týsdagur 23. desember 1930síða 7

VA . Og da Tove pludselig saa For- ældrene storme hen imod sig med tindrende Øjne og Jubelskrig over at finde deres Barn, gennem- luedes hun af en saa mægtig Lykke, at hun sitrede derunder; det dirrede og bævede gennem den spinkle Skikelse, Aandedraget sugedes hivende ind og stødtes ud, som skulde Brystet sprænges, Øjnene blev unaturlig store, Kæ- ber og Læber bevægedes som un- der Pres af en fremvældende in- dre Storm -- — og pludselig les- nedes paany den indestemte Ta- les Væld: »Far og Morl« skreg hun, mens hede Taarer fossede frem. — »Far og Mor! — — Fat og Mor! — —« og hun hulkede, som skulde hun forgaa under den overmægtige Betagethed. — Længe var der ikke et tørt Øje hos nogen i Salen; selv Doktoren maatte flere Gange vende sig bort! Da omsider Glædens Storm be- gyndte at dæmpes hos Forældra traadte Værtinde frem og sagde, idet hun og Barn, Husets gode gav sín Svigerinde og BSvoger Haanden: »Nu, Hilma og Severin, nu maa jeg rigtignok ønske Jer til Lyk- kel« »Ja,« sagde Severin Stendrup stille, »bliver dette ikke til Lykke for os, saa fortjener vi ingen Lykke! I Kødbenet. Y AA rent forbandet var det ait- sammen, såå trekantet som k vel muligt, for Kristine havde jo Ret, men — næh — nej, han skul- de ikke gøro sig til Grin. Det var altsammen rigtigt hvad hun sagJe, for han var helt anderledes end Le- se Dymennesker, og han vilde vel heller aldrig rigtig lære at være som de var, men alligevel! . Han vilde blive til Grin for der allesammen, hvis han bad dem om Hjælp. Allesammen, hele Familien, vilde stikle til ham, prikke ham med Naale og Hentydninger om, at let er alligevel bedst for en Bonde at blive ved med at være Bonde, men skulde det endelig være at han er saa fin paa det, saa han maa sige siz løs fra Jorden og blive Haand- værker, saa kunde han da i det mindste være bleven ude paa Lan- det hos de andre. Han sad ude i Gaarden paa Bæn- ken udenfor Værtshusholderene Kak- kenvindue. Luften var ram og sur herude. for Murene svedte Dunster af Fattigdom og for mange Menne- sker, og Skarnkasserne og Kloaxen og Retiraderne gjorde deres Del, men alligevel — her var da ikke saa snævert som inde í Bagstuen ved Arbejdsbordet. For selv om han nægtede det over- for Kristine, overfor sig selv kunde han ikke benægte, at Jordlængs3'en sled i ham. Grønt Græs, Sol, Himmel, og den tunge Grødeluft efter en Sommer- regn, let var til at blive vanvittig over, naar det kom over ham — — Fanden skulde staa Í hele denne Elendighed — Naa Skomager — har Konen ærgret Dig, Du ser saa gal ud? Værtshusholderen, der Stor, bred og gemytlig, nu skulde han først Det var kom ud i Køkkendøren skutte Middagssøvnen af sig oz gabe sig tilbage til Virkeligheden. Han satte sig ned ved Siden af Taubjerg og begyndte at klø sig paa Albuen. — [øh — ikke andet end Ærgrel- ser har man, brummede Taubjerg, det er ham Sazføreren igen — det er disse forbandede To Hundrede Kroner. — Gi' ham dem, saa faar Du Fred for ham, gabede Værtshusholderen. — Det kan Du sgu sagtens sige, anerrede Taubjerg, hvor skal jeg faa fem fra? — Det ved jeg sgu ikke, — laan I Byen er vi jo Vant til Biler. dem et Sted, Du har jo din Familie derude paa Bøhlandetl — Ja, det har jeg, det er ogsaa de rigtige at laane Penge af. Ikke en Daler giver de mig. — Aah Sludder, Du er et