týsdagur 27. januar 1931síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR JAVNAÐUR j 5 'singabrísur fyri petitregin: | ør: "síðu ; xostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið. j Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. å forsiduni, . ] 5 ! ú : 5 , Nr 4 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Vid størri lýsingum fæst Tirsdag hin 27, januar 1931. verður híla t í posthúsinum Hr SER rstoðum | , arf. . . avslåttur í prísinum. og skrivstovuni, 8. ningen og derefter fryses den í | vil blive en økonomisk Sukces 30%, af Fungsten. Der er i Aar 29)NNNNONNOOOBV 173 OONKRDONDR 23 NN 23 UT = Tandlæge BREND Telf. 114. 9 træffes I1—3. TLLNRDUNNGREÐ ESS RESET TLURDE Mr E3 Dansk Storfiskeri ved Grønland. Et Moderskib paa 6000 Tons og 24 Fiskerbaade. Grev Ahlefeldt-Laurvig, der har været í England og ført af- sluttende Forhandlinger med et stort engelsk Selskab angaaende et dansk Storfiskeri i de grøn- landske Farvande, vendte forle- den tilbage til København. »Social-Demokraten«, Køben- havn, har haft en Samtale med Ahlefeldt-Laurvig store Planer om Storfiskeriet, og han udtaler i denne Forbindelse: om de Et halvt Aars Arbejde. Forhandlingerne i England er det foreløbigt Led i et halvt Aars Arhejde, der begyndte med, at jeg rejste omkring til sidste Fiskerne paa Vestkysten for at interessere dem for dette Fiskeri, og det lykkedes saa godt, al jeg har Tilsagn fra 300 Fiskere om, at de vil være med til det, Jeg har nu i England ført Forhandlinger med det store Helder-Koncern, og disse For- handlinger har ført til, al jeg har sikret mig et 5 a 6000 Tons stort Moderskib »Artic Prince« med de tilhørende 24 Motorbaade for en meget rime- lig Pris, og til, al der er truffet Koncernen, saaledes at den aftager den Fisk, Fiske- Overenskomst med som det danske Selskab fanger, i Hull. lovrigt har jeg i mit Arbejde støttet mig til et Udvalg, der bestaar af Kaptajn Einar Mik- kelsen, Skibsreder T. C. Christ- ensen og mig selv, og Udvalget er paa forskellig Maade blevet bistaaet af Folketingsmand Hans Nielsen og Førstelærer Jens Damgaard, Klim, der staar som Repræsentant for en overvejende Del af de nordjyske Vesterhavs- fiskere, Et flydende Værksted. ÞArtie Prince« er et Skib, der er udrustet med det nyeste paa Storfiskeriets Omraade, og navn- lig er Fryseanlægene udmær- kede. Det ligger langt roligere i Søen end de fleste andre Skibe, og det har selvfølgelig stor Be- tydning der, hvor Fiskeriet fore- gaar 2 a 300 Sømil fra Land, og hvor Farvandet hvornaar det skal være kan blive hærget af Storme. Hver af de 24 Motorhaade driver Fiskeri, naar Vejret er til det, og der er ubegrænsede Fiskemængder, saaledes Sand normalt kan fiske Helleflynder at hver 2 Tons om Dagen. Saa- snart en Baad har fisket sin Last, gaar den til Moderskibet med den, Den hejses om Bord i Davider og Lasten tømmes ud. Ombord gaar man da i Gang med at berede Fisken til Frvs- Fryseanlægene ved en Tempe- ratur paa 25 Grader Celcius og kan nu holde sig i Maane- Man har Eksempel paa al Fisk sig i 18 Maaneder og være lige- der. saaledes frossen kan holde saa velsmagende som nyfangne Fisk. Fisken maa fryses, inden den har været to Timer oven Vande. Moderskibet er stort flydende Værksted, ligesom