týsdagur 10. februar 1931síða 2

AREA ER ÓU RP ILL TR FRIE ap ER drignir sum lík, meðan 12 vóru heilt illa særdir og vóru lagdir inn á hospital, Svearíki. Uttanríkishandilin hjá Svea- ríki hevur fyri hitt umlidna árið 1930 verið 11 pCt. meira enn í 1929. Hin spanska sjúkan herjar ræðulig millum manningina umborð á ti bretska miðalhavsflotanum. — 14%, av íbyggjarunum í Madrid eru sjúkir og 15% av íbyggjarunum i Nordurspaniu eru eisini fongdir av lí spansku sjúkuni. Náttarvertshúsini ella >klubbarg id hava mold- vørpuyrki sitt í leim ymisku stórstoðunum, vera nú meira og meira eftirænsadi. Londonar po- liti rannsakaði um dagirnar fleiri slíkar »nåttklubbar« og settu 123 persónar undir »tiltalu«. HEÐIN BRÚ: LOGNBRA (VARÐIN OG MERKIÐ) Tað er í bandi við hill vaks- andi lívið í tónalisli og máln- ingarlisti í Foroyum, at eisini foroyskar bókmentir fram. Foroyskar skaldsøgur eru tó so sjáldnar enn, at tað verður at geva gætir eftir hvorjari, sum út kemur. »Lognbrå«erein bók, sum mest er merkilig við tær góðu vónir, hon gevur um tað næstu bókina, sum Heðin Brú fer at skriva. Tí so gott lag sum hovundin hevur til at skriva, so meistar- liga hann dugir at fáa síni rám- andi orð til at fella, so situr ein 16 við bókini, mest sum tå ein bladar í einum »fotografial- bummi« — fyrst tå tað lidir út til teir síðstu bólkarnar, rættnar hann við, ið lesur. So mangt, sum hovundin hevur greilt frå um Guðrunn, so vænta júst tær strikur, sum skulu teikna hennara annlit og atburð tydiligt fyri okkum. Tá er Sakir, so lítið sum sagt er um hann, ein maður, sum vit við tað sama kennast við. Hogni er ein undarligur, grun- andi drongur, men slíkir eiga ivaleyst heima í hesum í mong- um lutum »sélleysa« landi. Men tað er ovmikid at tíggju ára gamlan óvita »filoso- fera« slíkt sum hann, tá hann talar við fjøllini: >Jú tit eru prúð, og tit lata upp fyri mær víddir, ið taka tám úr eygsjón.- taka seg hoyra ein hvønndagsins Soleiðis orð- leiðir eingin foroyskur líggjuára drongur seg. Eitt heilt rikidømi av bygda- hittist um allar leiðir í Tað er við slíkum inn- veitingarstarvi, at hitt foroyska málið skal lidiligt og mjúkt í ollum forum, enntó at einstak orð, sum t. d. »6skaffu- ligur«, kundi vera burtur. Nåtårmyndirnar eru heilt frá- líkar, og lívið hjá Høgna uppi í hellinum, har lyngklógvin stendur, er væl frásagt — so væl, at stundum er tað sum at hoyra lað sama uppaftur. Tað er við hvort, at tað skerpur eina mynd, at trýsta einaferð aftur á tær strikur, ið Men lyngklógvin og gentan, sum hyggur so und- arliga koma so íðiliga fyri aftur, at tað í slaðinfyri at skerpa myndina fær hana til at fána. Men „Lognbrá“ er foroysk — foroysk av grund í orðalag og foroysk í lyndi. Og høvundin skal tøkk fyri, at hevur givið okkum eina so ser- merkta foroyska bók. orðum bókini. gerast teknaðar eru. bangin og bidjandi — hann eiga 8. P, Uttanrikisrådharri. Briand ferdast so javnan millum Geneve og Paris, men bjargar uttanríkisumboðunum. Paradisiske Forhold. Og Adam skød Skylden paa Eva — (Eftir Moses). Den, i vore hjemlige Avi- ser førte Bladpolemik angaaende vore Fiskeres Frimandskaar, er bortvejret fra de respektive Bla- des Spalter, og det er heller ikke nødvendigt at vende tilbage dertil i Øjeblikket. Rigtigheden af vore Fiskeres usle Kaar blev saa eftertrykkelig — fastslanet. Kendsgerningerne har talt deres tydelige og klare Sprog. Men saadan som det gik i Paradisets Have ved Syndefaldet, gaar det ogsaa i den færøske Stenørken. Købmændene skyder Skylden paa Kommissionærerne. Tænk engang, vi skulde lige op til 1931 for at faa det opdaget. Lykkelig den, der har gjort denne Opdagelse, og at han vil blive Æresmedlem af Færøernes Købmandsforening, er vel ingen Grund til at betvivle. Et af de bedste Midler mod en daarlig Samvittighed er jo at skyde Skylden paa andre, saa man i to og Mag kan fortsætte den skamløse Udbytning af den fær- øske Fiskerbefolkning, der viser sig at være et udmærket Udbyt- ningsobjekt for den færøske Kobmandsstand. Det er nu ikke helt saa nemt at skyde Skylden over paa de fremmede Leverandører, som man i første Omgang tror. Vel har de sin Del af Skylden; men at to og tvette sig ren ved blotte Beskyldninger paa de fremmede Vareleverandører, grænser nær op til Enfoldigheden. Man ved da saa nogenlunde Besked med den Ting, at saadan noget kun kan serveres Naiviteten, og ikke en Fiskerbefolkning med en sund og klar Dømmekraft. Naar man kommer ind í en Forretning og spørger om Pri- ser, virker det ofte forbløffende, hvor billigt enkelte Forretnings- mænd kan sælge deres Varer, dog med en god Avance. Sam- menligner man saa Priserne med den hjemlige Købmands, er det ikke sjældent, at man finder ud af, at de hjemlige Pri- ser ligger gennemsnitlig fra 27 til 31%, højere end hos Uden- byskøbmanden. En Forklaring herpaa maa vel søges i, at Uden- byskøbmanden sælger saa billigt, som vel muligt, for at holde paa Udenbyskunderne, medens de hjemlige Forbrugere ofte maa betale ublu Priser for deres Nodvendighedsartikler. Disse Forhold gør sig langt fra altid gældende. Der kan saa- ledes paapeges, hvor vidt for- skelligt to Købmænd sælger Forbrugsartikler til Stedets For- brugere. Vi kan kalde dem Købmand T. og Købmand V., det kan ellers være ligegyldigt, men der skal her gøres opmærksom paa, at følgende er taget ud fra det virkelige Liv, fra to op til hinanden grænsende Bygder, som vi kan kalde henholdsvis N. og S. Naar der nu bliver stillet et Skema op med Angivelse af samme Vares Pris til de hjem- lige Forbrugere paa de to Plad- ser, kan vi bedre forstaa, hvor- dan enkelte Købmænd rent ud forarmer en større Del af Be- folkningen. Skemaet stilles op saaledes: Art. Kbm.T. Kbm.V. Sukker pr. 1/4 kg Kr. 0,28 Kr. 0,25 Melis - Is - - 018 - 0,16 Kaffe - 14 - - 1,00 - 0,80 The - lg - - 350 - 300 Kaffeexport | ens Pris Margarine pr. !/okg Kr. 0,55 Kr. 0,45 Flormel A pr. 62kg - 19,00 - 17,00 do. B - - - - 1700 - 15,50 do. C - - - -: 15,00 - 13,00 Rugmel = 90 - - 10,00 - 9,00 Petroleum pr. Liter - 032 - 0,28 1Sæt Oliekldr. B.ÆT. - 24,00 - 18,00 Man ser af ovenslaaende, at Købmand T.s Priser ligger ca. 15% højere (gennemgaaende) end Købmand V.s Priser paa Nødvendighedsartikler. Skulde jeg saa fremstille Prisen paa en Del andre Varer, vilde Forskel- len blive mellem 20 a 25%, Det eneste de to Købmænd holder ens i Pris, er Ludvig Davids Kaffesurrogat. De Varer, som er opført her, er af samme Kvalitet, indført til samme Priser. Der kunde selv- følgelig nævnes en Del andre Ting, men den uensartede Kva- litet vanskeliggør en eventuel Fremstilling. En Købmand vil selvfølgelig hævde, at der er ikke noget be- vist med dette her, de forskel- lige Priser beviser blot Paastan- den om Kommissionærernes ublu Avance. Men denne Paa- stand slaas til