týsdagur 27. januar 1931síða 2

— Udbytte, som kunde fans, ifald nodvendig Kapital fandtes her til Støtte for Erhvervene. Aldrig som i 1930 har man savnet disse økonomiske Midler, Skønt Havet forrige Aar hur skænket Færin- gerne saa store Fiskemængder, som intet andet tidligere, er det økonomiske Udbytte saa ringe, at det ikke har bragt andet end Tab og Skuffelser. Man har ofte, men ikke føleligere end sidste Aar, hvor Saltfiskepriserne har været san sløje, at de kun har budt Fiskere og Redere iab og Underballance, savnet en Kapi- tal, som kunde hjælpe over de øjeblikkelige Vanskeligheder og samtidig stabilisere og stølte In- dustrien og derigennem skabe højere Priser for Fisker og Re- der. Med andre Ord, Færingerne maa for at kunne bestaa Kam- pen for Tilværelsen have en Pengeinstitution med en Kapital saa stor, at den kan støtte vore Næringsveje, vore Fiskere, Re- dere, Landbrugere, Haandvær- kere og Industrifolk fuldt ud, allsaa støtte det samlede fær- øske Samfund. Hvorledes kan nødvendig Ka- pital faas? Hvorledes kan det færøske Næringsliv bedst hjæl- pes? Herom er det, at det fær- øske Samfund nu maa tage Be- stemmelse. Det maa staa klart for alle, at her drejer Kapitalen sig ikke om Tusinder, men om Millioner Kroner. Med de mange store, moderne Skibe og de gode Redskaber, Færingerne nu har, vil Fiskefangsterne være Million- værdier, hver Gang Flaaden kommer hjem fra Island eller Grønland. Det gælder da om at kunne støtle fuldt ud, saaledes at der straks ydes økonomisk Støtte, naar Skibene lander Fisken, og at baade Fisker og Reder faar Penge til deres nød- vendige Behov. Men hvorledes kan Færingerne faa egen Penge- institulion med de nødvendige store Midler? Herom har under- tegnede allerede for Aar tilbage talt og vist Færingerne bekvem og farbar Vej. Den bedste og eneste farbare Vej henad hvil- ken det færøske Samfund kan gaa for at blive økonomisk selv- slændigt, nemlig ved Oprettelsen af en færøsk Seddelbank Færøernes Nationalbank — som det samlede eje og Lagtinget, d. v. s. færøske Samfund, skal rande over. Det viser sig, at Færinger, for Oprettelse af en saadan Seddel- bank, ejer godt Funderings- grundlag bedre end mange andre Samfund — nemlig: 1) 21040 Gylden Jord (Kongs- kaldet), hvor Gen- nemsnitsværdien — ved Et- godset tersyn i Salgsregisteret for et Aaremaal — har været 600 Kr. pr. Gylden. Den samlede Værdi er derfor 12 Millioner 624,000 Kroner, og 2) Metalfond — de Penge Fær- inger har sammensparet og som findes indsat i Færø Amts Sparekasse og Føroya Banki er ca. 10 Millioner Kroner (ifølge de 1930 of- fentliggjorte tegnskaber), hvis Guldværdi findes i eller af Nationalban- Denne garanteres ken i København. Guldværdi anerkendes som Guldbeholdning for den fær- øske Seddelbank — Føroya Nationalbanki føres efterhaanden mod Ind- danske Sedler eller saadanne Værdier, som Nalionalban- ken i København eller den Stat, sendes og over- levering af garanteres af danske herom Jankerne i de forsk. Lande. Føroya — Nationalbanki Meddelelser faar saaledes et godt og solidt Grund- lag, idet Jordværdien bliver det solide Grundlag, som vil stige i Værdi efterhaanden som Jorden kultiveres, medens Guldfonden kan virke som skiftende Valuta i Handelen med Udlandet. Den færøske Seddelbanks Grundkapital kan, som foran vist, blive ca. 22 Millioner Kro- ner med udvidende, stigende Ret. For denne Grundkapital kan man, hvis der ønskes lig- nende Funderingsbestemmelser