týsdagur 20. januar 1931síða 1

— JAVNAÐUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið % mir Er ut f petit >gl 30 . á forsíðuni, , 3 Nr 3 Lyst a et 5 r | på orri i ARI fæs! Tirsdag hin 20. januar 1931 : verður bilagt á posthúsinúm, bræn saynarstaðum 5. art. x . ; avslåttur i prisinum. ; og skrivstovuni. Tell. 143 ; INN 23 HON 23 INN ES MINN | útinna nakað, ið fora kann fyri, „Pink“, |* agne Afskylninger med rent Forældede Anskuelser 4 8 Tandlæge BREND at knappliga kemst aftur slíkt þa HAMAR = taltes 7 5. 1. 114 po es penngalisu eg Fiskeridirektoratet har under | nende, A Genanvendes ved Fisk- Fra Maksimum til Minimum. Sne ss meme | 0 Sim VR Bevar fveler | 3. Januar 1931 tilskrevet Amtet | ono; Behandling, maa holdes Øl hugsa um tað sama: hin | saaledes: | uodt rensede. I »Dimmalætting« f. 10. Jan. NN — HÓAST januar óselda fiskin og peningalrolid, >| Henhold til Amlets An- | EA Es sas det p d. A. Andes en hejs mærk vær: E mánið 1931 er meiri enn | 98 tað er skiligt, lí einki kann, | modning af 15. f. M., ad. F. A.J. |: mod yderligere n É í Ko , dig Artikel, hvis barokke Over- Tr iv heli sum slik viðurskifti. nerva hitt | 1922 Nr. 840, skal man herved | Saltfisken udover den førsle skrift, mærkelig nok, har faaet hålvur hava ikki allir fiski- á HG til videre Bekendigørelse for de | haands Smilie, Fisken gennem | Navnet »Den slørste Fadese«, | menn fingið pening sín, ið leir foroyska samfelagið. Mong vera interesserede meddele følgende | det raa Havsalt er udsat for. der selvfølgelig hvilket er | veiddu fyri í 1930. Ymsastadni høvdini løgd í blot, og mong om de senere Erfaringer angaa- | Under Lagringen gælder det | Hensigten stikker en i Øj- | úti um oyggjarnar sita fiskimenn | Koma uppskotini fram. Heyði ende Rødfarvningen, »Pink«, af | mest muligt at undgaa, i nene. Man spørger sig selv: ; við konu og børnum og væntað | bert eydnast at skipað soleiðis | Sullfisk samt Forsøgene pan | der kan fremme de mulig hvad er nu ld!“ Med den Mir tí i fair ; + | fyri, at hin foroyski fiskimað- | dennes Bekæmpelse. | tilstedeværende — Saltmikrobers | Opfattelse, at Artiklens Forfat- eftir tí, id húsfaðirin eigur til | >> “> "7 KÁ NVE »Pink« forsarsages af en | Vækst. i forste Række navnlig | ter stiller sine Læsere overfor góðar fyri seinasta ár. OH mega | VUN kr fær Del Selk 3 Række forskellige Mikroorganís- | Fugtighed og Varme. en større Begivenhed, reduseres ásannað, at hetta er ringt skil, | Soma slag sum henda: vila mer. der under deres Vækst | Foranstanende er, hvad der Í denne efter endt Læshina Ul ef At soleidis er, årsakast av veiðuna óselda og ongan pening ! danner rødt Farvestof; ingen af for Tiden kan oplyses om Sa- Minimum. Fæ . . í ve Sk > r fre ; Peklaveliø y ne mongum ymiskum, tó fyrst og | #9! disse Organismer hører dog til | gen. Skulde der fremkomm« Deklagelig nok synes L. S. » V . , > 7 . , hi $ | 1 lef , le 1 . . Få . . i i s > , e . x ske svæk- : se | ra om vyderh kke at være i Besiddelse af ' = vard: seinasta legði ein | de for Mennesket svgdomsvæk Meddelelser ud: : ikke : ært desidde í fremst av marknaðarprísinum. Leygardagin 8 SS 0 ; : sl , ; i <heið kende Former. gere Erfaringer med Hensyn til | Evnen til at skælne imellem Táið árið leið og skipini komu trymannanevnd úr >Arheiðs- n altfis! ; ry 1 vo Á ; felagnum“ í Havn fram Selve Organismerne er fundet | Bekæmpelse al Sallfiskens | Forhandling og Forlig. Det kan heim úr Íslandi og Grønlandi, | mannafelag á frit levende í Havvandet; det | »Pink«, skal dette blive Amlet | vel ikke betragtes som en fullu fiskaprísirnir niður vid | uppskot um statsgaranti fyri ein Havsalt, der udskilles ved Van- | meddelt til videre Bekendlgo- | »største Fadese« at ville for- fiskimanna- FO resserede Kr USE. rúkandi ferð, og bert teir, ið minsta prís fyri dets Fordampning, indeholder | relse for de inte handle med sin Modpart. En heppnir vóru at skunda sær al partin. Uppskotið var borid | derfor i mange Tilfælde koncen- Ved at meddele delle; skál Forhandling er ikke ensbely- selja, sluppu toliliga heilskalaðir fram á stórum fundi og var væl trerede SK ten disse fr Anilet under Hens nl Sage eee en pan jo et gongdina. Aðrir, ið hildu pris- styðaði, skrivari Fiskimannafel- det Havsalt Da deite saaledes A ise danske Socialdemokrat blaa fallið vera fyribils, royndu at | agsins styðaði og landstingsmað- utvivlsomt er den væsentligste sed Købt 4 rod Ind. indrømme, at dette Parti ikke vera tolnir og vónaðu betri tíðir, | urin vildi eisini styða hesa | førstehannds Smittekilde, vil det holdet af Piskeridirekloratets har gaaet Kompromis-Vejen i betri fiskaprísir. gongd, um (ad vóru honum | rationelle være enten at gaa Skrivelse. Lighed med det engelske Ar- »Tolin trivst,« sigur gamalt | tung spor at ganga. Allir vóru | over til Eneanvendelse af Mine- Efter indvundne Erfaringer bejderparti; men derimod For- : ; , : st“ ikke í ; sr lig- j Á ; - handlingsvejen, hvilket er tvpisk føroyskt ordatak, men f hesum | samdir um at hesin garantiur, salt, der ikke indeholder lig synes »Pink« ofte først at vise | S"VEl + SV 1 | ) tíverri heilt ill HI ligt rentufritt lán, | sende Smilstof, me at desin- | Sø í den Del af Lasten, der | for det danske Arbejderparti. føri hóskar tað tíverri heilt illa. | eila um møguiigt re an, g í í , Dét kan í i. FR. i ; Á ; ; et kan absolut ikke være til a re ; L kuldi Hast í sambandi ViD ficere Havsaltet, før det kommer huder nærmest Maskinrummet. ; kke vi Fi meðan teir ótolni eru slopnir | skuldi nýtast í sambandi 1 í Handelen fee om Bord) 55 ; | ler? |; | nogen Gavn for færøske Fiskere, 2 N A : r og der bor derfor være god : toliliga gott frá lí, so kann alt | sølustøduna. Hetta mål verður Eks. ved Opvarmning til ca. sol } lem Maskinøum 0 al Selvstyrepartiel og det danske Á a og Ve ål ; . ; >. i isoleret melle Maskii (0) : . annað sigast um teir tolnu. Teir | nå fyrilagt stjórn Fiskimanna- | 150%—160%, En Forudsætning for Folk kaster sig ud i resultatløse hava verið fyri ringum býli, og tað svíður ikki minst til sjálvan selvsagt, í >; nere tekti , livet gaa sin skæve Gang. Naar fiskimannin, at soleiðis gekkst. , , i eee blevet ENN følg ET neg- ars Nlelden HE har Nr Meðan reiðarafelagið valdi at Den almindelige under Tilvirkning og Lagring er lt . sker Patursson