Jorden med det samme, naar der fra privat Side i Udlandet oplyses, at Købmand T.s Priser ligger mellem 20—229/, Indkøbsprisen for visse Ting og Købmand V.s 10—13% (Disse % reduceres lidt af andre Omkostninger, naar den rene Fortjeneste skal ud- regnes). For andre Artikler vil 9, ligge fra 28—52 eller mere for T.s Vedkommende, medens V. maa nøjes med 25—41, sær- lig med Hensyn til Fodtøj, hvilket spiller en stor Rolle for Forbrugerne. Særlig Gummifod- tøj fortjener et helt Afsnit for sig selv, idet Raagummipriserne er saa langt nede, som aldrig før, mens vi herhjemme maa betale usædvanlige høje Priser for Gummifodloj. Anganende Olien, hvilket ikke er medtaget i førnævnte pCt.- højere end Angivelser, kan der ikke med Bestemthed hævdes, hvormeget eller hvor høj Avanceprocenten ligger, men man kan nok regne ud, at det ikke er smaa Penge, den Handlende blotter sine For- brugere for. I August 1930 kost- ede en Liter Water While, leve- ret til Forbrugerne i København, 25 Øre, medens den kunde sæl- ges for ca. 18 Øre pr. Liter med en Detailhandleravance paa ca. 4!/ Øre pr. Liter. Hvorledes Forholdene stiller sig herhjemme, er mig ikke bekendt i Øjeblik- ket, men en Pris paa 32 Øre pr. Liter skulde man tro gav en ikke helt lille Profit. Til yderligere Oplysninger tje- ner, at Prisen paa Olien, leveret ved Guffen (Mexiko), var i Au- gust 1930 7 Øre pr. Liter, og leveret i København 13 Øre. For en Fuldstændigheds Skyld skal der her bemærkes, at Køb- mand T. sælger f. Eks. Kul til Kr. 1,80 pr. 30 kg, hvilket svarer til 60 Kr. pr. Ton. I mindre Partier kommer pr. Ton at koste Kr. 80. Salt sælges for 4 Øre pr. 1, kg, at det giver 80 Kr. pr. Ton, behøver man ikke at have u. g. paa Købmandsskolen for at regne ud. Endvidere skal der her gøres opmærksom paa, at Melvaren er en Vare, der oftest bliver solgt en Detail, hvorved Handelsavancen forhøjes ret be- tydeligt, naar man erfarer, at Købmand T. sælger Flormel A, B, C henholdsvis 21, 19, 17 Øre pr. '/s kg. Medens 50 kg Rug koster 10 kr. pr. Sæk, koster det i løst Salg 14 Øre pr. '/, kg. Fiskerens Stilling er i Sand- hed alt andet end attraa værdig. * Hvornaar faar vi vor Opgo- relse med Købmændene? »Tin- gakrossur« har vist os Vejen: A. Ziska er i Færd med at rea- lisere Planen om Tilbagebetaling af Handelsoverskud. Har A. Ziska og Meningsfæller Ret til at kræve gammel Handelsavance tilbage, blot fordi Færøerne skal til at begynde paa egen Haand, saa har vi Fiskere, for at være logiske, Ret til at kræve gam- mel Handelsavance tilbagebetalt nu, naar vi skal til at begynde paa egen Haand. Vi vil starte en Brugsforeningsbevægelse, og vi mangler Grundkapital, men vi er gjort opmærksom paa Vejen, der fører til den nødven- dige Kapital. »Vær saa arlig, Købmænd! Ud med den indvundne Han- delsavance« ellers — — ja ellers henvender vi os — ikke til Sag- førerne — — men til Selvstyre- bevægelsen for incasso. Streymur. Bankar, bankaseðlar. Eg skal siga tykkum tað, eftirsum tit mølva so nógv um bankar, at eg eisini hevði haft hug til at fingið ein banka. Og táið eg seinast skrivaði um 10-króna seðlar, so var tað vituligt, at eg meinti við bankaseðlar, og har sum nógvir bankaseðlar eru, har gerst okkurt, sjálvt um tað ikki eru so Rívuligt av banka- husbehov av nógvir bankar. seðlum og bert til bankum, hetta má vera moralurin í einum vælstýrdum samfundi. „Dimmalættinga