som i Danmark og som forøv- rigt i flere andre Lande, udsende Sedler til henimod 60 Millioner Kroner. Naar Færøernes Lagting ejer Seddelbanken, saa vil hele det færøske Samfund, gennem de valgte Lagtingsmænd, kunne bestemme, hvorledes Banken skal styres. Samfundet har saa- ledes Indflydelse paa Bankens Ledelse og Drift, og maa delte være det bedste og naturligste Grundlag for vort økonomiske Livs Trivsel. Gennem saadan Bank kan Færingerne faa Midler til at kunne bestaa i Kampen for Til- værelsen. Der kan blive nok til Fiskeriet og den dermed for- bundne Industri, til Landbrug, Haandværk, Industri og Hval- fangst, ligesom der ogsaa kan faas stor nok Garanti — Kapital til Oprettelse af færøsk Brandforsikring, Skibsforsikring, Folkeforsikring, Vareforsikring o. lg., saa de aarlige Summer, Færingerne nu sender til Ud- landet, kan beholdes her og gøre Nytte i det færøske Sam- fund. Disse hidtil hvert Aar, om man saa maa sige, bortkastede Summer, tæller Hundrede Tu- sinder Kroner. Ved at oprette Værfter kan de færøske Fisker- skibe og andre Fartøjer bygges paa Færøerne, og derigennem skabe større Industri, hvorved flere Haandværkere kan faa Levebrød. Jeg tror, at naar Færinger her staar enige og anmoder Laglin- get om straks at tage denne for os alle saa vigtige Sag til Be- handling, man da kan tro, en Seddelbank som foreslauet alle- rede i Sommer kan oprettes, saa at Aaret 1931 ikke bringer Færingerne den Nød og de Skuffelser, som Aaret 1930 gjorde. Alle færøske Skattebor- gere bedes derfor med Navns Underskrift give foranstaaende Tilslutning. Jeg vil forsøge at faa alle mine Landsmænd i Tale ved personlig at rejse rundt i Landet, og fremlægge Sagen, hvorefter den vil blive sendt Lagtinget til Gennemførelse. da Thorshavn, 14. Januar 1931. Andreas Ziska. England — Indien. Tirsdag den 20. Januar sam- ledes det engelske Parlament efter = veloverstaaet — Juleferie. Flere af Arbejderregeringens Medlemmer har dog ikke holdt Der nok at gore, særlig for dem, der har Ferie. har været Formandspladser i den indiske Konferences Komitéer. Det bliver en svær Samling for Arbejderregeringen. De Kon- med at og Regeringen servalive vil begynde Mistillidsvotum, som stille altid med Stølte fra den upaalidelige man regne Lloyd George. Han var for kort Tid reformen, men da han nu tviv- ler pan, at denne virkelig vil blive til Gavn for de Liberale, er hans Støtte mere end tvivl- siden begejstret for Valg- som. De uafhængige Rebeller i selve Arbejderpartiet har før stemt imod Mac Donald og kan gøre det igen. Fagforeningsloven man og skal ophæves, og Rege- ringen maa, enten Tidspunktet bliver belejligt eller ej, frem- sætte Forslag herom. Bomulds- konflikten og Minekonflikten truer stadig og kan skabe store Vanskeligheder. *# Den indiske Konference nær- De for- skellige Komitéer bliver efter- mer sig nu Afgorelsen. haanden færdige og afleverer deres Indstillinger. Adskillige af disse Komitéer er naaet (til Enighed. Hindu-Muhamedaner- Mac Donald personlig leder, har dog endnu Komiléen, som ikke naaet et Resultat, men det lykkes Konferencen. Man at alle Komiléindstillingerne vil nok, mener man paa regner í London med, kunne forelægges til den sam- lede Konference. Det kan siges, at kun meget konservative Eng- lændere tror paa, at Indien vil nøjes med mindre end indre Selvstyre, og en ansvarlig indisk nssari í . tegering, der har Bestemmelses- rel, undtagen i enkelte bestemte