ind til Jule- bordet, bankede det paa Døren. Da dor blev lukket op, stod Jens Mørk ude paa Trappen. — God Aften, Nis Lauridsen, og glædelig Fest! sagde Toldkarlen. Høkeren brummede uvilkaarligt et: Tak í lige Maade! — Jeg kommer for at spørge dig, Nis Lauridsen, om du ikke forleden Aften tilfædigvis har tabt denne Stok med Hormhaandtag en Fjerdingvej Nord for Lundtofte? Dee gam'e Handelsmand satte sig opgivende ned paa en halvfyldt Mel- Han søgte kun at virre benægtende med Hovedet, sæk, der stod nær Døren. for — Jeg saa forleden en lignende Stok her i din Butik, Nis Lauridsen, og kan du ikke vise mig den, saa tager jeg ikke i Betænkning at sigte dig for at have deltaget i et Smuglertogt for- leden Aften, Det Plaster, du har faaet ved venstre Øje, skulde vel ikke til fældigvis være et Minde om en lille Batalje paa Landevejen. — Jeg kender ikke det bitterste til den Sag! stønnede Hekeren. — Naa ikke, Nie Lauridsen. Ja, saa er der jo ikke andet for end at jeg viser min overordnede Toldkontrollø- ren Stokken, der er det eneste Indi- cium, jeg har, Maaske Folk her i Byen vil genkende den, — Har Toldkontrolløren da ikke al- lerede set den? spurgte Lauridsen iv- rigt, — Nej, det har han ikke, Nis Lau- ridsen. Overfaldet er indberettet, men da jeg ikke genkendte nogen af de Mandspersoner, der ledsagede Smug- lervognen, er Stokken her det eneste, der kan vise Øvrigheden Vej tii Lov- overtræderne. Og Stokken har jeg med Vilje gemt indtil i Dag. — Hvorfor har du det? — Fordi vi to har en Sag at tvistes om alene, Nis Lauridsen. Du véd, jeg elsker din Datter Else, og hum elsker mig igen, Nødigt vil jeg se min kom- mende Svigerfader vandre ! Viborg Tugthus, og derfor er det, jeg vil fo- reslaa dig en Handel. Jeg afleverer Stokken til dens rette Ejermand og glemmer, jeg nogensinde har fundet den paa en snefyldt Vej nær Lund- tofte. Til Gengæld løver du aldrig mere at befatte dig med Smugiergods, og du giver mig din Datter Else til Hustru, — Aa, sig ja, Fader! lød plud:elig en varm Pigerøst, og Høkerdatterem, der havde staaet og lyttet i Dørspræk- ken til Stuelejligheden, stod pludselig i Butikken. Høkeren rev sig i sit sorte, stride Skæg og saa ganske fortabt ud, da han sagde: — Jeg gi'r mig, Jens Mørk, jeg gir mig. Du har været mig for klog, og jeg har ikke haft et eneste roligt Øje- blik dernede Lundtofte, siden Historien ved Jeg vidste jo ikke, om du Jens. Men Gid- Nu har jeg set, var levende eller død, skelov du er i Live. hvad Smug'leri kan føre til, og jeg kan nære mig i Fremtiden. Kys :aa hinanden Børn og lad os komme ind til Gaasen . , ! mA |[———————|——|U$|——">”———J—…—…—…-——…—J—.e"=—— Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn,