týsdagur 20. januar 1931síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SKANDINAVIEN
MERIKA
LINIE
Vi har í disse Dage
gennem Postvæsenet tilstillet alle fær-
øske Husmødre en Prøve af vor ye
Eneste direkte Ruter
en
„Ísvirki
er fiskimannsins, veiðarans,
allir veiðimenn styðja tí
fra København til
På Amerika og Canada.
SI
þjó“ ES
„Ísvirki . Regelmæssig Afgang fra Ko-
== | benl Osl
. , , 4 De H (0) ) 1 ég op
„Ísvirki“ selur um heystið og håveturin == | benhavn og Oslo flere Gang
, || om Maáaneden.
SEER
| !
KRONE MARGARINE
Vi haaber, at De har overbevist Dem 4
og kann lí geva besta pris fyri rer om, at denne Margarine ikke alene '
kalva, hysu, allan flatfisk og H. C. Muller, Fhershavn har Natursinørrets Udseende og Consi-
i rundfisk. ; 3 eller tens, men ogsaa dets fine Aroma og
A hextr best ið og ren ; Passager-Afdelingen, SM... 000
„Ísvirki“ lekur lul í agn- og ísútreiðsl- Kongens Nytorv 8, København K.
HØ ede Fortang altid vor KRONE MARGARINE
HEAR IE
CONRAD JUHLERT
Tlf. 164 THORSHAVN Tlf. 164
virkinum.
i gul Pakning med Krone over, hos
Deres Købmand; den koster overalt
> 65 Øre pr. '/ kg. mm
„Ísvirki“ hevur egnan fiskasavnubåt, fær
sin egna fiskaútflutningshát.
Í
ti
íl
Fiskisavnubálurin fær nú ma-
ll
skinu innsella og verður liðugur ;
Bedste Indkøbssted paa
Færøerne for
Uhrmager-, Guldsmede-
og Musikvarer.
Ær.
O
8
8 4; THORSHAVNS MÆLKEFORSYNING
6
8
um eina vikur. Peningurin til
HE SI
fiskaúlflutningsbálin er jáltaður.
lt,3
t
h
Jálurin skal í gerð og verður
ØEN
vónandi liðugur til heystar ella up
. Altid Leveringsdygtig.
| i
INC IK“
á MARGARINEFABRIK
||
i
i
velurs. Billigste Priser.
IE3
Førovingar eiga at styðja >Ísvirkig, ið 5 mene
|
ikki bert kann korta at: hava almiklan tydn- == EEE MES Í '
, 7JIGS GO90G0009800000000000000
ing fyri prisin å heimafiskinum, men sum
longu hevur haft, og sum í framtidini vil hava
hin slørsta tydning fyri sluppfiskiskapin við SI EINARS O IEEE BE
altíð at kunna úlgera fiskiflotan við allarbesta Zllss MT tå
agnid, áð:fóast kann. É Prima S gr
Ongantid ís- og sildatrot hereftir, sigur Husholduingskul. El E
hundráðir av túsundum fyri Føroyar um árið. NN?) E | =
El x|
. 6 V
„Ísvirki““. 6 Havnar "NE
g Kol- á Cementhandil. á AÐ SIGST
0 HS |
ED re ie á at cit kilo av prentusvertu er í virði eins og — ||
FAEJEJESEJFSEJESE3OEJSSESESEJ E3EJEJ EN eilt kilo av gulli, um hon verður nytt til IVsingar
og kunngeringar.
Men tað hóskar tíverri ikki altíð. Tað velst
um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri
at vera vísur í al prenlunarsverta verður væl
nýtt og al tað er lønandi al lýsa, eiga tygum al
Galvaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur
Poul Hansens lleilsolu, Tórshavn.
Telegramadresse VERITAS.
biligast frá
Telefon 61.
keypasl
senda lýsingar til
„feroya Social-Demokrat”.
SYDRUGØTU
tekur móti fiski til turk-
ingar. Tann, sum vil vissa
sær pláss, eigur at siga
frá i góðari tíð.
Telefon 6.
AUNLNRLANALULANLULARRNUVLAKRRDSAKKAHEYNSRANAUAMDNAUUASAÐÐADSMUNDRUNAARANAÐNUM - HI
HU
ill
Tann ið lýsir mikið, selur nógv.
TEXNHUANRAÐSL0ANN RD
——ewWiiiiiiiiitróøndidiiðid [AA [A[AAfy[ A[Å[Æ[ [ [ [A [fy AyA [fy Ay[ [ff fff[f[————|———— |] ||||—
EIN
n
Givid út av socialdemokratiskum felogum.
Blaðstýrari: M.S. Viðsltein.
Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn.
Li i > cke rl: ; ar ] £
vist var der en Bog, og hvis hun | Det var dengang, han tjente Pro- Og saa læste a en Bøn udenad. ske nok den klogeste Lars, men a Den tykke, glade Mand lo af
Kunde | er — saa bandte han det stærke- Hjertet Og det gjorde de allesam-
havde den, saa kunde hun maaske prietæren paa Tranumgaard, og de Myre Lars afbrød ham:
men saa Gud
du virkelig huske en hel Bøn, det ste. men
g ; ;
Nu var det Nytaar, saa dDegyndte
De havde faaet Hvordan gik det saa Mikkel?
blev der spurgt. Hvad var det for
nok »forgøre«, — en Nat kom fra Selskab vesterpaa.
| i naade hende, sa'e han, — ja det er Da
standser Hestene pludselig. A gen-
vi kørte ude paa Lerup Hede, er vist Løwn. —
. = , teoningerne at k » 5
nit Vidnesbyrd. mange Punser, Lars var snaller« Regningerne at komme, og det
Mikkels Kone syntes igen, de
var endda knapt, de var færdige
en Bøn, du bad?
