týsdagur 10. februar 1931síða 1

vl FRÆLSI 20 oyr. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, á 3. og 4. síðu. avsláttur í prisinum, Við sterri lýsingum fæst Nr. 6. MUN 23 ANNDIDKONKENE 53 IDNDOKAANDENT ES HINN É Tandlæge BREND E3 EJ træffes 11—5. i Telf. 114. 5 rillet LANDT FORSKELLIGE B Vedtagelser, som Lagtin- get i 1928 vedtog, Oprettelsen af Landsnævnet. fra forskellig Side været ført mange Argumenter for og imod Ordningen, eller rar ogsaa Der har Omordningen om man vil. Denne Ordning blev foretaget, for at Lagtinget skulde have et ansvarligt Organ, der virkede mellem Dels skulde Landsnævnet ekspe- dere forskellige Sager, samt ogsaa Lagtingssamlingerne. faa Sager til Foranstaltning. Endvidere, saaledes blev det fremført í Laglinget, skulde Landsnævnet være det Mellem- led mellem Regering og Lagting, der i Tilfælde af, at Sager ikke var tilstrækkeligt belyst og der- for enten i Regering eller Rigsdag, de stødte paa Vanskeligheder, skulde fremskaffe nødven- dige Oplysninger og føre For- handlinger med Regeringen eller dens Repræsentant, for at Sagen dog kunde gennemføres — uden at have nødigt at indkalde til ekstraordinær Lagtingssamling. Indkaldelse af en ekstraordinær Laglingssamling er, foruden at være efter vore Begreber et tungt ogsaa et økonomisk Apparat, Spørgsmaal. Under disse Forudsætninger blev Landsnævnet oprettet. Og man betroede Landsnævnet en Del smaa Midler til at dispo- nære over til forskellige For- maal vedrørende Landbrug og Fiskeri. Nu har det været fremført — ogsaa vi har været med dertil — at Landsnævnet ikke virkede saa relfærdigt, som det skulde. Naa, det lader vi staa hen denne Gang, det bliver nok senere Lej- lighed til at berøre dette For- hold. At der har været en Del at dadle Landsnævnet for, er oplagt, men da denne Dadel kan overføres paa selve Laglin- get, har dette ikke øjeblikkelig Betydning. De første Par Aar, som Lands- nævnet virkede, holdt Selvstyre- partiet sig i Ro. til Allarm, og ingen Sjæl ytrede om at sammenkalde Lagtinget ekstraordinært, Men i Aar er Forholdet en Del ændret, antageligt paa Grund af, at Selvstyrepartiet har mistet sin uretfærdige Flertalsrepræsen- tation i Landsnævnet. I det nu- værende Landsnævn har hvert Lagtingsparti sin Repræsentant. Medens Landsnævnet i de fore- gaaende Aar kunde udsætte sig for at faa sine Beslutninger kul- Ingen slog an kastede ved en Laglingsindkal- delse, i Tilfælde af at Nævnets Medlemmer ikke havde kunnet enes, saa skulde man synes, at en saadan Situation vilde blive udelukket, nu Landsnævnels Repræsentation er mere retfær- dig. (Vi gaar stadig ud fra, at Hr. Repræsentant i Landsnævnet og Mitens er Selvstyrepartiels saaledes repræsenterer Selvstyre- pvertiet og Hr. Mitens). Hvis 2 af de 3 i Lands- ikke Personen nævnet repræsenterede Partier kan blive enige om dette eller Ret til al ud fra, ja man bør gaa ud hint, har man gan fra, at Lagtinget vil indtage samme Stilling. Netop som Repræsentationen i Landsnævnet er fordelt i Øje- blikket, Betingelse for at kunne svare har Landsnævnet en til Hensigten, hvis det da har været Ilensigten at skabe en Institution, der kunde optræde paa Laglingets Vegne, om det blev nødvendigt. Underligt derfor, at man i Selvstyrekredse ynder at holde Raadslagning om at indkalde Lagtinget i Anledning af en Sag, som godt kunde ordnes, og som nu er ordnet, ved at Landsnæv- net, paa vor Repræsentants For- anledning, traadte i Funktion. I Stedet for at hvor samtlige lade Lands- nævnet, Partier er repræsenterede, tage sig af Laglingets Sagen vedrørende Laan af Jordehvalsfonden Lil Skipafelagid Føroyar, valgte de indenfor førende Selvstyrepar- tiet at holde Partimøde, hvor der Lagtinget sammenkaldt i Anled- Dette Situation, blev vedtaget at begære ning af nævnte Laan. Partimøde ang. den Partiet var kommet Lagtinget i ved den ikke lovmedholdelige Vedtagelse, var afholdt i Dagene før Jul. Paa Bygderne gik der Rygter om en ekstraordinær Lagtingssamling ang. Laanet til Skipafelagið, men Rygterne endte dog med den sedvanlige Passus ikke at fortælle endnu, da det ikke var offentligt. om det videre Paa daværende Tidspunkt var denne Sag ikke omtalt i noget Landsnævnsmøde. Efter Nytaar blev vor Repræ- sentant í Landsnævnet af Lag- Mitens baade med Hensyn til Amtels tingsmand orienteret, og Ministeriets Stilling til Lag- tingets Vedtagelse af ommeldte Laan og maaske særligt om, hvad hans Partis Partimode havde vedtaget, nemlig intet mindre end at sætte Landsnæv- net ud af Funktion. 