serskib for alt det, r til at bruge under saaledes et det er Ía 9 man komm = Fiskeriet. Man fiske saa længe indtil Moderski- bet har fuld Last, det vil sige ca. 6000 Tons Fisk, og saa sæt- ter hele Flaaden Kurs mod Hull, hvor »Helder« Fisken og sørger for at faa den regner med at kunne aftager solgt ved den Fiskeauktion, som afholdes der. Det er ikke Fi- sken straks Den kan jo holde sig i Maaneder i den frosne Tilstand, og derfor behøver man kun at sælge den saaledes, alt skal sælges. naar man kan opnaa rimelige Priser. Besætningerne og deres Lønninger. Moderskib og Motorbaade skal have en samlet Besætning paa 232 Mand. For Tiden er der gennemgaaende beskæftiget Eng- lændere og Nordmænd, og det er Meningen at specielt anvende de uddannede Folk Instruktører, naar Skibet kom- mer under dansk Flag, indtil vi kan faa vore Folk uddannet til at træde i deres Sted. Deri- mod erstattes selve Fiskerne straks til Fornaret af Danske, og det vil sige, at 200 danske Fiskere faar Beskæftigelse her. Hvert Baadelag kommer til at tælle 5 Mand, og det bliver for deres Vedkommende et Slags Andelsfiskeri. Selskabet betaler hver Baad med en fastsat Pris for de Fisk, den bringer til Moderskiket, og leve- rer Mandskabet den Fornødenheder bestemt Pris, og antagelig vil hver Fisker kunne tjene 12 å 1500 Penge i den Tid, Fiskeriet varer, 4 á 5 Maa- neder, og Formanden ca. 2500 Kroner. Det vil altsaa sige at de Fi- tager ud Stor- tilsammen kunne 300,000 Kr. hvad deres Fortæring koster. som Kost og øvrige for en Kr. i rede skere, der paa fiskeri, vil tjæne ca. foruden Selskabot skal nu søges dannet. Efter at det forberedende Ar- bejde nu saaledes er det Meningen, at man vil gaa til Dannelse af et Aktieselskab med en Kapital paa mindst 1 Mill. det bliver det nævnte Udvalg, sup- pleret med et Par enkelte Herrer og et Repræsentantskab, og man gjort, er Kr. Bestyrelsen for vil ogsaa søge at opnaa Statens Støtte til, at Foretagendet kan gennemføres, Grev Ahlefeldt-Laurvig slutter med at pointere, at alt er lagt saaledes til Rette og at alle Erfaringer tyder paa, at det danske Storfiskeri ved Grønland samtidig med, at det vil skaffe Del Fortjeneste til en danske Fiskere. [ hvørs tænastu? Hvad der er skjult i Mørket Tað koma ofta tær dir, hvar ið lað, sum Í myrkrinum er skjúlt, ljós, sum I. d. í greinini, »Tinga- millum kemur fram í dagsins krossur« bar út manna í endanum á ff farna árinum. Greinin, ið skyrd var >Javnaðar- politikkurin í Føroyum«, hósk- aði heldur illa til var júst ikki tann foroyski javn- navnið. Tað aðarpolitikkurin her heima, ið stóð fyri høggum, men so logið tað enn ljóðar Ísvirki á Tvøroyri. Hví júst »Tingakr.« framselur illnarishugsan uppá prent, er fyri mongum ein gáta. Tað var óivað betur fyri »Tingakr.«, sín um hendan illnarishugsan ikki kom fram í dagsins ljós, og ikki allarminst fyri sjálvslýrisflokkin, hvers málgagn »Tingakr.« er. Suðuroyingar eru óivað líka dugandi menn eins og aðrir Førovingar, so »Tingakr.« kundi spart seg og ikki roynt at knæsa bert við politiskari eina fyriløku sum enn er ein roynd agitation. Um so er, at vegur, ið kann fora til, at Suð- einasti urovingar vilja falla J. Paturs- son til kníggja, gongur tvørtur- 55 um eina av »Tingakr.