om en Forhandling, heita á ríkisstýrið at søkja um hindres. = | ern Dove: er det vel í Overensstemmelse stuðul fyri at fáa skil á tí pen- Stemmeret. Af forskellige Grunde benyt- 1) Blodet bør straks tages af | med Partiets Prinsip, hvilket er ingaligu fløkjuni, ið stendst av, i ig fader tg meget Fisken, gi den kom- fi DE LEAD ED Poli- F år Stel A ; A udesinficeret avsalt, og erfa- mer paa Dækkel. IK, og vil 1 det lange Løb give at teir ikki hava kunna av- En Udtalelse af ringsmæssigt vil det som Regel 2) Fisken bør ikke ligge for | de bedste Resultater for begge roknað fiskimenn sínar, so reis- felagsins. at opnaa den ning af det fulde Nyttevirk- kimfri Salt er dog Lastrum. Forerne af de fær- tidligere Overfor øske Fiskerskibe er der Diskussioner af nationalpolitisk Art, mens man lader Erhvervs- dog alligevel være muligt i alt længe paa Dækket; særlig i | Parter; mens den stejle Hold- isl spurningurin millum fiski- Fald at holde Pink-Angreb nede de varme Sommermaaneder | ning, der ofte indtages i vort menn mann og mann fmillum: Hvat er best hjå fiskimonnum ved at iagltage 1) Renlighed ved Fiskens Behand- gennemført bør Rensning af Fangsten finde Sted to Gange om Lagting, medfører unvitig Ord- kløveri, hvorved alle Resultater at gera? ling og Lagring i Forbindelse Dagen, saaledes at Fisken | bliver, naturligvis, negative. er í TE med 2) tør og kølig Opbevaring hurtigt kan komme i Sall. Lige saa uforstuaeligt, som Fad vera nógv uppskolini . á ú oe up ae bori á Al íkki af den í Lagringstiden. 3) Fisken bor flækkes og ren- | L. S. stiller sig overfor Henven- orin uppi i g ikk ra ! ; ! ; ;; VIN uppå mál, og IKKI vel Da del fremgaar af hele In- ses omhyggeligt og salles | delsen fra Hans Nielsen, er det oll líka væl undirtikin, hóast fektionens Karakter, at saavel godt. Den bør ligge mindst uforstaaeligt, at J. Patursson har oll eru líka væl meint. Sum eitt Skibsrum som Lokaliteter í IS Timer i det forste Salt. flerkommet Henvendelsen og dømi uppá, hvussu nógv áræði Land, hvor Fisk med »Pink« Derefter maa den ved Om- | betraadt Gangen til Canossa, summir fiskimenn hava á fiski- mønnum, er vert at nevna, at fáa í lag. Hetta er ugl fyrstu ferð, at sovftt okkum kunn- »kooteration- . á | Marked vel ikke har været uden . In«, felagssølan, er borin fr: | sens Hale, dens yderste | hvorefter det udluttes og kalkes; : ou „| omtaltes í Palurssons Organ. i 7 an, er horn fram I 5 lett ld , hy Indflydelse paa Fremkomsten af D il L Sej sd T | beinleiðis uppskoli, og tað er | venstre Fløj. Men í samme | dell gælder for alle faste An Klager, gør den skarpe Konkur- er var ikk no, ( ( jerssmi forvitnisligt al f L . „| læg. Skibsrummene er vel van- LV oo da Patursson gjorde Otfentlig- orvitnistigt al frætta, at stjørn | Grad som den modnes til rence det formentlig nødvendigt, Fiskimannafelagsins hevur tíkið FREDERICH ENGELS som den eneste mulige og politisk være Kapitalistklas- Selvfrigørelse, danner den har været behandlet, vil være bleven smittede dels ved direkte Berøring den med angrebne tion gøres til fast Regel, Hele Rummet med alle og Sprækker Kroge afsæbes grundigt, skeligere al