Forhold, og — meget faa Indiere tror paa, at det vil lykkes for Øjeblikket at naa mere. Konferencens Beslutninger skal forelægges Englands Parlament. Ar- bejderpartiet vil gaa langt for Hvordan vil det gan der? at bringe Indien ind i roligere Forhold. De liberale Repræsen- tanter paa Konferencen har til- Bistand til vidlgaaende Reformer. Men des- sagt deres meget værre gaar jo det liberale Parti saa ofte i Stumper og Stykker ved viglige Afstemninger. De konservative Repræsentan- ter har sagt Nej til næsten alle de vigtigste Forslag om Indiens gradvise Selvstyre. Om hele det konservative Parti nu vil tage en saadan Stilling er dog tvivlsomt. Arbejderpartiets og Arbejder- regeringens heldige Løsning af det indiske Problem afhænger nu ikke mere saa meget af In- Stilling, stor Tilslutning Reformerne kan diernes som af hvor sikres i England. — En demokratisk Udvikling i flere af Østens vældige Riger vil for mange Aar fremover af- hænge af de Beslutninger, Eng- lands Parlament inden længe træffer. 4 Lad løst, og dette faar Mac Donald Indien-Problemet blive antagelig Ro til; men saa kan man ogsaa, uden at være Spaa- mand, forudsige, at Uvejret bry- der løs. Arbejdsløsheden er det truende Spøgelse i England, det, der skal udnyttes. Ganske vist har Arbejderregeringen i de 18 Maaneder, den har regeret, be- vilget mere Hjælp og Arbejde, end Baldwins Regering i alle de fem forudganende Aar. — Dog, den Slags Ting, den Slags og Det lyder saa tiltalende, naar man siger: »Det britiske Verdensrige sløres bliver tilsløret. for Briter«. Kampen for Told- mure er rejst, Store Bladkon- cerner, Hundreder af Agilalorer hamrer det ind i Hjernen paa Engelskmanden: „Luk din Dør for andre end dine egne". Der er Grænser for, hvor langt et Parti kan gaa mod Strømmen. Men Arbejderpartiet i Eng- land er mere solidt end nogen Sinde. Trods Rebeller og Mosley- Doktriner. Lad os haabe, Partiet klarer Stormen. Vi er ikke blot som Socialister, men ogsan som Kø- bere, som Arbejdere og som Sælgere, dybt interesseret i den kommende engelske Parlamenis- samling. Ritual til dóp, skriftamál og avloysing, altargang, brúðarmessu, konfir- matión og lík at kasta jerð á. Tórshavn 1929. Tað hevur glett allur góðar Føroyingar, al so góður vøkstur hevur verið í foroyskum religi- øsum bókmenlum tey seinastu árini. Bíbliutýðingin er komin væl á veg, og sålmasøvn eru prentaði. Og nú í vetur vórðu ritualini útgivin í bók og send ollum foroyskum kirkjum. Henda bókin er úrslitið av tí arbeiði, ið ritualnevndin, ið sitid hevur eilt skifti, hevur avrikad, Formaður Dahl próstur, hevur gjørt sjålvt tyd- ingararbeiðið, og er luð væl og virdiliga gjørt. Annað var ikki væntandi, tí prósturin hevur í bíbliutýðingum hann hevur frálíkar gávur til at handfara foroyskt mál. Einsa- mallur hevur hann tytl stóran part av bibliuni, og hetta týðingararbeiðið vísir alt hennara, J. sínum víst, al ein stóra sum lad er, at hann hevur verið forur fyri at geva måli okkara ein faslan og hábærsligan búna, ið ger lað væl skikkað til kirkj- uligt brúk. Og hetta vísir upp- aftur, at føroyskt mál stendur ikki aftari enn onnur mál, tó at mangur hevur hildið tað. Men øll mál mugu koma undir røkt og harvið gerast nýt- ilig í ollum forum, ikki minnst í religiosum. Her hava vit Før- oyingar verið merkiliga gáloys- nir og stutthugsandi. Vit eru vorðnir andliga lamnir og kryplir, við tað at vit hava latið lað ganga um okkum, at móð- urmál