« knæsaða fyritøku, so er lað dyrt vunnin sigur, og leir menn, ið fremstir eru í slíkum niðurbrót- ingararbei0i, ein skuldu skamma tagt latið eitrandi hatur til menn, ið hava aðrar hugsjónir, gingið út yvir Ísvirki. sjálvstýrishugaðir Suðuroyingar, ið hava fyri al framt hesa fyritoku, og má tað tí koma teim illa við, at >Tinga- krossur« fellur leim í ryggin. Líka lítið, slíkt »Tingakr.«, líka lætt vísir hettar seg, og ikki leirra Tað eru óivað nógvir lagt doyin á sum sømir grefliga dømi á, hvat id >Tinga- Hvat er tað annað enn tóm orð, >Tinga- frá viku til ber út millum manna? Hverjar samdir vinnur »Tingakr.« sær krossur« ber í barmi. krossurc viku við at fáa Isvirki fyri bakka? Tað kundi verið um ikki stuttligt — so forvitnisligt at frætt, og helst hjá Suduroy- ingum, hví »Tingakr.« vil kova føroyskt framtaksstarv. Danskir peningaseðlar eru eins góðir og teir norsku (7), id halda >Tinga- krossur< uppi. Har slík hugsjón ger seg galdandi, má alt halda upp; slíkt er fyri tåpulingar al um. ikki »Tingakr.« tosa Um annað, so tøkk fyri, al Førovingum, fyrst eigur hann hevur sýnt og fremst Suðurovingum, sín góða vilja kl at forkoma for- oyskum framtaksemi. Suduroya fiskimenn kunnu ikki vænta sær nakra hjålpandi hond frá trølla- høllini å Åarveg, frå »Tingakr.« Dethlef Thomsens organ. Streymur. BÆ Offentligt Møde den økonomiske Situation. Nr. fra meddelt i sidste 3-Mands Arbeidsmannafelag« Som havde et Udvalg »Havnar indvarslet til Møde i Thorshavn 17. Jan. nedenslanende et Lørdag d. Vi bringer sammentrængt Referat af Mødels Forhandlinger: J. A. Rasmussen, Medlem af Ud- valg, bød Velkommen, hvorefter Iypograf der er nævnte han indledede Mødet: Han frem- satte de Planer, der af Udvalget var rejst for at afværge, at man atter kom ind i en lignende Si- Fiskerne ikke tuation, hvor surt erhver- det Fiskeriaar. Planen gik i Hoved- Staten, nærmere Regler, stillede et Be- havde faaet deres vede Penge for forløbne sagen ud pan, al efter løb til Disposition til Fordel fo Fiskerne, saaledes at disse, efter en skønsmæssig Mindstepris, kunde faa deres Andel af Fang- udbetalt af Ved kunde Beløbet alter indgaa, dog sten, 35% disse Stalsmidler. Afregningen saaledes, at Laanet skulde blive permanent, som en Reservefond. Statistiken Andel gennemsnitlig i de sidste Aar ca. 2—3 Millio ner pr. Planen er viser, at Fiskernes værel Aar. kommet paa et noget sent Tids- har frem- punkt, men det var muligt at faa Sagen fremmet, om Lands- nævnet anbefalede et saadant Andrugende fra »Førova Fiski- mannafelag« og det desuden fandt Støtte tigsdagsrepræsentation. Samuelsen energisk hos vor Folketingsmand udtalte, at Planen var af stort Omfang, men vi er alle klar over, at det vil blive at nalt Gode, Fiskerne fik natio- om conlante Penge udbetalte retti- digt. Det vil sikkert have sine Vanskeligheder med at faa en Plan Men for at lette Gennemførelsen vilde snadan gennemført, han anbefale, at man indskræn kede sig til at andrage om en Tredjedel af det her Beløb, nemlig en Mill. Kr. For holdet er jo, at Fangstafsættel- nævnle sen og Betaling falder i 3 Peri- oder, saaledes at man kunde regne med at faa brugt denne ene Million 3 Gange om Aaret. Han støtte et vilde efter bedste Evne saadant Forslag, om det kom frem i Rigsdagen, og alle