Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-01-20, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 20. januar 1931síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

. 2 + BIRTE Birte dirigerer alting Nær og Fjern, Birte har i Ilden tusind brændte Jærn, Birte diskuterer, det gaar glat og let, Birte hun har nemlig ogsaa altid Ret Birte har en Dukke, Jens har kun en Hesi, altsaa er en Dukke af de to Ting bedst Birte kan i Dansen yndigt strække sig, og saa kan Pawlowa gaa hjem og lægge sig Et og andet. en særlig Annonce i følgende man en gives Paa Langeland har Form for Polemik, I »Lange!. Foikebl,« Svar paa et forudgaaende Angreb: Mon Svendsen tænker paa, hvad det har at betyde at sætte mig i Avi- sen som Løgner? Eil ved, hvad der er Dig ved Øvrigheden. for Dig selv. Fru Johanne Hansen, o Politiet í Frederiksværk ger sig í denne Tid med et lidt dommeligt Motoruheld. En Chauffør fra Frederikssund var for nogle Dage siden paa Vej til Frederiksværk med nogle Tjæretøn- der. Ved sin Side havde han et Bur, hvori en Kanariefug! sad og kvidre- de. Ud glade staar jeg rengør værst ers talt, til Du Det bliver Fugisbølle, beskæfti- ejen- for Avedgaarden fløjtede den Kanariefugl saa (lystigt, at Chaufføren for et Øjeblik glemte at passe Rat og øvrige Mekanisme og kiggede hen til Fuglen. Det Øjeblik benyttede Vognen til at gaa pan egen Haand og kørte ned i en meterdyb Grøft, hvor den væltede og ødelagde et Havegærde. Naturligvis blev Vog- nen, der kom til at ligge med Bun- der i Vejret slemt molesteret, og Chaufføren maatte krybe td paa alle fire. Kanariefuglen fløjt ——i ZIG-ZAG Protaisten sagde til mig: Digte — hvad er Digte andet end sjæle- lig Aandenød — Udbrud fra stak- kels Mennesker, der ikke kan ud- trykke sig paa normat Vis. * Dybsindighed: Mange Menne- sker har læst 100 Bøger og er lige dumme for det. Færre Mennesker har læst een Bog og er deraf ble- vet klogere end de 100. * Hvad er den saakaldte moderne Aandskultur andet end Tyveri af andre Menneskers Meninger. der udgives for ens egne? Denne Jumper er af grøn! landsgarn med et indstrikket Shet- Møn- ster over Bryst og eventuelt Ryg i gult, sort og brunt og med et brode- ret Monogram i een af de her nævnte Farver. Forstykke og Ryg strikkes paa følgende Maade: 120 Masker slaas op af det grønne Garn og der strikkes en ca. 5 cm bred Stribe af skiftevis 2 Ret og 2 Vrangmasker, hvorpna man strikker Resten af Jumperen me! almindelig Retstrikning altsaa me Vrangmasker den modsatte Vej) indtil De naar et passende Stykke op, hvorpaa De strikker en 1 om hred gu] Bort, saa grønt paa 1 cm terpaa % om sort, I cm grønt, 3 cm brunt, e cm grønt, igen % cm sort, ! em grønt rs 1 om gult og Borten er færdig Lige efter Borten begynder Ær- megubene, saa tages der en Maske ind ved hver Ende af Pinde ndtil De naar Halsudskæringen For at Janne den modern: unde Halsudskæring maa De dele Arbejdet pas Milten » strikke hver S for sig - it tage 2 Masker n le før )ymgange. nvorpaa D te sættu; De naar Skulderhojde. hvor De lukker Arbejdet Rygger strikkes paa samme Maa- de, men Borten kan altsau udelades, hvis man er banze for at komme til at se for bred ud. Til Ærmet slaas 80 Masker op og her strikkes ligeledes en Bort paa ca. 5 cm med 2 Ret- og 2 Vrangmasker, hvorefter man