týsdagur 27. januar 1931síða 3

Úr Føroyum. Tórshavn. Fra Rigsdagen erfares, at 3 færøske Lovfor- slag er fremsat i Folketinget og gennemgaaet 2. Behandling, nemlig: 1) »Forslag til Lov for Fær- øerne om Foranstaltninger til Husdyrbrugets Fremme m. m,« 2) »Forslag til Lov om Be- gunstigelser for Driftslaanefor- eninger for mindre Jordbrugere paa Færøerne«. 3) »Forslag til Lov om Oprel- telse af mindre Jordbrug paa færøerne«. Ifølge det første Lovforslag skal der af Stalskassen ydes ind- til 20.000 Kr. hvert Finansaar til 1936 til Fremme af Husdyr- avl og Husdyrbrug paa Færøerne. Jevnført Forslaget om Drifls- laaneforeninger paa Færøerne vil der i hvert af Finansaarene 1931—1932 til 1934—1935 kunne anvendes et Beløb af indtil 10.000 Kr. til Formaalet. Til Oprettelse af mindre Jord- brug skal der i hvert Finansaar 1931—32 til 1935—36 kunne an- vendes indtil 30.000 Kr. til Op- rettelse af nye Brug. Hin spanska. Tað er nakað síðani at hin spanska kyknadi uppaftur sunn- an fyri okkum, men um dagir- nar frættist at hon var komin til Føroyar. Ein plakat frå amtinum hevur verið at sæd í gøtunum og í »Dimmu«, har hesir »forholds- reglar« verða lýstir: >Enhver som føler sig syg, bør holde sig isoleret... .«, »offentlige Dans har erfaringsmæssigt vist sig som en kraftig Befordrer af Smitte . . .« Men nakað endaligt »bestem- milsi« er ikki komið fyrr enn fgjår. Tå fekk amtið soljóðandi flogboð frá dómsmálaráðnum: ,»Justitsministeriet har anord- net, at Bestemmelserne i Lov af 8. Januar 1872 skal være anvendelige paa Influenza og sat den i Kraft forsaavidt de til Færøerne ankommende Skibe har eller paa Rejsen har haft Tilfælde af Sygdommen. Justitsministeriet.“ Tað ræður ikki bert um at teir ráðandi sela upp reglur fyri fólki at fylgja, so hin »spanska« ikki breiðir seg, men tað ræður ikki minst um, at fólkið sjålvt ánsar væl eftir. Kemur hin »spanska« til at ganga nú, ið líðir at várið, kann tað koma at kosta meira enn vit tola. Tað ræður tí um, at oll eru ansin. „Tjaldur“ kom til Tórshavnar ígjár- kvoldið frá Keypmannahavn. 17 ferðafólk, 555 tons av góðsi. Songbókin. Oll bloðini hava nú givið >Songbók Føroya skúlag síni ummælir. Sjålvt at ikki oll um- mælini eru reiðiliga eins, so hava oll verið felags um at gingið ovlætt yvir tað stóra — og drúgva — týðingararbeiðið, ið her er gjørt. Tað má hava verið heilt tor- ført at foroyska eina slíka song- frågreiding um »lakt« og »téna«, ið altid er full av fremmandum ordum. Men her hevur úlgev- arin haft eina sera heldiga hond, og hetta skuldu vit oll takka honum fyri. musikus, Islands Arbejder- forbund. har til herværende Arbejder- organisationer sendt følgende telegrafiske Meddelelse: „Alle Arbejdere og Fiskere advares imod at rejse til Vest- manøerne, grundet paa Arbejds- stridigheder dersteds, baade an- gaaende Arbejdernes og Fisker- nes Lønninger." Til Afvikling. Som bekendt vedtog Lagtinget i sidste Samling al yde >Skipa- felagið Førovar« et Laan af »Fonden for Jordehvalsrettighe- dernes AÅfløsning«, stort 70,000 Kroner. Denne Vedtagelse har mødt Vanskeligheder, idet det er et Tvivlspørgsmaal, om of- fentlige Midler kan anbringes saaledes. Men i Gaar kom der telegrafisk Meddelelse til Amtet om, at Sagen er ordnet, saale- des at Udbetalingen af Fondens disponible Midler til Skipafel- agid nu kan ske. Laanet anven- des til Afvikling af S/S. »Hav- hestur«, I. O. G. T. »Sverri kongur« hevur sam- komu á Føroya Fólkaháskúlia hóskveldið 29. januar kl. 1/29. Havnar býráð. Byrådsfundur verður miðvikudagin komandi kl. 8. s. p. Seyrvágur. Omandottin. hendi Seinasta = hósmorgun ólukka her vesturi í Seyrvági. Andreas Niclasen, sonur Niclas Niclasen eldra, var saman við ødrum farin eftir havhesti. Tað vildi soleiðis til, at her barst honum á, hann