det vil fan stor Betvdning, ikke alene ú » maa indrømme, al for Erhvervsorganisalionerne, men for os allesammen, om Fiskerne kunde disponere over Contanlter, saa snart de havd« landet deres Fangst, eller deres Andel af Fangsten. R. Rasmussen F. tr.) ikke í tale Fiskerforeningens (Sekretær i Stand il al Vegne. Forholdet er jo, sagde Taleren, Rederier havde kunnet afregne Fiskerne, var at flere endnu ikke og der er derfor mange Fiskere, som endnu ikke har fanet sit Tilgodehavende for sidste Aar. Fiskerne har ikke helt gennem- ført Fradeling af deres Andel, | | | | | saaledes kun fradelt for ca. 130.000 Kr. Der har været for- skellige Forslag fremme i den senere Tid for at faa forbedret de nuværende usikre Forhold Saaledes er Forslag fremkommet om Opret- Det Forslag gaar ud paa Oprettelse for Fiskerne. der 2 telse af nye Banker. ene af en Pengeinstitulion med en Grundkapital paa 300.000 Kr., i Lighed det andet er det Fiskerforeningen med >Feroya Banki«, mere storslaaet, da om 22: Mill. Kr. har drejer sig vedtaget al oprette en Salgscentral, hvor- igennem Fiskernes Andel af 1 Fangst n skulde sælges. Faleren kunde godt lænke sig, at ogsaa Rederne vilde lilslulte sig en saadan Salgscentral. Hvis man kunde opnaa et Laan i den Relning, som ér fremhævet her paa Mødet, var det naturligt, om det eventuelle Laan stod i Forbindelse med Saløscentralen. Landstingsmand Patursson ud- talte sig mere forbeholdent med Hensyn til at andrage Staten i Øjemed. 1 andre Eks. Island og Norge, el saadant Lande, f. var det Bankerne, der financi- erede Erhvervslivet. Vi har ingen saadan Bank, til Trods for, at det var Hensigten, da man i sin lid arbejdede for Oprettelsen af den nuværende »Føroya Bankic. Det faa lykkedes ikke dengang at Bankordningen gennemført sigtet, ger derfor i Dag, saaledes som til og vi lig- som vi ligger. En Islænder havde en Gang sagt: Færinger maa ikke tænke paa en Oprejsning økonomisk, før der opreltes en selvstændig færøsk Bank, der financierer det færøske Fiskeri. Saaledes er det. Jeg kan derfor om det fore- liggende Forslag kun sige, at jeg gaar ud fra, at det her drejer sig om midlertidig og hurtig Hjælp, og vil derfor støtte det tillrods Forslaget, hvis kommer i Rigsdagen, for, at jeg for en saadan ( Det vi faar en selvstændig Bank. A. Ziska følte sig kaldet til at sige nogle Ord, idet han i disse ikke er INOSSA- gang. næsle blive, at maa Dage arbejdede for Oprettelse af en færøsk Nationalbank. Selvom Fiskeriet er det største Erhverv og saaledes trænver til mest Støtte, maa der ogsaa gores noget for at støtte andre Er- hverv, saasom Landbrug, Indu- Det er 25 Aar siden, at Lagtinget vilde faa stri og Haandværk. oprettet en færøsk Bank med Seddeludstedelsesret. Nu kan »Førova Banki« snart holde 25 ars Jubilæum, men har ikke det færøske Samfund (til nævneværdig Nytte. Det er der- værel for paa nuværende Tidspunkt Anledning til at arbejde for en snarlig Gprettelse af en færøsk Nalionalbank, var Hensigten for 25 Aar siden. saaledes som det Faleren oplæste derefter neden- stanende Andragende til Færø- ernes Lagliny, som han i disse Dage samlede Underskrifter paa: Til Færøernes Lagting. Færingerne har længe føll, at vore Næringsveje ikke kan give det færøske Samfund saa godt á Í