Naa, ja,
vorn, og saa vilde han drille — da
vi gik til Præsten kunde du aldrig
nede jo paa dem. Ikke ud af Stedet,
- Mikkel strøg sig over med December Termin.
j s'ulde holde op ... Hvor nødigt a vilde, brugte a Svo- ; N
Men der blev ved at komme Pun- ben, ogsaa s'gu saa'n det svirpede din Læktie, sa'e han; han blev ved Panden, — jo a var saa heldig, a Nuvel, — i det hele set, de havde
ser, og de blev ved at fortælle, og- i deres Sider. A fortrød det for Re- at ægle. kom lige i Tanker om den, der dog faaet sig en Hjemmen herude,
Mændene; de glemte at spille | sten, det var Synd, for Hesten il- Det var tydeligt for enhver, der staar først i Balles Lærebog: Paa — selv om det var lille. Det laa der
fem for Øjet, det var virkeligt, — selv
K lie de godt, men der var jo en len | saa Mikkels Ansigt, at det begynd- | Vor Jordklode findes omtrent
De her forsamlede Klitfolk krøb
tættere og tættere sammen efter-
nden som Gengangen, Ligfærd,
iandsskarer, Helheste og alle
Ting i Vejen, som de ikk: la
gøre for.
A staar af Vognen — gaar forved
Hestene, slaar Ild paa mit Fyr-
te at trække sammen. Han betrag-
tede Lars, somom han ikke var klar
over om han skulde lade ham leve
eller ikke.
t
og tyve Tusind forskellige Arte af
levende Skabninger foruden Men-
NneskKene, hvis Antal beløber sig til
Tusind Millioner. De andre levende
Skabninger, som til Forskel fra
om det kun var i Klitten. De havde
Kone og Børn, sunde 08 stærke,
de betalte Renter og Skatter, — selv
om det somtid kneb. De var dog
Mænd i Landet og havde Ret til at
de Spøgelser og sære Væsener, der staal, som a dengang altid havde i Underbjergmanden opdagede, a
var til, myldrede frem af den mør« Lommen. naar a var ude at køre ved | Mikkel vendte det hvide ud af 0) Menneskene, kaldes ufornuftige el- | være her.
ke Nat. der svebte sig tæt og tryk- Nattetid. A slog tre Gange mn for | nene lesom Havet, naar det be- ler umælende, ind lel« i Dyr og De var den yderste Koloni i Ka
» og Insekter pen. Før de erobrede Klitten var
nde om den lille Stue i Under-
Gudfader, — en for Guds So! og
en for Gud den Helligaand
gynder at blive gal, — og da greb
>
han Flasken, skænkede en Dram
Fugle og Fisk og Orm:
FR hu tdute Ki |
og Amphibier, hvilke sidste kunde
den ikke mange Ører værd, nu le-
jerghtset
En af Konerne erklærede be- Saa kravlede a op paa Bukken | til sig selv, sa'e Skaal til Mikkel og leve baade i Vandet og pan Landet. | vede her da Mennesker, det havde
stemt, at hun absolut ikke vilde gaa igen og spændte Forlæderet om Skaal til Lars, de fik en Dram alle Gildet endte i stor Glæde, givet Plads. Man kunde vel træde
hjem gennem Klitterne, før Dag- mig. Lad os saa prøve det igen, | tre. Det var en Ceremoni, han fandt Der blev sagt Skaal mange Gunge, fast i Jorden, — selv om man flot-
skæret lyste i Øster. tænkte a Ikke tale om Hestene | paa, der skulde betyde et Slags Og Mikkel rejste sig, fægtede med tede sig med en bette Julegikle een
Pilsidst tog Mikkel Hede Ordet, trippede, de vilde godt, men der Forlig. Armene og Sang Soldaterviser og Gang om Aaret .. . -
Han vilde ikke, sa'e han, fortælle var nøj Skidteri førved Saaledes blev det ogsaa forst t, Kæresteviser. Der var særlig en I saadanne 'Tanker bøjede de sig
| Drikkevise, hvis Slutning han gen- ind ad de lave Døre, hver til sit, —
andet, end hvad han havde oplevet,
og hvad han havde set med sine
egne Øjne. Hm! Han tog en Taar
af Koppen, for at styrke sig.
Sas blev á gal
Ja vil du ikke vige for Egg-taal,
så'e a, saa ske. du Fa'n fløjteme vi-
ge for Guds eget Ord.
og Underbjergmanden var saa af-
holdt, at ham var der ingen, der
vilde gøre imod. Uvejret drev over.
Mikkel mumlede bare: Du er kan-
tog flere Gange:
Og jeg gaar >j fra dette Hus,
før jeg 'er Morgenstjernen.
fortsætte Livets sagtmodige Dage.
Johan Skjoldborg.