gleið og fell — í havið. Hann varð 19 ára gamal. Miðvágur. Fótboltur. Leygardagin í hinari vikuni var fólboll-kappleikur á Mið- vágssandi millum Sandavágs og Miðvágs bóllspælarar. Kappleikurin fór væl og sidu- liga fram, og í fyrra leikhelm- ingi fekk Sandavág eitt mál, men lad var skjótt, at Miðvingar bjargaðu sær eitt mál í staðin, umframt eitt til góðar. Úrslit av fyrra leikhelmingi: Sandavåg 1 og Midvåg 2 mál. Í oðrum leikhelmingi tyktist Miðvingar at hava yvirlutan, hóast ofla stóð á jøvnum í leiki. Táið avtornaði og leikur leyk, hevði Midvåg 4 og Sandavág 1 mál. Tað kundi eftir úrslitinum hugsast, at Miðvingar vóru betur bóllspælarar, men hann, ið eyg- leiddi leikin, bar ofta á at vera í parti við Sandavági, so dúgligir vóru teir. Vágamenn eru óivað leir bestu bóllspælararnir í Føroyum, hó- ast ein einki fær sagt stórt um lað, táið landsholdið verður tikið til domi. Tí so vítt eg veit er eingin Vágamaður í landshold- inum. Men eg trúgvi, at um eitt »hold« úr Vágum, ella bara úr Miðvági, kom til al spælt móti landsholdinum, so hevði lands- holdinum íkki gingist mætari enn í Íslandi og Hetlandi. Bólt-interesseraður. Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p. RYWKY INN VANNNINANINØNANTR Formue — Indtægt. Af Knud Korst. Prøver man paa i store Træk sú gøre op de materielle Resultater af den vældige sociale Bevægelse, fin- der man snart mangfoldige Vidnes- byrd om, at den har haft en betyde- lig Forbedring af Levevilkaarene til Følge for store Dele af Underklaø- sen. I hvert Fald i en Række Lan- de. Ved at gaa ind for den indu- strielle Udvikling, Rationaliseringen, Mekaniseringen og hvad dermed føl- ger, oz fastholder for sig en Del af let derved forøgede Produktione- udbytte, er det lykkedes Bevægelsen i disse Lande at hæve Befolknin- sens store Flertal et større eller mindre Stykke over llungergræn- sen Derimod finder man hurtigt lige saa mange Vidnesbyrd om, at vi praktisk talt slet ikke er kommet nærmere hen mod en Samfundstil stand, der svarer til Mottoet over denne Artikel - altsaa hvor Udbyt- tet tilfalder den. der arbejder iog her mn js indforstaas tilfalder ham Forhold til! hans Arbejde, hans produktive Indsats) Í si Henseen le er vi rimeligvis ikke kommet et Skridt videre siden len s0c'4le Bevægelse satte ind, ja mu- ligvie ikke det Samfunds Opstaaen i det hele taget. Det synes næsten som at dette er det tøde Punkt i den historiske Ud- viklingsgang siden menneskelige andda Ver- Række voldsomime Re- st vældigt socialt præget Nu har vi »plevet en denskrig, 21 volutioner Omraader Virk- Skatteskalner Fremstød de mange Udvidelser af somhed paa den offentlige progressive ) 8. v. Men paa dette Punkt ikke at rokke de Forhold an lomme. 0.8 v synes vi kunne overleverede rime sam- frbedrade kan dette nu 'kk- for Un ferklasscne store un. al tUdbyt Udstrækning til. dette 1 'ndhug Hvordan men? Hr netop le Levevilkaar Masser at Vidnesbyrd tet í falder ikke netop et R-u'tat af noget større lem der arbejder? Kr i Merværdi og Profit, altsaa | den Del al Pr:duktionsudbyttet, andre dette? Saadan ler tilflyder »nd den, der arbejder ikke kan kan man imidlertid videre slutte Ja netop med Ta: ligger Forholdet Forklaringen dette ladende Modsætningforhold simpelthen vægelse har virket — get som st Indhug — men som en Spore paa Kapitalismen paa Produktionen af Profit og paa Akkumulation af denne. Alt hvad man har troet at fravriste Kapita- liømen, gennem højere Arbejdsløn Beskatning eller paa anden Maade har den formaaet at dække ind igen ler skaffe sig Ækvivalent for paa an eller anden Maade. Dette ses tydeligt ved at sammen- ígne Indkomst- og Formuefordelin- gen før og nu — det er stadig det samme Billede vi faar ud af Talie- ne. Denne Fordeling er í hvert Fald ikke mindre