10 Poulsen Selvstyre- Medlemmer, saml (Det havde at begære Lagtinget indkaldt i partiets J. H. Selvstyreparti), historiske vedtaget JAVNAÐUR Tirsdag hin 10. februar 1931. Anledning af den foreliggende | Sag: Laanet af Jordehvalsfonden. Vort Parlis Landsnævnet kunde umuligt gan Repræsentant i Lag- helt | ude af Betragtning, hvorfor han med til at lade denne af tinget oprettede Institution ikke tilsluttede sig Selvstyrepar indkal- tiets Partibegæring om delse af Lagtinget. I Stedet fore- sloges Forhandling med Amt og Ministerium, eventuelt med Fol ketingsmanden for Færøerne. Landsnævnets samtlige Med- lemmer sammen med Foll tingsmanden søgle saa en Da Foretræde hos Amtet for t| forhandle om Laanet til Skipa felagið. Disse Forhandlinger har ført il det Resuitai, at aj Jorde- hvalsfondens disponible Midler kunde Udbetaling finde Sted í Henhold til Lagtingets Vedta- gelse. Men Forudsætningen er, at Lagtingel, naar del ordinært ordner delte lov- træder sammen, Pengespørgsmaal paa en medholdig Maade. Man Bladet »Tingakross,« forbavses derfor over af Gang paa Gang, redaklionelt, med figure- rede Indsendere og dels ved Kæledæggers Extraordinær Lagtingsamling da der maa gores noget. Del skulde Selv- »Tingakr.« er jo et en og > farvet Selvstyreblad, saaledes være kendt med styrepartiets Stilling til Opret- telsen af Lokal-Ministeriet Þúli á bryggjubakka«, og derfor indtage Stilling, For det en der svarer hertil. | havde været mere for- staaeligt om Sambandspartiet, der modsatte sig Oprettelsen af havde Landsnævnet, forlangt Lagtinget sammenkaldt, naar det helt var kommet i Bekneb med viste sig at Landsnævnet en meget alvorlig Sag. Sambandspartiet modsatte sig Ordning, med det den foreslaacde den Motivering, at ikke vilde være med til at opdrætte denne Selvstyrekalv, da man ikke syntes om det fuldvoksne Dyr. Det der er foregaaet paa Selv- styrepartiets Partimøde i Dagene før Jul og siden har været gen- taget í »Tingakr.« Gang paa Gang, nemlig at sætte Lands- nævnet ud af Funktion, staar ikke i noget daarligt Forhold til Sambandspartiets Stilling til Oprettelsen af Landsnævnet, og » man kan derfor vente, at der indledes Forhandlinger fra Selv- styreside med Sambandspartiet | om at ophæve Ordningen med Landsnævnet, Sig det derfor hellere rent ud: Man er í Selvstyrekredse bleven enige om at siagte Kalven før den bliver helt ved | voksen, og 5 Sambandspartiets Assistance, vil det sikkert lykkes ogsaa at Assistance, kræver | RAT BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið 0 A verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 5 å Felf. 143. * I. SKEIVSLOVUNI, Íslandstíðindi. (Frá sn okkara). febr. 1931. Reykjavík, 3. Lønstridid. Frammanundan tåsundåra- hálíðini var fjarrilað Gl útheims- ins, at í Reykjavík varð stovnað felag, ið umfata skuldi alt landi. Arheiðsgevarafelagið var tað skýri, og skuldi lað starvast moti tveimum endamålum: }1) it arheiða ímóti, at arbeidslønir ra reiddar til fullnar, ikki Ví »um arbeiðið sjálvt ikki tolir landa; 2) at verja vófriðin Í landinum Hesar (æt báðar stevnuskråartætt- irnar hjá arbeiðsgevarum hava arbeiðsmenn alla staðni fyri langari tíð síðani verið kunnugir við, lí teir eru tey høvudstrøll- % ini, ið arbeiðsgevarar altid hava nytt, táið teir hava vilja framt sína lonkúsin » miðar wætlan. Hin fyrsti | tåtturin mót lonviður- | skiflum, hin seinri móti