okkara er troðkað burtur har, ið tað eigur fyrsta og allan rættin. Tað ber ikki til, og tað kemur einum fólki aftur um brekku, at tað vanvirðir mál sítt og kennir ikki skyldu sína at rekja lað. Tó, nú er kortini vend komin í; hugsnarhålturin er broyttur, og eilt ið vísir tað er, at henda ritualnevndin hevur verið samd um ftýðingarnar, og at Føroya Jøgling hevur koslað hesa bók- arútgávuna. Nú fáa vit at síggja, um kirkjan í Foroyum fer at verða búgvin lil at nýta móður- málið, og um vit verða førir fyri at endurnýggja ta foroysku kirkjuna,ið var nidurbrolin og avtoflað í trúbótarrumblinum fyri 400 árum síðani. Leingi er tað, ið vera. Ár og dagur er síðani, at var líðug við arbeiði væl skal nevndin sit, og mangur hevur Otolnast, ti al bókin ikki var ålgivin, Men ikki var golt vid at gera; nulorisatiønin vanladi, og við henni kom í drag. So frættist seinasta heyst, at nú vóru ritnalini Kirkjuumboðsvaldið hevði tíkið sær um reiggj, og Sælandsbisk- upur hevði kunngjørt autorisa- tiónina, ið prentað er fremst Í autoriseraði. Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216, Thorshavn, Tlf. 216. bókini. Summi, id illtrúgvin eru, vilja vera við, al henda avgerðin stendur í sambandi við ley tíð- indi, ið frættust stutt framman- undan, at hin katólska kirkjan ætlaði sær at fúa aftur í Foroyum. Veri nú tað, sum tað vil, embælismenn kirkjuumbodsvaldsins hava ið hvussu so er verið heppnir, tí nú teptu teir hinar ótolnu og alfinningarsomu. Um sjálva bókina er bert gott z hon er Í fótin fastan allar málar innbundin í at siga: prýðilig, vakurt skreytbind prýyðkað myndum av foroyskum kirkju- skurðverki. Hetta er ein ståsiliv og við gåva, ið Føroya logling gevur kirkjunum í Foroyum. Fornfrædiligar rannsóknir Í Feroyum. Vit vilja gera lesarum okkara M. A. bókavorður, hevur sent soljóð- kunnugt, at Jacobsen, andi brøv út á bygd: >Ætlanin er komandi summar at gera fornfroðiligar rannsóknir her í Foroyum, tað er: eftir leim elstu minnunum, ið eru her, frá lí at fólk festu bøg í Foroyum. Ég loyvi mær nú, til fyrireikingar av hesum máli, z kanna at heita á lygum og biðja tygum gera útvega kunnleika um eftirfylgjandi: so væl al mær I. Er nakar gamal kirkjugarð ur ella har í bygdini? leidisgardur Um so er: a) Verður hann enn bråkt- ur, ella er nýggjur garður nú tikin í brúk? b) Hvussu eftir álífandi mannasøgn. gamal er hann Um so er, al hann er avtikin, nær og hví varð hann avlikin? c) Hvar er slaðnum, hann (navnið á har hann er), og hvussu vorðin er hann? II. Eru toftir eftir av gamlari kirkju ella 9 bygdini ella har um vegir“ bonhúsi har í Um so er: a) Hvussu eru toftirnar (il støddar og vorðnar? b) Hvar eru tær (navnið á staðnum)? c) Nær var bonhúsið (kirkj- an) avlikið? kelda hat Er nøkur ella á vegir í III. um bygdini, sum hevur álítandi mannasøgn (heilig ella ella vatn eftir lekjandi keldu sålubotarå tílíkt)? Um so er: a) Hvørjar sagnir knyta seg til kelduna ella ånna? b) Hevur síður verið í gaml ari tíð al al hava sam komur har? IV. Er nakað funnið í jørdini har í bygdini, 1. d. onkur forngripur, okkurt amboð, onkur bånytta ella tilfkt?« Tað hevur stóran tydning, at oll tey, ið biðin eru um al fáa hesar upplýsingar til vegar, geva svar, og gera tað til lílar. Eingin | má leggjast á brævið, men ø mugu royna al fáa uppspurt a tað, ið kann vera málinum til frama. Sjålvt so vorðið, ið kann tykjast einum lítisvert at skriva um, kann hava alstóran týdning í hesum føri,