ulige end den var før, snarere mere. uðen man bevise it saaledes ikke. paa tilsyne- ligger Be- ikke saa me- leri, at ten sociale Og den er i det store og hele ak- kurat saa ulige Í det ene Land som i det andet, baade i de lande, der sejrede i den store Krig, og i dem der led Nederlag, ja endogsan i 3aa sørgeligt ruinerede Nationer som Østrig og Ungarn. Nu er der dem, der vil paastaa, at denne ulige Fordeling af Indtægt og Formue netop i det store og h-'e svarer til den Samfun i8- produktionen, som hver enkelt har gjort; de paaetaar, at under fri Kon- kurrence faar enhver { Realiteten det Udbytte, der svarer til hane Ar- bejdes Værdi for Helheden: hver Manda Arbejde er jo — firekte allør indirekte — Genstand for Tilbud og Indsate ! Efterspørgsel Arbejdsinarkedet, og den Pris den paagældende Mand lette paa opnaar for sit Arbejde paa Marked altsaa hans Indtægt, er netop hvad det er værd hvad let værdsættes til. hverken mere eller mindre Altsan naar en Arbejder kun »p- saa er hane naar en saa ringe Indtægt det et direkte Udtryk for. at Indsats | Samfundsproduktion.:n ikke er hans Udbytte kan lerfor ikke Dir-k:er Ind- der løber op í Hundredetusin- mere værd, retfærdigvis være Omvendt, har en Aktieselskab ven større. for et stort tægi, der, ja, i Milioner, Udtryk for saa er dei et 1 Samfundsbush !dnin- gen som [lelhed automatisk 'illæg- ger ham >n tilsvarende enorm Vær- di for let samlede (lbyttes litveje bringelse: 1len hans speciell- Int. gate vilde Jot samløde Udbytte være sas neget mindre Det samme siges om Zabrikanten er Handeman- den með egen Virkømhed: her kommer len store markedsboternte Man lene Inldsite vel Varlering at ikk. lrekte frem | Form af et Gage tilbu! men indirekte lerved af han- Visætning er saa stor at len giver nam den umaadelig: lnudtægt. Og let bliver det samme; hans Ind- tægt bliver saa stor. fordi Publikum hans Alt- svarer gennem sine Køb værdemtter Indsats hans Arbejde saa højt dette Tilfælde Udbyttet til Arbejdsindsatsen rm ikke just til et vist Antal Arbejdete Betydning for hele Baa gean í rimer, san til den økonomiske Proces Det sig og Formuestatistikens Fa In.dkomet- bevise, lader let mel at denne Argumentation er uholdbar, Det fremgaar nemlig umiddelbar: af denne Statistik, at en meget stor Del af Indtægterne ligefrem hidrører fra Besiddelse af Formue; Jisse For- mueindtægter giver ikke alene et stort Bidrag til de store Indkom- sters samlede Sum, men de ogsaa en betydelig Rolle Maade, at en vis De! af spiller BE" Jofolknim- paa gen udelukkende lever af saadanne »iude af Er- Indtægter, idet de er hverv« Heraf ser vi, at den blotte Ejendomsbesiddelse stadig í meget stor Udstrækning er en Indtægtø- kilde, som vinder, selv om Beøsidde ren intetsomhelst Arbejde yder, Grellest træder dette os i Møde, hvor den paagældende bare arver sin Formue. Nylig læste man saa- ledes, hvorledes en Dame i England med et Slag blev Curopas rigeste Kvinde, blot fordi hendes Fader, en Sligt ar jo en direkte llaan mod Princip: Udbyitet bør tilfalde den der arbej- der amerikansk Magnat, døde bort fra de Formueindtægter (Renter) ug Men selv om vi ser rene alene betragter Indtægtsforhuldene for dem, der gør en Indsats í Pro- Indtægterne duktionslivet, og alene heraf, maa vi nødvendigvie komme til det Resultat, at »gsaa Í dette Raadighed:n over ljendom, Formue, Kapital en Rolle Arbejdets som vi før omtalte, er saa Forhold spiller overmægtig Mar- kedsværdi, derfor en for, hvilken Indsats den paagælden- meget daarlig Maalestok de gør í Samfundsproduktionen Naar len store Driftaherres Indtæg! forklares ved, at der betalingsvillig Eftersporgsei den Slags Arbejdskraft p G a uhyre Betydning for Helheden — og »norine er »n eft-r dene altean derfor en Sjældenheds aller Knaphedsværdi