arbeiðs- | fólkið. | lúsundára-hálíðarárspylsuni var viðurskiflum, og her er lað ætlan arbeiðsgevaranna at fáa í gildi ríkislóg, ið verja kann teir ar- heiðarar, ið ganga vilja arbeiðs- gevarum lil handa, bæði í verk- føllum ogødrum íorum, móti avserð arheiðsmannafeloganna. Hetta er heiðursgáva íslendsku arbeiðsgevaranna til arbeiðar- endanum á | #4 Hr £ nosinan Ii nógv ótlespuligari enn nakar vanligur rættur, ið settur var á borð gomlu høvdinganna. Hetta hóskar á sín hátt til tað túsund- ára »gloriu« í stríðnum móli yvirvaldinum. Fiskifelag Norðurlands helt fjórðungsling fyri skammari tíð síðani; men hevði framman- undan komið sær í samband við hovdingarnar fyri sunnan. Á hesum fundi varð samtykt at skora á norðlendskar reiðarar at reiða skip og bátar út í felag, fyri at kúga niður arbeiðs- lonirnar. Tað sæst á hesum greitt, hvat arbeiðsgevarafelagið vil. Teir ganga saman í felag fyri at minka um arbeiðslonirnar. Hetta hjá ger seg ikki galdandi, tåid teir í sparsemi arbeidsøevarum trongum tíðum blødini skriva um »handilskrisu« halda stór drekkjugildir. Og tåid líður móti várið, búgva teir seg til álops — á arbeidslønirnar! Eta Russar saltfisk? Jóhannes Jósefsson, ftroltar- kapp, er ivaleyst tann Íslend- ingur, ið mest hevur ferðast til Rusland, bæði undan krignum og aftanå. Vegna tess at: tad hevur verið hæði orðadráltur og ing hvort tað salt, al ni hevur >Al- pydubladid« vent sær til Jóhan- 19 UM, er ssar eta saltfisk, nes Jósefsson og fregnast, um hann á sínum Russlandsferdum hevur sæð nakað til, at Russar Jóhannes Jósefsson svarar, al verið 8 sort til livingarhátt Russara, og sallfisk hevði hann ofta sæð, har eta saltfisk. hevur Russlandi og hann sæð fortære den. hann hevði ferðast um. Eisini meðan íhalds- bladskriv- | var har etið ikki sort av rostum fiski heldur, leggur hann aftrat: »Hava Russar ikki skamt síðani broytt livingarhált teirra, so munnu teir ivaleyst í teimum borðreiða við £ og stóru byunum saltfiski,« 21 manns burturgingnir. Fraklskipið „Ulv< frá Hauge- sund, fór av Siglufirði 20, jan. beint frammanundan einum hørdum ódnarstormi. Fólk bóru átta fyri skipinum, og táið tað 22. fannst nógvir skipareki Norðurland- hin við Tórslálunes á inum um, at skipið var burturgingid. Mann- ingin vóru 17 manns, allir Norð- menn; umframt vóru 4 íslendsk ferðafólk við skipinum. var eingin í iva Stýrisskifti í Fraklandi. ikki heftst nøkur Fraklandi. Aftaná at Tardieu, nakað fram- manundan seinastu jólum, skip- aði ríkisstjórn, var hildið, at nú mundi vera friður eina tíð. Men longu í januar mánaði kom split Í g seinast í hevur Laval skipuð nýggja ríkisstjórn við Briand uttanríkisráð- harra. tíð hevur ríkisstjórn i Í langa Í, og januar sum Ur Bretlandi. Millum bretska arbeid- araflokksins er eisini kravið um krov at beina fyri knógvingarlógini tukthúslógin nevnd. Arbeið- araflokkurin hevur borið upp- skot herum fram í parlamentið. Tað væntandi, at Lloyd George og hansara menn vildu ganga saman við arbeiðaraflokk- inum í atkvødu, men hetta var sjálvandi ivingarsamt. Uppskotið frá Bretlands ar- beidarastjorn um at loysa upp »tukthåsløgina«, kom til av- gerðar tírsdagin 28. jan. í ár, og tað var samtykt við 277 atkvoð- um móti 250. var Nobilis bjargingarmadur deyður. minnast å skila- Nobilis til Norðpóls, og tað stóra bjarging- ararbeið, ið tå var gjørt fyri at fáa Nobili hansara felagar aftur. Maðurin, ið bjargaði No- bili, Mong vilja leysu vådaflygving og var hin svenski flúgvarin Lundborg. Lundborg er nú komin av døgum við einari Núgvuólukku vid »Malmsliitt« í Svearíki. Atlantsflúgving. Flúgvarin Otto Hillig, id býr í Liberty i statinum New York, ætlar al gera eina flúgvingarferð frá New Foundland til Dan- markar í mai mánaði í ár. Stór ólukka í Bretlandi. Vegna explosision og harav fylgjandi omanlopið í kolmin- Whitehaven í Cumber- land, 30 kolarbeiðsmenn innisparraðir. Bjargingararbeiðið fekk tað úrslit, al 18 manns vóru fram- unum vóru ;