faa afsæbede overalt og udluftede, ligesom Kalkning lægningen saltes paany med nyt Salt i rigelig Mængde. nende Partier af Fang- 1930, navnlig Selvom det Side anga sten Ira over »Pink«. svigtende at alle interesserede medvirker Fremtiden klart, at har mistet en Del A Patursson for idet maa gøre sig det han glelse i sine Palurs- anossafærd, havde at glæde sig over sons ydmygende ( der kun i fan men pinlige Ord heden bekendt med sine For- handlinger med Hr. Stauning. ein sókn (Nólsovar:sók vur R Det er blevet anført, at den a | in (N yar:sókn) hev S længe den under- | Fisk, dels ved Salt og Sallstøv s Partifellers Øjne, der er ammet reist spurningin sina særlig: 94a 5 € í ; á Es store Mængde Fisk, der er fan- . mm st sj gin um eina særliga kte Kl d Kl fra denne, vil en grundig Rens- ti 1930. 1 været medvíl op i den »Tingakrossur«ske An- ; ; Tri fiski É 'KTE SSe € KE: €Tr . og Á ; get 1 1930, har være edvir- á þ sølustødu fyri fiskimannapartin, trykte asse enanu tKKe er ning og Desinfektion af Rum- i le til. at Fis blevet skuelse om kun alt staa stejl i Få . ; eg Sør 0 . . ende 5 q ISKen er MCYC ; . . , ið skal vera íbyrt sum eitt lid í | moden til at befri sig selv, | mene etc., før de igen benyttes, | 5 it hel let end tjá overfor sine Modstandere; ikke sú F . | ; si , en | á * mindre go pjenandiet en (A- . . f mw D, ; starvi Fiskimannafelagsins. Hetta Í saa længe vil dens store derfor være nødvendig. Selvom vere. og í all Fald har der destomindre har J. Patursson { ; LA ; F . ; intet Angreb er iagltåvet, bor | #2). 3.“ bøjet Knæ for den forhadte er stórmál við ll, og tað vil | Flertal anerkende den be- | "T ti her nit K | afvigte Efleraar været rejst al ae i kosta æði 5 í , ' iovrigt allid efter endt Kam- | li Klager fra udenlands) Stauning. Á KOSTA KLOI UFÆÓI og Den Ti y , D . N é . . ; vorHge viger IN ae i GSK ; „Í > ; 8 penmg at | staaende Samfundsorden pagne Rengøring og Desinfek- 3 ; ; Man kunde tro, at L. S. kun undir vid hesum måli | trli ; | til at skaffe det bedst mulige Fa af Patur 1 it æ ter neppe er gennemførlig; Af- At gan ud fra, al Patursson ved A 4 sig som eget Parti og væl- PP ÆE BANANA Produkt, saaledes at den fær- = ol: Hella uppskotið, id her er vaskning med en svag Formalin- | a . denne Lejlighed skulde have neynt neyvan tað einasta. ið ger sine egne Repræsentan- Opløsning (1--2"/, af den 40 øske Klipfisk vedblivende kan opnaaet Alberti-Tilbudet, man , 'vVi i mmasta, ic h h 8 = /o | ol]... ÞÚ erni al i , ai ; i > . | ; „| være af fineste Kvalitet, ; fram er komið í ár frá fiski ter. Saaledes er den almin- Formalin-Opløsning, der faas i Rineb vel betragtes som et løst Rygle, monnum, men hetta undirstrika, | delige Stemmeret en Grad- Handel n) virke imidlertid til opstunet af den blotte 1 rygt for til full L liski I ur Arbeiderkl strækkelig desinlicerende. Foør- F ' Muligheden, hvilket kun beviser il fullnar, í i i æði Tr í JGEr sens ; 3 z Í ; | ; ; 3 | ; al fiskimadurin, bæði | maaler for Arbejderklassens malinen maa dog kunne fjernes manglende Kendskab til For- ; Í by og á bygd, er sintur til at | Modenhed, igen fra Lastrummet ved gen- handlinger.