strikker glat Resten af Vejen, Man kan tage lidt ud, naar man nærmer sig Albuehøjde for at give Vidde nok til Overarmen. Naar Ærmet har naaet den passende Længde lukkes det og hele Jumperen syes sammen med grønt Uldgarn Maskerne i Halsudskæringen sæt- tes paa 4 Staalpinde uden Dupper og der strikkes 1 Ret og 1 Vrang i en 5 om bred BStribe, hvorpaa arbejdet | lukkes. Lysingar Lieitation Vejanlægget Thorshavn -Arge. Arbejdet ved Bygningen af en Del af Vejen Thorshavn ligger Januar d. samt Broen over Sandaa udbydes skrivelse og Betingelser, der kontoret fra Lørdag den 17. inden Lørdag den 24. Januar d. Phorshavn Byraads Udvalg for de tekniske Anliggender. Firestone Foolwear Company. UMBOÐSMAÐUR FYRI FØROYAR: POUL HANSEN Telf. 61. Tórshavn. Telf. 61. Telgr.: Veritas. Arge Henhold til De- Byraads- i Licitation í til Gennemsyn A. Skriftlige ' Kl. 7. pan lilbud indgives Aften Besta slags | | gummi arbeiðsskógvar oo gummistyvlar við hvítum sólum. AÐALGÓYMSLA: BERNHARD KJÆR Gothersgade 49, Mentergaarden København K Telyr.: Holmstrom. BENZIN ER BEDST Føroya búnaðarlelag aðalfund 1931 í lógini ónsdagin febr. Í U AR tey í er ætl- anin at: hava búnaðarskúlamálið til heldur Tórshavn. nevndu mál onnur mál. umrødu og fundarslað verður Dagstid og lýst í gøtunum í Tórshavn frå 10. febr. s. p. SAS SAS AN FÅ AIG YUV. NA NA AAA LV Sjøvinnulånsørunnurin. VAN Ýr VA WA VE NA Skrivstovan í Tórshavn (i hási | Rich. Longs) er opin fyri inngjald | av Mae Hd PM frå kl. 3' 4' MA AAR AR AA SS . TÓ RSHAVN mur. me 209 TELEGR.: SKIPAFELAGID Allir rættir Føroyingar taka bert vørur og ferðast einans vid ferum skipafelagsins. På. Skipafelagið Føroyar. NU ulfr Licitation. Tomrerarbeidet m. m. ved Pakhus Havnepladsen udbydes í offent- Udvidelse af vort þaa Licitation. - i * rå FA ( <er 1 - Fegninger og Betingelsel ud launes og næ hos Arki Tilbud indleveres den 26. ds. Eftm. KI. 7. Thorshavn, den 19. 1931. AS. Balslev & Goos. gives hvem inden Mandag Forsikrings - Aktieselskabet | ABSALON København. Brand-, Automobil- og Ansvarsforsikring m. m. Hovedagentur for Færøerne: M. Merk, Telef. 233 Skibsmægler Th« rshavn | Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan månadag fp. kl. 10. Underbjergmanden Af Johan Skjoldborg. E ENDE Saa fortalte een Kone, saa fortal- te en anden, Mundene gik hele Ti- den, men man kunde ikke høre no- get. De slog ud med Armene, de hævede Pegefingeren, de grinede, de pikkede med Knoene i Bordet, de hældde sig frem og nikkede hver paa sin Maade, de trak sig tilbage og rystede paa Hovedet, saa grinte de igen, — det var en hel Komedie uden Ord, nespil Mændene saa gennem Ru- derne, alene med Fagter og Mi- , hvor de skaber sig, tværede Lus Anders, men det var tydeligt paa Stemmen, at det rede ham. Mikkel fandt det skønt at se, hvordan de kunde være sig ad, og man ikke kunde høre Ord. Ja, det er løjerligt, syntes Lyng Peter, der er li'esom ikke rigtig kloge, hø, hø. Nu var det Stine, der fortalte, og det lod til at være en bedrøvelig Hi- alligevel mo- de var storie efter Minerne og Fagterne at skønne. Myre — saa bandte han hendes Mand, vilde - høre hvad det Lars, var for en Praat, han lagde Øret til, rie, Naa, det var Spøgelseshisto- JO, Aanden var hende, sa'e han, saa kunde hun he, he. naar over nemlig gøre baade sig selv