Fæ, Tau- bjerg, Du forstaar jo ikke at laane Penge. Du kommer med Taarer Í Øjnene og Ørene hængende nede paa Skuldrene, men paa den Maade kan Du slide en Kasketskygge op, førend Du faar tigget en Tikrone sammen. Det skal gøres rigtig, Du Du skal komme farende i en Bil og med en lang Cigar í Munden. Saa lader Du Bilen holde udenfur, mens Du ryger ind til dem — sia- dan, forstaar Du — — — Goddag med Jer — hør stik mig lige to Hundrede Kroner, men det skal gaa lidt stærkt, for jeg har morderlig travlt, og min Bil holder udenfor. — Se saadan skal det gøres. Saa skal Du bare se, hvordan Tegne- bogen kommer frem, og maaske spørger han, om Du ikke hellere vil have et Par Hundrede mere. — — En halv Times Tid senere kom Taubjerg igen ind til Konen, og da var han i et tindrende godt Humør. — Kristine! Paa Søndag ta'r vi ud til Kræsten. Du bager en Søster- kage — to Søsterkager, dem ta'er vi med — Jamen Niels! — — — Sludder! Du ta'er det paa Klods ovre hos Urtekræmmeren, han kan altid faa sine Skillinger igen, for jeg laaner flre Hundrede Kroner af Kræsten. . — Jamen Niels — Sagføreren skal jo — — — Vrøvl — det er min Sag — han faar sine Penge paa Mandag -..... Saa satte han sig ved Arbejdsbor- det, og arbejdede saa Gnisterne føg. Men Dagen efter var det ligesom noget af Gejsten var gaaet af Sko- mageren. Han skulde forbløffe Kræ- sten, det var han klar over, møn alligevel, — Søsterkagerne kunde ikke gøre det, der maatte noget mere til, men hvad? Leje en Bil? Ih du Alstyrende — det kostøde maaske en Snes Kroner eller mere, det var ikke at tænke paa. Han travede frem og tilbage Í Gaarden foran Beværtningens Køk- kenvinduer, da han hørte et Bump derinde fra. Fru Jensen havde smidt et stort Skinkeben hen paa Køkkenbordet — et vældigt Ben — ja, hvem der kun- de smide med saadanne Ben — aiik- ken Flæskesteg, det maatte have Da fik Taubjerg et guddommeligt Indfald. — Fru Jensen, skal De bruge det Kødben? — Bruge det, næh, ikke saadan da, hvad mener De med det? — Jo, ser De, jeg skal ud til min Bror i Morgen, og han har en Hund, Polle hedder den, og den er helt tos- set efter Stageben, jeg vilde tage det med til den. — — Ja, tag De det bare, svarede Fru | Jensen ligegyldigt, den Smule Kød, der er paa, kan Hunden vel ogsaa nok æde...... Taubjerg kluklo indvendig. Mindst et Pund Kød var der paa, naar Kræ- sten saa, at Hunden fik saadan et Ben, saa skulde hån vel nok blive duperet, for han var nok ikke vant til at levne for meget til Hunden. Det skulde bare gøres rigtigt, saa- dan: Det er agu sandt, jeg tog et Kødben med til Polle, der er jo ikke meget paa, men lidt kan han da altid pille af. — Naar Kræsten frk det Kødben at se, saa skulde han nok tabe Vejret, og før han rigtiz var kommet sig igen, saa skulde han nok komme til at rykke ud med Pengene. Selvfølgelig vilde han nøk vride lig lidt, og handle af og saa'n, men de to Hundrede skulde han nu rykke ud med. Men Kristine vilde han slet ikke snakke med om let, for hun var JO kun et Kvindfolk, hun skulde bare vide, at det var et Stegeben til Hun- den Søndag Morzen var Niels Vaubjerg som forvandlet. Han havde seka Cigarer í Lom- men -— af Cigarmagerens fjorten Øres — og han smed om sig med Vittigheder, og fløjtede hen for sig paa Vejen hen til Banegaarden Kri« stine kunde slet ikke kende him izen, for saa megen Overlegenh:d