ýðjur av banka- greinum. »Poul« hevur skrivað fleiri blaðgreinir um tað neyðturvuliga í, at vit fáa bank aftrat; men kenni eg Pål rætt, so er tað ikki bankahúsini við nógvum bankamonn- so nógv um, longum, síðum bankatølum, hann rópar eftir, men bankaseðlarnir: Bankaseðlar, so nógvir sum meguligt, sum »vexles med Guld« eftir lóg. Tað er tað, hitt føroyska samfundið treingir til, í dag og í morgin og nógv longur enn Axel Nielsen fær upp í lag til at liva, Tað sær tí ikki so lítið snurrugt út, sum skrivað verður í »Dimmu« um »torsk og bank«. Eg lesið altíð »Dimmu«, skal eg siga tykkum, men nakað so kúbýtt sæst tíbetur sjáldan uppá prent, sum »torskur og banki«, og tað er ikki lítið skilaleyst at lata hetta grúuliga stóra mál koma fram uppá henda mátan og við slíkum torska-, handils- og bankakøna manni. »Poesiur« og túsundtalskrónur eru ikki vanligir fylgissveinar, og tí gongst tað ikki væl hjá Aksali, at læna sær stimbur til blaðgrein, við at tríva í fyndarorð frá manni. deyðum, mentaðum Fyrst bronglar hann orðini út av lagi, so billar hann sær inn, at tey eru frá Fríðriki prósti sála, hó- ast skaldið R. C. skrivað tey í „Fast stóð í fonnum...e Efersoe hevur Men, nokk um tað, at tumla við tol og triva i fyndarorð frá skilamonnum, kann eisini gera ein prestason til fress; Per tað krævdi minni til at gera Degn til Hanrej« á sinni. Tað eru bankaseðlar vit treingja til, og ikki um maðurin, ið sigur hetta, eitur Per ella hann eitur Poul ella Axel Nielsen, tað kann gera sakini tað sama. Men táið nú talan er um banka- seðlar, so má ænsast eftir, at teir fáast landið. so nógvir sum meguligt til Rívuligt av bankaseðlum og bert til håsbehov av bankum. Tað må vera formålid og ikki hitt mótsatta: rívu- ligt av bankum og knypisliga til hús behov av bankasedlum, tí tað skal eg siga tykkum, at tad vil volda verri skil enn nú er. L | S. Norgesbrev. (Pra vor Korrespondent). Oslo, den 4. februar 1931. Margarinetrusten. Storlinget har nu sittet sam- men i bortimot en måned, men har som vanlig i den første tid vesentlig været optalt med riktig å komme igang. Noen med politisk sprengstoff i har ennu ikke været fremme. Men der forberedes vistnok et angrep på regjeringen for dens hold- ning likeoverfor margarintrusten. Det eiendommelige er at regje- ringens egne partifeller í Stor- tinget ikke er enige med regje- ringen i denne sak, men synes at regjeringen har været altfor imøtekommende likeoverfor trusten og gilt den for store innrømmelser, saker Nidaros — Trondhjem. Der er fremsatt nytt forslag om forandring av Nidaros til Trondhjem, men selv om ad- skillige av dem, som forrige gang stemte for Nidaros, nu synes at navnebyttet var forhas- tet, så er det neppe trolig at de nu vil gå til forandring av by- ens navn igjen. Noen navnefor- andring nu vil sikkert ikke bli vedtatt.? „Olavskoret“. En sedelighetssak som nettop har været for lagretten, har í sjelden grad vakt opmerksomhet. En operasanger dannet for noen ár siden et kor av unge gutter, det såkalte Olavskor, som skulde synge í kirkene efter mønster av de kirkekor som finnes i de katolske land. Koret blev godt og berømt og foretok flere turneer bl. a. til Kjøben- havn. Nu stod dets leder anklu- get for sedelighetsforbrytelse likeoverfor noen av de unge gutter. Manden blev dømt til 1 år og 3 måneders fengsel, men det mest opsiktvekkende ved saken er den virksomhet som