paa slige Folk er denne saa Betragtning næppe ram- mende, det skulde gaa mærkel gt til, om der ikke i Virkeligheden fin- de saa mange Folk, der egner s'g til Driftsledere, at de — hvis de blit kunde faa Adgang til at gøre derom Tilbud gældende — vilde trykke Markedeværdien og dermed lndtæg- ten for dette Fag ned paa et mere beskedent Niveau, f. Eks. paa Højde med Departementschefsgage. Men Sagen er den, at de simpelt. hen ikke kan faa Adgang til at gøre deres Tilbud gældende i Praksie, hvis de ikke har Kapital eller Til- knytning iil saadanne Folk, som har Kapital flar de derimod saadan Kapita! til Raadighed, faar de alene Í Kraft af denne Raadighed en saa uhyre Overmagt i Produktionspro- cessen at de derved faar Mulighed for at tiltvinge sig en uforholdsmæs- sig Part i det samlede Udbytte; men dette ar jo noget andet end en »Ar- hejdets Markedsværdi«. Ejendomsbesiddelsene afgørende Betydning for en Mands Indtægt vi. ser sig modsætningsvis deri, at hvie en besiddelsesløs Arbejder virkeiig kun skulde have Markedsværdisn for sit Arbejde, altaaa den Løn, det vilde »petaa paa et frit Arbejdsmar ked, saa vilde han í Kraft af der jernhaarde Lønningslov, der gælder for et saadant frit Arbejdsmarked, sædvanlig kun faa Eksistensmini- mumsløn Og saa lidt er hans Ind- sats ve! næppe værd, naar det kom mer ti! Stykket. Man vil maaske indvende: Der findes 1og Folk, som er begyndt med de bare Næver alene og som ved en dygtig Indsats har tjent sig op til en stor Indtægt og stor For- ce Her maa Udbyttet da svare til Mandens egen Indsats Hertil maa strake siges, at den Slags Tilfælde er temmelig sjældne. Langt hyppigere er de Tilfælde, hvor en rig Mand har faaet sin Be- gyndelseskapital ved Arv eller Med- gift; netop denne Formuens Ved- hængen ved visse »gode« Familier er en af de vigtigste Aarsager til den ulige Indtægts- og Formuefor- delings Konstans gennem Tiderne. Det hænder naturligvis, at en År- ving øder sin Arvepart, men til Gen- gæld udnytter hans Broder maaske Part til at gøre »Familiefor. muen« mangfoldig sin Og i hvert Fald, selv om en Mand begynder helt paa bar Bund, saa kan han være lige saa Hittig, lige saa dygtig han være vil hele sit Liv igennem — dette alene fører ham dog aldrig til Rigdom Først naar han paa en eller anden Maade faar Kapitel, kan han presse sin lad- tægt Vejret; men naar han har den da gaar det som naar en Sne bold ruller ned ad en Bakk: med tyk Sne Jeg skal! ikke her gaa ind paa, hvordan de forskellige self made Mænd har forskaffet sig deres Start- kapital; derom kan man faa Boskod ved at studere lisse Mænds Historie. Jeg ska! heller ikke nærmere »n- tale hvorledes Startkapitalen sr blevet formeret, hor spiller LEN Grundrenter og anden Udnyttelse af Fortrin -n blot slaa Kapital kun ler faar Kapita! og dermed in- naturlige Rigdomme „a Rolle Men ten ter har dom'norande kun med — fast. at at virke eller rettere den dre Mennesker til at virke for <g har Mulighed for at komme »p i de stor. Men lette er jo noget helt anlet end it Udbyttet tilfalder ham : hold ti! Skatteyderes Rækker For« hane Indsate hans Arhejte OPLYSNING. I Sverige udkommer et Blad, der hedder »Russiske Nyheder«, hvis Op- gave det er at fortælle det svenske Folk, hvor idyliske Tilstandene er i Rusland. I dette Blad fortælles en lille Beretning om de russiske Prole- tarstudenters Begavelse. Det er ikke nemt at se, hvorledes denne Beret- ning kan fungere som en Reklame for Rusland. Det drejer sig om nogle Spørgs- maal, man har stillet russiske Stu- denter, og hvilke Svar man har faaet paa disse Spørgsmaal. Her er nogle Eksempler: — Hvad hedder den spanske Dik- tator, der for nylig afgik ved Døden? Ford. { — Hvem er Chamberlain? En en- gelsk Prins. — Hvem er Briand? Konge af Amerika! „t .