mindedes hun ikke tidligere at have set hag ham. Og | Toget skrævede og skrød han, og lampede paa :n Cigar. saa Kristine næsten imaatte tro, at han havde faaet Storhedø- vanvid. Kræsten holdt med Enspænderon údenfor Statio.en Niels Taubjerg straalede af Jmil og Velvilje, da han klatrede op Ag :tolen, — det gaar jo lidt langsomt dette her, Kræsten, inde í Byen er vi jo kun vant ål Bilerne men det er jo meget sjovt igen at køre . en Befordring. — [læ! grinte Krasten, vi har da ellers Tid nok! — Ja, det gaar nok, vi er jo paa Landet svarede Niels overlegent. Saa snakkede de lidt om Forret« ning Kræsten jamrede over lie daarlige Tider, og Niels puffede ham fortroligt i Ribbenene og grinte — Ja, Í skulde klage! Med le Smørpriser, hvad skal saa en anden sive? Og vi kan sgu ikke snyje Skattevæsenet. Tjener man iumpne ti femten Tusind et Aar, saa skal man )» næsten betale Halvdelen Í Ska: og staar man og skal brug: et Par [usind Kroner, saa ska an ligefrom tigge om at faa dem Bad ken somme Tider er mai -u lige ved at tabe Lysten til det h2'e. Kræsten svarede kun med hnata- velsesurd, og en Gang imellem skot- tede han til Niels, der sad og breite sig ver de Lidelser, en Forretnings- mand maatte gennemgaa Da ie kom hjem paa Gaarden. viste Kræ- sten lem rundt indtil Bodil fik dæk- ket Bordet. Saa fik de Hønsekød- suppe. og Niele spiste tre Tallerke- ner, for Bodil havde strammet sig op, »g der var Kød og Boller i Ovør- flod, Jo, det var en Suppe, der hang ved Sidebenene, men nu after M.d- dag, naar Bodil gik ud for at vaske op, saa vilde Niels spille sin Trumf ud, for saa økulde Polle have Støge- benet. De havde rejst sig fra Bordet, og Kræsten stod og stoppede Piben, Ja Niels gik ind i Sovekammeret, hvor Tøjet og Tasken med Sodakagerne og Benet laa. Nu skulde Bomben epringe, for dette her var mere end Ord og Pral, det var noget, som Kriæ- sten kunde tage og føle paa. Han aabnede Tasken — den var tom! !!!! Han begyndte al søge Tøjet, Pakken var der ikke, havde Kristine maaske allerede givet Hun- mellem den det, uden at noget Menneske havde set det? Ian følte Svelen sprække frem over hele Kroppen. — Dævlen til Kvindfolk, mumlede han mellem Tænderne. Saa gik han ud . Køkkenet. Kristine stod der- ude, »g han trak hende lidt til Side, Hvor er Kødbenet? hviskede han hæst. Kedbenst? naa det? Ja, ler var jo ingen Plads í Tasken, og saa lod jog det ligg“ hjemme, for det var da mere nødvendigt, at vi fik Kag:r- ne med. Da styrtede det hele sammen for Niels faubjerg. Kødbenet Fundamentet for hele hans Selvtillid, var borte. Hele hin8 kunstfærdige Bygning var styrtet sammen til en Dynge lomme Om og han selv svævede uden Grund under Fødderne, for han kunde jo ikke tor- bløffe Kræsten. Efter Kaffen forlangte Niels at blive kørt til Stationen, og Kræsten gjorde ingen Indvendinger, for de havde siddet et Par Timer, uden at Niels havde aabnet Munden Om Aftenen da Kræsten var kom- met hjem, sagde han til Bodil: — Ja, hæ det er sære Menne- sker de Bymennesker, det mærker ma: in paa Niels. Han var saa gla1 z fortøjet indtil han havde 8pist. var Maden maaske ikke god nok? — Han aad da ellers tre Tallerke- ner Suppe, svarede Bodil tvært — Ja netop. men Suppen har maa- ske været ham for fed. De Køben- havnere, de lever jo bare af saadan fin Mad, der er lavet af det bare