og en Mennesker for- at de ikke turda Ærindse. Neglen - Kvinderne vendte de . Vil I nu hel stuefuld skrækket og angst, gaa udenfor og forrette et Lars krattede lidt paa Ruden skrækslagne SAM med Ansigter Lyng Peter spurgte om En ikke snart kunde faa Lov at komme i Hus, for han frøs. Jo, men hør nu — det var Myre Lars — A kan godt lide en bette Graan af den Slags Fortællinger, men Stine hun er for over'dreven, Nu vil vi gøre dem mere rædde end de er. A laver en bettø endnu Historie, og I følger med noksaa al- vorlig, he, he, og lidt sky, som om vi havde set Fanden selv. Mændene grinte men betvang de- res Munterhed; de var for Resten ogsaa bleven noget forkommen ved at staa længe stille ude i Kulden. Hvordan er det, I ser ud! raabte Stine, da hun saa' dem komme lu- skende. N—aa, svarede Lars modfalden og lavmælt: Vi har set noget, Stine. Har I set noget! J a vi har desværre. hel betænkelig. Kvinderne rykkede sammen. Underbjergmanden støttede Rol- len, idet han bad Konen dem no'en Punser, for de var bedst tilpas efter den Tur. Det er de bedste Ord, der er sagt længe, føjede Lyng Peter vendte Skraaen. Lars syntes skænke ikke til og Hvad var det saa Lars? Han lød, som om han helst vilde være fri for at komme ind paa det Spørgsmaal. te paa, Endelig brød Men Kvinderne træng- nu var de kommen i Skud, det ud af Lars: Naa, ja, ja da — vi har set Dødmandas- skaren! Hvad I? Hvad er det for noget? Tho, det har I da nok hørt, Druknede, der imod Uvejr, har Dødmandsskaren? de Storm til Torup Kirke! gaar er da kun Benrade, naturligvis, — de For- Hovedet det rangler, naar gaar, og manden gaar med under Armen .. Her var Mæn- for or- det nær gaaet galt. dene døjede med at holde sig lige. Det var lige ved at briste Mikkel, lernes F færdel fornuf- tig at vende sig fra Bordet og nyse da han saa Kvin lse, han var saa men og pruste som en Elefant. Underbjergkonen spurgte, om det var kommen tæt her forbi, Ja, stod, og 24 om Gavlen, hvor vi tod et koldt Pust gussede i os ogsaa lige det fra dem, saa det . Mikkels stille Kvinde skuttede sig med Hænder- Forklædet: Aa, hold op med det, a tykkes, det er noget Kone, en ældre, ne under nu sært noget .... Og saa si'er de, at der er Fritænkere til, at de tør! Ja, det har du Ret i, tede Nabokonen sig til, Maren slut- for er da nem at forstaa, der er en an- det den Verden til. ; Men Stine vilde ha'e noget mere at vide om »Dødsmandsskaren«, Hvad saa? rs var overlegen. | Ja, hvad saa? 14 Du mel yo on ner og gaar, at den Slags kom- kan har jo ved da nok, uden at vi gøre hverken fra eller til, — du saa tit set saan noget, siger du. Mikkel Mundvigene. terrede Skraasovsen af Ja, der er mange un- lerlige sa'e han, baade i Ping til, denne Verden og den tilkommende. Anders on og der og Pjat til. Han Ærgrelse i en Slurk af Lus aven: Ja, er møj Plæbber kvalte sin Punsen. Lyng Peter mente, at saa'n nøj kunde sættes hen. Ja, Pastor Lassen, som er død, han kunde, var der een, der sa'e. Og en af Kvinderne troede, at Maren Haaning i Vindbles osse kunde. En anden, at Kræn Spilmand i Farsø var den villeste . . . ja, det kender du da Peter, du har tjent derovre, Jo, svarede Lyng Peter, men Kræn Spilmand kunde ikke »for« gøre« sa'e han selv, og han troede heller ikke, Maren kunde, har á hørt af hans egen Mund. Gånske