ingenting. Næh, for nogle Aar ali- den. la var det sgu anderledes md ham. den Gang kunde han spise Kødsuppe. Han vilde laane Hund'e- de Kroner af mig den Gang, men jeg kunde holde mig. Nu gaar det ham godt, og jeg vi'de sgu ikke være bange for et laane ham Fusind, om det skulde være, men nu har han det ikke nødigt. for nu r han jo bleven saa fin, at han Ja det er Mennesker, de Byfolk Vilhelm (Gross, ikke kan taale Kødsuppe nogle sær: Dadlernes By. under Daddelhøsten, staa op Kl. 5 om Morgenen, for paa det Tidspunkt vaagner Byens 2 Millioner Fluer og gaar paa Arbejde. Saa snart den første Lysstraale falder gennem Vinduesskodderne kaster de sig, summende som smaa Flyvemaskiner, ud í Rummet, Værelset bliver et Sav- skæreri — man gør klogest Í at gaa. Forsynet med en drabelig Fluesmæk- ker, som i Daddeltiden næsten hører med til ens Paaklædning, slentrer vi ned gennem de morgenstille Sidega- der, hvor der dufter dugvaadt og ny- kalket. I Nærheden af Hovelgaden vi de første Kærrer, som skramler forbi og med deres vibende Hjul fløj- ter Liv i de sovende bag Persiener- ne. Ogsaa de smaa Beværtninger Dørene smækkes paa vid | Biskra maa man, Í hvert Faid møder vaagner, Gab, saa man ser ind í ne, hvor Opvarterne rumsterer med Rengeringen, saa Støvet vælter sol graa Dyner ud af alle Døre — Vi rives med af Strøn | at straalende spraglet Virvar 1 glim- ter af Farver og blanke Kropt vi løftes og klemmes mellem K ;|- maver og Æselkurve og skubbes til- sidst gennem ev mairisk Port ud paa Torvet, Byens solvarme Hjerte * P" feune Plads, der er e Te tram for Daldelhandeler í ul. min2rer Trafikken og Folkelive Her handler og vræler og skændes må saa jet er 20 Lýst; og let sunde lig meget at hanlle og vræ ned, Hvor man venler sig »ngner lat af Dadler; | Dyngst og 188ef, í Sække og Fønter, | flettels Kur- ve Eg fasistumpedjde Gelesk ni lspo- ser. Kameler lastes og Kameler ios- ses, magre Dreng wrer sig sm Mullvarpe gennem Mængden kin- nende af Daltelsukker 4 t r ar svajryggede og lasade af S 15- ber til højre og venstre mei Siig- kurvene, Mens ingskægye á Vis- mænd staar paa Hovedet | Vønderrne og tager Stikprøver, san Dadlerne bliver hængende í Skægget. Over jet hele flammer Ørkensolen vildt og ubarmhjertigt gennen en Taage af Støv og syngende Spy- fluer — — Selve Daddelfr nok Jet vigtigste, men J eneste Produkt Daddelpalmen afgi- ver; næsten alt paa dette rig ræ kan anvendes, ligefra Saft ivoraf der fremstilles Palmevin, ge Blade, som stuves og spises, de z:m- le som bruges sil Flettenr ler, Stammerne til Tømmer og Daddel- kernerne, som knuses og anvendes til Kaffesurrogat, 'ntei gu Spil. de. , * aserne ved Biskra wd. 160,000 Daddelpalmer, som liver giver et Par Hundrede K gt om Aaret, fra je er 30 ti; 1 )rlu« kring 100 Aar gamle; san let er in- tet Under, at den lille By under Høsten er ved at kvæles í Dadler — og vi andre forresten med. Pas [lo teljet begyndes om Morgener med Daddelmarmelade pg ved hvert senere Maaltid Dadlerne talrigt og i forskellige Maske: Selv til Komaveragsn ler smager stærkt af Landbrug, serveres der Daddelhouning og sød Palmevin. ptræder inger, Juletravlhed i Frankrig. Ministek7 Frankrig har alter været ude for en af de sæd- vanlige Ministerkriser. Bríand: Det at være Udenrigsminister forudsætter i alle Tilfælde en indenrigs Ministerpræsident.